kidkomb skrev:Timingen virker for god. Der er for meget kød på historien. Vennerne tager også på hende. Bartenderen er lige så sexistisk. Jeg ved ikke, jeg synes faktisk ikke det virker troværdigt.
Når det er sagt, så er Funke et sted, hvor jeg godt kan forestille mig det ske. Det er de færreste bodegaer (og ja det synes jeg det er) der har brug for dørmænd. Det siger lidt...
Tror du, hun sidder og opfinder det hele ud fra fri fantasi, eller at hun overdriver visse aspekter? Og tror du, hun gør det, udelukkende for at få opmærksomhed eller for at puste til den aktuelle debat foranlediget af den 16-åriges udtalelser i Weekendavisen? Det er ikke for at lægge dig ord i munden, det er reelle spørgsmål.
Min erfaring, både den personlige, den mine veninder fortæller om og den jeg igen og igen læser om på nettet, siger ikke, at røvrageri og andre former for 'tagen for sig' kun sker på steder som typemæssigt ligner den der Funke. Det sker derimod alle steder i nattelivet og på alle typer af restaurationer. Det er ikke kun utilpassede, socialt retarderede tabertyper, der praktiserer det, det er alle typer. Familiefædre der er på den årlige julefrokost-druktur, jakkesætstyper med moderigtigt, tilbagestrøget hår, den 18-årig postpubertære gymnasieelev i baggyjeans og den småoverlegne og ambitiøse International Business-studerende. Jeg tror, der er 'kød på historien', fordi historien
er som beskrevet, og jeg tror, kvinden der fortæller den har fået nok nu, at det her, det hele, også vennernes og bartenderens reaktion, har fået bægeret til at flyde over. Givetvis fordi det var rimeligt fyldt i forvejen.
GnueN skrev:... og så forstår jeg nok heller ikke helt, hvordan I (kvinder) kan være så knivskarpe i forhold til problemstillinger som (u)ligeløn, hverdagssexisme og alle mulige andre former for kønsdiskrimination - og lige hér er det så bare smartere at hvad? At æde den og tækkes den dér lumre douchebag-kultur med et undskyldende smil og en høflig henstilling, når hænderne bliver lidt for mange? Moderere jeres tøjvalg for ikke stikke for meget ud i mængden? Jamen, så kan vi sgu da næsten lige så godt gøre ham dér Weekendavisens 16-årige "debattør" til ligestillingsminister, nu vi er i gang med at rage ned fra hylderne...
Næh, det kan jeg godt forstå, du ikke forstår, Gnu, for det er fandme også trist, det burde være anderledes, det burde være fuldstændigt gratis at sige fra og protestere, når man føler, man bliver behandlet nedværdigende og respektløst, men det ER jo ikke gratis.
"Årh, hold op med at være så sippet!"
"Det skal du da bare tage som en kompliment"
"Du er over 30, burde du ikke sætte pris på at nogen gider?"
"Nånå, der er nok nogen der har det røde!"
"Slap af! Det var jo bare for sjov!"
Eller den klassiske, hvor røvrageren med et smørret grin bare peger på sin ven, for at lave gak og gøgl og lade som om, det var ham, der gjorde det.
^ Det er dén slags, man bliver mødt med. Ikke fordi man kæfter op eller råber og skriger, men fordi man siger "Hey, det der gider jeg faktisk ikke, vil du godt lade være?"
Jeg har oplevet det et utal af gange, de fleste gange har jeg ignoreret det og har fjernet mig fysisk, fordi jeg af erfaring har vidst, at jeg jo bare vil ende med at føle mig endnu mere nedværdiget og latterliggjort, men ud af de mange gange, jeg også har sagt fra, har jeg oplevet én, altså EÉN gang, at manden stoppede sig selv og gav mig en pæn undskyldning. Den mand var i øvrigt ikke dansk. Ikke at jeg lige kan regne ud, om det har betydning.
Og når vi så på et eller andet tidspunkt når det punkt, hvor det fandme bare er nok, så er det her jo, hvad der sker. Mennesker har rent faktisk en holdning til om det er passende, at man siger fra på egne vegne, det er jo ikke noget, man fuldstændigt selv har lov til at afgøre, det ER rent faktisk et debatemne, hvor folk vurderer, reflekterer og argumenterer for, hvorvidt det da så ikke bare er grænserne, altså hos den der har fået dem overskredet, den er gal med, når vi ikke synes det er rart at blive taget på røven. Og nåja, mistroen som jo (no offence, Kid, det er ikke personligt) også eksemplificeres her i tråden. "Aaah, er det nu så slemt?" og "Ah, sker det så ofte?" Og "Ah, er du sikker på, det ikke var et uheld?" den slags mistillid skal man jo også cope med, hvis man tillader sig at kæfte op. Den, mistroen, har jeg i øvrigt også oplevet, når jeg i frustration over drive by-tilråb på mine løbeture, har beklaget mig. Jeg havde en (mandlig) ven i telefonen på en times gåtur, for et stykke tid siden, jeg havde tidligere brokket mig til ham over de tilråb, men på den time hørte han jo så selv de der 4-5 episoder af tumper der dyttede og råbte. Han var rystet. (Og skulle nogen sidde og blive mistænksomme, så er han tilfældigvis også debattør, på Jubii godt nok, men om nødvendigt må jeg jo bede ham komme og bevidne).
Så selvom jeg godt forstår, du ikke helt forstår vi ikke bare holder på vores ret og siger fra, så håber jeg, du forstår det lidt bedre nu. Det bedste var, at alle der får deres grænser overskredet siger fra hver eneste gang, helt sikkert, men det er så bare en forudsætning at vi rent faktisk magter den efterfølgende kamp og at vi gider forsvare os selv mod 'skingrende feministtype der med al sandsynlighed er blødt igennem'-prædikatet. Og sommetider gider man bare ikke. Fordi man er træt.
Og som bonus kommer her to episoder, jeg har oplevet i nattelivet, de er to ud af mange, men dog, medgivet, to af de værste.
Jeg er på arbejde som bartender og skal på toilettet. Stedet er proppet med mennesker, og jeg må mase mig igennem. Da jeg er gået forbi en fyr jeg kender perifert, mærker jeg, han tager mig (hårdt) på røven. Jeg vender mig om, og beder ham lade være, hvorefter han gør det igen, og jeg gentager. Tredje gang nøjes han ikke med at tage mig på røven, han stikker faktisk hele sin hånd op under min nederdel og får et par fingre ind under mine trusser. Jeg bliver så chokeret, at jeg vender mig om og giver ham en lussing, det var ren og skær refleks. Han reagerer ved at slå igen, han stikker mig en lussing så voldsom, så det synger for mine ører. Jeg går nærmest i chok og styrter væk derfra. Den næste time, sidder jeg og tuder i baglokalet.
En anden aften er jeg i byen, et andet sted, i øvrigt. Jeg står i baren med to veninder, og en flok mænd har henvendt sig. Vi gider dem egentlig ikke, men er høflige og venlige. På et tidspunkt står flokken af mænd og glor på en telefon og griner og vinker mig hen. Den ene fyr har bag min ryg, med sin mobiltelefon taget et billede op under min nederdel. Man kan se mine lår, mine baller og mine trusser. Det var dybt ydmygende, faktisk så ydmygende, at jeg ikke har fortalt særligt mange om det og nærmest kan mærke det i kroppen nu, hvor jeg skriver om det, selvom det er mange år siden. Jeg blev først vred, man fandt jo hurtigt ud af, at det intet nyttede, herefter prøvede jeg mere roligt at få ham til at slette billedet, men det hjalp heller ikke, til sidst prøvede jeg, nærmest tiggende, at appellere til hans ven om hjælp, det hjalp heller ikke. Jeg gik slutteligt til vagten på stedet, som heller ikke ville hjælpe. Han var alene på vagt, og havde ikke tid.
Og er der for meget kød på mine historier til, at de kan opfattes troværdigt, så har jeg fortalt om den ene før, hvilket da i hvert fald, for hvad det måtte være værd, indikerer at den i det mindste ikke er opfundet til denne lejlighed.
http://www.dindebat.dk/topic/699030-kvi ... ect&page=6Det er sådan noget som dét, plus utallige klask/knib/rageri på numse/bryster/lår der gør, at man nok bare, for nogle af os vedkommende, får NOK. Det er ubehageligt, utrygt, nedværdigende og ydmygende og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det ikke bare er a-okay at frabede sig den slags på fuldstændig samme måde, som det er okay at frabede sig at blive pisset i ansigtet eller dyppet i en mødding.
Og hey, siden det nu sker så påfaldende hyppigt for mit vedkommende, så har jeg da tænkt tanken, om det givetvis er mig der signalerer er eller andet 'behandl-mig-som-en-ligegyldig-skøge'-kinda budskab, jeg skal da ikke udelukke, at min påklædning, min udstråling, min make-up eller min attitude giver det indtryk, men hvad hvis det gør? Hvad så, om jeg rendte rundt i stiletter og blonde-bodystocking og intet andet, mens jeg vrikkede med røven og gestikulerede kneppe-moves på dansegulvet? Giver det adgang til at fremmede mennesker kan befamle min krop, som de vil? Giver det fremmede mennesker fripas til at nedvurdere mine personlige grænser og gøre grin med dem? Gu' gør det da ej, come on, en stripper der bliver betalt for at smide tøjet, må man ikke røre ved, medmindre man har betalt ekstra for dét. Den slags kan mænd, der glor på de der stripshows sjovt nok godt respektere.
Det kan fandme bare ikke være så svært, altså.
Hvad fanden er det for en livsstrategi i det hele taget? Bare skid på grænser og regler og gør lige hvad du vil, og hvis det ikke lige går efter planen, så undskylder du og satser på at det så nok går alligevel? Kæft hvor er han (og hans kammerater) ringe opdraget.