Antal børn

Aquadorable
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 256
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 2921

Re: Antal børn

Indlægaf Aquadorable » 20. okt 2015, 12:58

Jeg tror, vi tager to i første omgang - og så har hverken min kæreste eller jeg noget imod, hvis nummer tre også melder sin ankomst.

Men altså, babymaking må (heldigvis) lige vente et par år endnu :-)
0
K - 12.06.18 :love:
HappyHippo
Indlæg: 2530
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
Kort karma: 170
Likede indlæg: 4383

Re: Antal børn

Indlægaf HappyHippo » 20. okt 2015, 14:27

Jeg vil gerne have 3 børn, hvilket jeg også kunne have fået, hvis jeg ville have 3 børn under 4 år - det ville jeg ikke.

Nu hat jeg 2 børn og det er ok hvis vi ikke får flere, men drømmen er at få en efternøler om 4-5 år. Kæresten er ikke enig.
0
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 21. okt 2015, 22:06

Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: Antal børn

Indlægaf TomKah » 22. okt 2015, 09:51

Jeg fik to og så har jeg fået en efternøler. Han er 9 og 6 år yngre end de store.
Jeg synes vi var en dejlig to-børnsfamilie og nu er vi så en tre-børnsfamilie, men vi øver os stadig på at være det fordi vi er meget mere fasttømret i mor, far og 2 børn både fysisk og mentalt end vi var i mor, far og barn, da nummer to kom.

Men det er rigtig dejligt og der er flere til at holde af lillebror. Det er skønt.
1
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 2145
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 125
Likede indlæg: 4979

Re: Antal børn

Indlægaf Anne Droid » 22. okt 2015, 12:00

Jeg ville gerne have haft 4, kæresten 3. Vi gik fra hinanden inden nr. 1 var 1 år, så vi fik kun ham sammen.
Min ex fik 2 børn mere.
Jeg fandt mig en mand med to børn, så jeg har fået bonusbørn. Vi skal ikke have fællesbørn.
0
Klimatosse
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Antal børn

Indlægaf Animi » 25. okt 2015, 09:10

Jeg vil rigtig gerne have tre børn
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1778
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2237

Re: Antal børn

Indlægaf lulu-p » 25. okt 2015, 12:55

Indtil jeg var 25 skulle jeg bestemt ikke have børn, så ved jeg ikke lige hvad der skete i mit hoved :-D...men jeg er en af dem som tænker "vent bare" når jeg møder udgaver af mit yngre jeg.

Vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have 2. Og da nummer 2 var 4 år fik vi nummer 3. En meget ønsket og højt elsket luksusbaby.
0
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 170
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 21
Likede indlæg: 166

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 25. okt 2015, 13:01

Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.
10
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 25. okt 2015, 14:14

Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det er jeg da ked af, men jeg synes helt ærligt ikke, det er værre end, når folk skriver eller siger (her eller andre steder), at de gerne vil have mere end ét barn, fordi enebørn er egoistiske. Det synes jeg også, er sårende, men det er jo reelt de menneskers erfaringer med de fleste enebørn, og min erfaring med familier med mere end 2-3 børn er, at minimum 1 barn bliver overset.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Antal børn

Indlægaf Fru Sunshine » 25. okt 2015, 22:19

Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 25. okt 2015, 22:48

Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15286
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25607

Re: Antal børn

Indlægaf Delfin » 25. okt 2015, 23:26

Jeg ville gerne have mindst 2 og måske flere, men det blev kun til et barn. Der kom en skilsmisse i vejen, og jeg mødte aldrig en anden, som jeg gerne ville have barn med. Jeg overvejede på et tidspunkt, om jeg skulle få et mere alene, men jeg blev enig med mig selv om, at det var at tage munden for fuld. Det var nok klogt, selvom jeg var ked af det et stykke tid. Da mit barn var 7-8 år lukkede jeg helt tanken, også hvis jeg i fremtiden skulle får en ny partner.
0
14 11 14
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 170
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 21
Likede indlæg: 166

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 26. okt 2015, 12:03

Karkluden skrev:
Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.


Jeg kunne så heller ikke drømme om at udtale, at enebørn skulle være specielt egoistiske eller noget som helst andet. Min erfaring er at enebørn er præcis lige så forskellige på de punkter som alle andre. Jeg tror bare koblingen bliver lavet oftere når det er enebørn.

På samme vis er min erfaring med min omgangskreds at der er præcis lige så mange enebørn og børn fra 2-børns-familier, som har følt sig tilsidesat og svigtede som der er i familier med flere børn. Det hedder sig sjovt nok bare oftere at "midter barnet bliver klemt" eller "at der ikke var plads til den sidste" eller " den store måtte klarer sig selv mens forældrene tog sig af de små".

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for den type generaliseringer. Og ja, jeg har mere end 2 børn. Og jeg synes at bruge ordet svigtet sender et signal, som jeg ikke bryder mig om. For selvfølgelig må mine børn nogle gange vente på vores opmærksomhed, når søskendeflokken er så stor, men derfra til at kalde dem svigtet synes jeg der er et stykke vej.
7
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Antal børn

Indlægaf Karkluden » 26. okt 2015, 13:23

Kyle skrev:
Karkluden skrev:
Fru Sunshine skrev:
Kyle skrev:
Karkluden skrev:Jeg vil gerne have to børn. Jeg har selv været glad for at være enebarn, men kan dels sagtens se nogle fordele i søskende, dels synes jeg tanken om flere børn er hyggelig. 3+ er dog ikke lige mig. I de familier jeg kender, hvor der er mere end to børn, ser jeg ofte en tendens til, at et af børnene bliver svigtet lidt i forhold til opmærksomhed, aktiviteter og fysisk omsorg. Og med to kroniske sygdomme (en hos mig og en hos min kæreste) er det sikkert også fint ikke at udfordre overskuddet alt for meget.

Min kæreste vil gerne have 1-2 børn.

Det der kan jeg overhovedet ikke genkende, hverken fra os selv eller andre. Jeg må tilstå, at jeg faktisk finder det et temmeligt sårende og groft udsagn.

Det kan jeg. Jeg er nummer tre af tre, og ærligt talt, så var der bare ikke så meget plads til mig og mine særheder.

:)
Jeg siger det altså heller ikke bare, fordi jeg er enebarn, vil jeg gerne understrege. Jeg ser mange negative sider i at være enebarn, såvel som positive, og jeg ønsker selv at få to børn. Jeg har en familie, hvor 2 af søskendeflokkene (i forskellige generationer) er på 3 børn, og begge har store problemer med det nævnte. Min mor er fx altid blevet overset temmelig meget.
Jeg har, udover en enkelt veninde, min kæreste og et fælles vennepar, også kun venner der er 3 søskende eller mere, og alle som en har også oplevet store problemer med at føle sig overset eller glemt - eller at en anden søskende følte, at der ikke var plads til dem.
Jeg er ikke blind for, at det mange stedet fungerer godt, men min personlige andenhåndserfaring er, at det fungerer skidedårligt med mere end 2 børn - for børnene.

Og fuldstændig ligesom at nogle enebørn ikke er egoistiske stræbere uden omtanke for andre eller nogen lyst til at yde til samfundet (hvad jeg tit hører, hvilket er virkelig ironisk i betragtning af, at jeg som 23-årig er uddannet sygeplejerske, og er typen, der uden at tænke 1,5 sekund sender alle mine noter og eksamensopgaver til folk, hvis de har brug for hjælp fx..), så er mine betragtninger heller ikke den fulde sandhed, men som sunshine bekræfter, er det den erfaring nogle af os har.


Jeg kunne så heller ikke drømme om at udtale, at enebørn skulle være specielt egoistiske eller noget som helst andet. Min erfaring er at enebørn er præcis lige så forskellige på de punkter som alle andre. Jeg tror bare koblingen bliver lavet oftere når det er enebørn.

På samme vis er min erfaring med min omgangskreds at der er præcis lige så mange enebørn og børn fra 2-børns-familier, som har følt sig tilsidesat og svigtede som der er i familier med flere børn. Det hedder sig sjovt nok bare oftere at "midter barnet bliver klemt" eller "at der ikke var plads til den sidste" eller " den store måtte klarer sig selv mens forældrene tog sig af de små".

Derfor er jeg ikke særlig begejstret for den type generaliseringer. Og ja, jeg har mere end 2 børn. Og jeg synes at bruge ordet svigtet sender et signal, som jeg ikke bryder mig om. For selvfølgelig må mine børn nogle gange vente på vores opmærksomhed, når søskendeflokken er så stor, men derfra til at kalde dem svigtet synes jeg der er et stykke vej.

Nej, men selvom du ikke kommer med den slags udtalelser gør andre. Jeg går nu heller ikke ude i den virkelig verden, og fortæller folk, at jeg tror, de har svigtet deres børn. Men herinde er det en slags fristed, og min oplevelse er helt klart, at større søskendeflokke har nogle medlemmer, der føler sig emotionelt svigtet og overset ligesom at min oplevelse er, at drenge, der har 1-2-3 storesøstre meget ofte er helt enormt hjælpeløse.
Men som med så meget andet, er der flere oplevelser og dermed flere personlige sandheder, og heldigvis kan man jo til en vis grad blot få det antal børn, man selv mener, er fedt :)
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Kyle
Indlæg: 170
Tilmeldt: 29. aug 2015, 18:30
Kort karma: 21
Likede indlæg: 166

Re: Antal børn

Indlægaf Kyle » 26. okt 2015, 13:50

Karkluden skrev:Nej, men selvom du ikke kommer med den slags udtalelser gør andre. Jeg går nu heller ikke ude i den virkelig verden, og fortæller folk, at jeg tror, de har svigtet deres børn. Men herinde er det en slags fristed, og min oplevelse er helt klart, at større søskendeflokke har nogle medlemmer, der føler sig emotionelt svigtet og overset ligesom at min oplevelse er, at drenge, der har 1-2-3 storesøstre meget ofte er helt enormt hjælpeløse.
Men som med så meget andet, er der flere oplevelser og dermed flere personlige sandheder, og heldigvis kan man jo til en vis grad blot få det antal børn, man selv mener, er fedt :)


Altså selv om vi er på en anonym debat synes jeg bare godt man kan tænke over sit sprog. At sætte ordet svigt på i forhold til børn er faktisk ret voldsomt. Jeg forstår simpelthen ikke behovet for at komme med så bombastiske udmeldelser. Men altså, sådan er vi jo bare forskellige, og der skal være plads til begge typer.
5

Tilbage til "Forældre"