Brændt af af date og mystiske ting?

[Noia]

Jeg synes godt nok også, at det hele lugter lidt... Specielt det med, at billedet af ham på sofaen bliver slettet. Hvis der var en god forklaring, så er der vel ingen grund til at fjerne det?

Også min tanke.. Jeg fik den så vendt i mit hoved til at der kunne være andre grunde til at slette det.. 1.Det er måske knap så spændende at have et billede liggende hvor man ligger og sover på Facebook, eller 2. at han ikke gad svare på de kommentater om om han havde været i byen, hvis han vitterlig havde været indlagt pga sukkersyge, gad man måske ikke forklare det på facebook...
Eller tilbage til min første tanke 3. At han havde været i byen, og ikke ville have jeg skulle se kommentarerne, og at han ikke tog telefonen fordi han lå med tømmermænd sammen med vennen og ikke gad lyve i telefonen når han var der

[Noia]

Når det er sagt, så KAN facebook godt snyde. Hvis han har den på telefonen og får den åbnet uden egentlig at mene det kan det se ud som om han har læst den. Ligesom jeg har oplevet at der stod, at jeg skrev fra Moskva, selvom jeg sad i Odense.

Hvis telefonen går på telefonsvare, og det ikke er fordi jeg var blokeret, så måtte det vel være fordi den var slukket eller tør for strøm, og så tænker jeg ikke at facebook kan snyde med det?

Tænker den eneste forklaring kunne være, at han selv har været på face, eller at han har været logget ind på en vens computer og ikke er logget ud, og som så ses som online når måske vennen bruger computeren (bare mærkeligt der er kl 21 og igen 4 om natten).

Jeg har overvejet at sige til ham om ikke han skal have ændret sin facebookkode?!

[Noia]

Nå. Jeg er nok bundnaiv, for jeg kan ikke se, at historien ikke skulle være 100% valid. Og jeg ville fanme være træt af at være kæreste, hvis jeg bliver droppet uden chancen for at forklare mig.

Livet er selvfølgelig for kort til at gå rundt og være evig mistroisk, så jeg ville nok handle efter det, hvis jeg var dig, TS. Jeg ville tage tyren ved hornene og sætte hr mand, lad os kalde ham Preben, ned og sige til ham: "Kære Preben, jeg har noget, jeg skal have sagt, og du bliver sikkert ikke superduper glad for det, men jeg håber, du vil lytte og lade mig forklare: Jeg synes sgu, du er mægtig, men jeg har en jævnt træls fortid med mænd, som har svigtet og bedraget, hvilket har efterladt mig herre-mistroisk og ude af stand til at stole på min egen mavefornemmelse længere. Og nu forholder det sig således, at jeg i min mistro og paranoia faktisk ikke rigtig køber din historie, fordi *indsæt selv de, for dig, uklare punkter, herunder især billedet, der blev slettet og det manglende mærke efter venflonen*. Så nu står jeg her og kan rigtig godt lide dig og vil dig rigtig gerne og gider ikke være en mistroisk, jaloux og urimelig kælling, men er jo også nødt til at passe på mig selv. Har du et input til, hvordan vi kommer videre herfra?"

Og så se, hvad han siger til det. Hvis historien er sand, så kan den jo bevises - han kan gå på sundhed.dk og finde sin indlæggelse, hvis den skal så langt ud. Skal den det, så har du nok et alvorligt problem, som I er nødt til at adressere, hvis I skal have en fremtid sammen. Ikke, at jeg bebrejder dig noget som helst, men din mistro kommer næppe til kun at være et issue denne ene gang.

Tak, jeg kan nemlig også se det på den måde, og se det som hvis det virkelig er sandt, så er det bare jeg føler mig lidt naiv.

Jeg vil ikke bare droppe ham pga af det, for synes ikke det er fair uden at snakke med ham om det. Vil enten lade det ligge eller tage en snak med ham..

Og rigtig god måde at sige det sådan som du skriver Men ja tænker også at hvis den allerede skal så langt ud som at det skal bevises, så er det et problem.. Ved ikke om jeg bare skal lade være eller om jeg kan få mig til at tage den snak.. eller om jeg skal skrive det til ham?

[HappyPaww]

Vil lige sige at du ikke skal gå vildt meget op i det der med Facebook online status på Facebook. Det kan meget nemt snyde med cookies og sikkert en masse andet halløj. Som en anden nævnte stod hun til at være i Moskva, og ikke Odense

[HappyPaww]

Og Du skal ikke skrive! Hvid der er noget der kan få en til at virke som en bitter jaloux kælling så er det at tage sådan nogle konfrontationer på SMS/chat. Du får slet ikke nuancer og følelser med i det og det er meget nemt at tolke som "hun er sur og kontrollerende". Så hellere en ærlig snak om hvorfor du er usikker.

[Moxy-lady]

Jeg synes også at det lyder lidt underligt, og kan godt forstå at du bliver mistroisk.
Jeg ville ikke gøre som Milisa skriver - eller - jeg ville nok tage en snak med ham om dine tanker, men ved at forklare SÅ meget om din forhistorie og om din mistro, giver du ham også en forklaring på et sølvfad (hvis han nu ikke har været ærlig). På mig lyder det som om man skal være en stor undskyldning for sig selv, når du nu ikke er den eneste der er lidt loren ved det hele. Det er fair nok at tage den i en anden situation, sådan så ens partner er opmærksom på at man har disse issues, men det skal ikke være under en potentiel konflikt (imo)

Jeg ville nok ligge vægt på at du hellere ville have sandheden end du vil lyves for. Altså gøre det (mere eller mindre) konsekvensløst at fortælle sandheden. Noget i stil med: Hey, Karl-Jørgen. Jeg må sgu indrømme at x, xx og xxx får mig til at tvivle lidt på din historie fra i lørdags, og jeg kan ikke rigtig finde ro omkring det. Jeg kender godt selv det med at en øl bliver til flere, og pludselig har man glemt en aftale. Er du sikker på at det ikke var noget i den stil der skete? Du så sgu noget bombet ud på det billede, og det lod til at du slettede billedet, så jeg ikke ville kunne se kommentarerne.
Jeg vil meget hellere have sandheden, som måske nok skuffer mig lidt, end jeg vil have en eller anden løgn som du fortæller for at "beskytte" mig - fr jeg hader virkelig løgn, og det er altså en dealbreaker for mig."

Og så er jeg med de andre. Jeg bryder mig egentlig heller ikke om at han forsøger at vælte dig omkuld i sweettalk og store ord, når du stiller spørgsmålstegn. Det er (for mig!) en lille advarselsklokke, som betyder at du skal passe på at han ikke manipulerer dig.

[Garfield]

Jeg synes også at det lyder lidt underligt, og kan godt forstå at du bliver mistroisk.
Jeg ville ikke gøre som Milisa skriver - eller - jeg ville nok tage en snak med ham om dine tanker, men ved at forklare SÅ meget om din forhistorie og om din mistro, giver du ham også en forklaring på et sølvfad (hvis han nu ikke har været ærlig). På mig lyder det som om man skal være en stor undskyldning for sig selv, når du nu ikke er den eneste der er lidt loren ved det hele. Det er fair nok at tage den i en anden situation, sådan så ens partner er opmærksom på at man har disse issues, men det skal ikke være under en potentiel konflikt (imo)

Jeg ville nok ligge vægt på at du hellere ville have sandheden end du vil lyves for. Altså gøre det (mere eller mindre) konsekvensløst at fortælle sandheden. Noget i stil med: Hey, Karl-Jørgen. Jeg må sgu indrømme at x, xx og xxx får mig til at tvivle lidt på din historie fra i lørdags, og jeg kan ikke rigtig finde ro omkring det. Jeg kender godt selv det med at en øl bliver til flere, og pludselig har man glemt en aftale. Er du sikker på at det ikke var noget i den stil der skete? Du så sgu noget bombet ud på det billede, og det lod til at du slettede billedet, så jeg ikke ville kunne se kommentarerne.
Jeg vil meget hellere have sandheden, som måske nok skuffer mig lidt, end jeg vil have en eller anden løgn som du fortæller for at "beskytte" mig - fr jeg hader virkelig løgn, og det er altså en dealbreaker for mig."

Og så er jeg med de andre. Jeg bryder mig egentlig heller ikke om at han forsøger at vælte dig omkuld i sweettalk og store ord, når du stiller spørgsmålstegn. Det er (for mig!) en lille advarselsklokke, som betyder at du skal passe på at han ikke manipulerer dig.

Se, her er det så at min uheldige erfaring med en løgnagtig kæreste kommer ind. De to markerede ting, gjorde jeg rigtig meget. Både nedvurderede mig selv: "Jeg er også bare ..." og forærede ham en historie, jeg ville synes var plausibel. Problemet er, at det begge er fine ting at gøre til folk, der er hæderlige og til at stole på. Er det kroniske løgnere, graver man sin egen grav.

Til det første markerede: helt enig. Lad være med at forklare så meget. Nøjes med at sige til ham, at det ikke helt hænger sammen for dig, så hvis han lige kunne fortælle lidt mere om det.

Til det andet markerede: Lige præcis dét der, gjorde jeg rigtig meget og det tog faktisk 5,5 år før jeg opdagede at han i alle årene bare havde sagt ja til de forslag, jeg havde til, hvorfor han havde gjort nogle ting.

Jeg har det sådan lige nu, at jeg slet ikke ville gå ind i et forhold med én, hvis jeg havde de fornemmelser, du har. Enten lyver og manipulerer han eller også reagerer du på nogle uskyldige handlinger - i begge tilfælde lover det ikke godt for fremtiden.

[Modesty Blame]

Min vurdering: Han lyver så det står ud af begge ører.

[Zombie]

Du ved jo strengt taget ikke, om det er pga. din fortid eller fordi han er fuld af lort, og din intuition pinger for vildt på de, at du føler denne uro.

Jeg er nok mest med Moxy her, men ville ikke køre så meget rundt i det. Kort og sødt: Der er noget, som ikke hænger sammen, og hvad med det der billede. Wassup med det? - Sagt på en afslappet, ikke-konfronterende måde.

Ingen fælder - ikke love ham frit lejde hvis det faktisk er en dealbreaker. Du kan sagtens tage toppen af dramaet med din tonalitet og attitude, når du spørger.

[hotlips]

Jeg tror det er ligemeget,du kommer til at vende alting i hovedet til bevidstløshed når der er det mindste i al fremtid.

Og jeg tror du har al grund til at mistro ham,det stinker af bortforklaringer og en der er vant til at lukke bullshit ud.

[Modesty Blame]

Det mest interessante ved din beskrivelse er, at han finder det nødvendigt at lyve. Og hvis han ikke tør sige til dig, at han hellere vil drikke/knalde ud hos ven/lave ingenting, hvad kan du så ellers forvente, at han lyver om? Der er ingen tvivl i mit sind om, at hele den historie er bullshit. Spørgsmålet er om du gider flere af den slags løgne, for de kommer til at fortsætte. Hvis du gider dem - hvad ville så få dig til at sige stop? Er det, når du opdager, at grunden til, at han ikke svarer, er, at han er hos en anden kvinde? Eller venter du pænt på, at din intuition er så fucked up, at du skal fange ham med snabelen i en anden kvinde, før du tror på dig selv og dine fornemmelser?

[Zombie]

Jeg er fuldstændig enig med Modesty.

De folk jeg kender, som ender med indlæggelse pga. sukkersyge - der tropper familien gerne op med det samme, i hvert fald forældrene, for det er altså ikke "bare lige" - særligt, når det ikke er noget, der efter sigende sker tit for ham. Sukkersyge kan man dø af, eller blive blind af.

Samtidig kender jeg ikke mange, der bliver indlagt med sådan noget, der ikke har deres telefon med sig/på sig. Hvor tit sker det lige, at man ikke har den i nærheden?
Og befinder han sig rent faktisk i en form for koma, hvor han ikke kan sørge for at få sin mobil med, så er vi tilbage ved, at familien havde stået ved hans side ret hurtigt, for dén tilstand er ikke u-alvorlig, så hospitalet havde ringet til familien med det samme, for at give besked. Og de har som regel aldrig problemer med, at finde ud af folks identitet og ringe til deres nærmeste - skal jeg hilse fra min pensionerede skadestue-sygeplejerske mor og sige.

Ja, jeg ved sgu ikke - jeg synes, hans forklaring stinker. Da jeg selv faldt om med epilepsi grundet medicin, gik der max ½ time før min mor stod i døren i skadestuen - jeg havde ikke ID på mig, men de fik hurtigt regnet ud hvem jeg var alligevel på anden vis. Og jeg havde en aftale med en veninde, hvor jeg lånte min mors mobil til at logge på min Facebook og give en besked den vej igennem, så hun ikke bekymrede sig.

Det sidste synes jeg især er vigtigt, fordi selv hvis vi leger, at han endte på hospitalet, så burde hans første prioritet være, at få videregivet en besked til dig.
Måske har han ikke dit telefonnummer i hukommelsen, men så kan han finde det på nettet, de gule sider, via Facebook. Og de fleste hospitaler er, trods travlhed m.m., ret forstående over for, at det er vigtigt at give besked hvis nogen venter én - så himmel og jord ikke sættes i bevægelse, fordi man meldes savnet.
Du havde måske ikke fået besked med det samme, men inden for 1-3 timer er ret realistisk.


Well, dunno. Synes jeg har sagt, hvad jeg ville sige.

[Noia]

Det mest interessante ved din beskrivelse er, at han finder det nødvendigt at lyve. Og hvis han ikke tør sige til dig, at han hellere vil drikke/knalde ud hos ven/lave ingenting, hvad kan du så ellers forvente, at han lyver om? Der er ingen tvivl i mit sind om, at hele den historie er bullshit. Spørgsmålet er om du gider flere af den slags løgne, for de kommer til at fortsætte. Hvis du gider dem - hvad ville så få dig til at sige stop? Er det, når du opdager, at grunden til, at han ikke svarer, er, at han er hos en anden kvinde? Eller venter du pænt på, at din intuition er så fucked up, at du skal fange ham med snabelen i en anden kvinde, før du tror på dig selv og dine fornemmelser?

Det er også det jeg tænker, dog ved jeg ikke helt 100 at han lyver, hvis jeg bare gjorde det så var det lidt nemmere at tage en beslutning ud fra, for nej jeg magter ikke endnu et forhold hvor jeg skal gå og være mistroisk og på vagt

Jeg er fuldstændig enig med Modesty.

De folk jeg kender, som ender med indlæggelse pga. sukkersyge - der tropper familien gerne op med det samme, i hvert fald forældrene, for det er altså ikke "bare lige" - særligt, når det ikke er noget, der efter sigende sker tit for ham. Sukkersyge kan man dø af, eller blive blind af.

Samtidig kender jeg ikke mange, der bliver indlagt med sådan noget, der ikke har deres telefon med sig/på sig. Hvor tit sker det lige, at man ikke har den i nærheden?
Og befinder han sig rent faktisk i en form for koma, hvor han ikke kan sørge for at få sin mobil med, så er vi tilbage ved, at familien havde stået ved hans side ret hurtigt, for dén tilstand er ikke u-alvorlig, så hospitalet havde ringet til familien med det samme, for at give besked. Og de har som regel aldrig problemer med, at finde ud af folks identitet og ringe til deres nærmeste - skal jeg hilse fra min pensionerede skadestue-sygeplejerske mor og sige.

Det tænker jeg også, synes det er sent at faren først kommer næste morgen. Han sagde han talte sort og var ved at besvime og hans makker havde kørt ham på skadestuen.. Ved ikke om telefonen var løbet tør eller hvad, for det er da mærkeligt hvis ham makkeren bare kører videre men hans telefon i bilen?!

Ja, jeg ved sgu ikke - jeg synes, hans forklaring stinker. Da jeg selv faldt om med epilepsi grundet medicin, gik der max ½ time før min mor stod i døren i skadestuen - jeg havde ikke ID på mig, men de fik hurtigt regnet ud hvem jeg var alligevel på anden vis. Og jeg havde en aftale med en veninde, hvor jeg lånte min mors mobil til at logge på min Facebook og give en besked den vej igennem, så hun ikke bekymrede sig.

Det sidste synes jeg især er vigtigt, fordi selv hvis vi leger, at han endte på hospitalet, så burde hans første prioritet være, at få videregivet en besked til dig.
Måske har han ikke dit telefonnummer i hukommelsen, men så kan han finde det på nettet, de gule sider, via Facebook. Og de fleste hospitaler er, trods travlhed m.m., ret forstående over for, at det er vigtigt at give besked hvis nogen venter én - så himmel og jord ikke sættes i bevægelse, fordi man meldes savnet.
Du havde måske ikke fået besked med det samme, men inden for 1-3 timer er ret realistisk.
Ja jeg ville helt sikkert også have givet besked på en eller anden måde, jeg har hemmeligt nummer, men om ikke andet give en ven besked om at skrive det til mig på Facebook ville være min egen første tanke..


Well, dunno. Synes jeg har sagt, hvad jeg ville sige.

Jeg synes virkelig heller ikke tingene hænger sammen, men hvorfor spørger han så om jeg vil med ud og møde hans familie søndag, der skulle jeg møde faren, hvis historien var løgn ville jeg synes det var lidt usikkert at lade mig møde faren en uge efter, for jeg kunne jo komme til at sige noget om det der var sket?! Men han har måske glemt at han havde skrevet faren først kom med tingene der?!

Jeg er forvirret og han vil gerne på weekend og det ene og andet, synes ikke det hænger sammen.

Jeg har jo ikke noget konkret bevis for at han lyver, han roder lidt rundt, og kan godt ske hans verden bare er usammenhængende?! Jeg ville ønske jeg turde spørge, som en foreslog, og hvis det kommer dertil se hans indlæggelseshalløj på sundhed.dk. Men føler vi er langt ude så.

Men det med at han tit ikke tager telefonen selvom han lige har skrevet en besked eller er online på messenger, det vil jeg spørge om, for det er sket flere gange og der har jeg især en forkert fornemmelse

[Modesty Blame]

Det mest interessante ved din beskrivelse er, at han finder det nødvendigt at lyve. Og hvis han ikke tør sige til dig, at han hellere vil drikke/knalde ud hos ven/lave ingenting, hvad kan du så ellers forvente, at han lyver om? Der er ingen tvivl i mit sind om, at hele den historie er bullshit. Spørgsmålet er om du gider flere af den slags løgne, for de kommer til at fortsætte. Hvis du gider dem - hvad ville så få dig til at sige stop? Er det, når du opdager, at grunden til, at han ikke svarer, er, at han er hos en anden kvinde? Eller venter du pænt på, at din intuition er så fucked up, at du skal fange ham med snabelen i en anden kvinde, før du tror på dig selv og dine fornemmelser?

Det er også det jeg tænker, dog ved jeg ikke helt 100 at han lyver, hvis jeg bare gjorde det så var det lidt nemmere at tage en beslutning ud fra, for nej jeg magter ikke endnu et forhold hvor jeg skal gå og være mistroisk og på vagt

Men er det helt ærligt særligt vigtigt, om du har fået det bekræftet af ham? For det får du aldrig. Han indrømmer ikke den løgn. Den er kørt for langt. Du vil kun få sandheden, hvis du tager ham på fersk gerning.

Og er det virkeligt sådan et forhold, du har lyst til at være i?

[kidkomb]

Jeg ville selv have meget lyst til, at tage med ud og møde faderen og hinte til indlæggelsen.
Hvis du vil denne her fyr er det måske et forsøg værd. Det er en rimelig bulletproof måde at tjekke på.
Du kan jo bare sige "Sikke noget med den indlæggelse, jeg blev helt bekymret" eller noget i den stil.
Hvis du mærker indeni, at selvom historien er sand, at du vil være mistroisk fremover, så er det virkelig lige meget med, at tage derud. Så skal du ende det nu for både din og hans skyld.