Hvor privat er du?

[D.itsen]

Isaer her hvor folk jo spoerger om hvad jeg laver her og hvorfor jeg ikke er i DK osv. Virkelig personlige spoergsmaal. Og det er ofte vildt fremmede. Jeg bliver virkelig paf naar det sker.

Det ville jeg ikke opfatte som vildt personlig spørgsmål, og jeg kunne uden tvivl være "upassende" på det område og spørge om det.
Så jeg går så også ud fra at jeg ikke er særlig privat. Det er dog de færreste der hører om mine dates, mit sexliv, min bøvl med kæresten osv osv osv.

Nu er jeg jo flyttet til Sydamerika.

Men jeg opfatter et "hvorfor i alverden er du flyttet herover?" og "kan du overhovedet lide DK?" som ret private spoergsmaal (det er nok mest tonen ). Men det er nok mest naar de kommer fra vildt fremmede.

De bliver som regel efterfulgt af flere "hvorfor" naar jeg korter historien voldsomt ned.

Jeg synes ikke det rager folk. Saa jeg kan sagtens finde paa at lyve og sige at jeg er eftersoegt af CIA. Eller udsendt af CIA. Alt efter mit humoer

for mig er det nok noget af det mest uskyldige jeg kan forestille mig at spørge en udlænding om: hvorfor vedkommende er flyttet til DK. Nej, jeg forventer ikke alle detaljer, men bare den korte historie.

[TurtleSpeed]

for mig er det nok noget af det mest uskyldige jeg kan forestille mig at spørge en udlænding om: hvorfor vedkommende er flyttet til DK. Nej, jeg forventer ikke alle detaljer, men bare den korte historie.

Jeg tror ikke, jeg forklarer mig godt nok. Mit "problem" er at folk spoerger anklagende og ikke lader sig spise af med en kort version. At de saa desuden ofte er forudindtaget med hvorfor jeg er flyttet irriterer mig dobbelt.

[Mholle]

Jeg bliver også mødt ugentligt af spørgsmålet om hvorfor i alverden jeg kunne finde på at vælge Rumænien over Dk, jeg synes nok egentlig mest det er det med at forklare det mindst en gang om ugen der hurtigt bliver liiiidt trættende, forklaringen er dog ikke videre personlig for mig, så derfor har jeg ikke noget problem med det, ud over at det er gentagelse på gentagelse

[TurtleSpeed]

Jeg bliver også mødt ugentligt af spørgsmålet om hvorfor i alverden jeg kunne finde på at vælge Rumænien over Dk, jeg synes nok egentlig mest det er det med at forklare det mindst en gang om ugen der hurtigt bliver liiiidt trættende, forklaringen er dog ikke videre personlig for mig, så derfor har jeg ikke noget problem med det, ud over at det er gentagelse på gentagelse

Her er det gentagelse paa gentagelse. Og saa moeder jeg konstant at min forklaring "ikke er god nok" og at folk afkraever detajler. Og det er vel og maerke stadig fremmede. Dvs. ikke venner.

[TurtleSpeed]

Jeg bliver fx. ogsaa afkraevet forklaring for hvorfor jeg traener. Og hvad jeg traener. Og om min vaegt.
etc etc.

Og dettte fra folk jeg ikke rigtig har afveklset andet end "hej" med.



Det gider jeg ikke svare paa.

[Mholle]

Jeg bliver også mødt ugentligt af spørgsmålet om hvorfor i alverden jeg kunne finde på at vælge Rumænien over Dk, jeg synes nok egentlig mest det er det med at forklare det mindst en gang om ugen der hurtigt bliver liiiidt trættende, forklaringen er dog ikke videre personlig for mig, så derfor har jeg ikke noget problem med det, ud over at det er gentagelse på gentagelse

Her er det gentagelse paa gentagelse. Og saa moeder jeg konstant at min forklaring "ikke er god nok" og at folk afkraever detajler. Og det er vel og maerke stadig fremmede. Dvs. ikke venner.

Jeg får også spørgsmålet sekundet jeg siger jeg bor i Bukarest (hvis jeg er i dk) eller jeg siger jeg er fra dk, hvis de kan nok engelsk til at spørge kommer spørgsmålet som det første, i Dk er jeg helt vant til at komme dem i forkøbet med svaret "jeg ved godt det er mærkeligt"

Jeg er flyttet pga mit job som jeg elsker, så min forklaring bliver ret let godtaget, så det problem har jeg heldigvis ikke, men kunne sagtens forstille mig at det ikke er super fedt at skulle komme med længere forklaringer igen og igen

[Panton]

Jeg er ret privat faktisk, selvom jeg sludre en del. Det er nok bare mere fyld end facts tror jeg. I mit tilfælde er det helt klart beskyttelse og noget jeg har tillært fra at vokse op i ja kaos, at man på den hårde måde lærer man kun kan stole på sig selv. Jeg er dog klar over det ikke er helt sådan, men det er ikke mange personer der bliver lukket derind hvor det kan gøre ondt Men jeg er klar over det er en hæmsko at være så privat.

[Hunkat]

Et sted midt i mellem tror jeg nok. Jeg har ikke noget imod at fortælle om private ting til tætte venner men sådan lidt mere løst er der nok ikke mange der ved ret meget om mig. Jeg er sådan en som ikke bryder mig om at sige at jeg har ondt, eller at noget er noget lort. Nogle gange kommer det op til overfladen alligevel men det holder jeg som regel til min kæreste, evt. familie.

[Fru Sunshine]

Jeg plaprer gerne løs, men faktisk er jeg ret privat på mange måder.
Jeg er genert og dækker over det ved at snakke.

Til gengæld aner jeg ikke, hvordan man smalltalker. Jeg kan ikke finde ud af det.

[Daine]

Jeg er en plaprer. Helt klart. Ikke detaljer om sexliv, det er vist aldrig behageligt for andre at blive inddraget ufrivilligt i -men alt muligt andet.

Jeg lærte et nyt ord igår: situationsstress. Det lider jeg meget af. At komme til at sige sære og nogle gange upassende ting, fordi jeg bliver nervøs.

Til gengæld, så fortæller jeg ikke meget om børnene andet end sådan helt generelt.

This. Og så lider jeg af en blanding af situationsstress og manglende situationsfornemmelse. Det kan godt være lidt uheldigt

[Flora]

Jeg er meget privat. Til gengæld har jeg i de senere år fået en tendens til at plapre i småubehagelige situationer. Det er ærlig talt noget værre ævl jeg får lukket ud en gang imellem

[Sophaya]

Jeg er meget privat, og kan godt blive opfattet som direkte reserveret, tror jeg. Det handler ikke om, at jeg er genert eller ikke kan lide andre mennesker, jeg er bare ikke sådan en der ubetinget deler ud af mig selv. Jeg er enormt snaksagelig og deler da også dybe ting - med mine nære venner og familie. Ikke med fremmede eller overfladiske bekendtskaber.
Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg valgte at læse psykologi, og der er det tydeligvis ikke nok at svare, at man elsker faget. Folk siger direkte "Jamen der må jo være noget, der har startet din interesse. Dårlig barndom, traume eller sådan noget?" Øh, tror du selv jeg vil snakke om min barndom med dig? Jeg synes det er vildt upassende, og virkelig en mærkelig fordom at alle psykologer selv har haft det psykisk dårligt. Jeg læser psykologi fordi jeg elsker det. Slut.

[Planten]

Jeg er ret åben, men det er ikke ofte, at folk på job får lov at komme helt ind. Jeg siger ofte min mening, så mine kolleger tror tit, at de kender mig - men de ved jo ikke, hvad der rigtig rør sig.

[dgd2007]

Ikke særlig meget. Det er mest kun for at demonstrere en pointe, at jeg kan finde på at referere private ting. Og der er ret store områder, jeg ikke ville referere (af hensyn til, hvis "publikum" kunne komme til at støde ind i de involverede personer).

smiley-oldman.gif

[Pixie88]

Jeg ser mig selv som ret privat, men taler sikkert åbent om ting andre ville finde privat. Mit parforhold og mig selv går jeg aldrig i dybden med, medmindre jeg synes det kan gavne noget.