Hvor går grænsen mellem inspiration og kopi?

[Wizzze]

Inspireret af en artikel i politikken om emnet

http://politiken.dk/forbrugogliv/boligo ... sbutikker/

En ting er jo de direkte kopier af kendte produkter med logo/varemærke og det hele, her prøver man at sælge noget det ikke er, rent forfalskning.

Men hvad med alle de ting som tydeligvis har ladet sig inspirere af noget andet, hvor går grænsen der?

Vi kender det jo både fra tøj, og musik og så boligtilbehør som i artiklen, hvor går grænsen mellem inspiration og kopi? Hvordan tænker du når du køber noget? Tænker du på originalen når du køber, eller forholder du dig til den umiddelbare vare, med det udseende/funktion den nu har, og køber på den baggrund?

[Pjeps]

Jeg er lidt ligeglad, kender ikke til ret mange designervarer, aner ikke hvordan de ser ud og kan ikke se forskel. Køber hvad jeg kan lide og har råd til.

[Delfin]

Jeg ville ikke ane, om jeg købte en kopi. Hvis det ikke lige er en af de meget hypede originaler ala Kähler, ved jeg ikke en dyt om designervarer.

[Daine]

Jeg kender ikke ret meget til designmærkerne og hvordan de ser ud, men jeg er da godt klar over at en vase til 39,- hos Coop ikke er en mærkevarevase, uanset hvor meget den ligner. Så for mig er der klar forskel på hvor jeg køber varen og til hvilken pris.
Gik jeg feks i Imerco og fandt en stor Kæhlervase til en 'spotpris' på 300,- ville jeg sikkert tænke, ej et godt tilbud. Og så ville jeg nok slet ikke opdage, at det ikke var det rigtige mærke, fordi jeg ville forvente at de ikke førte kopivarer.
Det samme med tasker. På et kræmmermarked er det jo heller ikke ægte Gucci-tasker de står med, selvom der er plasteret G'er ud over hele tasken. Og jeg kunne aldrig drømme om at købe en grim fake-taske (jeg ville heller aldrig købe en original, men det er en anden snak).

Så jeg vil nok sige, at jeg køber hvad jeg synes er pænt og hvad jeg har brug for, og forholder mig til hvor jeg køber det. Men jeg tænker ikke nærmere over, hvis en no name vare har en lighed med en af de få mærker jeg kender til.

[Fru Sunshine]

Ofte ville jeg ikke ane det, hvis jeg købte noget "stærkt inspireret", fordi jeg ikke kender set meget til designmøbler, men jeg er absolut ikke tilhænger af deciderede kopier.

[vibbsen]

Jeg er sådan lidt af en analfabet når det gælder mærkevarer....Fordi jeg går nærmest patetisk lidt op i det. Jeg kigger på om jeg kan lide udseendet og om jeg synes at det er den nævnte pris værd og det er så det. F.eks. kunne jeg aldrig drømme om at købe en kahler vase...Hverken af den ægte eller den inspirerede model....Fordi jeg ganske enkelt synes at designet er pissegrimt....Til gengæld så er jeg vild med det "plisserede" look fra lyngby vaserne....Og har både den ægte og den inspirerede model i huset....Den inspirerede er ikke en kopi som sådan, men man skal være total idiot for ikke at kunne se i hvilken retning ideen er tænkt....

[Karkluden]

Udover at jeg ikke rigtigt kender så mange mærkevarer boligmæssigt, så synes jeg faktisk, det bliver svært, når man æstetisk bedre kan lide de inspirerede ting. Jeg er sådan set imod kopiering, men fx synes jeg, at Bilkastolen er væsentligt pænere end den "ægte" - der er noget med benene og sådan.
Jeg synes personligt også, at den runde stage fra Ilva i artiklen er pænere end kubusstagen. Skal man så undlade at købe det, fordi man er imod inspiration på dén måde - og så købe/spare op til originalerne, som man synes, er grimmere.. Det er faktisk en oprigtig tanke.

[Studsgaard]

Jeg er ret ligeglad med hvad det jeg køber hedder, jeg køber det jeg syntes der pænt. Så jeg kunne sikkert godt købe et eller andet der er lavet som en "kopi" af et dyrt mærke uden jeg ved det og omvendt falde for noget der så åbentbart er mærkevare.
Jeg syntes det er ok at producenter lader sig inspirere, men når kopien, næsten er identisk med det originale produkt, så syntes jeg ikke det er ok.
Omvendt så kan jeg ikke se problemet i en person eksempelvis syr/laver noget til sig selv, der er stærkt inspireret af et eller andet mærke. Her tænker jeg eks på kjoler, der findes mange fede dyre kjoler, så kan man jo godt lade sig inspirere af dem hvis man syr noget selv, og så længe det kun er eget forbrug, og ikke til salg, så ser jeg ikke noget galt i det.

[vibbsen]

Jeg så iøvrigt de der æsker i min lokale Kvakly den anden dag...Og de var da meget fine...Jeg kan dog stadig ikke trække nogen direkte paralleller til nogen kendte mærker...(Som sagt så er jeg lidt ignorant på det område)

Til gengæld så havde de en vase som nærmest var en tro kopi af Lyngby vasen (Ignorant - ikke dum)...Hvis ikke det var den den tarvelige kobber glasering.....Det synes jeg så til gengæld ikke er OK...Fair nok at man bruger plisse-mønstret, men man kan i det mindste FORSØGE at lave nogen åbenlyse forskelle....Det havde man tilsyneladende ikke gidet....

[Akehurst2]

Der ville formentlig også være mange ting, hvor jeg ikke ville spotte, at der var tale om en kopi. På et kræmmermarked ville jeg så være opmærksom på, at der kan sælges lidt af hvert, men i Bilka vil jeg have lov til at regne med, jeg ikke kommer hjem med noget, hvor nogens immaterielle rettigheder er krænket.

Så jeg vil forvente, at "rigtige" butikker holder sig for gode til den slags og jeg synes bestemt, rettighedshaverne skal slå rigtig hårdt ned på masseproduktionen af kopier, eller noget grænsende til kopier, overfor store kæder som Dansk Supermarked.

[DetSorteCirkus]

Jeg interesserer mig ikke så meget for design, men da jeg er vokset op i et hjem fyldt med klassikere, kan jeg som oftest godt afkode, hvor et billigt mærke henter sin inspiration fra, og der gider jeg ikke en visuel kopi fremstillet i et dårligere materiale. Eller et produkt, hvor originalens grundtanke tilsyneladende ikke er blevet forstået.
Så vil jeg hellere købe billigere design, og efterhånden har mange kæder jo dygtige designere og formgivere tilknyttet, der skaber gode produkter til rimelige priser, fordi det sidste hensyn er tænkt ind fra starten.

Mht. inspiration synes jeg, at det er sværere at opstille en grænse, da alle designere lader sig påvirke af tendenser i tiden. Når jeg ser et hvidt, enkelt lyshus i Netto, kan jeg godt regne ud, at det er blevet fremstillet, fordi Kählers Urbania-serie er kommet på markedet, men samtidig tænker jeg, om designeren hos Kähler mon bare en morgen vågnede op med en unik ide om et lyshus. Næppe.

I øvrigt opfatter jeg ikke masseproducerede isenkræmmer-mærker som Kähler, Holmegaard, Menu, Rosendahl, Lucie Kaas osv. som design-design, da håndværket sjældent adskiller sig væsentligt fra fx. supermarkedernes eller Søstrene Grenes produkter. Det gør prisen til gengæld.

[Zombie]

Jeg er begyndt at arve en del brugskunst og lertøj fra min familie, og det er genstande der på auktion ville give en god slat penge.

Jeg ved ikke helt, hvad der i denne specifikke forbindelse menes med design. Jeg anser ikke Holmegaard eller Kähler for design i high-end klassen og er derfor totalt ligeglad med deres navne, kopi-varer osv. Når jeg ikke køber kopíer, er det oftest fordi de er grimme eller ringe kvalitet.

Det brugskunst jeg har stående, er unikaer. Der er kun de enere og mig bekendt findes der ikke kopivarer af dem, da de siden fremstilling har været i min families eje.

Så jeg har klart et lidt skævvredet syn på det med kunst og brugskunst - i min verden er der "kunst-unikaer" til mange tusind kroner, en dyr mellemklasse med alt mulig krimskrams, og så IKEA. Jeg opererer ikke med andre kategorier, men går så heller ikke op i det udover det der arve-lertøj som er familiens særkende.

[Akehurst2]

Man kan sagtens mene, at fx Kähler ikke er noget særligt, men derfor er designet jo beskyttet alligevel.

Og det er åbenbart interessant nok for nogen til at kopiere.

[Akehurst2]

Man kan sagtens mene, at fx Kähler ikke er noget særligt, men derfor er designet jo beskyttet alligevel.

Og det er åbenbart interessant nok for nogen til at kopiere.

Min tanke er, at det er interessant, fordi det er let. Tingene er jo reelt ikke prisen værd. Det er massefremstillede, billige varer til en høj pris.

Men det er jo lidt lige meget. Folk må have lov til at finde på et design, som de kan sælge til tilpas mange penge i forhold til produktionsprisen uden at andre skal nasse på deres ideer.

Hvis det er så let at lave "massefremstillede, billige varer til en høj pris" og få en forretning ud af det, så kunne kopisterne jo bare gøre det. Men det er det åbenbart ikke, siden de er nødt til at forfalde til kopier.