DD_81 skrev:jeg har undet mig hele dagen...
Om folks udtalelser og rynken på næsen omkring den nu nedsatte dimittendsats.
Der er taget hensyn til forsørgere i aftalen, det finder jeg ret og rimeligt.
Men hvordan kan man stå åbent og udtale sig stærkt kritisk om at modtage 12.500 kr i dagpenge ydelse som nyuddannet, på en forsikring man just har tegnet. Det synes jeg ærligt talt er ret forkælet - jeg ville som dimittend have været fint tilfreds, der er immervæk et spring fra SU'en og op.
Der var en del argumentationer på bl.a. bolig, og ja der er da nogle der må fraflytte kollegier eller anden form for studiebolig, men så er det vel heller ikke flere der er tvunget. Og at man pludselig har en titel på cv'et fordrer vel ikke nødvendigvis man skal ha sin egen 3'er, man kan vel stadig bo i f.x. delebolig.
Nu er det ikke alle, der går fra SU til dagpenge. SOSU´erne og andre faglærte grupper får elevløn i store dele af deres uddannelse, så her vil den lavere dimittentsats kunne mærkes og sikkert for nogen også svække inticitamentet til at melde sig ind i en a-kasse.
Det er da rigtigt, at ikke alle studerende bor på kollegie, men de, der gør, har typisk et mindre lokalt netværk og en lavere økonomisk sandsynlighed for at kunne komme ind på boligmarkedet. I min egen vennekreds var det os, der enten har haft store børneopsparinger eller mulighed for forældrekøb, som under og efter studierne sad i billige lejligheder, hvor vi kunne blive boende, lige så længe vi havde lyst, mens andre måtte rykke videre til dyre lejeboliger. I København og sikkert også andre steder kan en lav husleje stort set kun opnås, hvis du kan finansiere et stort indskud, og det kan du typisk kun som nyuddannet ledig, hvis din studiebolig har været andel eller eje.
Jeg er enig med dig i, at det sandsynligvis ikke bliver jordens undergang over en bred kam, men pga. ovenstående mener jeg dog, at aftalen rammer socialt skævt ift. gruppen af dimittender, og det finder jeg altid kritisk, når en reform gør.
Og ja, meget kan lade sig gøre i en gasovn, som man siger, men opfordringen til at melde sig ind i en a-kasse har altid uofficielt gået på, at det i modsætning til kontanthjælpen var et tilbud, som sikrede dig et voksenliv, der var nogenlunde sammenligneligt med flertallets, og til det hører, vil jeg mene, din egen bolig og ikke et værelse hos andre.
Det er faktisk ikke, fordi jeg har så meget fokus på den enkelte dimittends situation. Det, der bekymrer mig, er, at man er ved at skære så kraftigt i dimittendsatsen, at det risikerer i mindre grad at blive naturligt at melde sig ind i en a-kasse, hvilket er en tendens, som vil kunne skade hele flexicuritymodellen og dermed alle arbejdsmarkedets parter. Jeg tror nemlig ikke, at man så bare vil melde sig ind, når man får sit første job eller senere. Det er vigtigt at få de nyuddannede med fra starten, og som Neenah skriver, kan du ikke alene sammenligne SU og dimittendsats for at bedømme, om tilbuddet stadig er attraktivt for det brede flertal.