Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 22. okt 2015, 18:09

Flora skrev:
Grissebassen skrev:Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?


Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det :ae:

Tak for dit svar :)
Jeg skrev tilbage, at jeg godt var klar over, at der fandtes en studievejledning og nok selv skulle kunne finde ud af at henvende mig dertil, hvis jeg skulle finde det relevant. Jeg ved ikke, om der kommer svar på det, da jeg tænker den er lukket nu. Men jeg tænker at vi nok lige må have fastsat nogle klarere rammer næste gang vi ses, hvor han ikke spørger mere ind, hvis formålet alligevel bare er at henvise mig :nej: Det bliver han simpelthen nødt til at respektere, selvom det ikke har været tilfældet hidtil.
2
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14712
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19042

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Flora » 22. okt 2015, 18:49

Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?


Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det :ae:

Tak for dit svar :)
Jeg skrev tilbage, at jeg godt var klar over, at der fandtes en studievejledning og nok selv skulle kunne finde ud af at henvende mig dertil, hvis jeg skulle finde det relevant. Jeg ved ikke, om der kommer svar på det, da jeg tænker den er lukket nu. Men jeg tænker at vi nok lige må have fastsat nogle klarere rammer næste gang vi ses, hvor han ikke spørger mere ind, hvis formålet alligevel bare er at henvise mig :nej: Det bliver han simpelthen nødt til at respektere, selvom det ikke har været tilfældet hidtil.


Godt svar :gogo:

Ja, det lyder som en god ide at få sagt klart fra overfor de henvisninger hvis du ikke ønsker dem. Hvis han bliver ved kan du jo eventuelt bare gentage dit svar fra mailen. Selvfølgelig skal han da respektere det :).
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 22. okt 2015, 18:55

Flora skrev:
Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?


Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det :ae:

Tak for dit svar :)
Jeg skrev tilbage, at jeg godt var klar over, at der fandtes en studievejledning og nok selv skulle kunne finde ud af at henvende mig dertil, hvis jeg skulle finde det relevant. Jeg ved ikke, om der kommer svar på det, da jeg tænker den er lukket nu. Men jeg tænker at vi nok lige må have fastsat nogle klarere rammer næste gang vi ses, hvor han ikke spørger mere ind, hvis formålet alligevel bare er at henvise mig :nej: Det bliver han simpelthen nødt til at respektere, selvom det ikke har været tilfældet hidtil.


Godt svar :gogo:

Ja, det lyder som en god ide at få sagt klart fra overfor de henvisninger hvis du ikke ønsker dem. Hvis han bliver ved kan du jo eventuelt bare gentage dit svar fra mailen. Selvfølgelig skal han da respektere det :).

Jeg synes jeg har gentaget mig selv utallige gange i alle mine henvisninger. Men jeg må jo bare blive ved. Det kan også være det bliver nemmere, når jeg forhåbentlig bliver klogere på, hvad det er for en rolle han gerne vil være.
0
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14712
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19042

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Flora » 22. okt 2015, 19:00

Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?


Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det :ae:

Tak for dit svar :)
Jeg skrev tilbage, at jeg godt var klar over, at der fandtes en studievejledning og nok selv skulle kunne finde ud af at henvende mig dertil, hvis jeg skulle finde det relevant. Jeg ved ikke, om der kommer svar på det, da jeg tænker den er lukket nu. Men jeg tænker at vi nok lige må have fastsat nogle klarere rammer næste gang vi ses, hvor han ikke spørger mere ind, hvis formålet alligevel bare er at henvise mig :nej: Det bliver han simpelthen nødt til at respektere, selvom det ikke har været tilfældet hidtil.


Godt svar :gogo:

Ja, det lyder som en god ide at få sagt klart fra overfor de henvisninger hvis du ikke ønsker dem. Hvis han bliver ved kan du jo eventuelt bare gentage dit svar fra mailen. Selvfølgelig skal han da respektere det :).

Jeg synes jeg har gentaget mig selv utallige gange i alle mine henvisninger. Men jeg må jo bare blive ved. Det kan også være det bliver nemmere, når jeg forhåbentlig bliver klogere på, hvad det er for en rolle han gerne vil være.


Ja. Og så synes jeg du skal nævne at du taler med din læge. Når han bliver ved at henvise er det vel fordi han gerne vil have du skal have hjælp. Det kan være han stopper hvis han hører du får hjælp et andet sted.
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 22. okt 2015, 19:41

Flora skrev:
Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:
Flora skrev:
Grissebassen skrev:Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?


Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det :ae:

Tak for dit svar :)
Jeg skrev tilbage, at jeg godt var klar over, at der fandtes en studievejledning og nok selv skulle kunne finde ud af at henvende mig dertil, hvis jeg skulle finde det relevant. Jeg ved ikke, om der kommer svar på det, da jeg tænker den er lukket nu. Men jeg tænker at vi nok lige må have fastsat nogle klarere rammer næste gang vi ses, hvor han ikke spørger mere ind, hvis formålet alligevel bare er at henvise mig :nej: Det bliver han simpelthen nødt til at respektere, selvom det ikke har været tilfældet hidtil.


Godt svar :gogo:

Ja, det lyder som en god ide at få sagt klart fra overfor de henvisninger hvis du ikke ønsker dem. Hvis han bliver ved kan du jo eventuelt bare gentage dit svar fra mailen. Selvfølgelig skal han da respektere det :).

Jeg synes jeg har gentaget mig selv utallige gange i alle mine henvisninger. Men jeg må jo bare blive ved. Det kan også være det bliver nemmere, når jeg forhåbentlig bliver klogere på, hvad det er for en rolle han gerne vil være.


Ja. Og så synes jeg du skal nævne at du taler med din læge. Når han bliver ved at henvise er det vel fordi han gerne vil have du skal have hjælp. Det kan være han stopper hvis han hører du får hjælp et andet sted.

Jeg fik vist nævnt det i mailen. Jeg er bare stadig dybt forvirret over, at hans tvetydighed i forhold til sin egen position. Jeg er stadig åben overfor at tale med ham. Men det skal sgu være på mine præmisser og under faste rammer.
Uanet hvad, synes jeg stadig det er vigtigt, at han har en vis forståelse for min private situation. Jeg fik også givet udtryk for sidst, at jeg ikke ville spørges ind til i forhold til personlige ting, men at det var okay, hvis han havde brug for at vide noget om mig i forhold til eventuelle usikkerheder i forhold til faglig vejledning og hvordan jeg fungerer. Så uanset hvad, bliver jeg nødt til at tage en snak med ham, om det så bliver over mail eller i forbindelse med et møde :skeptisk:
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 23. okt 2015, 13:06

Så tror jeg den er lukket :) Han skrev held og lykke tilbage, og at han håbede på den bedste. Så jeg opfatter den som totalt lukket nu, og bekræfter at hans første svar skulle læses som en afvisning. Jeg tænker derfor, at det vil være fjollet at tage en snak om det, og så må jeg nok bare leve med, at jeg ikke kommer til at forstå hans ihærdighed og tvetydige rolle.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8895
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Madam Pomfrey » 23. okt 2015, 16:22

Grissebassen skrev:Så tror jeg den er lukket :) Han skrev held og lykke tilbage, og at han håbede på den bedste. Så jeg opfatter den som totalt lukket nu, og bekræfter at hans første svar skulle læses som en afvisning. Jeg tænker derfor, at det vil være fjollet at tage en snak om det, og så må jeg nok bare leve med, at jeg ikke kommer til at forstå hans ihærdighed og tvetydige rolle.


Det virker også spøjst! kan godt forstå du er forvirret, han kunne jo ha valgt henvisnings-linjen ved jeres sidste samtale.
Men mon ikke det, ifht, din første reaktion på hans forsøg på hjælp, er fint nok at den er lukket her, og du henter hjælp andet steds :)
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 23. okt 2015, 19:19

DD_81 skrev:
Grissebassen skrev:Så tror jeg den er lukket :) Han skrev held og lykke tilbage, og at han håbede på den bedste. Så jeg opfatter den som totalt lukket nu, og bekræfter at hans første svar skulle læses som en afvisning. Jeg tænker derfor, at det vil være fjollet at tage en snak om det, og så må jeg nok bare leve med, at jeg ikke kommer til at forstå hans ihærdighed og tvetydige rolle.


Det virker også spøjst! kan godt forstå du er forvirret, han kunne jo ha valgt henvisnings-linjen ved jeres sidste samtale.
Men mon ikke det, ifht, din første reaktion på hans forsøg på hjælp, er fint nok at den er lukket her, og du henter hjælp andet steds :)

Jeg synes egentlig det et ærgerligt, når det nu rent faktisk lykkedes ham at "ramme" mig og få mig til at overveje at acceptere. Men jeg betragter den som lukket nu, og satser på han ikke stiller flere spørgsmål.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 5. nov 2015, 11:55

Jeg håber det er okay, jeg bruger tråden her fortsat til at lufte tankerne omkring situationen, og håber i fortsat vil give jeres besyv med.
Jeg havde vejledning igen i går første gang efter mailudvekslingen.
Det var ret mærkeligt. Jeg gik ind til det med et åbent sind og følte mig egentlig klar til at åbne op, hvis der skulle komme flere personlige spørgsmål. Men vejlederen har tilsyneladende nu fået totalt berøringsangst med mine personlige ting. Jeg måtte nærmest presse igennem, at jeg gerne ville tale om hvordan jeg følte mig påvirket af mine personlige ting i specialeprocessen, hvilket var ret ubehageligt. Jeg fik også fortalt, at jeg ikke havde noget imod at tale om det, men det skulle være under nogle andre rammer end hidtil. Jeg fik fortalt lidt af, hvorfor det tidligere havde gået mig på, at han blev personlig, hvilket han mest bare grinede af, men også var forstående overfor.
Jeg ved sgu ikke helt, hvordan jeg skal komme videre med situationen herfra. Jeg føler jo lidt, at han er involveret nu, og så bliver det bare utroligt akavet for mig, hvis jeg skal tage hensyn til hans berøringsangst. Har i nogle forslag til det?
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 8. nov 2015, 18:39

Jeg fortsætter med at skrive her for at lufte tankerne - ved ikke om nogen læser med mere. Men om ikke andet, har jeg brug for selv at sætte ord på tingene.
Jeg håndterede vejlederens berøringsangst ved at svare på en mail han skrev til mig med en lille kommentar om, at han ikke behøvede at være bange for at spørge, men blot skulle respektere mine grænser. Vi fik jo talt om sidste gang, hvorfor jeg havde reageret så afvisende på hans tilgang til mig. Jeg havde bare ikke regnet med, at han ville gå i modgrøften og blive berøringsangst. Så jeg er spændt på at se, hvordan forløbet bliver frem over. Om han stadig vil være berøringsangst og pakke tingene ind. Eller om han fremover godt tør sige tingene mere direkte, og, forhåbentlig, vil respektere det, hvis jeg afviser at tale om noget.
2
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 8. nov 2015, 19:33

Kan se, der er nogen der stadig følger med :kys:
Har i nogen forslag til, hvordan jeg kan håndtere det, hvis han fremover stadig er berøringsangst? For det er lidt det eneste mulige udfald, som jeg umiddelbart ikke føler mig rustet til at håndtere.
0
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14712
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19042

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Flora » 8. nov 2015, 20:10

Enig med Dikus. Hold det til det faglige :).
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 8. nov 2015, 20:49

Dikus skrev:Jeg ville nok lade ham være berøringsangst og ikke tale mere med ham om det personlige - men holde mig til det faglige i specialevejledningen.

Det tror jeg bestemt også er bedst! :) Der er nok bare nogle ting, der er lidt svære at komme udenom :gruble: Så det handler lige om at finde en måde at gøre det på.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Grissebassen » 9. nov 2015, 10:24

GnueN skrev:
Dikus skrev:Jeg ville nok lade ham være berøringsangst og ikke tale mere med ham om det personlige - men holde mig til det faglige i specialevejledningen.


Jeg tilslutter mig dette varmhjertet og jeg er desværre nok noget mere skeptisk overfor mandens ønske om at have den dér rolle som støtteperson, end de fleste andre her i tråden giver udtryk for. Nu har jeg kun fulgt tråden (og den anden, du oprettede, tror jeg nok) sporadisk over tid, men der er et eller andet omkring den måde, din vejleder håndterer sin rolle som... well... vejleder, der får en masse alarmklokker til at ringe hos mig. Jeg synes feks hans måde at gøre dig opmærksom på, du skulle have behov for hjælp, virker uprofessionel på en god dag, og som decideret halsløs gerning på en værre af slagsen. Ikke ret meget af det, du skriver får i hvert fald mig til at tænke, at her er en mand der kun vil dig det bedste, eller at han har gjort sig nogen overvejelser omkring, hvilken hjælp du har brug for med dit personlige shit. Jeg synes hans forslag om at være andet og mere for dig end netop det, han bliver betalt for, er decideret upassende - også selv om det måske er prisværdigt, at han gør dig opmærksom på noget i dit liv, du er nødt til at deale med fremadrettet.

Hans videre adfærd - som du beskriver den - ansporer mig langt mere til at tænke, at han enten 1). fucker med dig ... eller 2). fra andet hold har fået besked på, at han er way ude på et overdrev her, og nu forsøger at lukke den pose, han har fået åbnet op for igen. Uanset hvad finder jeg hans adfærd grænseoverskridende, ubehagelig og slet ikke én, jeg forbinder med professionel specialevejledning, uagtet hvad du så end måtte have af issues, du er nødt til at deale med ved siden af opgaveskrivningen.

Læs lige: Forhåbentlig er jeg helt galt afmarcheret, og forhåbentlig tager jeg helt fejl hér. Det ved du egentlig nok bedst selv, hvis du lytter til din gut feeling, som ansporede dig til at søge andres råd. Men pas lige på dig selv hér og husk på, at fordi nogen siger at du har brug for en hånd og rækker deres egen ud, er det ikke nødvendigvis dén, du skal tage. Der findes både rovdyr og parasitter alle vegne - store som små - og nogen af dem kan smile over hele femøren, mens de muncher på dig.

Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for at du kommer med den kommentar :kys: :gogo: :worship: For det afspejler jo netop hele årsagen til, hvorfor jeg har reageret så (voldsomt) afvisende som jeg har gjort - i hvert fald til at starte med. Jeg er enig med dig i, at hans intentioner ikke nødvendigvis har været gode. Men derfra og så til, at de direkte har været ondskabsfulde, kan jo også være langt. Min alarmklokke ringer af tre årsager: For det første det, at han trækker i land i forhold til sit tilbud om at være støtteperson. For det andet at han vender på en tallerken og går totalt i modgrøften, når han i stedet kunne have valgt en blødere approach (her er jeg enig med dig i, at han måske kan have fået af vide fra anden hånd, at han var upassende). For det trejde det, at han undskylder sin insisteren med, at han følte et ansvar for at sikre sig at jeg ikke skulle sygemeldes. Men jeg tror ingen af de tre ting nødvendigvis skyldes at han fucker med mig og har ondskabsfulde intentioner. Når folk går over stregen, tror jeg oftest årsagen skal findes i dem selv, og ikke nødvendigvis et ønske om at forårsage modparten noget godt eller dårligt. Når han har været upassende, tror jeg sagtens det blot kan skyldes, at jeg måske er kommet til at trykke på nogle knapper hos ham. Måske er han ikke vant til at blive afvist, hvilket jeg tænker er ganske sandssynligt for en mand i hans position. Måske har han kunnet genkende noget af sig selv i mig, og er kommet til at presse for meget på. Måske er han vant til fra tidligere arbejdespladser, at tingene fungerer anderledes, og har været uforstående overfor min afvisning. Jeg har i hvert fald belæg for de to sidste muligheder. Under alle omstændigheder er det vigtigste nu, at han godt ved at han har fucket op.
Når jeg alligevel har valgt at overveje at acceptere på trods af, at mine alarmklokker også ringer, skyldes det flere ting, som måske bliver for langtrukkent at beskrive nu. Fx har jeg følt mig så presset af ham, at jeg tænkte den eneste udvej ville være at smide alle kortene på bordet (det kan være jeg kommer ind på de andre årsager senere). Og i sådan et situation, er man nødt til at vælge at tro på det bedste - og her har folks kommentarer været enormt hjælpsomme i forhold til, at jeg trods alt er nødt til at bevare et åbent sind, hvis kommunikationen fremover skal være konstruktivt. Og hvis jeg tillader mig selv at tro på, at hans intentioner ikke har været gode, så lukker jeg helt af overfor ham igen. Så kort sagt: Jeg tror på de gode intentioner, fordi jeg er nødt til det for at det skal kunne fungere i praksis, og bestemt ikke fordi jeg er overbevist :)
Jeg tror slet ikke den her tråd, eller de andre, yder retfærdighed til at beskrive, hvor insisterende han har været. Han har jo ffs, blandt andet, fulgt efter mig ned af gangen, gentaget det samme spørgsmål på repeat, indtil jeg endte med at svare "nej" til det samme åbne spørgsmål igen og igen, og han har givet mig et foredrag på en halv time om, at han gerne ville være en psykologrolle for mig :stoned:
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8895
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

Indlægaf Madam Pomfrey » 9. nov 2015, 13:44

Grissebassen skrev: Og hvis jeg tillader mig selv at tro på, at hans intentioner ikke har været gode, så lukker jeg helt af overfor ham igen. Så kort sagt: Jeg tror på de gode intentioner, fordi jeg er nødt til det for at det skal kunne fungere i praksis, og bestemt ikke fordi jeg er overbevist :) :


Det er altid et godt udgangspunkt at fokusere på den gode intention.
jeg er ikke i tvivl om at han med sin tilgang til dig, overtrådte nogle grænser, og jeg synes det er fint at du har italesat dette, samt givet den kvittering at det faktisk også er uholdbart/underligt at han pludselig er i den helt modsatte grøft.

Årsager hertil kan man jo kun gætte på - du bedst! men at du skulle have misforstået hans tilbud om hjælp, i en sådan grad, altså din accept hans afvisning, det virker virkelig mærkeligt.

Jeg håber for dig at det fremadrettet kan foregå på et fagligt professionelt niveau, og at han formår at fralægge sig berøringsangsten igen, den er sgu nok lige så svær at arbejde med som den grænseoverskridende. Og som du skriver, nu havde du jo taget beslutningen om at være åben.
Jeg tænker lidt om, ud fra det du har skrevet her, om han faktisk er blevet lidt bange for hvad han har "åbnet op for" om han reelt evner at håndtere det, og hvis jeg skal ud på overdrevet, om han fejllæser dig og oplever dig som værende en der er eller kunne blive forelsket i ham, pga. hans tilbud om hjælp.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."

Tilbage til "Livets forhold"