En aftale er en aftale - eller er det?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf kidkomb » 27. okt 2015, 15:00

Aima skrev:
kidkomb skrev:@Aima, jeg tror vi er meget enige sådan I grundprincippet egentlig. Vi ser, og fortæller, bare sagen fra to forskellige sider. Vores holdning til tingene HAR jo flere sider og aspekter :genert:


Det tror jeg også. Og som tidligere nævnt, kan jeg sagtens komme i tanke om scenarier, hvor grænsen ville være nået, så det er ikke fordi, jeg ikke kan sætte mig ind i følelserne der også kan være en del af at blive nedprioriteret, for det kan jeg sagtens.

Jeg syntes bare dit indlæg, det der med shoppen rundt og manglende evne til forpligtelse, var ret bombastisk (og det er fint, jeg kan godt li' den slags), det gav mig også bare instant behov for at forsvare mine venner, især nu hvor jeg lige havde fortalt, at de sommetider har aflyst. Jeg ved godt, dit indlæg var generelt og ikke direkte møntet på MINE venner, men alligevel var det bare ret magtpåliggende for mig at få forklaret alt det bagvedliggende. :)

Men jeg er jo så bombastisk :genert:
Jeg har været god til at tøjle det i perioder, lige nu, not so much :lol:

IRL gør jeg så meget brug af kropssprog og ansigtsudtryk, at det ikke virker så, eh, ensidigt, som det kan komme til på skrift :wacko:
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 15:18

Du skal intet tøjle for min skyld. Jeg er meget mere til den ligefremme facon, end jeg er til at man skal være superforsigtig og pakke alt ind i smileys og disclaimers. Jeg går ikke ud fra, noget er personligt medmindre dét så direkte er det. Så bare... fyr den auf, Kid :D
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Fru Sunshine » 27. okt 2015, 16:49

Men der er jo også ret stor forskel på, om det er sket en gang imellem eller om det er hver gang og hvad begrundelsen er.

Jeg ved godt, at man ikke kan pådutte andre sine egne værdier, men jeg hører til dem, der bliver irriteret, hvis jeg føler mig nedprioriteret hver gang. Eller snarere ked af det.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 17:15

Fru Sunshine skrev:Men der er jo også ret stor forskel på, om det er sket en gang imellem eller om det er hver gang og hvad begrundelsen er.

Jeg ved godt, at man ikke kan pådutte andre sine egne værdier, men jeg hører til dem, der bliver irriteret, hvis jeg føler mig nedprioriteret hver gang. Eller snarere ked af det.


Det forstår jeg godt. Jeg ville ikke kunne være i den slags relationer, og som jeg skrev tidligere, ville jeg under ingen omstændigheder tillade mig selv at blive i en nær relation til et menneske, hvor jeg konsekvent følte mig nederst i det følelsesmæssige hieraki. Jeg ville konfrontere den følelse i det øjeblik, jeg fik den, og var der tale om et helt konsekvent mønster, hvor mine medfølgende mindreværdsfølelser var tilsvarende konsekvente, så ville jeg selv tage hånd om det, og så ville der ikke længere være noget venskab.

Mit liv er bare ikke langt nok til, at det skal være tynget af den slags, så jeg bruger det kun på mennesker der i reglen evner at behandle andre ligeværdigt og respektfuldt.

Jeg forstår sagtens følelsen, jeg har sværere ved at forstå, hvorfor man ikke handler på den? Altså hvis man gang på gang oplever, at man bliver pisset på, hvorfor bliver man så i det? (Det er ikke retorisk, min undren er oprigtig).
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Fru Sunshine » 27. okt 2015, 17:29

Aima skrev:
Fru Sunshine skrev:Men der er jo også ret stor forskel på, om det er sket en gang imellem eller om det er hver gang og hvad begrundelsen er.

Jeg ved godt, at man ikke kan pådutte andre sine egne værdier, men jeg hører til dem, der bliver irriteret, hvis jeg føler mig nedprioriteret hver gang. Eller snarere ked af det.


Det forstår jeg godt. Jeg ville ikke kunne være i den slags relationer, og som jeg skrev tidligere, ville jeg under ingen omstændigheder tillade mig selv at blive i en nær relation til et menneske, hvor jeg konsekvent følte mig nederst i det følelsesmæssige hieraki. Jeg ville konfrontere den følelse i det øjeblik, jeg fik den, og var der tale om et helt konsekvent mønster, hvor mine medfølgende mindreværdsfølelser var tilsvarende konsekvente, så ville jeg selv tage hånd om det, og så ville der ikke længere være noget venskab.

Mit liv er bare ikke langt nok til, at det skal være tynget af den slags, så jeg bruger det kun på mennesker der i reglen evner at behandle andre ligeværdigt og respektfuldt.

Jeg forstår sagtens følelsen, jeg har sværere ved at forstå, hvorfor man ikke handler på den? Altså hvis man gang på gang oplever, at man bliver pisset på, hvorfor bliver man så i det? (Det er ikke retorisk, min undren er oprigtig).

For mit vedkommende handler det nok lidt om flinkeskolen og at give folk chancer, men sker det for tit, skærer jeg de mennesker ud af mit liv.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Vixen » 27. okt 2015, 18:35

Zombie skrev:
KinderBueno skrev:I min omgangskreds er det ikke rigtig noget problem. Jeg er 25 og har en flok jævnaldrende venner, som jeg ofte ses med, og så er der også min kærestes venneflok, som er i start 30'erne.

Men jeg var til min venindes 25 års fødselsdag i lørdags. Hun har en anden, rigtig nær veninde - lad os kalde hende Nina - og de to har kendt hinanden siden de var børn. Inde på Facebook-eventet til fødselsdagen havde alle reageret, enten ved at deltage eller venligt takke nej med forklaring - undtagen Nina, som stod som 'måske'. På selve dagen havde min veninde skrevet en sms til Nina og spurgt, om hun ville dukke op. "Årh, hun kunne ikke rigtigt overskue det, for hun havde altså tømmermænd fra i går..."

Altså! Jeg var ved at falde ned af stolen af ren forargelse. Det kan man da ikke?!


Hvorfor ikke?

Hun havde på intet tidspunkt sagt klart ja eller nej. Var der opgivet et SU? For hvis ikke, så har man jo selv lagt rammerne og kan da ikke være sur over, at folk bevæger sig inden for disse.

Nina har måske været forpligtet til den fest, hun var til dagen i forvejen, endnu længere end sin venindes fødselsdag. Og har så valgt at tage den på gefühlen. Hvis din veninde ikke gider den slags, skal hun jo spørge sin måske-veninde tidligere, og smide en SU-deadline, samt klart gøre det forstået, at "måske" ikke findes, selvom hun inviterer over Facebook.


Jeg synes jo netop, det er ubehøvlet, at hun ikke engang har meldt klart ja eller nej, når hendes bedste veninde igennem 12 år har inviteret til halvrund fødselsdag. Hun blev inviteret i rigtig god tid og har slet ikke meldt tilbage.

Jeg ville personligt blive ked af det og skuffet, hvis min nære veninde ikke gad fortælle mig, om hun dukkede op til min fødselsdagsfest, uanset hvor meget så var gjort ud af festen. Mine nære venner ved da f.eks. godt, at det betyder meget for mig, om de kommer. I det her tilfælde betød det også meget for min veninde, om Nina kom. Og jeg kan tilføje, at Nina bestemt er en festglad type, så det med at hun måske slet ikke kunne overskue det eller ikke bryder sig om den slags fester giver ikke mening i det her tilfælde.

Jeg synes, det er almindelig pli, at man i det mindste melder fra, når man bliver inviteret, og især, når man er nær veninde. Jeg kan ikke forstå, hvis du mener, at min veninde nærmest skal forvente det, fordi hun måske (for jeg ved ikke, om det overhovedet er tilfældet) ikke har udbedt sig en SU-deadline.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Vixen » 27. okt 2015, 18:42

Zombie skrev:Jeg synes det er mega svært at sige noget om, når vi ikke snakker konkrete situationer.

En fødselsdagsfest som annonceres på Facebook - jeg tænker hygge og druk. Jeg vil hellere tage denne her plastik-ske og køre den rundt i mit øje, for at slippe for at deltage i sådan noget. Nej, det prioriterer jeg faktisk overhovedet ikke, og hvis jeg dagen inden kan sidde og køre bajere ned henover et zombie brætspil med to gode venner og min kæreste, så er det dét, jeg gør.

Men hvad jeg ikke gør - det er at stå som "måske" for evig, og lade min veninde om at indhente et svar fra mig. Hvad jeg heller ikke gør, er at undlade at begrunde min ambivalens med en skodundskyldning. Og hvad jeg heller ikke gør, er at ignorere min venindes fødselsdag, hvis jeg ved at hun går op i det - så får hun et tilbud om kaffe og kage, bif-tur eller noget andet jeg gider, i stedet for.


Jeg overholder altid mine aftaler. Hvis jeg selv har indgået dem. Det synes jeg ikke, at man har, fordi man har sagt "måske". Og hvorvidt man kan tillade sig at være "måske" for evigt, synes jeg kommer an på rammerne.
Er det en fest hvor der kommer 200 random ppl, og man selv medbringer sprut og chips, så tænker jeg helt ærligt ikke, at det er dødhamrende vigtigt med et ja eller nej.
Men står værten og laver mad til folk, og skal vide indkøb, borddækning osv., eller er det blot en lille lukket kreds af de nærmeste - så har man kraftedeme at melde til eller fra i rimelig tid, og man hjerner sig ikke ned i druk dagen før.

Har værten et "svar udbedes", er rammerne underordnede og man giver et svar inden for dato.


Jeg kommenterer lige på det her, for det ligner en reference til mit indlæg om min veninde og "Nina". Jeg har behov for at udpensle, at denne fest ikke var med 200 random ppl, hvor man selv medbragte sprut og chips. Det var en fødselsdagsfest på den afslappede måde med velkomstdrinks, fødselsdagsgaver, snacks og så ellers brætspil og alkohol. Min veninde har måske inviteret omkring 15, men selv med det antal mennesker, så ved jeg, at Nina var en vigtig gæst. Fordi hun er nær veninde.

Og selv uden 'svar udbedes' så synes jeg da godt, at man kan melde inden selve dagen uanset. Man bliver da ikke bare væk uden nogen reaktion.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 19:10

Jeg synes altså også, der er lidt (negativ) signalværdi i det der med at trykke 'Måske', i hvert fald til et privat arrangement, hvor man tydeligt kan se, at det ikke bare er hele vennelisten der er inviteret.
Hvis jeg inviterede til fødselsdag og brugte facebooks eventfunktion, ville det faktisk overraske mig, hvis nogen af mine gæster blot klikkede måske uden at efterlade andet. Jeg ville blive decideret vred, hvis de så efterfølgende blot lod mig hænge, altså... Ej, det synes jeg godt nok er at sjufte lidt rigeligt med, at folk, man kender, rent faktisk inviterer.

Jeg har for ganske nylig fået en fødselsdagsinvitation på Facebook af en nær veninde, i princippet skulle jeg have trykket 'måske', for jeg har allerede en aftale den dag. Aftalen er dog sådan én, jeg fint burde kunne rykke, men jeg vil jo ikke melde mig til fødselsdagen, før jeg er helt sikker. Og jeg kunne altså ikke bare få mig selv til bare lige at klikke 'Måske' til min venindes invitation, så jeg skrev i stedet en kommentar, hvor jeg forklarede dét, jeg lige har skrevet ovenover. Jeg ved ikke, men alternativet virker i mine øjne sådan lidt 'jeg ved ikke om jeg kan komme, og jeg gider ikke lige tage stilling nu og her, så det ser jeg til'-agtigt. Sådan lidt forkælet.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 19:13

Det lyder i øvrigt herremeget som om, jeg lige har et dugfriskt eksempel fra eget liv klar som reference til det hele. Det er altså ikke fordi, jeg bare sidder og opfinder, bare lige for at sige det :genert:

image.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Aima » 27. okt 2015, 19:16

^ PS. Jeg kan godt se stavefejlen, og jeg kan også godt se det ironiske i den.
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24408

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Moxy-lady » 27. okt 2015, 21:40

Ift. det med aftaler og alder kan jeg lige komme med en "fin" lille anekdote.

For knapt 3 år siden holdt jeg 30 års fødselsdag. Jeg kan ikke huske hvem der meldte tilbage indenfor SU, men ved at vi skulle rykke nogen.

PÅ DAGEN (!!!!!)
meldte min kærestes farmor og hendes kæreste fra - helbredet var ikke til det.
Min kærestes halvbror (til anden side) blev "syg" og kunne ikke komme
Min kærestes kusine kunne godt komme alligevel
'En kammerat ville gerne komme - måtte han godt tage sin kæreste med?
Min egen onkel var sløj og dukkede ikke op - kan ikke huske om jeg var advaret på forhånd eller om jeg bare fandt ud af det da min moster kom solo.
Vi sidder undervejs og undrer os over hvor min kærestes mormor bliver af. Om mandagen finder jeg en seddel i postkassen om at hun desværre ikke kan komme alligevel, afleveret lørdag.

Min veninde derimod, havde ligget og kastet op hele dagen fordi hun var (meget ny-) gravid. Da hun fandt ud af hvor mange der havde meldt fra, kom hun alligevel, fordi hun syntes at det var det rigtige at gøre.
Så det er vist mere et spørgsmål om miljø end alder, synes jeg.

Jeg var godt nok træt af at lave bordplan om hele tiden. Fuck hvor var jeg træt af det hele. Det var den første store, rigtige fest jeg selv skulle holde, synes godt nok ikke at folk imponerede. Det var skriftlige invitationer afsendt 1½ måned før dagen.

Hov, forresten kom min morbror og hans kæreste heller ikke. De svarede aldrig på invitationen - jeg fik min mor til at spørge om de kom da hun snakkede med min morbror, et par uger før fødselsdagen.
0
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24408

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Moxy-lady » 27. okt 2015, 22:23

I min verden (og gudskelov også i min vennekreds) er der forskel på aftaler. En casual date med en veninde om vold-ædning og filmhygge er netop det, casual. Hvis nogen ikke magter det, så er det fair, ligeledes hvis der dukker noget op man har mere lyst til. Det er fair, og helt afslappet. Det samme med "skal vi ikke mødes, synge noget singstars og drikke os en lille skid på"-aftaler. Nogle gange er overskuddet bare ikke til det, og det må man gerne sige.
"Rigtige" aftaler, som fødselsdage og familie kom-sammener og andet - suppe, steg og is-aftaler, de er lidt mere forpligtende. Man kan i princippet godt melde afbud, men det skal ikke være fordi der er andet man har mere lyst til, men snarere sygdom eller manglende overskud. For eksempel har min kæreste noget familie der bor hvor kragerne vender, og hvor transport falder igennem at vi har måtte melde afbud/ikke kunne deltage.

Faktisk havde jeg for nyligt en kontrovers i stil med noget af det I nævner:
Jeg var blevet inviteret til en "housewarming II" fordi den første havde været rigtig hyggelig, af en studieveninde. Det var (i mine øjne) en casual invitation, og jeg meldte mig til ret hurtigt. Kort til efter lavede mine to ældste og bedste veninder og jeg en aftale dagen før jeg skulle til housewarming. Vi havde ikke set hinanden alle tre i rigtig lang tid, fordi den ene var flyttet fra Sjælland. Vi skulle til koncert og hygge. Da jeg, i en anden anledning, er sammen med min studieveninde, nævner jeg denne aftale, og siger at jeg ikke er sikker på at jeg er "på" om lørdagen. Hende og mine andre studieveninder lokker mig og jeg siger at jo, jeg vil prøve at komme.
Fredagen bliver ret vild. Vi bliver ret fulde, og jeg er sent hjemme. Dagen efter skriver jeg til min veninde at jeg desværre har det for skidt til at komme. Og så bryder helvede løs. Hun bliver skuffet og kort tid efter får vi en besked fra hendes søster (og roomie) hvor vi (i messenger med de andre studiepiger, hvoraf en anden har meldt fra med psykiske begrundelser) får skæld ud. Og der må jeg indrømme at jeg blev lidt vred. Jeg havde prøvet at gøre det klart at den aftale jeg have dagen før var utrolig vigtig for mig, hvorimod en housewarming II (aka undskyldning for at hygge og drikke) måske var sådan lidt en "lala" aftale, allerede før dagen oprandt, netop fordi jeg kender mig selv og ved at jeg har visse begrænsninger fysisk og psykisk ift. travle weekender. Jeg sagde fra, og forklarede mine årsager en gang til, og frabad mig i øvrigt at få skæld ud af en anden person end den der var vred/skuffet over mig.
Jeg endte med at tage mig sammen og komme af sted, da en del af reaktionen var fordi der åbenbart var rigtig mange der havde meldt fra samme dag, og det syntes jeg selvfølgelig var synd. Og et eller andet sted havde jeg jo også været lidt "måske"-agtig i min udmelding, selvom det var under pres
0
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Fru Sunshine » 28. okt 2015, 10:03

Hvis man har meldt sig til, er det altså også fesent at lave sin tilmelding til en "måske", fordi man ikke ved, om man har tømmermænd.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Akehurst2
Indlæg: 14145
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40588

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf Akehurst2 » 28. okt 2015, 12:28

De kører lidt videre i Politiken: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... -slappere/

Jeg kan genkende mig selv totalt i strammeren :blush:

Han/hun har det svært med tendensen til, at det er blevet mere almindeligt at udskyde eller aflyse. Det klassiske menneske har forståelse for, at jobkrav eller sygdom kan gøre det nødvendigt, men det strammer alvorligt til, hvis fundamentalisten fornemmer, at vennen aldrig har taget aftalen seriøst. Det aktiverer følelsen af svigt, af at være vejet og fundet for let, og det skaber ærgrelse og frustration, hvis arrangementet har kostet tid og penge.

Det kendetegner det klassiske menneske, at en høj grad af følelser og moralværdier er i spil, når det gælder aftaler og invitationer i den private sfære.


Det markerede er faktisk meget spot on i forhold til, hvad der generer mig ved aflysninger.
1
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1778
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2237

Re: En aftale er en aftale - eller er det?

Indlægaf lulu-p » 28. okt 2015, 13:09

Moxy-lady skrev:Fredagen bliver ret vild. Vi bliver ret fulde, og jeg er sent hjemme.


Altså...jeg tænker lidt.

Hvis man nu har lavet aftaler både fredag og lørdag. Kunne man så ikke lave en aftale med sig selv (og jeg ved man kan blive revet med..) om, at man ikke drikker sig helt i hegnet, og i det mindste prøver at ligge i sin egen seng inden det bliver for sent. Så er man måske ikke superfrisk til aftalen om lørdagen, men dog i stand til at deltage i den.

Jeg må indrømme at jeg også bliver lidt stram når tømmermænd regnes for en saglig grund til at aflyse en aftale man kendte til i forvejen.
4
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...

Tilbage til "Livets forhold"