Strategi skal få danskerne til at tale flere sprog

[dgd2007]

[...]
Mit fokus på Japansk, ligger i at min datter på 13, har lært sig selv japansk de sidste 3 år, hun har engelsk og fransk som fag, men forstår forholdsvis meget tysk, og så har hun også kastet sig over koreansk.
[...]

Japansk er fantastisk! Det er ligesom mere end end et sprog
Jeg meldte mig også engang til et kursus, ikke fordi jeg skulle bruge det, men ud fra sådan lidt hemmelig fascination.
Jeg tror, det kom af, at jeg havde set en flok i et lufthavnstog - tre japanere og en europæer (eller amerikaner), men sidstnævnte snakkede hele tiden, og han talte åbenbart glimrende japansk (eller også var de bare høflige og lod som om de forstod). Jeg tror nu, de forstod ham fint og holdt også konversationen i gang - men der var et eller andet rivende galt!

Og så slog det mig, hvad det var: han sad rigeligt tilbagelænet og gestikulerede livligt med armene, mens han talte sit formodentlig udmærkede japansk. Men det er jo slet ikke sådan, japanere taler! De holder armene i ro og overkrop og hoved som en nærmest en tønde, hvor stemmen runger i ... Ej, jeg ved ikke, om det er en præcis forklaring men de ligger normalt ikke halvt henslængt i sædet og fægter med arme og ben!

Jeg fik dog ikke fuldført kurset, da jeg som sagt ikke skulle bruge det i praksis, og det blev december/januar og koldt og mørkt, når jeg skulle af sted kl. 17 ... Men jeg fik da smagt på sådan, hvad der ligger bag af nogle af deres udtryk og sætningsopbygning osv. Meget spændende - men bevar mig vel, med deres tre samtidige alfabeter.

[abcd]

Jeg synes tysk og fransk i skolen er mere eller mindre spild af tid. Fremtiden er at vi enes om et sprog som vi taler på tværs af landegrænser - formentlig engelsk, selv om det ikke er et specielt fedt sprog - der er ingen fremtid i at bruge en helt masse tid på at mennesker lærer at tale en masse sprog, den tid skal i stedet bruges på noget produktivt.

Jeg synes, det er fattigt at stræbe efter så ensporet en tilgang til andre kulturer.

Sprog handler ikke kun om at kunne kommunikere helt lavpraktisk, men også om forståelse og udsyn.

Hvilket udsyn skulle jeg konkret have fået af at bøje tyske verber i 5 år? Det kan være fint at stifte bekendtskab med tysk, men alle de gange jeg har haft forretningsmøder med tyskere, har det været på engelsk og helt problemfrit. Hvis jeg havde fået et halvt års kursus om tysk for at udvide mit udsyn, fint. Men de 5 års verbebøjeri er bare tidsspilde, der er alt for få der skal bruge det, tyskere forventer alligevel ikke at andre nationaliteter kan tysk, og de tale fint engelsk - i hvert fald dem der arbejder på tværs af grænser.

[Mistermor]

Jeg har en realeksamen. Jeg havde engelsk og tysk flere år, latin i II real og fransk i III. Jeg tog en nysproglig studentereksamen. Dvs. Jeg endte ud med at have haft 3 års latin og 4 års fransk, et ukendt antal år tysk (jeg kan ikke huske, hvornår vi startede tysk) og engelsk i 9 år.

Min datter havde fransk i folkeskolen og spansk i gymnasiet. Min søn havde tysk hele vejen igennem og som ekstra Afag i gymnasiet.

Jeg tror somme tider, at jeg kan huske mere af min sprogundervisning end mine børn kan, fordi vi udenadslærte meget mere. Begge mine børn taler dog vældig godt engelsk, min datter har bla polske venner, hun taler engelsk med, og min søn var et semester i Asien i forbindelse med sin læreruddannelse. Deres oplevelse er, at der er rigtig mange af deres jævnaldrende, der begår sig virkelig dårligt på engelsk og nærmest ikke tør forsøge. - Forøvrigt mødte min søn en finsk pige på sit ophold, og hun var væsentlig svagere til engelsk end min søn, og de talte jo engelsk, fordi de ikke kunne forstå hinandens sprog. (Wizzze har ret, de unge kan nærmest ikke forså en lyd svensk eller norsk)

Til gengæld så jeg, hvad de arbejder med i matematik i 9. klasse (på ipad) fordi min søn viste mig det i forbindelse med sin praktik. Det er altså vældig avanceret.

Vi kan jo ikke regne med, at børnene skal blive undervist i alt, hvad vi blev, samtidig med at de skal lære alle mulige nye ting, der er kommet til - det er ikke muligt.

Hvis vi forholder os til andre lande, er der masser af lande, hvor de dårligt nok kan tale engelsk, men der er vel rimelig enighed omkring, at engelsk er det sprog, de fleste lærer, og det man taler i fællesskaber rundt omkring i verden. Jeg synes, det er bedre, hvis vi kan gøre folk virkelig gode til engelsk, end halvdårlige eller værre i engelsk, tysk og fransk.

[Slettet bruger]

Hvis det skal have ”afgørende betydning for Danmarks økonomiske og handelsmæssige samarbejder med andre lande” så vil jeg mene at spansk er det bedste bud. Ellers er engelsk vel nærmest blevet det universale forretningssprog.

Vores største handelspartner er Tyskland. Tysk er helt uvurderligt i den sammenhæng.

Jo, men der er jo et helt kontinent som taler spansk.Jeg ved ikke hvor udbredt engelsk er i erhvervslivet i Tyskland, men alle dem som jeg har haft kontakt med dengang jeg var jobaktiv talte engelsk.

Ikke hele S America taler spansk, Brasilien taler portugisisk.

Oven i det kommer at de er store sproglige forskelle mellem de forskellige lande, ved fra spansktalende at de kan have svært ved at forstå argentinere eller mexicanere pga anderledes udtale og ord. Så det er ikke sådan at man lærer spansk, og så har man det hele i hus.

Sidst men ikke mindst - ja der er mange spansktalende, men det er fattige lande, så det er ikke så økonomisk vigtigt.

[Slettet bruger]

Jeg synes tysk og fransk i skolen er mere eller mindre spild af tid. Fremtiden er at vi enes om et sprog som vi taler på tværs af landegrænser - formentlig engelsk, selv om det ikke er et specielt fedt sprog - der er ingen fremtid i at bruge en helt masse tid på at mennesker lærer at tale en masse sprog, den tid skal i stedet bruges på noget produktivt.

Jeg synes, det er fattigt at stræbe efter så ensporet en tilgang til andre kulturer.

Sprog handler ikke kun om at kunne kommunikere helt lavpraktisk, men også om forståelse og udsyn.

Hvilket udsyn skulle jeg konkret have fået af at bøje tyske verber i 5 år? Det kan være fint at stifte bekendtskab med tysk, men alle de gange jeg har haft forretningsmøder med tyskere, har det været på engelsk og helt problemfrit. Hvis jeg havde fået et halvt års kursus om tysk for at udvide mit udsyn, fint. Men de 5 års verbebøjeri er bare tidsspilde, der er alt for få der skal bruge det, tyskere forventer alligevel ikke at andre nationaliteter kan tysk, og de tale fint engelsk - i hvert fald dem der arbejder på tværs af grænser.

Mht udsyn kan man f.eks. følge med i tyske medier og debat hvis man kan tysk, say læse deres version af ingeniøren eller deres forretningsting, hvis man bliver i den økonomiske verden. Det gør at man BUM har adgang til sindsygt meget ekstra viden, og det er jo godt. (Nopes, det hele er ikke på engelsk.)

Man kan også f.eks. læse tekniske manualer på tysk, de opfinder en masse stuff hele tiden. Det kan f.eks. være manualer til biler, hvor man kan læse originalen og ikke en mere eller mindre solid oversættelse

Og man kan læse diverse økonomiske rapporter på tysk.

Sådan noget som at vi selv kan læse de rapporter som danmarks statistik laver, de oversættes jo ikke til engelsk, det gør vi har adgang til viden om DK som ikke-dansktalende ikke har, og det samme gælder jo for tysk. Man kan simpelthen have fingeren tættere på pulsen hvis man selv kan sproget.

[Slettet bruger]

Men et problem mht uddannelsessektoren, det er at det vi har brug for er at say 10% er rigtigt godt til say tysk, men det de kan levere er at 60% kan det ringe og 0,2% kan det rigtigt godt

Vi ville få mere ud af at eleverne fik engelsk + tysk/spansk/fransk, og når de så en gang havde valgt tysk, så kunne de ikke slippe for det før de er ude af uddannelsessystemet. Fordi vi så ville få nogen der var virkelig hardcore til det.

Det er bedre med 1 der er super til spansk og 1 der er super til tysk end 2 der kan begge sprog på "una cerveza por favor"-niveau

[abcd]

Jeg synes tysk og fransk i skolen er mere eller mindre spild af tid. Fremtiden er at vi enes om et sprog som vi taler på tværs af landegrænser - formentlig engelsk, selv om det ikke er et specielt fedt sprog - der er ingen fremtid i at bruge en helt masse tid på at mennesker lærer at tale en masse sprog, den tid skal i stedet bruges på noget produktivt.

Jeg synes, det er fattigt at stræbe efter så ensporet en tilgang til andre kulturer.

Sprog handler ikke kun om at kunne kommunikere helt lavpraktisk, men også om forståelse og udsyn.

Hvilket udsyn skulle jeg konkret have fået af at bøje tyske verber i 5 år? Det kan være fint at stifte bekendtskab med tysk, men alle de gange jeg har haft forretningsmøder med tyskere, har det været på engelsk og helt problemfrit. Hvis jeg havde fået et halvt års kursus om tysk for at udvide mit udsyn, fint. Men de 5 års verbebøjeri er bare tidsspilde, der er alt for få der skal bruge det, tyskere forventer alligevel ikke at andre nationaliteter kan tysk, og de tale fint engelsk - i hvert fald dem der arbejder på tværs af grænser.

Mht udsyn kan man f.eks. følge med i tyske medier og debat hvis man kan tysk, say læse deres version af ingeniøren eller deres forretningsting, hvis man bliver i den økonomiske verden. Det gør at man BUM har adgang til sindsygt meget ekstra viden, og det er jo godt. (Nopes, det hele er ikke på engelsk.)

Man kan også f.eks. læse tekniske manualer på tysk, de opfinder en masse stuff hele tiden. Det kan f.eks. være manualer til biler, hvor man kan læse originalen og ikke en mere eller mindre solid oversættelse

Og man kan læse diverse økonomiske rapporter på tysk.

Sådan noget som at vi selv kan læse de rapporter som danmarks statistik laver, de oversættes jo ikke til engelsk, det gør vi har adgang til viden om DK som ikke-dansktalende ikke har, og det samme gælder jo for tysk. Man kan simpelthen have fingeren tættere på pulsen hvis man selv kan sproget.

Men at bruge så meget krudt på tysk, virker bare lidt random. Og som du selv siger, er der jo ingen der lærer tysk af det alligevel. Som du er inde på i dit andet indlæg, synes jeg det var bedre med en kort introduktion til flere sprog, og så kunne man senere gå mere hardcore med de interesserede.

[Slettet bruger]

Jeg synes tysk og fransk i skolen er mere eller mindre spild af tid. Fremtiden er at vi enes om et sprog som vi taler på tværs af landegrænser - formentlig engelsk, selv om det ikke er et specielt fedt sprog - der er ingen fremtid i at bruge en helt masse tid på at mennesker lærer at tale en masse sprog, den tid skal i stedet bruges på noget produktivt.

Jeg synes, det er fattigt at stræbe efter så ensporet en tilgang til andre kulturer.

Sprog handler ikke kun om at kunne kommunikere helt lavpraktisk, men også om forståelse og udsyn.

Hvilket udsyn skulle jeg konkret have fået af at bøje tyske verber i 5 år? Det kan være fint at stifte bekendtskab med tysk, men alle de gange jeg har haft forretningsmøder med tyskere, har det været på engelsk og helt problemfrit. Hvis jeg havde fået et halvt års kursus om tysk for at udvide mit udsyn, fint. Men de 5 års verbebøjeri er bare tidsspilde, der er alt for få der skal bruge det, tyskere forventer alligevel ikke at andre nationaliteter kan tysk, og de tale fint engelsk - i hvert fald dem der arbejder på tværs af grænser.

Mht udsyn kan man f.eks. følge med i tyske medier og debat hvis man kan tysk, say læse deres version af ingeniøren eller deres forretningsting, hvis man bliver i den økonomiske verden. Det gør at man BUM har adgang til sindsygt meget ekstra viden, og det er jo godt. (Nopes, det hele er ikke på engelsk.)

Man kan også f.eks. læse tekniske manualer på tysk, de opfinder en masse stuff hele tiden. Det kan f.eks. være manualer til biler, hvor man kan læse originalen og ikke en mere eller mindre solid oversættelse

Og man kan læse diverse økonomiske rapporter på tysk.

Sådan noget som at vi selv kan læse de rapporter som danmarks statistik laver, de oversættes jo ikke til engelsk, det gør vi har adgang til viden om DK som ikke-dansktalende ikke har, og det samme gælder jo for tysk. Man kan simpelthen have fingeren tættere på pulsen hvis man selv kan sproget.

Men at bruge så meget krudt på tysk, virker bare lidt random. Og som du selv siger, er der jo ingen der lærer tysk af det alligevel. Som du er inde på i dit andet indlæg, synes jeg det var bedre med en kort introduktion til flere sprog, og så kunne man senere gå mere hardcore med de interesserede.

Jeg tvivler lidt på hvor meget man i det hele taget kan gøre med skoleundervisning, jeg tror det at vi er gode til engelsk er 90% at vi ser film/TV med undertekster, og 10% skolen.

Så ja det ville være rigtigt fedt hvis vi havde flere der kunne tysk, fransk, jeg ved bare ikke rigtigt hvordan vi gør det.

Måske det ville være bedre at smide pengene mere efter udvekslinger efter gymnasiet. Så dem der har det gebrokkent skolefransk man kan komme frem til efter at have fransk 3-5 år i skolesystemet kunne komme 1 år til Frankrig og hvis vi skubbede dem derned ved at smide penge i nakken på dem?

På de videregående der kunne man også gøre mere af at smide dem ned til de "vigtige" lande - men det gør de vist allerede i dag.

[Rapfisk]

Vi, der gik ud af skolen (gymnasiet) inden reformen i 2005, kan slet ikke bruge de gamle erfaringer i denne debat.

I dag har 3 procent af studenterne tre fremmedsprog mod godt 40% i 2005.

På HF og HTX er der ikke krav om andre sprogfag end engelsk.

CBS har lukket samtlige erhvervssproglige uddannelser på nær engelsk, og både universiteter og professionshøjskoler har svært ved at tiltrække studerende til tyskfaget, som dermed kommer til at lide af mangel på lærere i folkeskolen og i gymnasiet om få år.

Jeg synes, den sprogstrategi er hårdt tiltrængt. Man kan godt lære sprog på skolebænken - i hvert fald til et niveau, hvor man både sprogligt og kulturelt kan begå sig i de lande, hvis sprog man har lært. Det er fundamentet for at udvikle sig, når man kommer dertil.

Dertil kommer, at jo flere sprog man lærer, jo mere understøtter de hinanden. Det er vigtigt både for den praktiske brug af sprogene og for den almene dannelse, sprog også er (ligesom matematik, fysik, kemi, biologi, samfundsfag og alle andre skolefag).

Edit: Tastefejl

[Slettet bruger]

Vi, der gik ud af skolen (gymnasiet) inden reformen i 2005, kan slet ikke bruge de gamle erfaringer i denne debat.

I dag har 3 procent af studenterne tre fremmedsprog mod godt 40% i 2005.

På HF og HTX er der ikke krav om andre sprogfag end engelsk.

CBS har lukket samtlige erhvervssproglig uddannelser på nær engelsk, og både universiteter og professionshøjskoler har svært ved at tiltrække studerende til tyskfaget, som dermed kommer til at lide af mangel på lærere i folkeskolen og i gymnasiet om få år.

Jeg synes, den sprogstrategi er hårdt tiltrængt. Man kan godt lære sprog på skolebænken - i hvert fald til et niveau, hvor man både sprogligt og kulturelt kan begå sig i de lande, hvis sprog man har lært. Det er fundamentet for at udvikle sig, når man kommer hjem.

Dertil kommer, at jo flere sprog man lærer, jo mere understøtter de hinanden. Det er vigtigt både for den praktiske brug af sprogene og for den almene dannelse, sprog også er (ligesom matematik, fysik, kemi, biologi, samfundsfag og alle andre skolefag).

Jesus, det er godt nok skidt med de reformer.

Ja og jeg har da klart mistet følingen med gymnasiet, med alle de reformer.

[ajnaM]

Jeg er såååå træt af, at politikerne forsøger at presse flere ting ind i grundskolen. Så stop dog. Det er ren symbolpolitik, for det lader sig ikke gøre, og det ved alle med viden om området udmærket godt.

Eleverne har fået flere timer i dansk og matematik, og der er ikke snak om at skære igen - tværtimod. Alle er jo enige om, at eleverne skal lære at læse og regne, så ingen politikere har lyst til at give eleverne færre timer i dansk og matematik. Men samtidig vil man jo gerne have, at flere tager en håndværksmæssig uddannelse. Så what to do? Åh jo, vi skal have større fokus på praktisk-musiske fag. Og så skal vi i øvrigt også have mere bevægelse. Mere fokus på idræt! Og vi skal også have fokus på trivsel, og vi skal inkludere flere specialeelever, så mere fokus på special- og socialpædagogik. Og så selvfølgelig er sprogfagene også vigtige, så mere fokus på dem.



Måske man i stedet skulle fokusere på, hvordan man rent faktisk skaber interessante undervisningsforløb, der giver eleverne lyst til at lære mere. Måske man skulle tilbage til at give lærerne og pædagogerne mulighed for at udnytte deres faglige kompetencer og møde det enkelte barn, der hvor han eller hun er.

Men det kræver ordentlige rammer - og den slags koster penge og politisk indflydelse. Så det kommer nok ikke til at ske. I stedet får vi et 'nationalt center for fremmedsprog' til 100 millioner kroner. Vor herre bevares.

[ajnaM]

Vi, der gik ud af skolen (gymnasiet) inden reformen i 2005, kan slet ikke bruge de gamle erfaringer i denne debat.

I dag har 3 procent af studenterne tre fremmedsprog mod godt 40% i 2005.

På HF og HTX er der ikke krav om andre sprogfag end engelsk.

CBS har lukket samtlige erhvervssproglige uddannelser på nær engelsk, og både universiteter og professionshøjskoler har svært ved at tiltrække studerende til tyskfaget, som dermed kommer til at lide af mangel på lærere i folkeskolen og i gymnasiet om få år.

Jeg synes, den sprogstrategi er hårdt tiltrængt. Man kan godt lære sprog på skolebænken - i hvert fald til et niveau, hvor man både sprogligt og kulturelt kan begå sig i de lande, hvis sprog man har lært. Det er fundamentet for at udvikle sig, når man kommer dertil.

Dertil kommer, at jo flere sprog man lærer, jo mere understøtter de hinanden. Det er vigtigt både for den praktiske brug af sprogene og for den almene dannelse, sprog også er (ligesom matematik, fysik, kemi, biologi, samfundsfag og alle andre skolefag).

Enig.

Som med de fleste andre nylige reformer af undervisningsområdet, kan det diskuteres, hvorvidt gymnasiereformen har bidraget med noget positivt... for at sige det pænt.

[dgd2007]

Vi, der gik ud af skolen (gymnasiet) inden reformen i 2005, kan slet ikke bruge de gamle erfaringer i denne debat.

I dag har 3 procent af studenterne tre fremmedsprog mod godt 40% i 2005.

På HF og HTX er der ikke krav om andre sprogfag end engelsk.

CBS har lukket samtlige erhvervssproglige uddannelser på nær engelsk, og både universiteter og professionshøjskoler har svært ved at tiltrække studerende til tyskfaget, som dermed kommer til at lide af mangel på lærere i folkeskolen og i gymnasiet om få år.

Jeg synes, den sprogstrategi er hårdt tiltrængt. Man kan godt lære sprog på skolebænken - i hvert fald til et niveau, hvor man både sprogligt og kulturelt kan begå sig i de lande, hvis sprog man har lært. Det er fundamentet for at udvikle sig, når man kommer dertil.

Dertil kommer, at jo flere sprog man lærer, jo mere understøtter de hinanden. Det er vigtigt både for den praktiske brug af sprogene og for den almene dannelse, sprog også er (ligesom matematik, fysik, kemi, biologi, samfundsfag og alle andre skolefag).

Edit: Tastefejl

Ja, man må jo tilgive de helt unge, at de tror, tyske og spanske navne skal udtales på engelsk

Man kan også sagtens argumentere for, at engelsk er rigeligt til at klare sig i mange sammenhænge. Men det argument virker på den anden side også lidt som: "Hvad skal man med almen dannelse? Ud med lortet!"

Min årgang (studentereksamen) havde haft 3 "hele" fremmedsprog: engelsk, tysk og <fransk eller russisk> (sproglige noget mere af de to første end matematikere). Derudover havde de nysproglige haft et ekstra i form af latin i tre år (eller var det fire?), og gammelsproglige endnu et i form af oldgræsk. Matematikerne havde kun haft latin i ét år (eller var det to?)

Noget af det var måske nok lidt overflødigt - men på den anden side gav det da noget "kulturel ballast". På den anden side færdes de unge nok mere hjemmevant på engelsk, end vi gjorde. Men jeg støtter da, at man er begyndt at tænke i de baner med, at man måske har skåret for meget kulturstof væk.

[DenBruneMunk]

Nu har jeg projekt Tysk igang, selvom jeg lærte lidt for mange år siden, så har det ikke givet meget når jeg ser tyske programmer, nu begynder det at styrkes ved træning på nettet.

Formår jeg målet, så vil jeg gerne lære et asiatisk sprog, tænker kinesisk, primært fordi mange taler det, og jeg altid undres over den måde over/billeder siges på. Jeg har dog lang vej endnu, sproget har desværre ikke været prioritet.

Om vi hjælpes ved at lære mere i skolerne , er vel et spørgsmål om interesse. Man kan godt være irriteret over vi prioriterer tysk og fransk herhjemme, hvis man ser på hvordan de lande prioriterer deres valg, og når man taler med tyskere eller franskmænd (som jeg gør ofte), så har de oftest i Frankrig rigtig svært ved engelsk, tyskere gør det lidt bedre må jeg sige, dog stadig lidt forbedring er der plads til.

Jeg ville mene at når sproget spansk er så udbredt, og er næsten mest udbredt, så var det nok mere det sprog man skulle lære men det er så bare mig.

[abcd]

Man kan også sagtens argumentere for, at engelsk er rigeligt til at klare sig i mange sammenhænge. Men det argument virker på den anden side også lidt som: "Hvad skal man med almen dannelse? Ud med lortet!"

Tyske verber er ikke almen dannelse, det er en praktisk færdighed. Og der er mange andre praktiske færdigheder jeg synes burde komme før de tyske verber. F.eks. er det ikke obligatorisk at lære 10-fingersystem i skolen. Hvis man skar et halvt års tysk væk til fordel for et kursus i det, kunne man øge produktiviteten væsentligt mange steder, og man kunne reducere mængden af diverse kontorskader. Tilsvarende med en masse andre IT-færdigheder som de unge bare ikke kommer ud af skolen med.