GnueN skrev:Dikus skrev:Jeg ville nok lade ham være berøringsangst og ikke tale mere med ham om det personlige - men holde mig til det faglige i specialevejledningen.
Jeg tilslutter mig dette varmhjertet og jeg er desværre nok noget mere skeptisk overfor mandens ønske om at have den dér rolle som støtteperson, end de fleste andre her i tråden giver udtryk for. Nu har jeg kun fulgt tråden (og den anden, du oprettede, tror jeg nok) sporadisk over tid, men der er et eller andet omkring den måde, din vejleder håndterer sin rolle som... well... vejleder, der får en masse alarmklokker til at ringe hos mig. Jeg synes feks hans måde at gøre dig opmærksom på, du skulle have behov for hjælp, virker uprofessionel på en god dag, og som decideret halsløs gerning på en værre af slagsen. Ikke ret meget af det, du skriver får i hvert fald mig til at tænke, at her er en mand der kun vil dig det bedste, eller at han har gjort sig nogen overvejelser omkring, hvilken hjælp du har brug for med dit personlige shit. Jeg synes hans forslag om at være andet og mere for dig end netop det, han bliver betalt for, er decideret upassende - også selv om det måske er prisværdigt, at han gør dig opmærksom på noget i dit liv, du er nødt til at deale med fremadrettet.
Hans videre adfærd - som du beskriver den - ansporer mig langt mere til at tænke, at han enten 1). fucker med dig ... eller 2). fra andet hold har fået besked på, at han er way ude på et overdrev her, og nu forsøger at lukke den pose, han har fået åbnet op for igen. Uanset hvad finder jeg hans adfærd grænseoverskridende, ubehagelig og slet ikke én, jeg forbinder med professionel specialevejledning, uagtet hvad du så end måtte have af issues, du er nødt til at deale med ved siden af opgaveskrivningen.
Læs lige: Forhåbentlig er jeg helt galt afmarcheret, og forhåbentlig tager jeg helt fejl hér. Det ved du egentlig nok bedst selv, hvis du lytter til din gut feeling, som ansporede dig til at søge andres råd. Men pas lige på dig selv hér og husk på, at fordi nogen siger at du har brug for en hånd og rækker deres egen ud, er det ikke nødvendigvis dén, du skal tage. Der findes både rovdyr og parasitter alle vegne - store som små - og nogen af dem kan smile over hele femøren, mens de muncher på dig.
Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for at du kommer med den kommentar
For det afspejler jo netop hele årsagen til, hvorfor jeg har reageret så (voldsomt) afvisende som jeg har gjort - i hvert fald til at starte med. Jeg er enig med dig i, at hans intentioner ikke nødvendigvis har været gode. Men derfra og så til, at de direkte har været ondskabsfulde, kan jo også være langt. Min alarmklokke ringer af tre årsager: For det første det, at han trækker i land i forhold til sit tilbud om at være støtteperson. For det andet at han vender på en tallerken og går totalt i modgrøften, når han i stedet kunne have valgt en blødere approach (her er jeg enig med dig i, at han måske kan have fået af vide fra anden hånd, at han var upassende). For det trejde det, at han undskylder sin insisteren med, at han følte et ansvar for at sikre sig at jeg ikke skulle sygemeldes. Men jeg tror ingen af de tre ting nødvendigvis skyldes at han fucker med mig og har ondskabsfulde intentioner. Når folk går over stregen, tror jeg oftest årsagen skal findes i dem selv, og ikke nødvendigvis et ønske om at forårsage modparten noget godt eller dårligt. Når han har været upassende, tror jeg sagtens det blot kan skyldes, at jeg måske er kommet til at trykke på nogle knapper hos ham. Måske er han ikke vant til at blive afvist, hvilket jeg tænker er ganske sandssynligt for en mand i hans position. Måske har han kunnet genkende noget af sig selv i mig, og er kommet til at presse for meget på. Måske er han vant til fra tidligere arbejdespladser, at tingene fungerer anderledes, og har været uforstående overfor min afvisning. Jeg har i hvert fald belæg for de to sidste muligheder. Under alle omstændigheder er det vigtigste nu, at han godt ved at han har fucket op.
Når jeg alligevel har valgt at overveje at acceptere på trods af, at mine alarmklokker også ringer, skyldes det flere ting, som måske bliver for langtrukkent at beskrive nu. Fx har jeg følt mig så presset af ham, at jeg tænkte den eneste udvej ville være at smide alle kortene på bordet (det kan være jeg kommer ind på de andre årsager senere). Og i sådan et situation, er man nødt til at vælge at tro på det bedste - og her har folks kommentarer været enormt hjælpsomme i forhold til, at jeg trods alt er nødt til at bevare et åbent sind, hvis kommunikationen fremover skal være konstruktivt. Og hvis jeg tillader mig selv at tro på, at hans intentioner ikke har været gode, så lukker jeg helt af overfor ham igen. Så kort sagt: Jeg tror på de gode intentioner, fordi jeg er nødt til det for at det skal kunne fungere i praksis, og bestemt ikke fordi jeg er overbevist
Jeg tror slet ikke den her tråd, eller de andre, yder retfærdighed til at beskrive, hvor insisterende han har været. Han har jo ffs, blandt andet, fulgt efter mig ned af gangen, gentaget det samme spørgsmål på repeat, indtil jeg endte med at svare "nej" til det samme åbne spørgsmål igen og igen, og han har givet mig et foredrag på en halv time om, at han gerne ville være en psykologrolle for mig