Indlægaf Karkluden » 26. okt 2015, 14:50
Jeg oplever det sindssygt meget, og jeg bliver så provokeret. Jeg tror delvist, det er en aldersting. Jeg oplever det mest hos mine jævnaldrende (jeg er 23), men jeg ser det også rigtig meget hos mine lidt ældre venner på 28-35 år, og en del i min mors generation har også tendens til det.
Et godt eksempel er fx min mor, der (da vi har booket air b'nb lejlighed til mine bedsteforældre) ringer 3 dage før forventet ankomst, og siger, at de lige kommer en dag før. Og jeg har under ingen omstændigheder pladsmulighed til, at de kan være her alle tre. Nu var udlejeren sød, og vi rykkede bare det hele en dag, men det er sindssygt irriterende.
Men jeg har også mange venner, hvor en aftale ALDRIG er en aftale. Der kan altid liiiige rykkes på tidspunktet, location, dag eller whatever indtil sidste øjeblik. De er nogle søde og gode mennesker, og derfor lever jeg med den lille fejl - især fordi det åbenbart ikke irriterer andre - men jeg bliver irriteret og lidt såret hver gang. Det er allesammen mennesker, der godt ved, at jeg har brug for bare en my af struktur delvist pga min sygdom, og jeg melder selv ud, når jeg fx kan mærke, at jeg ikke har overskud til en bytur men gerne en hjemmeaften eller at jeg gerne vil ses hele dagen frem til kl 20, men derefter kan jeg ikke (eller lignende), og så accepterer folk den præmis, og vi laver en aftale, og så kommer de fandeme 1-3 dage før, og vil ændre hele aftalen, og bliver så irriterede over, at jeg ikke bare jubler. Jeg synes sgu, det er lidt bleh.
Aflysninger oplever jeg heldigvis ikke så tit, men det sker. Tit med fuldkommen åndssvage grunde, hvor jeg overvejer om folk ikke tør skrive "jeg orker bare ikke" - hvad jeg faktisk forstår godt, hvis man ikke gør. Men sådan noget "ja, jeg kommer ikke til din fødselsdag kl 8 i dag, som jeg sagde ja til for 3 uger siden, for jeg tog sgu lige i byen i går til kl 5 i morges og er stadig fuld". Jeg synes, det er så respektløst.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.