Brændt barn skyr ilden?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 08:12

For et halvt år siden afsluttede jeg et forhold. Efter næsten 6 år sammen gav jeg op, fordi manden er en kronisk løgner, udnyttede mig økonomisk og havde længerevarende forhold til andre kvinder samtidigt med vores forhold. Der er hændelser i hans barndom, der forklarer hans opførsel, men det undskylder det jo ikke.

I de første 5,5 år vidste jeg intet om disse ting. Da troede jeg vi havde et okay forhold med enkelte uenigheder, frustrationer og diskussioner. Vi var fælles om mange ting, vi var i fertilitetsbehandling og jeg spillede en stor rolle i hans datters liv.

En dag havde jeg set en besked på hans telefon: "Sweet Dreams". Jeg spurgte til den, men han sagde, at han ikke vidste, hvad det var jeg havde set. Der var ingen besked. Mine alarmklokker var tændt og en dag loggede jeg ind på hans ipad og læste hans arbejdsemails og private mails. Jeg havde det ret dårligt med det, men de ting, jeg lærte, havde jeg godt af at lære.

Han havde fortalt mig, at han havde en rigtig dårlig økonomi pga. hans skilsmisse og det havde vi indrettet os efter. Jeg betalte mere af det fælles og lånte ham penge (ca. 80.000 kr). Vi var kun ude at rejse et par gange, vi købte næsten kun ting på tilbud, vi gik næsten aldrig ud at spise, vi gik ikke til koncerter eller lign. Sommerferien med hans datter var en uge i et så billigt sommerhus som muligt.

Sandheden var, at han havde ca. 1,5 mio i banken og en indtægt på over 500.000 kr om året. Dvs. han har bare gået og lagt penge til side, mens jeg troede at han afbetalte skilsmissegæld og mens jeg betalte mere af det fælles.

Jeg fandt ud af, at han havde en datingprofil på nettet, hvor han skrev om, at han søgte noget der var for evigt. Profilen var sidst opdateret i marts 2013 - på det tidspunkt havde vi været sammen i 3,5 år.

Jeg fandt ud af, at han har haft flere kvinder ved siden af. Den seneste var han sammen med fra marts 2014 og til januar 2015. Hun vidste selvfølgelig intet om mig.


Dét, jeg gerne vil spørge om, er: kommer jeg nogensinde til at stole på en mand igen?

Jeg har snakket med ham nogle gange efter vores brud (han var nemlig så sød at købe en lejlighed i min opgang) og selvom jeg ved, hvad jeg ved, så fremstår han stadig sød, venlig, hjælpsom og troværdig.

Jeg har snakket med én i hans familie, som nu fortæller mig, at hun ikke er overrasket. At han altid har været utro og har løjet for sine kvinder og andre omkring ham. At han som barn ovenpå den traumatiske oplevelse, han havde, løj og stjal og det er han fortsat med. Hun havde så bare håbet at han havde ændret sig i vores forhold. Noget, der skræmmer mig, er at hun siger, hun ikke kan forstå, hvordan kvinder falder for ham igen og igen.

Det kan jeg så godt forstå. Han er høj, køn og velklædt og fremstår netop sød, venlig, hjælpsom og troværdig.

Han har i den grad røvrendt mig og det har haft store konsekvenser i mit liv. Både arbejdsmæssigt, helbredsmæssigt og økonomisk. Jeg tror på, at jeg vil komme mig ovenpå dette på de områder, men hvad med tilliden?

Når jeg en dag møder en mand, jeg er interesseret i, så er jeg bange for at jeg have svært ved at stole på ham. Måske det bliver bedre, når der er gået længere tid?

Jeg håber at flytte indenfor de næste 2-3 måneder, men indtil da kommer jeg jo til at se ham. Også fordi han stadig har ting stående i min kælder og nogle af tingene er fælles ting, vi skal have delt. Er der nogen, der har erfaring med at omgås sådan en person? Jeg synes, jeg famler lidt, fordi jeg kommer til at omgås ham som jeg normalt omgås folk, men ham her kan man jo ikke stole på og man kan ikke tro på de ting, han siger...
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Thestral » 2. nov 2015, 08:48

Tid heler, er det ikke sådan man siger. Jeg tænker dog at der skal mere end 6 måneder til før du er helet nok. Ikke alle mænd er dumme svin ved du nok. Det tog mig 6 år at finde ud af, men bedre sent end aldrig. Det du har været igennem lyder ret vildt og jeg forstår godt at du er rystet, men jeg tænker at når du finder den rette, så vil tilliden komme stille og roligt.
2
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 09:23

Jabi skrev:Tid heler, er det ikke sådan man siger. Jeg tænker dog at der skal mere end 6 måneder til før du er helet nok. Ikke alle mænd er dumme svin ved du nok. Det tog mig 6 år at finde ud af, men bedre sent end aldrig. Det du har været igennem lyder ret vildt og jeg forstår godt at du er rystet, men jeg tænker at når du finder den rette, så vil tilliden komme stille og roligt.


Jeg er helt enig i, at der skal gå mere end 6 måneder. At gå ind i et nyt forhold er heller ikke en overvejelse overhovedet lige nu for jeg ved at jeg ikke kan være reel og give af mig selv.

Jeg ved godt, at ikke alle mænd er dumme svin og jeg har faktisk nogle gode mandlige venner, som jeg er ret glad for. Desværre spiller min hjerne mig indimellem det puds, at disse mandlige venner og deres familieliv fremstår surrealistiske. Det er lidt svært at forklare, men det er som om jeg ser dem på en fjernsynsskærm og de ikke er virkelige, men en romantiseret version af virkeligheden.

Dét, der skræmmer mig, er at have oplevet en person, der udadtil er så reel og sød, men som i virkeligheden er uærlig, utroværdig og uansvarlig. Rystet er nok det rigtige ord.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Thestral » 2. nov 2015, 10:00

Garfield skrev:
Jabi skrev:Tid heler, er det ikke sådan man siger. Jeg tænker dog at der skal mere end 6 måneder til før du er helet nok. Ikke alle mænd er dumme svin ved du nok. Det tog mig 6 år at finde ud af, men bedre sent end aldrig. Det du har været igennem lyder ret vildt og jeg forstår godt at du er rystet, men jeg tænker at når du finder den rette, så vil tilliden komme stille og roligt.


Jeg er helt enig i, at der skal gå mere end 6 måneder. At gå ind i et nyt forhold er heller ikke en overvejelse overhovedet lige nu for jeg ved at jeg ikke kan være reel og give af mig selv.

Jeg ved godt, at ikke alle mænd er dumme svin og jeg har faktisk nogle gode mandlige venner, som jeg er ret glad for. Desværre spiller min hjerne mig indimellem det puds, at disse mandlige venner og deres familieliv fremstår surrealistiske. Det er lidt svært at forklare, men det er som om jeg ser dem på en fjernsynsskærm og de ikke er virkelige, men en romantiseret version af virkeligheden.

Dét, der skræmmer mig, er at have oplevet en person, der udadtil er så reel og sød, men som i virkeligheden er uærlig, utroværdig og uansvarlig. Rystet er nok det rigtige ord.
Men kan det ikke være fordi de forhold er alt det dit eget ikke var men som du troede det var. Giver det mening?

Jeg har lidt svært ved at tænke sammenhængende idag, så beklager de korte sætninger. :genert:
0
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf DetSorteCirkus » 2. nov 2015, 10:11

Du sætter fokus på et område indenfor dårlige erfaringer med kærlighed og parforhold, som, synes jeg, ofte bliver overset, fordi det er så tvetydigt og derfor også svært at behandle.

Hvis man har været involveret med et tydeligvis urimeligt, dominerende, jaloux, chauvenistisk eller decideret voldeligt menneske, er det for det første lettere en anden gang at spotte de træk i god tid og måske vige udenom og for det andet at sætte ord på, hvad det er for nogle sider af sin mistillid, man gerne vil arbejde med. Ofte vil det være manglende selvtillid, der får en person til igen og igen at ende sammen med et dumt svin, og det behøver ikke at være ensbetydende med, at vedkommende inderst inde ikke selv kan se, at den er helt gal. Han/hun føler sig blot ikke bedre værd og er måske samtidig bange for at være alene.

Din situation er mere kryptisk, og jeg kan forestille mig, at du sammenlignet med ovenstående eksempel også møder/vil møde mere undren fra dine omgivelser, fordi din eks udadtil har været sød og velfungerende. Også overfor dig.
Hvis chokket ender med at sætte sig som en generel mistillid, tror jeg, at du kunne have gavn af kognitiv terapi, altså nye vinkler at anskue dine medmennesker fra og teknikker til at tackle de dystre og alt for irrationelle tanker.
4
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 16224
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 1068
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 32427

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf icelady » 2. nov 2015, 10:16

Jeg tror tid er din ven.

Selvfølgelig gør et svigt som hans ondt, og det er noget, man ikke bare glemmer eller tilgiver.
Fremover vil du helt sikkert være på vagt; det gode spørgsmål er så, hvordan man formår ikke at være FOR meget på vagt.

Jeg tror ikke,der findes en guide til det, men jeg tror det vil komme, når/hvis du finder en ny mand. Så vil det handle om at du ærligt fortæller, du er blevet røvrendt før og derfor kan virke meget mistroisk og have svært ved at have tillid.

Ang dine venners familier og at de virker surrealistiske på dig; jeg tror du føler sådan lige nu, fordi de minder dig om, hvad du kunne have haft.

Og jeg tror også, at netop fordi du ikke kan undgå at støde på din eks, så vil de her tanker blive ved at poppe op i dig. Hans fysiske tilstedeværelse minder dig om, at du er blevet svigtet.

Jeg læser det ikke i dine indlæg, men bebrejder du dig selv, at han løb om hjørner med dig? For dét skal du absolut ikke. Du er desværre rendt ind i en person, der formår at vende alt til sin fordel og bedrage dig. De er så svære at spotte, så jeg håber virkelig ikke, du bebrejder dig selv.

Ang de ting, han har stående/som I skal dele; hvad med at få det gjort hurtigst muligt, så du "kun" skal nøjes med at støde på ham i opgangen? Så ved du trods alt, at du ikke skal have mere med ham at gøre.

Alt ovenstående sagt; Det er en lorte situation, du står i. :ae:
2
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Madam Pomfrey » 2. nov 2015, 10:27

Jeg forstår dælme godt at din tillid til, særligt, mænd har fået et gevaldigt knæk, - du er jo blevet ført bag lyset på det groveste, din kærlighed og tillid udnyttet så groft som det stort set lader sig gøre. At du står her 6 mdr efter og har en følelse af ikke at kunne stole på mænd, ikke at kunne stole på din egen dømmekraft - det forstår jeg faktisk godt, og jeg tror langt de fleste at os ville være i nøjagtig samme position som du!
Jeg tror man er NØDT til at være der, der hvor skepsis og mistro står allerforrest, selvom det er hårdt - men at gøre det meget anderledes ville nok kræve en meget naiv tilgang til verden.

Jeg har ikke læst din historie før, såfremt du skulle ha delt den! - men jeg sidder her og tænker om du har fået en forklaring, fra ham?
Har du spurgt hvorfor, har han forklaret sig... du skriver at der er en årsag, men ikke en undskyldning for det! - men er årsag forklaring NOK?
Er det årsag nok til at han i 6 år bedrog dig, misbrugte din tillid, din kærlighed, løj for dig - på det groveste, udnyttede dig og dine ressourcer.

Jeg kunne forestille mig at det er dér der skal graves dybere, så du får placeret aben der hvor den hører til, nemlig hos HAM! - at du med tiden får den fjernet fra at pege på dig som skyldig ifht. at lade det ske, og lægge al ansvaret hos ham. Så det bliver HAM, kun ham, og ikke mennesker, ikke mænd.
Det er jo - heldigvis - ret enestående, at noget sådan ske.
Er det muligt, qua måden jeres liv fortsat er flettet sammen, at bede ham gå med til en form for "parterapi" - med den hensigt at få afsluttet det her ordentligt, få lagt låg på, få ham til at give udtryk for hans ansvar i det her (uagtet årsag)
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Zombie » 2. nov 2015, 10:30

Min søster har været ude for noget lignende.

Hun har brugt flere år på at sidde lidt fast, men valgte så at snakke med en psykolog omkring det hændte - en jungiansk en af slagsen, så det var samtaleterapi. Det har hun været meget glad for, og jeg fornemmer en tydelig forskel i hendes måde at snakke om det - og kærlighed/parforhold generelt - på, fra før hun havde haft disse samtaler.

Hun overvejer også, hvis der viser sig problemer i et evt. nyt forhold, at starte et forløb op igen - denne gang ville det være hos en psykolog, der arbejder med kognitiv adfærdsterapi, sådan at hun ville kunne arbejde med den konkrete måde, manglende tillid eventuelt ville vise sig i det nye forhold.


Du har været udsat for det, jeg personligt ville kalde for et decideret følelsesmæssigt traume. Men fordi det foregik skjult og henover tid, har mange en tendens til ikke at indse alvoren af, hvad de har været igennem.

I min søsters tilfælde var det også en vigtig afklaring, da hun indså, at hendes eks med al sandsynlighed er psykopat - og en dygtig en af slagsen. Han var/er nemlig også voldsomt charmerende, ligesom din eks kom han også fra en baggrund hvor man kan have forståelse for, at han endte med et moralsk kompas som bedst beskrives som ikke-eksisterende...
Men i sidste ende kan ingen historik godtgøre, hvad han udsatte min søster for, helt bevidst, systematisk og uden anger. Samt de kvinder, han også var kæreste med sideløbende og dermed også holdt for nar.
2
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 11:37

Skumfidusen skrev:Da jeg blev skilt tænkte jeg lidt de samme tanker. Ikke at min eks var SÅ led, men hun opførte sig ikke pænt. Men jeg tænkte at jeg måtte lære af det. Set i bakspejlet havde jeg jo godt kunnet se hvad hun kunne finde på. Mennesker afslører sig selv hele tiden og vi skal bare kigge efter og høre efter. Peger ord og handling i samme retning? Hvis ikke, så er ordene ikke ret meget bevendt. Og enhver, der opfører sig dårligt over for dem de føler sig hævet over skal man luge ud af sit liv. For med mindre han er af helt usædvanlig støbning, så har der været ting der har afsløret ham før. Ting, hvor du i bakspejlet godt kan se at han ikke var reel. Næsten ingen kan være helt opdelt i hæderlig over for nogen og uhæderlig over for andre. Uhæderlige mennesker er netop det.

Og, som jeg sagde til mig selv da jeg kastede mig ud i nye forhold - ingen kommer til at såre mig så meget igen og jeg kom igennem. Det gav nogle blå mærker og jeg var noget forslået, men jeg stod stadig op. Hvis selv det ikke havde kunnet slå mig i stykker, så ville den næsten heller ikke gøre det. Det har fungeret. De forhold jeg har haft efter skilsmissen har været gode. Søde, sjove, reelle kvinder, som jeg fik udvalgt med omhu og som aldrig gjorde noget i samme stil som min eks-kone.

Den næste mand du møder kan ikke gøre for at din eks var som han var. Mænd sådan generelt er ikke som ham, lige så lidt som kvinder generelt er som min eks-kone. De fleste er hæderlige og gode. De andre skal man lære at luge ud. Både som venner og potentielle kærester.


Du har helt ret. Der har været flere episoder gennem årene, som jeg har ladet passere.

Fx. efter et lille års tid sammen, hvor én af hans gode venner sagde til mig: Jeg har set ham behandle kvinder virkelig dårligt gennem årene. Det håber jeg ikke sker for dig.

Fx. da han i en brandert fortalte at han, da han var gift, havde købt en anden lejlighed uden at fortælle sin kone om det. Konen fandt ud af det, blev sur, og så solgte han den igen. Det var sgu ikke i orden opførsel.

Fx. da han skulle sælge sin bil og fik én af sine venner til at købe den. Han havde selv købt bilen for 29.000 og han fik vennen til at købe den for 30.000. Vennen havde lige fået nogle penge fra sin eks, da denne købte ham ud af deres fællesejede hus. Måden han fik vennen til at købe bilen på er svær at beskrive på skrift, men det var ikke pænt. Jeg lukkede øjnene for det, fordi jeg tænkte at i det mindste ville han så have mindre gæld.

Fx. ville han ikke bruge penge på ferier sammen, men han tog hvert år en uge på skiferie med to gode venner. Det var et stort stridsemne hos os indtil jeg gav slip på det. Selvom jeg ikke kunne forlige det med den økonomi, jeg troede, han havde.

osv osv osv

Jeg håber, at jeg, ligesom dig, kommer til at have nogle gode oplevelser i fremtidige forhold. Jeg ved, at min eks og jeg var en uheldig kombination, da jeg altid har været meget tillidsfuld. Forhåbentlig lærer jeg også af mine oplevelser på en god måde.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 11:45

DetSorteCirkus skrev:Din situation er mere kryptisk, og jeg kan forestille mig, at du sammenlignet med ovenstående eksempel også møder/vil møde mere undren fra dine omgivelser, fordi din eks udadtil har været sød og velfungerende. Også overfor dig.


Præcis. Og han er det stadigvæk. Altså sød, hjælpsom og velfungerende udadtil. Det er nok dét, der virkelig skræmmer mig. Han er jo vildt god til at få andres sympati og til at skabe forbindelser og forhold. De er bare bygget op omkring et spind af løgne og halve sandheder. Selv jeg, der ved alt det, jeg ved nu, har svært ved at omgås ham på anden måde end jeg plejer.

Et eller andet sted har jeg jo lyst til at lave en hjemmeside med alle de ting, jeg ved om ham, til skræk og advarsel. For jeg er ret sikker på, at han er i gang med næste kvinde. Og så kommer der en derefter osv osv. Men det er jo også en ret sindsyg ting at gøre.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4061
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 107
Likede indlæg: 3672

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 2. nov 2015, 11:48

Hvis han har lånt 80.000 af dig, og har 1.5 mil i banken, har han vel betalt de 80k tilbage med renter. Ellers må du tage skridt for det sker.
2
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 11:55

icelady skrev:Jeg tror tid er din ven.

Selvfølgelig gør et svigt som hans ondt, og det er noget, man ikke bare glemmer eller tilgiver.
Fremover vil du helt sikkert være på vagt; det gode spørgsmål er så, hvordan man formår ikke at være FOR meget på vagt.

Jeg tror ikke,der findes en guide til det, men jeg tror det vil komme, når/hvis du finder en ny mand. Så vil det handle om at du ærligt fortæller, du er blevet røvrendt før og derfor kan virke meget mistroisk og have svært ved at have tillid.

Ang dine venners familier og at de virker surrealistiske på dig; jeg tror du føler sådan lige nu, fordi de minder dig om, hvad du kunne have haft.

Og jeg tror også, at netop fordi du ikke kan undgå at støde på din eks, så vil de her tanker blive ved at poppe op i dig. Hans fysiske tilstedeværelse minder dig om, at du er blevet svigtet.

Jeg læser det ikke i dine indlæg, men bebrejder du dig selv, at han løb om hjørner med dig? For dét skal du absolut ikke. Du er desværre rendt ind i en person, der formår at vende alt til sin fordel og bedrage dig. De er så svære at spotte, så jeg håber virkelig ikke, du bebrejder dig selv.

Ang de ting, han har stående/som I skal dele; hvad med at få det gjort hurtigst muligt, så du "kun" skal nøjes med at støde på ham i opgangen? Så ved du trods alt, at du ikke skal have mere med ham at gøre.

Alt ovenstående sagt; Det er en lorte situation, du står i. :ae:


Til det markerede: Nej, det gør jeg ikke. Jeg ved, at jeg er tillidsfuld og det er et karaktertræk, jeg sætter pris på. Det er jo så også et karaktertræk, jeg er lidt bange for om han har ødelagt delvist. Det håber jeg ikke. Jeg har ønsket, at forholdet ikke var startet eller at jeg ikke havde ladet ham slippe afsted med så mange ting i de første år. Så var forholdet formentlig afsluttet noget tidligere og inden jeg kom så langt ud som jeg gjorde. Men jeg bebrejder ikke mig selv at jeg var tillidsfuld, omend nok lige lovligt naiv.

Jeg har besluttet at flytte indenfor de næste 2-3 måneder, da jeg netop bliver mindet om de her ting hele tiden, når jeg bor i den lejlighed, vi boede i sammen og han tilmed bor i samme opgang.
1
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 11:58

Vlad Kalashnikov skrev:Hvis han har lånt 80.000 af dig, og har 1.5 mil i banken, har han vel betalt de 80k tilbage med renter. Ellers må du tage skridt for det sker.


Jeg har fået de 80.000 kr og oveni ca. 40.000 kr for andre ting, jeg har lagt ud for og betalt til på falsk grundlag. Jeg får aldrig fuld kompensation, da det jo drejer sig om mange småbeløb gennem 6 år. Jeg glemte også det med renter og nu gider jeg ikke tage flere kampe.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 12:10

DD_81 skrev:Jeg forstår dælme godt at din tillid til, særligt, mænd har fået et gevaldigt knæk, - du er jo blevet ført bag lyset på det groveste, din kærlighed og tillid udnyttet så groft som det stort set lader sig gøre. At du står her 6 mdr efter og har en følelse af ikke at kunne stole på mænd, ikke at kunne stole på din egen dømmekraft - det forstår jeg faktisk godt, og jeg tror langt de fleste at os ville være i nøjagtig samme position som du!
Jeg tror man er NØDT til at være der, der hvor skepsis og mistro står allerforrest, selvom det er hårdt - men at gøre det meget anderledes ville nok kræve en meget naiv tilgang til verden.

Jeg har ikke læst din historie før, såfremt du skulle ha delt den! - men jeg sidder her og tænker om du har fået en forklaring, fra ham?
Har du spurgt hvorfor, har han forklaret sig... du skriver at der er en årsag, men ikke en undskyldning for det! - men er årsag forklaring NOK?

Er det årsag nok til at han i 6 år bedrog dig, misbrugte din tillid, din kærlighed, løj for dig - på det groveste, udnyttede dig og dine ressourcer.

Jeg kunne forestille mig at det er dér der skal graves dybere, så du får placeret aben der hvor den hører til, nemlig hos HAM! - at du med tiden får den fjernet fra at pege på dig som skyldig ifht. at lade det ske, og lægge al ansvaret hos ham. Så det bliver HAM, kun ham, og ikke mennesker, ikke mænd.
Det er jo - heldigvis - ret enestående, at noget sådan ske.
Er det muligt, qua måden jeres liv fortsat er flettet sammen, at bede ham gå med til en form for "parterapi" - med den hensigt at få afsluttet det her ordentligt, få lagt låg på, få ham til at give udtryk for hans ansvar i det her (uagtet årsag)


Til det markerede: Det bliver det nødt til at være. Jeg prøvede i lang tid at få en forklaring fra ham, men det er ikke lykkedes.

Enten siger han ikke noget, man kan bruge til noget. Altså, han siger ord, men når man bagefter tænker over dem, går det op for én, at han slet ikke har sagt noget konkret.

Eller også siger han noget, man selv har givet som en mulig forklaring. Eksempel: jeg havde en spontan abort i 2011. I en periode et års tid senere, var han mere mut end sædvanligvis og jeg spurgte til det. Jeg spurgte på et tidspunkt om det kunne have med den spontane abort at gøre - om den påvirkede ham. Det sagde han ja til og så var det forklaringen på det. Det ene eksempel er ikke betydningsfuldt, men når jeg ser tilbage på 6 år, hvor han igen og igen har taget mine ord og brugt dem til at forklare sig selv, så går det op for én, at han aldrig fortæller noget, der kommer inde fra ham selv.

Og eftersom han jo har løjet igen og igen og igen, så kan jeg ikke tro på noget som helst han siger. Det er meget frustrerende, fordi det netop betyder at der ikke kan komme en afslutning.
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Brændt barn skyr ilden?

Indlægaf Garfield » 2. nov 2015, 12:28

Zombie skrev:Du har været udsat for det, jeg personligt ville kalde for et decideret følelsesmæssigt traume. Men fordi det foregik skjult og henover tid, har mange en tendens til ikke at indse alvoren af, hvad de har været igennem.

I min søsters tilfælde var det også en vigtig afklaring, da hun indså, at hendes eks med al sandsynlighed er psykopat - og en dygtig en af slagsen. Han var/er nemlig også voldsomt charmerende, ligesom din eks kom han også fra en baggrund hvor man kan have forståelse for, at han endte med et moralsk kompas som bedst beskrives som ikke-eksisterende...
Men i sidste ende kan ingen historik godtgøre, hvad han udsatte min søster for, helt bevidst, systematisk og uden anger. Samt de kvinder, han også var kæreste med sideløbende og dermed også holdt for nar.


Det markerede skal jeg lige tænke lidt over. Jeg ved, at en del af det, der går mig på er, at 6 års samliv var noget helt andet end jeg troede det var.

Alt, hvad vi gjorde sammen. Alle flytninger, alle økonomiske disponeringer, alle beslutninger havde reelt en helt anden basis end virkeligheden. Det er svært at forstå. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg tror, at de 6 år sammen med ham, kommer til at være et sort hul i mit liv, fordi jeg ikke kan tro på noget af det andet end det faktuelle. Alt, hvad vi har oplevet sammen er pludselig sværtet til af løgnene og bedrageriet...
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.

Tilbage til "Forhold og sex"