Bimmerdyret skrev:[...]
Mit fokus på Japansk, ligger i at min datter på 13, har lært sig selv japansk de sidste 3 år, hun har engelsk og fransk som fag, men forstår forholdsvis meget tysk, og så har hun også kastet sig over koreansk.
[...]
Japansk er fantastisk! Det er ligesom mere end end et sprog

Jeg meldte mig også engang til et kursus, ikke fordi jeg skulle bruge det, men ud fra sådan lidt hemmelig fascination.
Jeg tror, det kom af, at jeg havde set en flok i et lufthavnstog - tre japanere og en europæer (eller amerikaner), men sidstnævnte snakkede hele tiden, og han talte åbenbart glimrende japansk (eller også var de bare høflige og lod som om de forstod). Jeg tror nu, de forstod ham fint og holdt også konversationen i gang - men der var et eller andet rivende galt!

Og så slog det mig, hvad det var: han sad rigeligt tilbagelænet og gestikulerede livligt med armene, mens han talte sit formodentlig udmærkede japansk. Men det er jo slet ikke sådan, japanere taler! De holder armene i ro og overkrop og hoved som en nærmest en tønde, hvor stemmen runger i ... Ej, jeg ved ikke, om det er en præcis forklaring men de ligger normalt ikke halvt henslængt i sædet og fægter med arme og ben!

Jeg fik dog ikke fuldført kurset, da jeg som sagt ikke skulle bruge det i praksis, og det blev december/januar og koldt og mørkt, når jeg skulle af sted kl. 17 ... Men jeg fik da smagt på sådan, hvad der ligger bag af nogle af deres udtryk og sætningsopbygning osv. Meget spændende - men bevar mig vel, med deres tre samtidige alfabeter.