Mærkelige tanker om prævention

[Zombie]

For noget tid siden troede jeg, at jeg måske var gravid - men fik min mens.
Min spiral var gået løs og opført sig mærkeligt, det er en længere udredning omkring mit underliv jeg ikke lige gider trevle igennem.

Der var fred og idyl, jeg får sat en ny spiral op, der går noget tid og bum. Ingen mens da jeg skulle have, men efter en uge begynder jeg at styrtbløde i en grad, så jeg ender forbi skadestuen. Efter en del hejs, får jeg at vide at det er en spontan abort og at jeg åbenbart har været gravid i små to måneder.
Meget forvirrende.

Fysisk er jeg okay, så den del er på plads.

Nu står jeg her, og kan ikke få tingene til at hænge sammen ift. det, lægerne har sagt i første og andet forløb. Og jeg er lidt sur over hele situationen, selvom det jo ikke er deres skyld - men der er noget rod, der lige skal opklares, fordi det nager mig.

Samtidig er jeg ked af, at vi nu bruger kondom på ubestemt tid. På en eller anden sær måde føles det som et skridt bagud i vores forhold, det fjerner noget af intimiteten - det er 100% mig som psyker mig selv, nok fordi jeg forbinder kondomeriet med at være single eller i et nyt forhold. Og som nævnt; jeg synes også noget af intimiteten går fløjten.

Jeg er meget led og ked af tanken om at tage hormoner. Blodpropper er en "ting" blandt kvinderne i min familie. Tilbage er så pessar, hvilket jeg har hørt dårligt om og det virker mere besværligt end kondomet.

Min kæreste har hentydet at vi engang til næste år, når vi forhåbentlig har fundet en lejlighed og bor sammen, kan bruge "stå af i Roskilde"-metoden (som bliver meget ironisk set i lyset af, at det er dér vi bor lige nu).
Vi har jo snakket om det med børn osv. og det er også en del af vores planlægning, men måske ikke lige fra januar af eller noget.

Samtidig har jeg brug for mere tid - jeg skrev herinde en tråd om, at "finde hinanden igen" efter en krise. Og det har vi da, men jeg er en stor tryghedsputte og har nok brug for mere tid, inden vi involverer nogle sagesløse børn i alting.


Min krop er stoppet med at producere graviditets-hormoner, men da jeg var inde på skadestuen kunne de da aflæses på en test. Men der burde ikke være mere nu ... Jeg lurer bare på, om følelserne kan være hormonelle.


Jeg vil egentlig bare have, at spiralen fungerer og jeg kan være stille & roligt i det her forhold uden tanker/snakke om børn osv.
Jeg synes måske, det hele er blevet meget alvorligt, og jeg er træt af at min krop ikke bare kan stoppe med det her hejs. Vær dog for helvede gravid eller ej, i stedet for at give mig ubehag og usikkerhed omkring min egen fertilitet, mit liv og mit parforhold.
Men helst ej være gravid, lige nu.


Sorry, skulle bare lige dele. Måske er det totalt sort.

[Bimmerdyret]

Hvis du har haft en sa, så kan der gå noget tid før HCG er faldet så langt ned, at det ikke kan måles - jeg havde en SA engang på samme tidspunkt som dig, og der gik 2,5 mdr før jeg var "clean".
Taget i betragtning, at du ikke vidste at du var gravid, tror jeg ikke du skal tænke på din krops reaktion.
For mig virker det som en værre omgang du har været igennem der har sat en masse tanker igang, og rent fysisk har du også været udsat for en påvirkning.

[hotlips]

det føles meget værre end man skulle tro når man aborterer helt tidligt,det er helt almindeligt at man føler det som en ret voldsom oplevelse og at det tager sin tid bagefter.

[Urtekussen]

Det er jeg ked af at læse at du måtte opleve :-(

Sådan noget med børn er bare sjældent så rationelt, og selv om man godt kan se at det ikke passer ind lige i øjeblikket, kan hjertet godt være et helt andet sted :-)

Jeg siger ikke, at I skal springe ud i det, for jeres overvejelser er gode, men jeg kan sagtens forstå at I kommer i tvivl alligevel.

[milisa]

Jeg kan sagtens følge dine tanker om kondomer. Og stå af i Roskilde er også bare underligt halvt. Pessar ville jeg aldrig gide, det er næsten værre end kondom (nåmen, jeg antager, vi skal have sex om 2 timer, så må hellere sætte den op....?!). P-piller er også no-go for mig. Heldigvis virker min spiral perfekt, men jeg ville dælme være på den, hvis den ikke gjorde. Jeg ved ikke meget om det, men er det ikke noget med, at p-stave er meget mildere end pillerne? Der er også noget, der hedder p-ring? Jeg ville, hvis jeg var dig, forlange at blive henvist til en dygtig gynækolog og så tage en ordentlig snak med vedkommende - både fordele og ulemper ved diverse prævention, men måske mere væsentligt, at du får en forklaring på, hvad pokker der lige sker for din krop.

[Mædem]

Et alternativ, som jeg selv har overvejet, da jeg også er ved at være træt af at tage p-piller, er at købe sådan et lille apparat, der måler din temperatur om morgenen, og dermed fortæller hvorvidt du har ægløsning eller ej. Den er egentlig beregnet til dem, der gerne vil være gravide og derfor tilrettelægger deres knalderi, så det passer med ægløsningen, men flere af mine veninder bruger den omvendt, så de kun knalder, når de ikke har ægløsning. Apparatet fortæller dig med farver, om det er "sikkert" at knalde eller ej. På den måde undgår man både graviditet, kondom, pessar og hormoner.

[Xeen-ia]

Og bare lige som indskydelse så sidder jeg nu og er 4 måneder henne, efter vi brugte "stå af i Roskilde". Det er ikke en metode der kan anbefales med mindre man gerne vil vente med at forholde sig til en graviditet, til når det er "gået galt".

Jeg stod lidt i samme situation som dig Zombie for et års tid siden. Hormonpræparater var ikke just lykken, da der er tendens til blodpropper i familien, kobberspiral var udelukket da mine blødninger er kraftige nok i forvejen så der var reelt kondom og pessar tilbage. Pessar stinker og min mand var ikke ret begejstret for kondomet, af lidt de samme grunde som dig - vores beslutning var som sagt Roskilde-metoden, hvilket jeg klart ikke kan anbefale. Det er næsten mere styrende en kondomer, fordi man er nødt til konstant at have styr på sin cyklus. Afviger den bare en lille bitte smule, har man problemet. Derudover levner det faktisk imponerende lidt tid på en måned til sex. I mit tilfælde varede en blødning 7-10 dage, den "farlige periode" varer 7-8 dage, så det giver ca. 2 uger pr. måned hvor man kan dyrke sex. Ikke spontan "nu har jeg lyst til dig"-sex, for man er liiiige nødt til at tjekke med kalenderen først.
Hvis der er noget der kan dræbe intimiteten i et forhold, så er det spørgsmål som "hvad siger kalenderen", "er vi sikre" osv. Jeg var faktisk på vej tilbage på p-piller da vi opdagede graviditeten.

Jeg ville nok, kunne jeg gøre det om, have insisteret lidt mere på det der kondom til vi havde fået snakket igennem om vi ville have flere børn nu eller ej. Og så levet med de (set i det store perspektiv) smågener der er ved brug af sådan en fætter. Den krise vi stod i, da vi opdagede graviditeten var nok det tætteste vi har været på at gå fra hinanden i de 11 år vi har været sammen - og vi har battlet med alvorlig sygdom, manglende sexliv og nærmest enhver anden form for parforholdsdræber undervejs.

[Zombie]

Jeg skal på p-piller nu og får de bivirkninger jeg altid har uabset mærke. Eller, vi tager måneden ud på kondom, og når jeg har haft en eller anden form for begyndende mens, så p-piller.

Vi ville ikke gå fra hinanden pga graviditet, men jeg har også fra begyndelsen sagt, at abort ikke er på bordet og aldrig kommer det, med mindre fostret er svært handicappet. Så den kat er ude af sin sæk for længe siden. Det ville dog passe os dårligt nu og betyde en masse hastværk vi helst er foruden. Og ja, så er jeg klar til børn uden at være "Så er det nu!" -klar, hvor min kæreste har større lyst, men holder igen af praktiske årsager.

Vi er begge presset af eksamener lige nu. Han ved godt jeg tumler med det, men det er svært at sætte ord på, og så siger jeg ikke noget for at undgå at skabe yderligere pres. Heldigvis mærker han når det er værst, og er super omsorgsfuld.

Synes jeg føler 100 modstridende følelser på samme tid. På den ene side, på den anden side ... Og jeg plejer at være enten, eller. Mere simpel.

[Tanten]

Puha, sikke en omgang. Jeg kan virkelig godt forstå, du er frustreret over, at graviditeten ikke blev opdaget i første omgang, men først, da du aborterede spontant efter opsætning af en ny spiral. Det er klart, det sætter tanker i gang, både om at kunne stole på prævention og om det at få børn i det hele taget.

Jeg vil, som JessicaD, foreslå en hormonspiral, da du er dobbeltsikret mod graviditet, fordi den både forhindrer ægløsning vha. afgivelse af en lille mængde hormon lokalt, og at et evt. befrugtet æg sætter sig fast. Den er dermed mere sikker end en kobberspiral, og samtidig er hormonmængden langt mindre og mere lokal, end hvis du tager p-piller.

En anden mulighed kunne være en p-ring, der sidder som et pessar rundt om livmoderhalsen i 3 uger og afgiver hormoner lokalt, og som så tages ud i en uge, hvor du får en menstruationslignende blødning, hvorefter en ny sættes op. Igen er fordelen, at hormonpåvirkningen er lokal, fremfor p-piller. http://www.apoteket.dk/KropOgHelbred/pr ... ingen.aspx