Er det fesent at få ring på, når man ikke skal giftes?

[lillebjoern]

Jeg synes ikke det er fesent. Utraditionelt, joh, men det er vel op til personerne selv at afgøre ringenes betydning, ligesom der er mange der gør det på andre områder. Ringene kan jo også være gaver til hinanden, som symboliserer jeres kærlighed til hinanden, ligesom andre gaver kan være det? De behøver ikke have relation til det ægteskabelige i min verden.

Og som Sunshine også påpeger – hvor mange spørger så i realiteten ind til ringenes betydning?

[Akehurst2]

Forskellen på de to eksempler ligger for mig i, at man i TS' tilfælde faktisk gør det samme som ved indgåelse af et ægteskab, nemlig lover hinanden evig troskab, hvilket gør ringen til et oplagt symbol på uendelighed.
For mig er et personligt løfte altså på det følelsesmæssige område præcis så ligestillet med et bryllup, som de fire gymnasiale ungdomsuddanelser er med hinanden.

For mig vægter det konkrete ansvar, man påtager sig ved ægteskab også ret tungt, og det er også en grund til, at jeg synes det er noget mærkeligt noget at "lege".

Gifter man sig, så handler det ikke kun om løftet om troskab og sammenhold, men også om formel pligt til at forsørge sin ægtefælle, at børn i ægteskabet regnes som mandens, at man kan sidde i uskiftet bo, at man forpligter sig til ikke at disponere over den fælles bolig, alle de ting, der tilsammen ligger i at være gift. For mig er ægteskabet ikke bare et romantisk ritual, det er i allerhøjeste grad også det med ansvaret, ikke kun følelsesmæssigt, men også lovmæssigt.

Og ja, det følelsesmæssige er lige så fint dækket ind ved at man lover hinanden det uden indblanding af hverken verdslige eller religiøse myndigheder, men det er som sagt ikke kun det følelsesmæssige, der tegner ægteskabet for mig.

[Madam Pomfrey]

Jeg synes det er sjovt som mange her i tråden synes der er så stærk en sammenhæng imellem ringe og ægteskab.

Og det fik mig til at tænke, - jeg har ikke brugt min vielsesring specielt meget det sidste års tid.
En af årsagerne er bl.a. mit job, hvor jeg dels vasker/spritter hænder mange gange dagligt og ringene var til gene, men også ifht. madlavning skulle de af/på gr. hygiejnen. Ligeledes med madlavning hjemme, havearbejde...
Og så får jeg bare indimellem en følelse af "klaustrofobi" på mine fingre når jeg har ringe på.

Og det gør mig jo ikke mindre gift, at jeg ikke går med min dagligt.

[Fru Sunshine]

Jeg har en sød veninde, der er forlovet for fjerde gang.
Kun en af de forlovelser har været med ægteskab for øje.

Hendes lillebror er også lige blevet forlovet, men de skal ikke giftes.

For dem betyder forlovelsen jo bare, at de viser, at de hører sammen. At jeg synes, det er noget underligt noget, er jo ikke deres problem.

[Aima]

Alternativt er der jo 'the love bracelet', hvor du har smykket og han har 'nøglen'. Sådan et svarer nok i øvrigt også til en mellemstor bryllupsfest i pris

image.jpg

[Aima]

Jeg synes det er sjovt som mange her i tråden synes der er så stærk en sammenhæng imellem ringe og ægteskab.

Og det fik mig til at tænke, - jeg har ikke brugt min vielsesring specielt meget det sidste års tid.
En af årsagerne er bl.a. mit job, hvor jeg dels vasker/spritter hænder mange gange dagligt og ringene var til gene, men også ifht. madlavning skulle de af/på gr. hygiejnen. Ligeledes med madlavning hjemme, havearbejde...
Og så får jeg bare indimellem en følelse af "klaustrofobi" på mine fingre når jeg har ringe på.

Og det gør mig jo ikke mindre gift, at jeg ikke går med min dagligt.

Nej, og på samme måde kan man jo argumentere med, at det heller ikke er mindre jul hos mig, fordi jeg ikke har noget juletræ. Derfor tror jeg stadig flertallet vil forbinde et pyntet grantræ midt i stuen med jul, også selvom kalenderen siger oktober og vi insisterer på, det udelukkende er for hyggens skyld.

[Madam Pomfrey]

Jeg synes det er sjovt som mange her i tråden synes der er så stærk en sammenhæng imellem ringe og ægteskab.

Og det fik mig til at tænke, - jeg har ikke brugt min vielsesring specielt meget det sidste års tid.
En af årsagerne er bl.a. mit job, hvor jeg dels vasker/spritter hænder mange gange dagligt og ringene var til gene, men også ifht. madlavning skulle de af/på gr. hygiejnen. Ligeledes med madlavning hjemme, havearbejde...
Og så får jeg bare indimellem en følelse af "klaustrofobi" på mine fingre når jeg har ringe på.

Og det gør mig jo ikke mindre gift, at jeg ikke går med min dagligt.

Nej, og på samme måde kan man jo argumentere med, at det heller ikke er mindre jul hos mig, fordi jeg ikke har noget juletræ. Derfor tror jeg stadig flertallet vil forbinde et pyntet grantræ midt i stuen med jul, også selvom kalenderen siger oktober og vi insisterer på, det udelukkende er for hyggens skyld.

Men der er da også mange nogle der holder "jul i juli" - og dem om det

[Akehurst2]

Alternativt er der jo 'the love brachelet', hvor du har smykket og han har 'nøglen'. Sådan et svarer nok i øvrigt også til en mellemstor bryllupsfest i pris

image.jpg

Stemmer klart for armbåndet! Det er så fint og fyldt med symbolik

Hvis manden også gerne vil have et symbolsk smykke skal det dog nok være et andet.

[Aima]

Men der er da også mange nogle der holder "jul i juli" - og dem om det

Mange er så vist et definitionsspørgsmål, tror jeg, og desuden er det vist også mest som en gimmick og ikke en seriøs og kulturel ting, men ja, det er jeg klar over, og det var ikke konceptet, jeg kommenterede. Det var derimod det, at du satte spørgsmålstegn ved selve symbolikken og associationen mellem ringe og forlovelse/bryllup og din personlige redegørelsen for, hvorfor de to ting ikke nødvendigvis hænger sammen.

Jeg synes det er sjovt som mange her i tråden synes der er så stærk en sammenhæng imellem ringe og ægteskab

Min pointe var blot, at man sagtens kan bestemme sig for, at man gør tingene anderledes og tilfører dem en subjektiv og ny symbolik, men at det jo ikke ændrer på den objektive og generelle symbolik og association, som jo i det her tilfælde med TS' egne ord, har væsentlig betydning

[Aima]

Alternativt er der jo 'the love brachelet', hvor du har smykket og han har 'nøglen'. Sådan et svarer nok i øvrigt også til en mellemstor bryllupsfest i pris

image.jpg

Stemmer klart for armbåndet! Det er så fint og fyldt med symbolik

Hvis manden også gerne vil have et symbolsk smykke skal det dog nok være et andet.

Manden får jo skruetrækkeren. Han kan få den i en kæde og hænge den om halsen, så

Jeg stemmer også for armbåndet, KitKat!

[Flora]

Altså jeg synes heller ikke I skal lade jer diktere af hvad andre mener. Hvis i selv synes det er en fin idé med de ringe, så skal I da bare gøre det. Så kommer der muligvis undrende spørgsmål i starten, men folk vænner sig jo til det og så er det bare sådan det er.

Men hvis I beslutter jer for at gøre noget andet, så synes jeg det viste armbånd er en fin ide. Ellers er der jo også sådan et brækket hjerte her, hvor man har halvdelen hver i en kæde. Måske det kunne bruges?

[icelady]

Det vigtigste må vel være, hvordan jeres familie og venner ville reagere på det?

At fremmede synes det er fesent er i min optik ikke en god grund til at aflyse det.

[DetSorteCirkus]

in pointe var blot, at man sagtens kan bestemme sig for, at man gør tingene anderledes og tilfører dem en subjektiv og ny symbolik, men at det jo ikke ændrer på den objektive og generelle symbolik og association, som jo i det her tilfælde med TS' egne ord, har væsentlig betydning

Det er jeg helt enig i.
Hvis man ikke er interesseret i at forklare og finder det irriterende at blive misforstået, skal man ikke vælge symboler, der er så tæt knyttet til noget andet. Det er ikke i ond mening, at de fleste får associationer til ægteskab. Det ville jeg helt sikkert også gøre, selvom jeg ikke finder TS' oprindelige ide fesen.

[Aima]

in pointe var blot, at man sagtens kan bestemme sig for, at man gør tingene anderledes og tilfører dem en subjektiv og ny symbolik, men at det jo ikke ændrer på den objektive og generelle symbolik og association, som jo i det her tilfælde med TS' egne ord, har væsentlig betydning

Det er jeg helt enig i.
Hvis man ikke er interesseret i at forklare og finder det irriterende at blive misforstået, skal man ikke vælge symboler, der er så tæt knyttet til noget andet. Det er ikke i ond mening, at de fleste får associationer til ægteskab. Det ville jeg helt sikkert også gøre, selvom jeg ikke finder TS' oprindelige ide fesen.

Præcis. Og altså, det er i øvrigt ikke fordi jeg ikke er med på den der meget fine tankegang om at "Folk skal jo gøre helt som de vil, også selvom jeg og titusinde andre mennesker ville synes det var besynderligt/forkert/fesent/upassende/whatever", det er jo klart det korrekte og idealistiske svar, men TS skriver jo bare ret ærligt, at hun ikke er ligeglad med, hvad andre folk tænker, hvilket jeg i øvrigt virkelig godt kan forstå. Det er så nemt at være kold i røven i teorien, i praksis er det bare ofte noget andet, er min erfaring. Det er lidt a la den der "Nå, du er blevet klippet? Altså, det er jo slet ikke min kop te, men bare du selv er glad for det "

Naturligvis er ens egne ønsker vigtigst, men jeg synes egentlig det er okay at anerkende at den mere generelle opfattelse også kan have betydning, og at det er ok.

[Aima]

^ Jeg har det omvendt. Småtingene rager mig mindst, hvorimod de større, personlige valg, som i sagens natur også kan tillægges en større identifikationsmæssig værdi, vægter højere. Det ville gå mig mere på, hvis jeg konverterede til Islam og folk anfægtede dét, end hvis jeg fik nye sko, og nogen syntes, de var grimme. Jo større og mere betydningsfuldt mit valg er, des mere peger det også på mit personlige jeg, derfor er det også proportionelt følsomt for mig. For at perspektivere til noget helt personligt fra mit eget liv, rammer det mig også mere, når folk anfægter mit valg om, at jeg ikke skal have børn, end det rammer mig, når de siger, de ikke forstår, jeg har klippet mit lange hår af. Uanset er valget jo mit, og uanset føler jeg manglende anerkendelse, når folk, medmindre de er direkte adspurgt, begynder at forholde sig kritisk på mine vegne. Håret kan jeg trække på skuldrene af, men fravalget af børn er så big of a deal, at det, i mine øjne, kammer over i decideret respektløshed, når nogen begynder at anfægte og profetere og stille sig kritisk i forhold til min egen dømmeevne.

Nå, blabla, jeg ved godt, jeg ikke behøvede den der redegørelse, men jeg synes, hele snakken om det personlige valg og betydningen af andres opfattelse, er ret spændende.

Mit udgangspunkt var egentlig bare det der med, at uanset hvor ligeglad man selv er, og også synes TS bør være, så er hun det ikke, og dét skal anerkendes, for det er ok ikke at være ligeglad, synes jeg