Upassendetråden - første udgave!

[Joe]

Det er på en måde upassende at like Joes to sidste indlæg.
Måske også upassende at være for træt til at uddybe hvorfor.

Bare det ikke er fordi du også vil have mig som huspige, så går det nok

(Især fordi jeg er helt vildt ringe til husholdning.)

[fisken80]

Da jeg havde styret et kommunikationsmøde med forskellige parter (hovedsageligt mænd), efterfølgende gik ud i køkkenet og smed mit eget skrald i skraldespanden, og ældre mandlig deltager gik hen og sagde "Vi kunne ellers godt bruge sådan en som dig herude... Sådan en huspige." Og så kyssede han mig på kinden.

Jeg er ikke enig med mig selv om, hvad der mest er årsag til den knude der lidt stadig er i maven. Om det er det faktum at det var grænseoverskridende, klamt og sexistisk. Eller at det var at jeg blev så paf at jeg ikke sagde fra, og i det hele taget, at hvis det sker igen at jeg vil skulle veje den afvisning lidt på en guldvægt pga en meget skæv arbejdsmæssig relation.

Nogle gange ville det være lettere ikke at være ung og ok køn kvinde i forhold til mit job. Må man godt sige det?

Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort.... "hø hø kvinder i køkkenet" kan jeg leve med I guess. Men det der er for klamt og grænseoverskridende!! Nej, det må du simpelthen ikke lade ham slippe afsted med!

Enig. INGEN og jeg gentager INGEN mand (udover min kæreste) skulle begynde at kysse mig på kinden. Adr hvor er det dog ekstremt grænseoverskridende adfærd, og hvordan fanden kan han ikke selv se det?
Kan du (joe) ikke indberette det et eller andet sted? Det er bare slet ikke ok, hvis man kan slippe afsted med at gøre den slags. Om ikke andet så skal han da have at vide, at det er virkelig VIRKELIG upassende og forkert at gøre den slags.

[bluetof1]

Da jeg havde styret et kommunikationsmøde med forskellige parter (hovedsageligt mænd), efterfølgende gik ud i køkkenet og smed mit eget skrald i skraldespanden, og ældre mandlig deltager gik hen og sagde "Vi kunne ellers godt bruge sådan en som dig herude... Sådan en huspige." Og så kyssede han mig på kinden.

Jeg er ikke enig med mig selv om, hvad der mest er årsag til den knude der lidt stadig er i maven. Om det er det faktum at det var grænseoverskridende, klamt og sexistisk. Eller at det var at jeg blev så paf at jeg ikke sagde fra, og i det hele taget, at hvis det sker igen at jeg vil skulle veje den afvisning lidt på en guldvægt pga en meget skæv arbejdsmæssig relation.

Nogle gange ville det være lettere ikke at være ung og ok køn kvinde i forhold til mit job. Må man godt sige det?

Ej, men for fanden da. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Hvor ER det dog upassende på så mange forskellige planer.

I samme boldgade har jeg oplevet en del gange at jeg har talt i telefon med personer, givet dem rådgivning om det de har ringet om, aftalt et møde for at kigge nogle papirer igennem og når de så er kommet til møde og har mødt mig så er jeg blevet præsenteret for "Guuuud! Jeg troede du ville være meget højere!", "hej...? Vi har et møde med juristen. Skal du vise os op i mødelokalet?", "hahahaha! Hvor er den rigtige jurist? Erhvervspraktikanten er vist ikke kompetent til at klare det her!" eller min yndlings: "vi har nok mest lyst til at tale med en mand. De har ligesom mere styr på den slags".
Suk.

Edit.: jeg er forresten hverken særlig ung eller særlig køn.

[Charly]

Da jeg havde styret et kommunikationsmøde med forskellige parter (hovedsageligt mænd), efterfølgende gik ud i køkkenet og smed mit eget skrald i skraldespanden, og ældre mandlig deltager gik hen og sagde "Vi kunne ellers godt bruge sådan en som dig herude... Sådan en huspige." Og så kyssede han mig på kinden.

Jeg er ikke enig med mig selv om, hvad der mest er årsag til den knude der lidt stadig er i maven. Om det er det faktum at det var grænseoverskridende, klamt og sexistisk. Eller at det var at jeg blev så paf at jeg ikke sagde fra, og i det hele taget, at hvis det sker igen at jeg vil skulle veje den afvisning lidt på en guldvægt pga en meget skæv arbejdsmæssig relation.

Nogle gange ville det være lettere ikke at være ung og ok køn kvinde i forhold til mit job. Må man godt sige det?

Ej, men for fanden da. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Hvor ER det dog upassende på så mange forskellige planer.

I samme boldgade har jeg oplevet en del gange at jeg har talt i telefon med personer, givet dem rådgivning om det de har ringet om, aftalt et møde for at kigge nogle papirer igennem og når de så er kommet til møde og har mødt mig så er jeg blevet præsenteret for "Guuuud! Jeg troede du ville være meget højere!", "hej...? Vi har et møde med juristen. Skal du vise os op i mødelokalet?", "hahahaha! Hvor er den rigtige jurist? Erhvervspraktikanten er vist ikke kompetent til at klare det her!" eller min yndlings: "vi har nok mest lyst til at tale med en mand. De har ligesom mere styr på den slags".

Suk.

Edit.: jeg er forresten hverken særlig ung eller særlig køn.

Er der seriøst nogen, der stadig siger den slags ting

[cola]

Da jeg havde styret et kommunikationsmøde med forskellige parter (hovedsageligt mænd), efterfølgende gik ud i køkkenet og smed mit eget skrald i skraldespanden, og ældre mandlig deltager gik hen og sagde "Vi kunne ellers godt bruge sådan en som dig herude... Sådan en huspige." Og så kyssede han mig på kinden.

Jeg er ikke enig med mig selv om, hvad der mest er årsag til den knude der lidt stadig er i maven. Om det er det faktum at det var grænseoverskridende, klamt og sexistisk. Eller at det var at jeg blev så paf at jeg ikke sagde fra, og i det hele taget, at hvis det sker igen at jeg vil skulle veje den afvisning lidt på en guldvægt pga en meget skæv arbejdsmæssig relation.

Nogle gange ville det være lettere ikke at være ung og ok køn kvinde i forhold til mit job. Må man godt sige det?

Ej, men for fanden da. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Hvor ER det dog upassende på så mange forskellige planer.

I samme boldgade har jeg oplevet en del gange at jeg har talt i telefon med personer, givet dem rådgivning om det de har ringet om, aftalt et møde for at kigge nogle papirer igennem og når de så er kommet til møde og har mødt mig så er jeg blevet præsenteret for "Guuuud! Jeg troede du ville være meget højere!", "hej...? Vi har et møde med juristen. Skal du vise os op i mødelokalet?", "hahahaha! Hvor er den rigtige jurist? Erhvervspraktikanten er vist ikke kompetent til at klare det her!" eller min yndlings: "vi har nok mest lyst til at tale med en mand. De har ligesom mere styr på den slags".

Suk.

Edit.: jeg er forresten hverken særlig ung eller særlig køn.

Er der seriøst nogen, der stadig siger den slags ting

Ja.

Mig personligt hvis jeg står overfor en kvinde hos bilforhandleren, der er bare noget forkert ved det, hun kan være mere dygtig end ham, men... jeg vil nu helst have en mand der forklare mig om bilen, det samme gælder også ved værksteder.

Jeg bliver stadig totalt WTF?? Når en kvinde deler ud af sin viden indenfor IT og derved styrter alle mænd i grus, så ja...der findes stadig folk der ser sådan på tingene.

Jeg kan ikke lade være, det sker bare automatisk, ikke at jeg ville sige det til personen, på nogen måde.

[LadyFox]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

[hotlips]

Jeg har jævnligt spurgt min ene nabo om det er okay med hende når jeg har villet skære hækken stærkt tilbage, sætte træer osv, vi er meget ude og jeg bestræber mig på at være en god nabo, og jeg tror hun nærmest syntes det var irriterende til sidst for hun sagde at det er min have og at det vil hun slet ikke blande sig i sidst jeg spurgte om noget,det var i efteråret engang.

Her til morgen ringer det så på, udenfor står en af de blå mænd og spørger om træet skal fældes eller beskæres, det viser sig at han har fået en seddel hvor der står at vi vil have vores store birk fældet, og jeg må så sige at det kommer ikke på tale, det må være en fejl.
Jeg spørger på kontoret, de ved ikke hvorfor der er givet besked om det.

Jeg går så hjem, og min nabo kommer forbi og da jeg spørger om hun har været på kontoret og så siger hun ja, for det generer hendes barnebarn når han er her og det har gjort hun har fået flisepest.

Vi har boet her i snart 7 år og hun har været her længere, og hun har aldrig sagt et ord om det, ikke en eneste gang jeg har spurgt om der var noget hos os der var til gene.

Men nu er det så åbenbart pludselig så slemt at hun uden at nævne det overhovedet har klaget.

Det er upassende og dårligt naboskab,dumme krampe.

Og nej, jeg skal ikke have fældet mit træ pga naboernes gæster.

[Aspargsen]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg ville lade familien om af stå for at udbrede informationen

[LadyFox]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg ville lade familien om af stå for at udbrede informationen

Det gør jeg også. Men jeg har lyst til ikke at gøre det.

[Juki]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

[Tibbler]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

I mine øjne ville det være respektløst, at fortælle det videre, når familien i første omgang har valgt noget andet.
Du kan antage alt muligt om deres grund til, i første omgang,at holde det til en snæver kreds; men så længe det er en antagelse, så har du ikke belæg for at "tage over", uden at risikere at handle stik imod deres ønske - Hvor fedt ville det lige være?

[LadyFox]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

[Delfin]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

[LadyFox]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Nej. Jeg spurgte min veninde da jeg var forbi om de havde fået det fortalt til dem der burde vide det, der svarede hun at de havde fortalt det til familien og sådan. Så spurgte jeg om vennerne, og så svarede hun at det havde de ikke, for de havde ikke rigtig kunne overskue det.
Hvilket jeg også godt kan forstå, det kræver noget, især at de har skulle identificere og så også planlægge en begravelse, og få liget til et helt andet kontinent og sådan. Jeg synes bare der er folk der burde vide det.

[Aspargsen]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Og nogle foretrækker at de selv får lov til at fortælle det til ikke-nære når de er parat til det