Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1614
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2693

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 20. okt 2015, 09:33

Jeg er en kæmpeidiot. Hvis nogen kan toppe min jobsamtalebrøler, giver jeg en øl. Jeg tog til samtale en uge for tidligt.

Fuck.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 09:49

Neenah skrev:Jeg er en kæmpeidiot. Hvis nogen kan toppe min jobsamtalebrøler, giver jeg en øl. Jeg tog til samtale en uge for tidligt.

Fuck.


Åh nej. Nåede du at opdage det inden du kom derhen, eller blev det rigtig pinligt? :ae:

(Og jeg ved, at det er en lille trøst, men i det mindste var det da ikke en uge for sent.)
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 09:52

Dikus skrev:Jeg har sovet som en sten.
Gode nyheder fra sygehus og overstået jobsamtale.

Jeg tror altså, jeg gør det forkert, når jeg er afsted. Vi småsnakkede bare - og fik ikke rigtigt nogle sære spørgsmål.

Til gengæld er jeg i tvivl om, hvorvidt jobber er noget for mig.

Jeg vil være nr. 2 i ledelseslaget med 100 under mig - men med så mange afdelinger, så der kun er to andre i min egen afdeling. Og det vil umiddelbart give mig en hverdag på et meget lille kontor. Idet de andre afdelinger ligger lidt for sig selv. Ved ikke helt, om det er en ledelsesform, jeg bryder mig om.


Åh, det er godt at høre med sygehuset :kys: Og jeg tror tværtimod, at du gør det rigtigt. De bedste samtaler, jeg har været til, har været dem, der ikke rigtigt føles som jobsamtaler i første omgang.

Jeg er nok bare uvidende (eller alternativt træt), men er problemet, at du vil have berøringsflade for for få af dine underordnede (eller hvad det hedder i vore dage), eller hvad mener du med ledelsesform? :genert:
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1614
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2693

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 20. okt 2015, 10:03

englishchannel skrev:
Åh nej. Nåede du at opdage det inden du kom derhen, eller blev det rigtig pinligt? :ae:

(Og jeg ved, at det er en lille trøst, men i det mindste var det da ikke en uge for sent.)


Det blev rigtig pinligt :tie: Jeg skal lige finde en måde at spinne det på inden næste tirsdag.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 20. okt 2015, 10:08

Neenah skrev:
englishchannel skrev:
Åh nej. Nåede du at opdage det inden du kom derhen, eller blev det rigtig pinligt? :ae:

(Og jeg ved, at det er en lille trøst, men i det mindste var det da ikke en uge for sent.)


Det blev rigtig pinligt :tie: Jeg skal lige finde en måde at spinne det på inden næste tirsdag.


Årh nej, Neenah! Stakkels dig. Kan du ikke dreje den dérhen, at du simpelthen har været så fokuseret på/set sådan frem til den samtale, at du simpelthen havde fået bildt dig selv en tidligere dato ind?
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 10:10

Dikus skrev:
Men så har du altså også et problem, du i første omgang er nødt til at adressere. VÆLG NOGET DAME!!! Ret beset er det fløjtende, hvad du vælger, men ja... Vælg en retning og gå så efter det - og så kan du jo godt kontakte en eller anden inden for den retning og bede om hjælp.

Og husk så, at det valg ikke er bindende. Når du er blevet skarp på den profil, kan du jo altid begynde på dit 2. valg og gøre det samme. Men simpelthen blive klar på, hvad der sælger og hvad der ikke gør!


Nå, men det endte faktisk med lidt af et skænderi herhjemme i går, og jeg bebrejder faktisk dig lidt, Dikus ( ;) ).

For jeg tog dit indlæg til mig og besluttede mig for, at jeg lægger mig fast på kommunikation, og helst PR, hvis jeg kan komme til det. Det har nok egentlig været på vej i et par uger, men retrospektivt er det helt klart de eneste job, jeg nogensinde har haft, hvor jeg ikke talte timer konstant og hellere ville være derhjemme. Jeg arbejdede en masse dengang, men jeg var fandeme også god til det, og hvis ikke jeg havde været så ung og uprøvet, og var blevet skræmt væk af psykopatboss 1 og 2, ville jeg nok egentlig aldrig være stoppet.

Nå, men jeg kommer så glædesstrålende til min kæreste og fortæller det, og jeg kan godt mærke, at han er lidt forbeholden. Men det eskalerer først, da der bliver slået et konsulentjob op, der passer perfekt på min profil. Og tilmed er et sted, hvor jeg har været til samtale før, men hvor jeg takkede nej jobbet, fordi jeg gik fra jobsamtalen med mavepine over kulturen og arbejdsforholdene. De har nu slået en fuldtidsstilling op, og jeg er meget sikker på, at jeg ville komme til samtale der, hvis jeg søgte. Min kæreste siger så, at han synes, at jeg opfører mig fuldkommen irrationelt med mit nye fokus på PR og kommunikation. At der er så megen konkurrence og at der kan gå halve og hele år inden jeg lander et kommunikationsjob, hvis jeg nogensinde gør det, mens jeg kunne få et vellønnet og prestigefyldt konsulentbranchejob like this, hvis jeg bare tog mig sammen. At jeg bare skulle tage det job, arbejde der i et år og så søge videre til noget andet.

Jeg elsker min kæreste, men han er af den gamle skole, der ikke rigtigt anerkender arbejdsrelateret stress og introverthed. Jeg ved med mig selv, at jeg måske ville overleve i 2-3 måneder i den type job før jeg ville begynde at blive meget stresset og meget utilpas, men min kæreste er sådan: "Jamen, du har jo aldrig arbejdet hos XXvirksomhed, så det er bare gætværk fra din side! Og du kan jo bare sige op, hvis det bliver så slemt!". Han kan ikke helt forstå, at hvis man går ned med flaget, så siger man altså ikke bare lige op og er videre til noget andet med det samme - det har noget større konsekvenser end det. Derudover er jeg typen, der har svært ved at mærke mine egne grænser før det er for sent, så jeg ved, at jeg først ville sige op, når skaden var sket.

Men åh, jeg føler mig som verdens mest dovne og forkælede menneske, når vi har den slags diskussioner. For ja, jeg kunne nok godt lande det her job. Men jeg føler bare reelt set ikke, at det er et valg for mig, når jeg får koldsved over hele kroppen ved tanken om at arbejde der.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 10:17

Neenah skrev:
englishchannel skrev:
Åh nej. Nåede du at opdage det inden du kom derhen, eller blev det rigtig pinligt? :ae:

(Og jeg ved, at det er en lille trøst, men i det mindste var det da ikke en uge for sent.)


Det blev rigtig pinligt :tie: Jeg skal lige finde en måde at spinne det på inden næste tirsdag.


Tror du ikke, at det er noget, I kan grine lidt af? Jeg ved, at det er drønpinligt lige nu, men jeg er sikker på, at de sagtens kan se det sjove i det. Herregud, den slags fejl sker jo.

Mødte du nogle af dem, du skal til samtale med (jeg husker, at det var en lille virksomhed)?
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 20. okt 2015, 10:21

English:

Jeg noterer mig, at du - heldigvis - mærker dine egne grænser og meninger klart og tydeligt, når din kæreste går sådan i flæsket på dig. Så helt tosset til grænsefornemmelse er du altså tydeligvis ikke. Dét kan du i hvert fald glæde dig over!

Jeg ved godt, det er svært. Men ind imellem vil det jo ske, at man er lodret uenig med sin kæreste om diverse principper eller tilgange ift visse emner. Det er selvfølgelig rarest at være nogenlunde enige, når det gælder værdier i tilværelsen og grundlæggende principper og ikke føle, at man skal forsvare sig. Men somme tider må man simpelthen leve med, at modparten bare ikke kan sætte sig ind i éns synsvinkel, og så må sådan nogle tænke-føle-dyr, som jeg har en fornemmelse af at du ligesom jeg er ... Så må vi sgu prøve at holde fast i vores eget synspunkt, når nu maven siger, det er det rigtige. I stedet for at tro, at det først bliver "rigtigt" i det øjeblik, vi kan overbevise kæresten eller familien, eller hvem det nu er. Nu skal jeg passe på med ikke bare at "trække mig selv ned over hovedet på dig" (jeg kender dig jo ikke). Men netop dét er i hvert fald en stor udfordring for mig.

Jeg forstår dig SÅ godt. Og bare hold fast du - mavefornemmelser ift arbejdspladser, teams, chefer er lige så uvurdérlige og nyttige som i alle mulige andre sammenhænge. Og så må knapt så intuitive kærester forstå det eller lade være.

P.s. Derudover er jeg pissed over, at DU søger kommunikationsjobs - du er fileme en hård konkurrent at være oppe imod! (Naturligvis sagt med al mulig kærlig varme i stemmen! :kys: )
2
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1614
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2693

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 20. okt 2015, 10:27

ManicNinja skrev:
Årh nej, Neenah! Stakkels dig. Kan du ikke dreje den dérhen, at du simpelthen har været så fokuseret på/set sådan frem til den samtale, at du simpelthen havde fået bildt dig selv en tidligere dato ind?


Jo, det var også det jeg sagde til dem. Jeg har overvejet lidt at lave sådan en "jeg synes jeg ville skille mig ud og vise min ivrighed - og det må man sige, jeg gjorde". Med et glimt i øjet selvfølgelig.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1614
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2693

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 20. okt 2015, 10:28

englishchannel skrev:
Tror du ikke, at det er noget, I kan grine lidt af? Jeg ved, at det er drønpinligt lige nu, men jeg er sikker på, at de sagtens kan se det sjove i det. Herregud, den slags fejl sker jo.

Mødte du nogle af dem, du skal til samtale med (jeg husker, at det var en lille virksomhed)?


Jo jo, det er det da nok. Jeg skal bare lige komme mig over hvor pinligt det er. Heldigvis har jeg ikke skrevet at jeg er detaljeorienteret.

Jeg mødte dem, og gav endda hånd :D
1
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9880
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1258
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 12179

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 20. okt 2015, 10:30

Jeg er lige kommet hjem fra samtale og jeg er 100 på at den får jeg ikke. Jeg fik en masse spørgsmål jeg slet ikke var klar på og jeg synes generet jeg fik svaret noget åndssvagt selv på spørgsmål jeg forventede at få. Baaaaaaah... Hvis det ikke var fordi jeg har brug for pengene fra et job så ville jeg være ligeglad. Men til marts hedder det kontanthjælp så jeg har hverken tid eller råd til at være ligeglad eller trække på skuldrene og sige pyt
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 11:11

ManicNinja skrev:English:

Jeg noterer mig, at du - heldigvis - mærker dine egne grænser og meninger klart og tydeligt, når din kæreste går sådan i flæsket på dig. Så helt tosset til grænsefornemmelse er du altså tydeligvis ikke. Dét kan du i hvert fald glæde dig over!

Jeg ved godt, det er svært. Men ind imellem vil det jo ske, at man er lodret uenig med sin kæreste om diverse principper eller tilgange ift visse emner. Det er selvfølgelig rarest at være nogenlunde enige, når det gælder værdier i tilværelsen og grundlæggende principper og ikke føle, at man skal forsvare sig. Men somme tider må man simpelthen leve med, at modparten bare ikke kan sætte sig ind i éns synsvinkel, og så må sådan nogle tænke-føle-dyr, som jeg har en fornemmelse af at du ligesom jeg er ... Så må vi sgu prøve at holde fast i vores eget synspunkt, når nu maven siger, det er det rigtige. I stedet for at tro, at det først bliver "rigtigt" i det øjeblik, vi kan overbevise kæresten eller familien, eller hvem det nu er. Nu skal jeg passe på med ikke bare at "trække mig selv ned over hovedet på dig" (jeg kender dig jo ikke). Men netop dét er i hvert fald en stor udfordring for mig.

Jeg forstår dig SÅ godt. Og bare hold fast du - mavefornemmelser ift arbejdspladser, teams, chefer er lige så uvurdérlige og nyttige som i alle mulige andre sammenhænge. Og så må knapt så intuitive kærester forstå det eller lade være.

P.s. Derudover er jeg pissed over, at DU søger kommunikationsjobs - du er fileme en hård konkurrent at være oppe imod! (Naturligvis sagt med al mulig kærlig varme i stemmen! :kys: )


Til det sidste: Åh pjat med dig, jeg fortalte rent faktisk min kæreste om dig, og om hvor lidt jeg nogensinde ville få et kommunikationsjob, når jeg var oppe mod folk som dig :D Men jeg tager bestemt din kommentar som et stort kompliment, selvom jeg nu ikke helt tror på, at du har ret ;)

Men resten af indlægget har du til gengæld ret i. Jeg er slet ikke afklaret nok med mig selv og mine valg til, at jeg kan være ligeglad med hvad andre synes. Så hvis jeg føler, at min kæreste eller far eller venner er uenige med mig, prøver jeg at overbevise dem, og hvis jeg ikke kan det, så føler jeg et eller andet sted, at min beslutning ikke er rigtig.

Og selvom jeg ved, at det aldrig bliver godt, er der alligevel en del af mig, der stadig tænker: "Jamen, det er et job... Søg det så!!!!!!!". Men jeg holder stand og er i hvert fald taknemmelig for din opbakning. Nu har jeg følelsen af, at én autoritetsperson ( :D ) er enig med mig, så nu er mit valg blevet afstivet lidt.
Senest rettet af englishchannel 20. okt 2015, 11:14, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 612
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 2173

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 20. okt 2015, 11:12

Nå folkens, jeg har lige set et nyopslået offentligt job med en ansøgningsfrist om 8 dage. Kan vi afskrive den på forhånd, eller skal jeg gøre forsøget?
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 20. okt 2015, 11:13

2SHY skrev:Jeg er lige kommet hjem fra samtale og jeg er 100 på at den får jeg ikke. Jeg fik en masse spørgsmål jeg slet ikke var klar på og jeg synes generet jeg fik svaret noget åndssvagt selv på spørgsmål jeg forventede at få. Baaaaaaah... Hvis det ikke var fordi jeg har brug for pengene fra et job så ville jeg være ligeglad. Men til marts hedder det kontanthjælp så jeg har hverken tid eller råd til at være ligeglad eller trække på skuldrene og sige pyt



Det er jeg sgu ked af at høre, Shy! Hm ... Når du lige er kommet dig lidt, er der mon så nogle af de spørgsmål, du kan øve dig i at besvare til en anden gang? (Bare lige for forsøge at angribe det irriterende konstruktivt).
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 20. okt 2015, 11:17

englishchannel skrev:
ManicNinja skrev:English:

Jeg noterer mig, at du - heldigvis - mærker dine egne grænser og meninger klart og tydeligt, når din kæreste går sådan i flæsket på dig. Så helt tosset til grænsefornemmelse er du altså tydeligvis ikke. Dét kan du i hvert fald glæde dig over!

Jeg ved godt, det er svært. Men ind imellem vil det jo ske, at man er lodret uenig med sin kæreste om diverse principper eller tilgange ift visse emner. Det er selvfølgelig rarest at være nogenlunde enige, når det gælder værdier i tilværelsen og grundlæggende principper og ikke føle, at man skal forsvare sig. Men somme tider må man simpelthen leve med, at modparten bare ikke kan sætte sig ind i éns synsvinkel, og så må sådan nogle tænke-føle-dyr, som jeg har en fornemmelse af at du ligesom jeg er ... Så må vi sgu prøve at holde fast i vores eget synspunkt, når nu maven siger, det er det rigtige. I stedet for at tro, at det først bliver "rigtigt" i det øjeblik, vi kan overbevise kæresten eller familien, eller hvem det nu er. Nu skal jeg passe på med ikke bare at "trække mig selv ned over hovedet på dig" (jeg kender dig jo ikke). Men netop dét er i hvert fald en stor udfordring for mig.

Jeg forstår dig SÅ godt. Og bare hold fast du - mavefornemmelser ift arbejdspladser, teams, chefer er lige så uvurdérlige og nyttige som i alle mulige andre sammenhænge. Og så må knapt så intuitive kærester forstå det eller lade være.

P.s. Derudover er jeg pissed over, at DU søger kommunikationsjobs - du er fileme en hård konkurrent at være oppe imod! (Naturligvis sagt med al mulig kærlig varme i stemmen! :kys: )


Til det sidste: Åh pjat med dig, jeg fortalte rent faktisk min kæreste om dig, og om hvor lidt jeg nogensinde ville få et kommunikationsjob, når jeg var oppe mod folk som dig :D Men jeg tager bestemt din kommentar som et stort kompliment, selvom jeg nu ikke helt tror på, at du har ret ;)

Men resten af indlægget har du til gengæld ret i. Jeg er slet ikke afklaret nok med mig selv og mine valg til, at jeg kan være ligeglad med hvad andre synes. Så hvis jeg føler, at min kæreste eller far eller venner er uenige med mig, prøver jeg at overbevise dem, og hvis jeg ikke kan det, så føler jeg et eller andet sted, at min beslutning ikke er rigtig.

Og selvom jeg ved, at det aldrig bliver godt, er der alligevel en del af mig, der stadig tænker: "Jamen, det er et job... Søg det så!!!!!!!". Men jeg holder stand og er i hvert fald taknemmelig for din opbakning. Nu har jeg følelsen af, at én autoritetsperson ( :D ) er enig med mig, så nu er mit valg blevet afstivet lidt.


Og det er jo lige præcis ved tvivl, at mavefornemmelse er så vigtig.

Hm ... Hvor i landet bor og søger du egentlig? Og skal vi eventuelt bruge hinanden som sparring på nogle ansøgninger? Jeg må indrømme, at jeg sidder og tænker: "Hvorfor ikke?" Smid mig en PB, hvis det er. Og hvis dét er for grænseoverskridende, er det natuuuurligvis også helt okay!

P.s. Haha - mange tak for tiltroen. Sikke gode vi alle sammen er til at se ANDRES talenter og styrker, hva'? :)
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill

Tilbage til "Job"