Han lever meget usundt og er sukkerafhængig

[Sildeben]

Jeg er kommet i lidt af et dilemma som jeg gerne vil have jeres syn på.

Jeg ser den her skønne fyr som bare er alt hvad jeg har drømt om. Desværre er der et "men" og det er at han lever meget usundt! Misforstå mig ikke, jeg er ikke en helsefreak selv, jeg kan sagtens spise junkfood - en gang imellem! Men han lever nærmest af dårlige/usunde færdigretter.

Selv foretrækker jeg at lave min egen mad, og gerne af sunde og/eller økologiske varer. Fx noget så simpelt som grøntsager.

Han er afhængig af sukker og drikker nærmest ikke andet end energidrikke Han virker også lidt kræsen eller forbeholden overfor at skulle spise nye og "fremmede" ting, altså retter han ikke har smagt før, men som der ikke er noget åbenlyst "ulækkert" over. Jeg ved ikke om det er fordi han spiser meget smagsneutralt og han derfor ikke er vant til krydderier, som fx karry?

Det er måske lidt mit indtryk at han ikke har overskud til at stå og kokkerere hver dag, hvilket jeg heller ikke forlanger. Der findes nogle udmærkede færdigretter, man kan spise som alternativ til billige frysepizzaer, hvis overskuddet er et problem.

Jeg er bekymret for ham og hans helbred. Han er ikke overvægt, men sandsynligvis tyndfed. Det er svært at forklare hvordan han ser ud, men jeg synes hans hud ser usund ud, han har mørke rande under øjnene og han har syreskader på tænderne(gætter jeg på at det er) Jeg ved godt det ikke kommer mig ved hvordan han lever og at han selv bestemmer, men jeg synes det er svært at se på.

Vi har ikke kendt hinanden i flere år og bor heller ikke sammen, så jeg synes det er ekstremt svært at finde ud af om jeg skal reagere og ikke mindst hvordan jeg skal lufte min reelle bekymring Det handler jo ikke om at han skal leve som jeg gør, men at hans energiniveau er påvirket fx.

Hvordan ville I gribe det an?

[Flora]

Hvis han ikke selv har givet udtryk for, at han gerne vil ændre sin livsstil, ville jeg ikke gøre noget. Han har jo lov til selv at vælge hvordan han vil leve, og du vil formentlig ikke få ham til at ændre noget alligevel, hvis ikke det er et ønske, der kommer fra ham selv.

[Fru.skruk]

Lad ham gøre, som han gør. Og du gør som du gør. Så kan du påvirke ham på den lange bane. Det nytter ikke at sige noget - tror jeg.

[Hunkat]

Jeg forstår godt du er bekymret. Selvfølgelig skal der være plads til at man er forskellige og ikke skal dikteres hvordan man skal leve sit liv men hvis I skal være et fast par så følger der også et vist ansvar for sig selv med, netop af hensyn til den anden.

Hvis det bliver seriøst mellem jer så er det jo også dig der står med skægget i postkassen hvis han falder om med hjertestop eller andet. Du kan jo starte med at høre lidt om det altid har været sådan, altså når han har været i andre forhold og forhåbentlig er det en 'singleting' og så ville jeg ikke være så bekymret. Hvis det er generelt, uanset om han bor med andre eller ej så ville jeg bakke ud. Jeg ved godt det er hårdt sagt (og det er ikke nødvendigvis det rigtige for dig!) men så er du nødt til at forholde dig til om du kan leve med det som det er nu. For så ændrer det sig nok ikke.

[BlueBunny]

Det er svært udefra for det kommer an på hvordan jeres forhold er. Hvad i kan tale om og reaktioner.

Jeg synes godt man som kæreste kan ytre bekymring eller ønske om at noget skal være anderledes. Særligt hvis der er tale om fælles måltider også.

Det bedste vil nok være at give gode alternativer. Et skridt ad gangen. Fokus på det positive. HVIS han nogen gange laver mad. Så ros ham. Hvis i spiser og han prøver noget nyt, så kig på ham og sig du tænder på når han prøver nyt. At du synes det er frækt når han laver middag til dig. Det skal jo være ægte. Min pointe er fokus på det gode, ikke det forkerte. Motivation

[Lys]

Hvad tænker han selv om sine madvaner? Er han fint tilfreds eller vil han egentlig gerne rette lidt op? Hvis han er fint tilfreds, så kan du ikke gøre så meget, tror jeg.

[DetSorteCirkus]

Det lyder, som om andre kostvaner kunne have en positiv effekt på hans helbred, men spørgsmålet er, om hans tilstand også er/kan blive decideret livstruende.
Jeg har selv svært ved at forstå, at nogle mennesker affinder sig med de følgevirkninger, som du nævner; dog er jeg klar over, at man i en meget sundhedsinteresseret/fikseret tid sommetider kan have svært ved at skelne mellem det nødvendige og det optimerende og udelukkende tale om bekymring for den anden, hvor det måske også handler om frastødning og pinlighed i forhold til vedkommendes måde at leve på.
Med andre ord, er det her "kun" et udslag af frygt for de fysiske konsekvenser af hans livsstil, eller er der også nogle følelser indblandet, der mere drejer sig om, hvad hans kost og kræsenhed gør ved dit syn på ham som kæreste, både nu og i fremtiden?

Jeg synes ikke, at det ene er bedre end det andet, altså uselvisk bekymring vs. personlige præferencer, og jeg ville selv have et væsentligt problem med at have en partner, der lever af færdigretter og energidrik, men jeg tror, at det er meget vigtigt at reflektere over, hvad ubehaget reelt består i, inden man evt. vælger at tale med den anden om det.

[cola]

Jeg er ikke selv til karry, det betyder ikke at jeg ikke kan lide mad med krydderier, men at karry ødelægger min mave så jeg sidder på wc resten af dagen, ja stærk mad generelt, så prøv at lav noget der ikke er for alternativt, fx frikadeller eller stegt flæsk med persille sovs, det er hvad han kan få som færdigret, så lad den slags og byg videre derfra, men... forsøg ikke på nogen måde at ændre på hans måde at leve sit liv på, hvis han har det fint med energi drik, havde han det også før du mødte ham, og derfor burde du vide hvad du går ind til.

Som flere måske har læst så er jeg ikke selv den store madperson, ja jeg får da noget at spise, men derfra og så selv at lave mad, der er meget langt og så derfra og så til at leve sundt... mit liv, min måde at leve på, kan du ikke lide det, så er du ikke en for mig.

Men prøv som sagt med den slags han allerede spiser uden alt for meget alternativt, hvis han spiser pizza så lav en hjemmelavet med det hans frysepizza indeholder, det burde være lige til. Det var sådan min x fik mig til at spise andet end... slik.

[Zoxa]

Altså.... hvis han selv er glad og tilfreds.... jeg er ikke tilhænger af at man skal til og rende rundt og lave om på hinanden og jeg ville faktisk blive stiktosset hvis der var nogen som mente at jeg skulle lave om på mit liv ud af "bekymring" for nu leger vi pludselig kom kærester.

Jeg kan godt forstå dine tanker, det er ikke det og jeg ville selv have store betænkeligheder ved at gå ind i et forhold hvor Reddbull var morgenmaden og Pizza dagskosten.
Eller rettere - det ville jeg nok ikke...

Men jeg tror at det eneste du kan gøre er at når I spiser hos dig er det din menu og drikkevare - og hos ham er det hans.
Han er vel et tænkene menneske og man kan jo forestille sig at han også tager emnet op til vurdering.

[IrmaPigen]

Hmmm, jeg er sådan en der tror på, at man ikke kan ændre andre mennesker, men at man kun kan ændre på sig selv og sine egne reaktionsmønstre.

Umiddelbart lyder det på mig som om I ikke er et match. Det kan lyde lidt skørt, for manden er jo en fin fyr skriver du. Men omvendt kan jeg også fornemme på dig, at sundhed betyder en del for dig. Så jeg tror det bliver svært at bygge bro mellem din og hans levevis.

Det handler jo også om din fremtid. Og der ville jeg nok have en anelse svært ved at se mig med sådan en type. Men det er jo fordi jeg tænker at jeg skal have en mand med et sund sjæl i et sundt legeme, som er frisk længe og som jeg kan blive gammel med.

[Sildeben]

Som jeg skrev til sidst så handler det ikke om at han skal leve som jeg gør, men at hans fysik er påvirket af manglen på næring. Det bekymrer mig fordi jeg gerne vil ham og kun ønsker det bedste for ham.

Måske handler det om at han har været single længe og derved har kunnet "tillade" sig at leve af slik, kage, junkfood og energidrik.

Fordi det er så nyt er jeg bekymret for om han er interesseret i at ændre det, og om han vil kunne overskue det. Jeg tænker selvfølgelig også på om der findes en anden årsag til at han har valgt at ty til de lette løsninger, og om det nu er blevet en ond cirkel af mangel på energi -> hurtige/nemme madløsninger -> manglende næring -> mangel på energi -> osv. osv. For hvornår kan man tillade sig at blande sig?

[JoyNips]

Én ting er at han lever usundt nu. Som single er det nemt at vælge den hurtige løsning og det kan jeg egentlig godt se igennem fingre med. Boede I sammen kan du/I vælge bedre alternativer og gøre maden sundere. Det lyder som om du ville komme til at stå for madlavningen og så kan du jo bruge ordentlige råvarer.

Men noget andet er det du fortæller med at han er kræsen og forbeholden overfor at smage ny mad. Det lyder enormt utiltrækkende.

[Zoxa]

For hvornår kan man tillade sig at blande sig?

Det er vel lige det som er hele humlen og også hvorfor, altså hvad er motivet? Både på den korte og den lange bane.

Principielt kan du ikke tillade dig at blande dig overhovedet - men det er så min mening.
Man kan godt tale om tingene i generelle vendinger - men du har reelt ingen ret til at blande dig

[Zombie]

Jeg tænker flere ting.

1) Hans forbrug af energidrik er alarmerende. Det skal han simpelthen få styr på - der er en grund til, at det har været diskuteret ift aldersgrænse og at Giftlinjen har et afsnit om det ift børns indtagelse. Om det så var din ven eller fætter, ville jeg stadig mene du havde et ansvar ift oplysning, så han har et informeret grundlag at træffe valg på, hvis han vil fortsætte.

2) Det er en rigtig dårlig idé at ville ændre på ham, for han ville gøre det for din skyld eller også ville han bare blive sur.
I stedet kan du forsøge at inspirere ham. Du nævner, du godt kan lide at lave god mad - inviter ham ind i processen med at vælge en ret, købe ind og lave den. Gør det hyggeligt og noget, I gør sammen.
Dels kan det fjerne lidt af hans kræsenhed, at han ser råvarerne og processen i tilberedelsen (det virker i hvert fald glimrende på børn), dels kan det gøre madlavning mere overskueligt, hvis han får lidt øvelse med det og forbinder det med hygge.
Mange af mine venner har fået interesse for madlavning via ekskærester og kærester, og det at lave mad sammen; og de laver også gerne mad selv nu, så det har haft en generel indflydelse.

3) Du kan I forlængelse af punkt 2 lægge op til, at I laver mad sammen hos ham og fryser ned, så han har nem men sund hurtig mad. Har man f.x. hjemmelavet kartoffelpizza i fryseren, spiser man sgu ikke den fra Netto. I kan måske gøre det til en ting, at lave en stor portion mad sammen når I er hos ham, så han har til senere. Lidt chili con carne, kødsovs, lasagne m/u fisk, pizza osv. hvor det er nemt at lave ekstra og nemt at tø op en anden gang.


Jeg ville klart vælge at motivere og inspirere, og foreslå at lave ekstra til fryseren, fremfor at have en længere snak om, at han ikke levede som du synes.
Min kæreste er også forfalden til frysepizza, men jeg ved så det er fordi vi laver dejlig mad sammen og kun når fryseren er tom for rester.
Han elsker dog at lave mad, bare ikke til sig selv.

[Sildeben]

Zombie:

Det er fine forslag du kommer med, men jeg ville være lidt bange for at virke som hans mor i stedet for kæreste.

Derudover så har vi et langdistanceforhold, så det besværliggør lidt det med at bruge tiden på at lave en masse mad til fryseren m.m.