Facebook-status omkring dødsfald.

[kidkomb]

Nu spørger jer, fordi jeg ikke kan forstå, at nogen er uenige med mig, så jeg forsøger at finde ud af, om det bare er mig, der er sart.

En bekendt er død. Han døde sovende. Han blev fundet mandag morgen.
Tirsdag skriver hans kusine og søster en status på facebook omkring det. A la "Vi vil savne dig, du var et stort menneske". Forældrene skriver tak til disse statusser.
Samme eftermiddag laver min ven en statusopdatering, hvor der står "RIP *tagget navn* Du vil blive savnet".
Folk spørger jo selvfølgelig straks hvad der er sket, men der kommer ingen svar.
En anden ven skriver lignende. Samme sker med masser af spørgsmål, men ingen svar.
Senere skriver 3. ven også.

Jeg finder det fuldkommen ude i hampen og fuldstændig uacceptabelt, at blæse det ud på facebook, uden at være blevet bedt om det af familien eller have clearet det med dem i det mindste. Jeg er lamslået over, hvad jeg synes er, en så respektløs opførsel overfor de efterladte.
De 3 venner (som jeg egentlig vil betegne som en mellemting mellem bekendte og venner. Altså ikke særlig tætte med afdøde) mener, at når noget famlie har været ude få face og skrive det, så er det helt ok og bare ment som en cadeau til afdøde og hans familie og at familien nok vil være taknemmelige og glade over, at se at mange holdt af ham.
Hvis de så i det mindste havde skrevet det på afdødes facebook-væg, så havde jeg været mere tilgivende.
Man kan jo endda gøre, så kun indehaveren af said væg kan læse det og i så fald ville jeg synes, at det var en rigtig, rigtig fin måde, at tilkendegive sorg og medfølelse på.
Men at gøre det på en så selv-iscenesættende og attention-whore-agtig måde giver mig kvalme. Fysisk kvalme.

Er jeg for sart?

[icelady]

Som udgangspunkt synes jeg man skal holde den slags til enten den afdødes FB eller vedkommendes nærmeste pårørende side, hvis de har lavet et opslag om det.

Jeg kan omvendt også godt forstå at folk har behov for at sige et sidste farvel på den måde. Jeg tror det for mig kommer meget an på om nære pårørende har meldt ud om det.

[kidkomb]

Som udgangspunkt synes jeg man skal holde den slags til enten den afdødes FB eller vedkommendes nærmeste pårørende side, hvis de har lavet et opslag om det.

Jeg kan omvendt også godt forstå at folk har behov for at sige et sidste farvel på den måde. Jeg tror det for mig kommer meget an på om nære pårørende har meldt ud om det.

Også et døgn efter det er sket? Dødsfaldet var i øvrigt fuldstændig uventet.

[Rapfisk]

Når familien selv har meldt det ud, og forældrene har skrevet tak for kusinens og søsterens statusser, ville jeg anse det for at være offentligt, ligesom hvis der havde været en dødsannonce i avisen.

Som efterladt kunne jeg i øvrigt godt forestille mig, at jeg ville se det som en hjælp at få spredt budskabet til venner og bekendtes jeg ikke selv kendte. Måske sparer det dem også for et par rigtig svære telefonopkald.

Derudover synes jeg, man har pligt til at svare på spørgsmål, når man vælger at poste den slags.

[kidkomb]

Det kan da godt være, at jeg er for sart.
Hvis familien gerne ville have det offentligt på facebook, så er det bare at tagge deres søn i en status omkring dødsfaldet, så kan alle hans venner se det.
Her kommer det ud til samtlige af de 3's venner og ingen af dem har clearet med familien.
Jeg synes at emnet er så følsomt, at man bør behandle det med yderste respekt. Og er man i tvivl, så lader man være.

[Delfin]

Min venindes børn valgte først at fortælle de nærmeste det og bagefter blev det lagt ud på hendes side. Først når det er gjort, synes jeg det tilkommer andre at skrive noget om det. Da sønnen ringede til mig, fortalte han, at de ville gøre det sådan, så det var vel også en måde at sige, at der ikke skulle skrives noget, før de var færdige med at ringe rundt .

[Mi55y]

Jeg har set flere, der har lavet en statusopdatering om dødsfald og deri har frabedt sig tagning af afdøde eller pårørende, men opfordret til at dele deres statusopdatering. Det vidner jo lidt om, at der er et behov for at frabede sig disse ting. Da min venindes lille søn døde af cancer for nyligt, måtte hun også frabede sig, at folk taggede hende i deres status, fordi hun simpelthen ikke kunne overskue alle de notifikationer oveni en masse privatbeskeder. I stedet blev der oprettet en lukket gruppe, hvor folk kunne skrive hilsner, og så anmodede hun om at blive medlem, da hun havde overskuddet til at læse med.

[mariannaa]

Sidste år døde en af mine gode venner. Hans eks-mand skrev en facebook status noget i retning af: Tirsdag morgen mistede jeg min bedste ven. Jeg er dybt ulykkelig og han vil blive savnet. Han skrev ikke hvem han mente eller hvad der var sket. Derfor skrev jeg en privat besked til ham om det var x. Det var det og han fortalte mig hvad der var sket (selvmord). Jeg synes at det var meget fint den måde han gjorde det på, fordi så kunne de som havde fælles ven med ham selv spørger ind til det i en privat besked. Jeg var i hvert fald glad for at vide hvad der var sket med ham (altså ikke glad for at han havde begået selvmord, naturligvis, men glad for at jeg vidste besked, så jeg ikke skulle undre mig over hvorfor jeg ikke kunne få fat på ham).

[DetSorteCirkus]

Jeg kan ikke helt udlede, om forældrene selv har lavet en decideret statusopdatering om dødsfaldet eller blot takket for andres?

[Madam Pomfrey]

Det kan da godt være, at jeg er for sart.
Hvis familien gerne ville have det offentligt på facebook, så er det bare at tagge deres søn i en status omkring dødsfaldet, så kan alle hans venner se det.
Her kommer det ud til samtlige af de 3's venner og ingen af dem har clearet med familien.
Jeg synes at emnet er så følsomt, at man bør behandle det med yderste respekt. Og er man i tvivl, så lader man være.

Om du er for sart ved jeg ikke, du har jo din egen etik og kodeks omkring det her, og det du ser overskrider dine grænser, og ville ha "trådt dig over
tæerne" hvis du var nærmeste pårørende, og gør det på sin vis også nu.
Der er jo ikke nogen sandhed omkring det her, men fornemmelser og følelser.
Men jeg forstår godt hvor du kommer fra, og jeg tror at vi grundlæggende deler holdning, nemlig at sådanne udmeldelser bør komme fra nærmeste pårørende. Men det er vel som sådan også sket i dette tilfælde? i form af søsteren.

[hotlips]

Når familien har skrevet noget også selvom det er i et svar og lader til at være ok med det synes jeg som udgangspunkt det må regnes for at det er ok at skrive om,alting med måde selvfølgelig.

En gammel bekendt blev eftersøgt for et par år siden,der var opdateringer i hobetal om hvor og hvornår folk skulle mødes og lede,han blev først fundet et par uger efter de stoppede med at lede og der stod det i en notits i lokalavisen i det område de fandt ham,den blev delt lynhurtigt af de mange.

Men en af de andre bekendte fra dengang skrev i over et år nærmest ugentligt om hvor forfærdeligt det var,både på sin egen og hans side og hun skrev sågar på en far hvis unge søn var forsvundet og fundet død at hun virkelig vidste hvordan det var,men det var nu mindst 10 siden hun så ham vi begge kendte som hun mente...jeg fandt det overmåde frastødende.

[Tanten]

Jeg har også bemærket, at nogle af mine mere perifere FB-venner "profilerer" sig meget på venners sygdom og død på deres egen væg. Det virker temmelig smagløst og som den omvendte verden i forhold til, hvem der er i fokus; det burde nemlig være den syge/afdøde, men lige pludselig bliver det dem selv.

Jeg vil også mene, at tilkendegivelser ang. en persons død bør skrives på de pårørendes væg eller afdødes, hvis den er i brug. Eller endnu bedre: som privatbesked.

(Disclaimer: jeg har lige skrevet herinde om/til en syg veninde, men det her er også et lukket forum).

[kidkomb]

Jo, bestemt, men ikke på samme måde.
Det her er jo ikke best buds vennerne, men snarere bekendte.

[Daine]

Jeg har (heldigvis) aldrig været nødt til at tage stilling til det, men umiddelbart tror jeg godt jeg kunne have fundet på at skrive RIP *person*, hvis jeg havde set familien (som her en søster) skrive om det på FB. Medmindre personen bad folk om at lade være, naturligvis. Jeg tror egentlig ikke, jeg ville have tænkt på, at det kunne være respektløst

[kidkomb]

Det er rart at høre jeres meninger og det ser ud til at jeg nok er lige sart nok. Det vil jeg tage til efterretning.
Men skulle det være mig, der var den efterladte ville jeg ikke tage det pænt