Indlægaf Ekliptika » 15. mar 2017, 10:07
Jeg har også en søn, som nok ikke lige ligger indenfor normalfordelingen af drenge i 1. klasse. På nogle områder er han ikke så moden som gennemsnittet, men fagligt set i forhold til læsing og matematik er han godt med og ligger nok også over gennemsnittet af, hvad man normalt kan i 1. klasse. Jeg kan genkende rigtig mange af de frustrationer, som andre allerede har givet udtryk for her i tråden.
Jeg er ikke sikker på, at min søn er højt/særligt begavet, jeg tror bare, han har interesseret sig for disse ting, før andre børn normalt begynder at interessere sig for bogstaver, læsning og matermatik. Han startede med bogstaver som 3 årig og tal som 4-årig. Det sidste år i børnehaven kunne han læse lydrette bøger og læse 4 cifrede tal. Han kunne regne plus stykker med 3 cifrede tal i hovedet, minusstykker og simple gangestykker. Desuden havde han lært sig selv en del af de små tabeller ved at regne sig frem til dem (han kunne ikke huske dem udenad).
Jeg er ikke sikker på at hans udvikling helt følger den slagne gang, som virker til at være standardmodellen for, hvordan børn skal/bør udvikle sig. Nogen ting udvikler han tidligere end andre børn og andre ting udvikler han senere end andre børn. Jeg ved ikke hvorfor, men hverken hans far eller jeg er "standardmodeller", så måske er det noget genetisk, måske er det miløet han er opvokset i eller måske er det en blanding.
Jeg har oplevet, at det giver store problemer i børnehave og skoleregi, hvor forventningen er, at man modtager en standardmodel, som opfører sig og udvikler sig, som beskrevet i en manual. Når barnet så ikke opfører sig, som der står i manualen, går man til sidste side, hvor der er opført en liste over typiske fejl og hvordan disse udbedres. Dette afprøves så, og hvis det heller ikke virker, så står man rådvild tilbage, og så er der kun diagnosevejen at gå.
Jeg ved ikke, om (noget af) forklaringen skal findes i, at normeringerne i børnehaver og skoler er baseret på, at man kun modtager standardmodeller. Dem, der afviger, skaber uorden, presser pædagoger/lærere og kræver ekstra ressourcer, hvad enten de er højt eller lavt begavede eller har andre vanskeligheder. Og jeg oplever ikke, at de ressourcer er tilstede. Så det her er på ingen måde en kritik af pædagoger/lærere som mennesker, men mere en undren over, hvordan vi som samfund er nået hertil.
For mig er det besynderligt, da det jo ikke nødvendigvis er standardmodellen, vi hylder som voksne. Som voksen kan du blive beundret for at gå imod strømmen, tænke ud af boksen, få de ideer andre ikke kan få osv, og her kan man godt bære over med anderledes adfærd fra de individer, som evner dette. Hvis du som barn agerer på en samme måde i børnehave/skole, skaber det ofte problemer.
0
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.