Børn alene med offentlig transport.

[Delfin]

Jeg troede, jeg var hurtig til at give slip på min unge i sin tid, men en aften sad jeg i kupe med et barn i omkring 8års alderen.
Hun blev sat alene på s-toget ved endestationen kl. 21:16 og var ikke stået af endnu, da jeg stod af 50 minutter senere. Da jeg stod af, var der kun en lidt underlig mand tilbage i kupeen, og så sad der en i cykeldelen af vognen.
Jeg havde det faktisk en smule skidt ved at stå af, selvom det jo ikke er mit ansvar.
Er det mig, der er blevet blødsøden med alderen?

[Stars]

Jeg tog også s-toget alene fra knap 8 års alderen (slutningen ag 1. Klasse). Ikke med min mors gode vilje dog, og ikke så sent om aftenen ... Kun hjem fra skole om eftermiddagen.

Min yngste ville -også her som 15årig - ringe til mig og snakke, hvis hun sad alene i toget om aftenen med en underlig gut.

[decibell]

Hvilken ugedag var det? Tænker lidt, at det kunne være en udveksling (lyder helt forkert i det sammenhæng ) af barnet fra den ene forælder til den anden, hvor de bor langt fra hinanden.

Men min datter fik i hvert fald ikke lov at køre alene i så ung en alder på den tid af dagen.

[Elvispop]

Måske er 8 år lige i underkanten.
Men det kan jo ha været af nødvendighed, som andre har nævnt.

Nu er mine børn osse opdraget med offentlig transport, og har fra 9-10 års alderen taget to busser i skole. Dog kun ca. 1/2 times rejsetid.

[decibell]

Min datter er 20 år nu, men måtte allerede som 6-7-årig tage alene med det offentlige, da jeg havde næsten to timers transport hver vej og ikke kunne nå at følge hende hele vejen. Hun fik som en af de første i sin klasse en mobil, så vi kunne få fat på hinanden og aftale mødetidspunkt. Men det var jo så på helt andre tidspunkter - og tiden var ganske rigtigt en helt anden. I

dag ser jeg mange børn i den alder køre med bus og tog alene. Det er udelukkende tidspunktet, jeg har noget mod.

[Flora]

Det er jo umuligt at vurdere når man ikke kender situationen til bunds. Måske var barnet på vej fra mor til far eller omvendt og har kørt turen 100 gange med en af forældrene før han/hun begyndte at køre selv. Måske var der en grund til det sene tidspunkt. Det kan jo have været meningen at han/hun skulle tidligere afsted, men at der så skete et eller andet som gjorde det blev lidt sent. Måske var barnet ældre end 8 år, men så bare yngre ud. Det kan man jo ikke altid se.

Uanset hvad situationen er, så synes jeg egentlig det vigtigste er at både barn og forældre er trygge ved det.

[Delfin]

Det var mest tidspunktet og længden af turen, der undrede mig. (til dit spørgsmål @decibell Det var en hverdag og skoledag dagen efter)

Mit barn tog småture på et par s-togstationer i dagtimer i den alder, og fra 11årsalderen klarede hun selv tur med tog og to forskellige busser hjem til far, og det rystede andre forældre på hovedet af dengang.

[Delfin]

Da jeg var 10år fløj jeg fra Nordsverige (oppe ved den finske grænse) til Danmark (Odense) med to flyskifte undervejs... jeg var dog ikke alene, jeg havde da min 5 årige bror med... jeg har stadig lidt svært ved at min dreng på 14 år selv tager bybussen i Odense jeg tror tiderne har skiftet en del. (Tilgengæld er jeg ikke bange for "sære mænd" - mere for børn der farer vild, står af det forkerte sted, buskort der ikke virker når de skalhjem osv osv)

Det er jeg normalt heller ikke, men ham der var virkelig underlig. Jeg tror, han fejlede et eller andet, uden at kunne sætte finger på hvad. Jeg var ikke selv bange for ham, men min datter ville, i den alder, helt sikkert have været utryg ved ham.