Upassendetråden - første udgave!

[Yetie]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Og nogle foretrækker at de selv får lov til at fortælle det til ikke-nære når de er parat til det

Ej, men man kan sgu heller ikke holde et dødsfald hemmeligt i flere uger eller måneder. Og når de ikke specifikt har bedt om at det ikke bliver sagt videre har jeg svært ved at se problemet i at fortælle det til en, det engang var en nær ven. Forestil jer at få det at vide på Facebook lige pludselig i stedet. Det kan jeg i hvert fald ikke anbefale.

[Joe]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Tror du det er eks-kærestes behov for at vide det nu, eller dit behov for at fortælle ham det?

Nu ved jeg ikke hvor tæt din eks og din afdøde ven har været gennem de seneste år. Men med nogle af de tætte venner jeg havde som teenager, som jeg ikke længere ser, ville jeg da være virkelig trist og mindes, hvis de døde. Men jeg ville ikke have de store problemer med først at høre det efter et par måneder, qua at vi ikke længere ses. - I hvert fald, hvis der ikke var en begravelse, jeg kunne deltage i.
Han bliver jo ikke mere død i løbet af de næste måneder.

Jeg ville til gengæld godt kunne forstå, hvis du havde brug for at sige det til nogen, der kendte ham, og snakke om det. Jeg tror bare du skal være ærlig for dig selv om hvorfor du synes det er så vigtigt.

[Aspargsen]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Og nogle foretrækker at de selv får lov til at fortælle det til ikke-nære når de er parat til det

Ej, men man kan sgu heller ikke holde et dødsfald hemmeligt i flere uger eller måneder. Og når de ikke specifikt har bedt om at det ikke bliver sagt videre har jeg svært ved at se problemet i at fortælle det til en, det engang var en nær ven. Forestil jer at få det at vide på Facebook lige pludselig i stedet. Det kan jeg i hvert fald ikke anbefale.

Læs joes svar

[Yetie]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Og nogle foretrækker at de selv får lov til at fortælle det til ikke-nære når de er parat til det

Ej, men man kan sgu heller ikke holde et dødsfald hemmeligt i flere uger eller måneder. Og når de ikke specifikt har bedt om at det ikke bliver sagt videre har jeg svært ved at se problemet i at fortælle det til en, det engang var en nær ven. Forestil jer at få det at vide på Facebook lige pludselig i stedet. Det kan jeg i hvert fald ikke anbefale.

Læs joes svar

Jeg kan stadig ikke se problemet i at fortælle det.

[LadyFox]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Tror du det er eks-kærestes behov for at vide det nu, eller dit behov for at fortælle ham det?

Nu ved jeg ikke hvor tæt din eks og din afdøde ven har været gennem de seneste år. Men med nogle af de tætte venner jeg havde som teenager, som jeg ikke længere ser, ville jeg da være virkelig trist og mindes, hvis de døde. Men jeg ville ikke have de store problemer med først at høre det efter et par måneder, qua at vi ikke længere ses. - I hvert fald, hvis der ikke var en begravelse, jeg kunne deltage i.
Han bliver jo ikke mere død i løbet af de næste måneder.

Jeg ville til gengæld godt kunne forstå, hvis du havde brug for at sige det til nogen, der kendte ham, og snakke om det. Jeg tror bare du skal være ærlig for dig selv om hvorfor du synes det er så vigtigt.

Jeg ved ikke hvordan deres relation har været de sidste par år, da kontakten til min eks gled ud i sandet for en 5 års tid siden, og jeg heller ikke har sent min venindes bror vanvittig meget de sidste par år. Men jeg ved bare at de var rigtig gode venner før i tiden i hvert fald, og min eks også kendte familien og sådan.
For mig bunder det i at jeg rigtig gerne selv ville vide det hvis en jeg havde været gode venner med i mange år gik hen og døde, også selvom vi ikke længere var så tætte som vi havde været engang. For mig betyder dem der var der engang stadig pisse meget for mig.
Så det handler vel om at jeg projektere mine egne følelser over på min eks.

[Delfin]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

Begravelse er ikke relevant, da han skal begraves i udlandet. Og det er også det der er en del af mine tanker, familien har besluttet at være i udlandet i flere måneder - så der går ret langtid før de vil komme til at fortælle det til alle de mennesker som ikke ved det.

Har de direkte sagt, at det kun er en snæver kreds, der må vide det her i første omgang, eller kan de have ment, at de selv ville sige det til de nærmeste og så bare lade det sive derfra? Nogle foretrækker det på den måde, så de ikke selv behøver ringe den store omgang

Nej. Jeg spurgte min veninde da jeg var forbi om de havde fået det fortalt til dem der burde vide det, der svarede hun at de havde fortalt det til familien og sådan. Så spurgte jeg om vennerne, og så svarede hun at det havde de ikke, for de havde ikke rigtig kunne overskue det.
Hvilket jeg også godt kan forstå, det kræver noget, især at de har skulle identificere og så også planlægge en begravelse, og få liget til et helt andet kontinent og sådan. Jeg synes bare der er folk der burde vide det.

Altså jeg ville ikke tage det som et ønske om tavshed, men jeg kender dem jo ikke.

I disse facebook tider, bad min venindes børn om tavshed på væggen, indtil de selv skrev noget, og det fik de naturligvis, men ovenstående ville jeg ikke tolke som et ønske om tavshed, men jeg kender dem jo ikke, så måske tager jeg fejl.

[Delfin]

Og nogle foretrækker at de selv får lov til at fortælle det til ikke-nære når de er parat til det

Hvis man har det sådan, tror jeg man skal bede direkte om tavshed. Ellers kan man ganske enkelt ikke styre det.

[Purple Haze]

Jeg føler mig lidt upassende.
Min venindes lillebror er død, og familien sørger og er meget langt nede. Og de har logisk nok ikke det store overskud, slet ikke alle mulige andre mennesker. Derfor har de fortalt det til dem de ligesom synes det er vigtigt ved det lige nu, og ellers valgt ikke at fortælle om det vidt og bredt.
Min ekskæreste var dog virkelig gode venner med ham som teenager - jeg har ikke snakket med min eks i en del år, alligevel føler jeg han burde vide det, og jeg har lyst til bare at fortælle ham det som det er, selvom det ikke er det familien magter lige nu.

Jeg tror jeg ville sige det, selvom det ikke er en hemmelighed og han vil få det at vide før eller siden.

Jeg tænker bare det kan være rart for familien med andre der "tager over", du kan jo sige de ikke magter kontakt. Men et kort eller evt. deltagelse i begravelsen tror jeg de vil blive glade for på sigt.

I mine øjne ville det være respektløst, at fortælle det videre, når familien i første omgang har valgt noget andet.
Du kan antage alt muligt om deres grund til, i første omgang,at holde det til en snæver kreds; men så længe det er en antagelse, så har du ikke belæg for at "tage over", uden at risikere at handle stik imod deres ønske - Hvor fedt ville det lige være?

På den anden side er det lige så respektløst overfor "alle andre", der måtte have været i mandens liv, at de ikke får besked.
Jeg er helt med på at nærmeste familie "trumfer" tilfældige bekendte, men synes faktisk ikke et dødsfald er noget der skal holdes hemmeligt - af hensyn til de pårørende (som godt kan være andre end familien).

Så jeg ville sige det, og samtidig gøre ham opmærksom på familiens ønske, så han ved han ikke skal tage kontakt til dem - før de evt "går offentligt".

[Purple Haze]

Da min bror døde ville alle hans nærmeste og bedste venner fx ikke have fået besked hvis ikke "jungle trommerne" gik i gang, simpelthen fordi vi i familien ikke kendte dem.

Så når familien holder det til "de nærmeste" så er det familiens nærmeste og ikke nødvendigvis afdødes.

[HappyPaww]

På TV2.dk har de overvågningsklippet fra Stockholm, hvor man ser lastbilen køre gennem gågaden - der er så en reklame inden (irriterende i sig selv) for en ny Suzuki-model Kan slet ikke se hvad reklamer skal til for på nyhedshistorier..

[ManicNinja]

Da jeg havde styret et kommunikationsmøde med forskellige parter (hovedsageligt mænd), efterfølgende gik ud i køkkenet og smed mit eget skrald i skraldespanden, og ældre mandlig deltager gik hen og sagde "Vi kunne ellers godt bruge sådan en som dig herude... Sådan en huspige." Og så kyssede han mig på kinden.

Jeg er ikke enig med mig selv om, hvad der mest er årsag til den knude der lidt stadig er i maven. Om det er det faktum at det var grænseoverskridende, klamt og sexistisk. Eller at det var at jeg blev så paf at jeg ikke sagde fra, og i det hele taget, at hvis det sker igen at jeg vil skulle veje den afvisning lidt på en guldvægt pga en meget skæv arbejdsmæssig relation.

Nogle gange ville det være lettere ikke at være ung og ok køn kvinde i forhold til mit job. Må man godt sige det?

Ej, men for fanden da. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Hvor ER det dog upassende på så mange forskellige planer.

I samme boldgade har jeg oplevet en del gange at jeg har talt i telefon med personer, givet dem rådgivning om det de har ringet om, aftalt et møde for at kigge nogle papirer igennem og når de så er kommet til møde og har mødt mig så er jeg blevet præsenteret for "Guuuud! Jeg troede du ville være meget højere!", "hej...? Vi har et møde med juristen. Skal du vise os op i mødelokalet?", "hahahaha! Hvor er den rigtige jurist? Erhvervspraktikanten er vist ikke kompetent til at klare det her!" eller min yndlings: "vi har nok mest lyst til at tale med en mand. De har ligesom mere styr på den slags".
Suk.

Edit.: jeg er forresten hverken særlig ung eller særlig køn.

Pudsigt og deprimerende: Min veninde, som er erhvervsjurist, og rigtigt, rigtigt pæn, om end ikke helt ung, har oplevet nøjagtigt det samme. Åh. Jeg bliver så træt på jeres vegne.

[Kommodedyret]

Person 1: gider du at hjælpe mig med at lave det her? Du skal bare lige gøre halvdelen.
Person 2: okay. Men så skal du altså også love at du gør din del.
Person 1: selvfølgelig.

Person 1: hey person 3, gider du ikke lige at hjælpe mig med det her fordi jeg har super travlt, please?
Person 3: okay, jeg havde egentlig tænkt mig at lave noget andet, men hvis det her super vigtigt så...
Person 1: DET er det. Jeg lovede jo person 2 at få det færdigt.

Person 1 til person 2: jeg lod person 3 lave det færdigt fordi det var synd for hende at hun ikke havde nok at lave.

Person 3: (mig) WTF???

[bluetof1]

Jeg har en kjole til salg på dba. dk.
En spørger efter et billede hvor jeg har den på og det sender jeg til hende. Hendes svar: "min krop er lige så grim som din så den vil også sidde megagrimt på mig".
Ja... Jeg sælger kjolen fordi den ikke kommer til at sidde som jeg gerne vil have det, men den sidder altså ikke grimt og min krop er sgu heller ikke grim.

Dorske krampe

[Dirtylittledevil]

Jeg har en kjole til salg på dba. dk.
En spørger efter et billede hvor jeg har den på og det sender jeg til hende. Hendes svar: "min krop er lige så grim som din så den vil også sidde megagrimt på mig".
Ja... Jeg sælger kjolen fordi den ikke kommer til at sidde som jeg gerne vil have det, men den sidder altså ikke grimt og min krop er sgu heller ikke grim.

Dorske krampe

Whoaaa det var da helt vildt uhøfligt!

[LadyFox]

Jeg har en kjole til salg på dba. dk.
En spørger efter et billede hvor jeg har den på og det sender jeg til hende. Hendes svar: "min krop er lige så grim som din så den vil også sidde megagrimt på mig".
Ja... Jeg sælger kjolen fordi den ikke kommer til at sidde som jeg gerne vil have det, men den sidder altså ikke grimt og min krop er sgu heller ikke grim.

Dorske krampe

WOW! Kælling!