Er du curlingbarn eller curler du?

[GoGetter]

Jeg er ikke blevet curlet. Da jeg var barn, stoppede pasningstilbuddene, når man fyldte 7 år. Så derfra var jeg alene hjemme de to-tre timer efter skole til mine forældre kom hjem. Jeg har ikke selv børn, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at det ville være ok i dag. Mine venners børn er i hvert fald ikke alene om eftermiddagen før de er 10-11 år.
Til gengæld hjalp min mor mig nogle gange med at pakke og omdele reklamer da det var mit fritidsjob, især i december hvis det var et tungt læs af juletilbud og der var sne oven i købet.
Jeg finansierede selv min lejlighed, til gengæld sponsorerede mine forældre en sofa.

Egentlig synes jeg, at jeg har været ret selvkørende, men har fået god støtte. Mine forældre betalte ikke for sjov og ballade, men hjalp gerne med og sponsorerede praktiske ting. (Og gør det stadig - hej nye vaskemaskine :-) )

PS: Da min mor søgte elevplads som 17-årig tilbage i 70'erne var det forventet at forældrene var med til samtalen. Chefen skulle jo være sikker på, at hun kom fra en stabil familie med god arbejdsmoral.

[Lisva]

I mine øjne er der altså ret stor forskel på curling og forkælelse. Curling-forældre løser problemerne for deres børn i stedet for at lære dem, hvordan problemerne kan løses.

[Novella]

No curling. Der ville godt nok også være en overraskelse.

Forsømt ligefrem (også her)

[hotlips]

Den sagde nej meen.. På nogle punkter har jeg helt sikkert haft curling forældre, jeg fik morgenmad og kaffe på sengen til jeg var 15, min mor holdt som regel med mig når der var ballade med skolen og jeg har ikke manglet noget økonomisk, da jeg flyttede hjemmefra havde jeg serveringsbestik i sølv og 4 forskellige sæt med thekander, sukkerskål, flødekande og kopper til.

Men jeg havde ikke et eneste sæt almindeligt bestik og selvom jeg kun var 16 fik jeg ikke en bøjet femøre eller andet af nogen af dem, min venindes mor gav mig et sæt aflagte køkkenknive og det var hvad jeg fik i det hele.

De har generelt været helt fra den yderlighed til den anden.

Jeg er helt sikkert selv curling mor på nogen punkter, der er ikke noget min dreng med djævelens vold og magt skal gøre, han kan altid få hjælp også selvom han er seks år og er startet på sfo. Det regner jeg ikke med at lave om på.

Til gengæld gør vi langt det meste sammen, jeg er ved at male soveværelse, så det er noget vi gør, når vi tager på tur har vi en rygsæk hver, og vi går i haven, og så kan det godt være han ikke er så skide effektiv men han vil gerne være med og han hjælper altid i et eller andet omfang.
Det passer os fint, det har aldrig givet mening for mig det der med at vi er fælles og vi er en familie men når man skal bære tallerkenen ud så er det værd at slås om i flere timer for det kan man absolut ikke hjælpes ad med.

Det er utvivlsomt mig der oftest henter kaffe og kakao og tager kopperne med ind, men det sker oftere og oftere at han gør det og uden at jeg beder ham om det, så alt i alt er jeg godt tilfreds med hvordan vi gør det.

[Akehurst2]

Jeg blev også puttet i "lidt forsømt efter nutidens standard" og det var jeg i hvert fald ikke, jeg var smadderforkælet. Men det materielle forbrug var jo anderledes i fattigfirserne, da jeg var barn og der var ikke noget, der hed iphones og pc'er til alle. Et barn i dag ville formentlig kalde min barndom for stenalderagtig, men jeg synes nu, jeg havde det ret fint

[Pølsemix]

Hvordan skal det forstås? Jeg er i 60'erne og bestemt ikke et curlingbarn. Den term eksisterede da ikke dengang. Hvis du mener rent job- og uddannelsesmæssigt, kan du da have ret, men de fleste børn fra min generation, måtte godt nok klare sig selv. Specielt, hvad angår uddannelsen. De fleste forældre fra dengang havde ikke mere styr på "alt det nye inden for undervisning og uddannelsen" og SU, var endnu ikke opfundet.
Man måtte slå børnene også i skolen og nogen af os har nok fået de tæsk vi skulle have... og lidt til.
Vi lærte, at klare os selv og det er jeg i hvert fald ret stolt af.

Økonomisk må det næsten være Danmarks dyreste generation med alt det de har kunnet få. Fx en lukrativ efterlønsordning,ubegrænset dagpenge , store rentefradrag for boliglån og en ekstrem lav pensionsalder. Her må generationerne før og efter skule misundeligt på dem, i øvrigt var SU også tilgængelig for dem, måske ikke som 20-årige men så som 30-årige.

Mht. revselsesretten så har det været en rimelig fredelig ting i Danmark.

[icelady]

Er ikke curling-barn og mine unger er det heller ikke.

[Pølsemix]

De fleste ting du nævner, var jo ikke tilgængelige da os i 60 års alderen var børn, så den fatter jeg ikke, hvad har med curlingbørn, at gøre.
De fleste ting er der kæmpet for og ikke noget vi fik i dåbsgave.

Det jeg citerede dig for var en kommentar du skrev til nedenstående:
"Hvad 60 årige angår, har de levet i "optur" hele livet. De er en forkælet generation."

Det var og er de, sådan er det, det er ikke flot at have "kæmpet" for noget når det er på bekostning af de kommende generationer som må spænde livremmen ind, det havde været helt på sin plads at indføre nogle af de senere tids reformer noget før.

Du konstaterede at det ikke var en forkælet generation, og det er objektivt forkert. Så ja, debatten blev bredt lidt ud(af dig) og så svarede jeg bare.
Så når du kan kommentere på noget der er lidt udenfor det oprindelige emne, så må du også forvente at der kan komme respons på det.

[lillebjoern]

Jeg er ikke curlingbarn ifølge testen. Jeg kan huske, at jeg tabte rigtig, rigtig mange mobiltelefoner, da jeg var sådan ældre barn, og dem måtte mine forældre jo betale for, siden de gerne ville have fat i mig. Det fortryder jeg meget, men de gjorde det jo for deres egen skyld. Derudover har min mor engang ringet til den bager, jeg arbejdede i, for at fortælle, at jeg ikke kom mere. Jeg var virkelig bange for chefen, fordi han engang havde skældt mig voldsomt ud, efter jeg var kommet en halv time for sent, og det var mit første job. Var måske 13 år. Dét er det eneste curlingagtige min mor har gjort for mig. Mine storebrødre til gengæld... de lukrerer på deres mors kærlighed til dem De er i 30'erne og min mor vasker stadig tøj for dem somme tider.

[Pølsemix]

Jamen jeg beklager da rigtig meget, at jeg åbenbart totalt misforstod spørgsmålet.

Nej, jeg er ikke curlingbarn og det er mine børn heller ikke.

Mit indlæg var bare en opfølgning på dit, det var ikke for at klage over at du skrev om noget der var offtopic.

Jeg lukker den her.

[Daybreak]

Nope hverken curlingbarn (dog føler jeg mig heller ikke ligefrem forsømt ) eller curlingmor.
Mine børn bliver forkælet, elsket, støttet, udfordret i lige dele - jeg tænker at det er en komplet pakke. Nu er mine børn små endnu, og dermed bliver de selvfølgelig hjulpet en del. Men de bliver altid opfordret til at prøve selv, hjælpe til i hjemmet ift. formåen osv. Jeg håber det kan fortsætte, så de kommer ud som selvstændige, men elskede, unge mennesker på den anden side.

[Madam Pomfrey]

jeg er ikke curlingbarn, der er aboslut blevet stillet krav og forventninger til mig, og jeg har skulle bidrage, jeg har skulle tage ansvar for min del af tingene - men jeg har også fået støtte, hjælp og opbakning i det omfang det har været nødvendigt.
Men jeg ude tvivl blevet forkælet fra tid til anden, jeg har alt efter mine forældres økonomiske råderum, haft det andre havde, haft materielle goder, fået lov til at tage med ungdomsklubben på skiferie, kunne flytte ind i et forældrekøb da jeg flyttede hjemmefra, fik min mors gamle bil stillet til rådighed (med forsikringen betalt) - og jeg er også den dag i dag, i en alder af 35 år, forkælet.


Mine egne børn, de er heller ikke curlingbørn. Ligesom jeg selv fik hjælp, støtte, opbakning og omsorg i livet - så får de det også! Men jeg forventer en aktiv deltagelse fra deres side, jeg forventer at de bidrager i form af at tage ansvar for f.x. praktiske opgaver i vores hjem. Jeg lærer dem, at de skal se dem selv som en del af helheden, og tage ansvar for deres egen andel, og bidrage til den positive løsning.
Jeg lærer dem at de skal og kan løse ting selv, at livet kræver at man selv gør en indsats.

Min ene søns lærer nævnte det faktisk til skolehjem samtale, at knægten har enormt mange ressourcer, at han kan og ved meget, kan selv, ved hvordan man gør, og det er fordi han har fået lov til at prøve det, er blevet bakket op i at kunne selv.
De havde kort forinden været på besøg hjemme hos os, for at se hans kyllinger og høns, og i den forbindelse spist madpakker hjemme hos os. Og hun sagde at det var så tydeligt at se at det kommer af at der blev stillet realistiske krav, med en klar og tydelig forventning og opbakning til at han kunne gennemføre opgaven - og at hun bare ville sige at det var en kæmpe stor gave vi/jeg gav ham.

[Madam Pomfrey]

Jeg tror egentlig der var ligeså mange man kaldt det nok bare noget andet og det var andre områder man curlede på. Det var fx meget normalt at far skaffede sønnens lærerplads.

Men mon ikke den del handlede mere om kultur, end om curling.
Det unge menneske havde jo ikke så meget at skulle have sagt, det var tit at gå den vej forældrene havde planlagt skulle gåes, eller tage imod det forældrene havde skaffet.

[Annione]

Jeg er ikke curling barn. Min far hjalp mig med aviser, når det var snestorm, hvilket var yderst sjældent og jeg gik med aviser i 6 år.

Curlingbørn har vel også kontakt med forældrene? Min far er død og min mor vil ikke have kontakt med mig. Men voksenlivet klarer jeg sådan ret godt, hvis jeg skal sige det godt. Jeg er nogle gange en kende for selvstændig.

[Akehurst2]

Jeg tror egentlig der var ligeså mange man kaldt det nok bare noget andet og det var andre områder man curlede på. Det var fx meget normalt at far skaffede sønnens lærerplads.

Men mon ikke den del handlede mere om kultur, end om curling.
Det unge menneske havde jo ikke så meget at skulle have sagt, det var tit at gå den vej forældrene havde planlagt skulle gåes, eller tage imod det forældrene havde skaffet.

Man kan godt kalde det kultur, men det er i mine øjne virkelig curling det med at forældre påtager sig en opgave, der hører voksenlivet til.