Hvilke kameler har du så slugt?

[Bøtte]

Inspireret af den anden tråd

Her er det julepynt fra oktober. Jeg kan godt lige jul og også tidligere end gennemsnit, men ikke fra 1. oktober.

[FruKuk]

At han ikke nødvendigvis svarer, når man taler til ham/spørger om noget.

[Animi]

At hans arbejde fylder enormt meget i hans liv. Han kan sagtens arbejde 12+ om dagen, nærmest hver dag. Til gengæld er han også ekstremt god til alligevel at finde tid til mig, og så rent faktisk være nærværende når vi er sammen.
Desuden lagde han aldrig skjul på, hvor meget tid han bruger på sit arbejde, så jeg vidste hvad jeg gik ind til da vi fandt sammen.

[Moxy-lady]

At han ikke er særlig glad for familietamtam, og at han derfor ikke altid tager med til ting i min familie. Der er visse ting han skal, men for resten får han som regel frit valg.
Han er blevet meget bedre til det, og vi er også begyndt at have "par-middage" med forskellige venner - noget han heller aldrig har gidet.

[Fru Sunshine]

-Han glemmer ind imellem, at han har en familie, så det er en god idé, at tale med mig, før han uden videre siger ja til nye spillejobs.
-Han afbryder, når jeg forsøger at fortælle noget. Som regel med noget helt andet, end det jeg forsøgte at fortælle.
-Han kan ikke begribe, at jeg hader at tale i telefon.

[Bøtte]

Han husker elendigt

Hans enorme cd og dvd samling. Hold nu op det er spild af god plads at opbevare det l***!

[FruKuk]

At han bor på Sjælland. Det er uden tvivl den største kamel, jeg har måttet sluge. Det er et stort kompromis for mig at være så langt væk fra min familie.

At han ikke kan træffe beslutninger. Det kan af og til være temmelig belastende.

At han er dårlig til at sige fra i forhold til nogle ting som f.eks. besøg eller ting, vi skal deltage i. Så bliver jeg ofte "den sure", når jeg så siger fra.

Åh den med ikke at træffe beslutninger er faktisk næsten en større kamel end det med, at han ikke svarer. I øvrigt ofte to sider af samme sag...

[hotlips]

hmm.at have for mange barndomstraumer tror jeg man kan kalde det, min ene ex var blevet efterladt på et børnehjem og det gav problemer,jeg var egentlig indstillet på at det ville jeg godt tage med,men set i bakspejlet gik det ikke op for mig hvor mange ting der egentlig udsprang af det,og jeg var slet ikke moden nok til at forstå hvad det egentlig indebar,som at han ikke kunne sige nej til opmærksomhed og bekræftelse .

han havde mange efter sig,han var en flot mand,det var helt åndssvagt hvor mange der i tidens løb rendte efter ham,men han lavede mandefinten hvor de bare ikke fatter det fordi de ikke selv tænker i de baner,det var helt åndssvagt.han mente jo bare de ville være gode venner og havde det sjovt,men den fes dog ind da en pige satte sig overskrævs på ham og trak op i kjolen for at vise hun ikke havde trusser på og hvor våd hun var...classy..det var en af dem fra eyeq,der var et par af dem der kastede deres kærlighed på ham lige efter de vandt popstars i sin tid.jeg er ikke specielt jaloux anlagt,men jeg syntes ikke det var supersjovt.

han havde også exen fra helvede ,og vi endte faktisk med først at være rigtigt sammen efter han fik høvlet hende helt ud,hun kom og spurgte om ikke han lige ville mærke fordi hun havde fået lavet en tungepiercing ,og hun stillede sig op og hylede,tilfældigvis da det gik op for hende vi var på vej op til ham sammen på vej hjem fra byen og hun var så frygtelig ulykkelig at hun slet ikke kunne holde ud at skulle være alene hele natten.

du godeste..jeg har ikke tænkt på alt det i lang tid.egentlig bar jeg ikke over de ting i den forstand,jeg var bare for dum og for stolt til at indrømme det gik mig på,det virker helt ufatteligt når jeg tænker på det nu.

[Moxy-lady]

At han ikke er særlig glad for familietamtam, og at han derfor ikke altid tager med til ting i min familie. Der er visse ting han skal, men for resten får han som regel frit valg.
Han er blevet meget bedre til det, og vi er også begyndt at have "par-middage" med forskellige venner - noget han heller aldrig har gidet.

Hov, og så at han ikke er til jul, overhovedet. Dvs. vi holder ikke jul sammen. Den holder han med sin halvbror, med gode bøffer og rødvin. Herefter tager han på arbejde. Det er lidt øv, men samtidig gider jeg heller ikke have ham med når man ved at han hellere vil være et andet sted. Vi har til gengæld arrangeret at han henter os hos min moster og onkel. Så det er okay.

Et andet kompromis er Danmark. Jeg har altid troet at jeg skulle bo i min lille provinsby resten af mit liv. Nu er planen først København mens vi uddanner os, og herefter England og USA. Og selvom jeg kommer til at savne min mor, min bror og min niece, så glæder jeg mig faktisk.

[MyGirl]

Hans tre børn er uden tvivl den største kamel (og alle de afledte ting med at være geografisk låst, jobmæssige konsekvenser heraf, kronisk ekskæreste i mit liv osv osv..)

Men må erkende, at det ser ud til at virke meget godt i længden

[Zombie]

Han har kun en 22 årigs erfaring. Det er så godt som også det eneste minus.

[girl_beat]

Hans tre børn er uden tvivl den største kamel (og alle de afledte ting med at være geografisk låst, jobmæssige konsekvenser heraf, kronisk ekskæreste i mit liv osv osv..)

Men må erkende, at det ser ud til at virke meget godt i længden

Jeg har selv måtte sluge kameler i forbindelse med min kærestes børn, men lige de to markerede forstår jeg ikke...?

[Zombie]

Jeg har selv måtte sluge kameler i forbindelse med min kærestes børn, men lige de to markerede forstår jeg ikke...?

Hvis nu børnene har tilknytning til Århus, går i skole dér, deres mor og netværk osv., kan man jo ikke bare sige "Fuck it, jeg har fået job i Kolding, vi flytter". Det kan man jo godt uden børn, og måske endda med børn som er ens egne - men når han deler børnene med sin eks, er han jo låst ift. hendes og børnenes placering. Dette betyder, at MyGirl også er låst ift. hvor hun geografisk bor - og evt. kan få arbejde. Hun må jo sige nej til den fede stilling i KBH, med mindre hun vil have et langdistanceforhold.

[MyGirl]

Jeg har selv måtte sluge kameler i forbindelse med min kærestes børn, men lige de to markerede forstår jeg ikke...?

Hvis nu børnene har tilknytning til Århus, går i skole dér, deres mor og netværk osv., kan man jo ikke bare sige "Fuck it, jeg har fået job i Kolding, vi flytter". Det kan man jo godt uden børn, og måske endda med børn som er ens egne - men når han deler børnene med sin eks, er han jo låst ift. hendes og børnenes placering. Dette betyder, at MyGirl også er låst ift. hvor hun geografisk bor - og evt. kan få arbejde. Hun må jo sige nej til den fede stilling i KBH, med mindre hun vil have et langdistanceforhold.

Zombien rammer plet

Tak! (Så slap jeg for at hakke en forklaring af i iPad'en )

[girl_beat]

Zombien rammer plet

Tak! (Så slap jeg for at hakke en forklaring af i iPad'en )

Det giver som udgangspunkt fint mening - men måske lidt snævert at beskylde (i mangel af bedre ord) en kærestes børn for at man selv er låst ift. job. Jeg tænker, at kamelen i den forbindelse er selve dilemmaet mellem at tilgodese sig selv kontra ny familiekonstellation