Indlægaf Moxy-lady » 27. okt 2015, 22:23
I min verden (og gudskelov også i min vennekreds) er der forskel på aftaler. En casual date med en veninde om vold-ædning og filmhygge er netop det, casual. Hvis nogen ikke magter det, så er det fair, ligeledes hvis der dukker noget op man har mere lyst til. Det er fair, og helt afslappet. Det samme med "skal vi ikke mødes, synge noget singstars og drikke os en lille skid på"-aftaler. Nogle gange er overskuddet bare ikke til det, og det må man gerne sige.
"Rigtige" aftaler, som fødselsdage og familie kom-sammener og andet - suppe, steg og is-aftaler, de er lidt mere forpligtende. Man kan i princippet godt melde afbud, men det skal ikke være fordi der er andet man har mere lyst til, men snarere sygdom eller manglende overskud. For eksempel har min kæreste noget familie der bor hvor kragerne vender, og hvor transport falder igennem at vi har måtte melde afbud/ikke kunne deltage.
Faktisk havde jeg for nyligt en kontrovers i stil med noget af det I nævner:
Jeg var blevet inviteret til en "housewarming II" fordi den første havde været rigtig hyggelig, af en studieveninde. Det var (i mine øjne) en casual invitation, og jeg meldte mig til ret hurtigt. Kort til efter lavede mine to ældste og bedste veninder og jeg en aftale dagen før jeg skulle til housewarming. Vi havde ikke set hinanden alle tre i rigtig lang tid, fordi den ene var flyttet fra Sjælland. Vi skulle til koncert og hygge. Da jeg, i en anden anledning, er sammen med min studieveninde, nævner jeg denne aftale, og siger at jeg ikke er sikker på at jeg er "på" om lørdagen. Hende og mine andre studieveninder lokker mig og jeg siger at jo, jeg vil prøve at komme.
Fredagen bliver ret vild. Vi bliver ret fulde, og jeg er sent hjemme. Dagen efter skriver jeg til min veninde at jeg desværre har det for skidt til at komme. Og så bryder helvede løs. Hun bliver skuffet og kort tid efter får vi en besked fra hendes søster (og roomie) hvor vi (i messenger med de andre studiepiger, hvoraf en anden har meldt fra med psykiske begrundelser) får skæld ud. Og der må jeg indrømme at jeg blev lidt vred. Jeg havde prøvet at gøre det klart at den aftale jeg have dagen før var utrolig vigtig for mig, hvorimod en housewarming II (aka undskyldning for at hygge og drikke) måske var sådan lidt en "lala" aftale, allerede før dagen oprandt, netop fordi jeg kender mig selv og ved at jeg har visse begrænsninger fysisk og psykisk ift. travle weekender. Jeg sagde fra, og forklarede mine årsager en gang til, og frabad mig i øvrigt at få skæld ud af en anden person end den der var vred/skuffet over mig.
Jeg endte med at tage mig sammen og komme af sted, da en del af reaktionen var fordi der åbenbart var rigtig mange der havde meldt fra samme dag, og det syntes jeg selvfølgelig var synd. Og et eller andet sted havde jeg jo også været lidt "måske"-agtig i min udmelding, selvom det var under pres
0
My world 12-10-18