Singletråden

[LadyFox]

Jeg var ben-hård siger jeg jer:

received_10207357709877948.jpeg

Og en anelse klam.

Jeg har stået foran Århus Kommunale Værker med en sort plastiksæk og en gasmaske på, da Dronningen skulle indvie det - med et skilt der sagde "Hold vejret, Margrethe". Er det autonomt nok?

Hell yeah! Den er klart godtaget.

[Viskelæder]

I er fandme mærkelige!

Du er vild med os.

[LadyFox]

Åh, jeg er knust af grin. Hvor er I sjove! Der burde være en tråd med sjove sexoplevelser. Jeg kom lige i tanke om éen (ud af mange) da der blev nævnt satinkåbe.

Del del deeel.

[Planten]

I er fandme mærkelige!

Du er vild med os.

Det er der ingen tvivl om, han er!

Jeg er også vild med jer

[LadyFox]

I er fandme mærkelige!

Du er vild med os.

Det var jeg, før i dissede satin morgenkåber.

Var det dig? Undskyld

PS. Jeg har en selv, så jeg er også hyklerisk.

[LadyFox]

Åh, jeg er knust af grin. Hvor er I sjove! Der burde være en tråd med sjove sexoplevelser. Jeg kom lige i tanke om éen (ud af mange) da der blev nævnt satinkåbe.

Del del deeel.

Ok, du får den som godnathistorie.

Det er ikke sjovt på skrift, der kan jeg ikke lave lydeffekter jo.
Da jeg var teen og havde forlovet mig med min abekat af eksmand, lavede jeg dagligt alle mulige planer for at stikke af fra dét jeg havde gang i med ham. Jeg arbejdede alle ugens dage i en restaurant og en dag kom en meget, meget pæn, ældre herre ind for at bestille noget takeaway. Han parkerede sin Jaguar lige ude foran og var meget pænt klædt. Jeg var en sylfide med store, velsiddende bryster og en pæn popo. Sindssygt smuk, hvis jeg selv skal sige det. Nå, men han blev stamkunde efter det besøg og råflirtede med mig over disken, hver gang han kom. Han ville gerne se mig privat og jeg ville virkelig gerne se ham privat, selvom jeg synes at han var lige godt slesk nok. Jeg fortalte hvordan landet lå, at jeg var forlovet og sådan. Han tilbød mig at stikke af fra det hele, til Bahamas med alt betalt i et par uger. En dag, hvor jeg for en gangs skyld havde bedt om fri, gav jeg efter, og skrev til ham at han kunne komme forbi og hente mig. Vi kørte til hans lille, arkitekttegnede hus i det nordsjællandske i hans lille Jaguar. Jeg havde aldrig siddet i den slags biler, det var vinter og der lå ret tykt is på jorden og jeg kom dalrende i stiletter. Da jeg skulle stige ind, meget lavt jo, vred jeg om og faldt lige foran døren. Jeg var seriøst bange for om jeg havde hevet døren i stykker i faldet, samtidig med at jeg prøvede at holde tårerne tilbage for min ankel var fuldstændig smadret og hævede op i støvlerne. Nå, men vi kørte hjem til ham og der var ingen tvivl om hvad der skulle ske. Staklen havde været i gang med aftensmaden, noget skinke af en art og der STANK i hele hytten, så slemt at jeg flere gange troede at jeg skulle besvime af lugten. Han havde smidt alt fra sig, slukket for ovnen og åbnet for alle døre og vinduer og var kørt efter mig, da jeg havde skrevet. Han havde kun sådan en ubehageligt hård Børge Mogensen (ved jeg nu, dengang kendte jeg ikke til den slags fancy shit) sofa, som jeg slet ikke kunne slænge mig i, som den ghettotøs jeg var, så jeg vendte og drejede mig i den, mens han sad på en stol overfor mig og nok prøvede at holde sin latter tilbage. Så satte jeg mig med ryggen op ad armlænet - som gav efter og rykkede ud, som den slags sofa jo gør, så jeg fik et chok og fik mit spyt galt i halsen. Hold nu kæft altså, jeg sværger at jeg var ved at dø over mig selv, og jeg er sikker på at mit ansigt var tomatrødt, på trods af min mørke farve. Jeg prøvede at redde den ved at flirte lidt mere og vi endte på soveværelset, hvor han, efter at have klædt sig af og jeg ligesom ventede, hev den famøse silkekåbe frem fra sit skab og fortalte en meget lang! røverhistorie om dens oprindelse og tilblivelse og mig i røven... Da han endelig landede ovenpå mig, var jeg stadig ved at blive kvalt af stanken af gris. Og så begyndte han ellers at grynte. Ét grynt for hvert stød. Sådan virkelig højt. Det var så tragikomisk det hele at jeg begyndte at fnise hen over hans skulder og det fik ham bare til at grynte endnu højere - fordi han troede at jeg smilte/fnes fordi jeg nød det. Resten af aftenen var bare akavet, indtil jeg bad ham om at køre mig hjem. Jeg tror at han troede at vi skulle leve happily ever after, derefter, men jeg havde ligesom ikke mere at skulle med ham.
Han stoppede med at komme i restauranten. Jeg så ham nogle år efter, i min lokale Rema efter at jeg var blevet skilt. Jeg havde mine to snottede unger med, var en træt, travl, single småbørnsmor, det var en søndag og vi lignende alle tre nogle hjemløse nogle med fedtet, uvasket hår, mig med udtrådte sko, joggingtøj med pletter på og nul makeup. Og nok en fordobling af min vægt. Han lignede sig selv, bare med en anelse mere grå stænk i håret. Så stod vi dér og gloede forskrækket på hinanden i nogle sekunder, uden at sige noget til hinanden. Jeg sværger, han havde øjne så store som tekopper af overraskelse. Han dukkede jævntligt op i “min” Rema derefter, selvom den overhovedet slet ikke lå på hans vej til hverken hjem (ikke engang samme by) eller arbejde, men vi hilste aldrig når vi mødtes. Det var så historien om Mr. Jag. Jeg kan ikke fatte mig i korthed. Nighty night.

Tak Det lyder på alle mulige måder frygteligt, også uden lydeffekter

[LaMariposa]

Det var det ringeste sex nogensinde Det kan vi gøre bedre!

Det er beviset på at det ikke altid er omkostningerne der afspejler kvaliteten

Arj, jeg lyver faktisk lidt. Jeg har haft ringere sex én gang før. Med Frantz (Det hed han ) Han kom så hurtigt at jeg var totalt WTF over, at han blev far til tvillinger året efter. HVORDAN nåede han at få to sædceller afsted den rette vej

Jeg knaldede engang med Magnus, der havde en penis på størrelse med en reje, og hvor det var SÅ AKAVET OG STILLE, at jeg kunne høre mågerne nede på havnen. Han boede ikke engang tæt på havnen.

IKEA-blyanten. Den er ikke så lang, til gengæld er den tynd...

(Har en tidligere kollega, som for maaaaange år siden brugte den vending. Mit forhold til den rigtige IKEA-blyant blev aldrig det samme igen).

[LaScrooge]

Vil gerne lige høre jeres tanker igen om ekskone-situationen.

I dag skriver han, at han er hjemme ved hende for at hjælpe med børnene, fordi hun er syg, og han skal køre dem i skole i morgen (det er hendes uge). Jeg går ud fra, det er hans åndssvage måde at skrive, at han sover hos hende, på? Jeg spørger så om det, og så skriver han: "ja, hun er syg, så jeg er nødt til at sove her."

Det er han da ikke? de er skilt?
Er det bare mig?
ARGHHHH

Nu tager jeg lige emnet op igen Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvori præcis dit problem med deres arrangement ligger. Er du jaloux? Gør det dig bekymret over, om de kunne finde på at finde sammen igen? Eller er det en normativ afvisning af selve situationen, a la Det Gør Man Da Ikke? For hvis så, tænker jeg, at dine tanker om hvad man gør og ikke gør, altså en normativ tankekonstruktion om hvordan to mennesker, der ikke længere er gift, forholder sig til hinanden, skaber problemerne for dig. Forhindrer dig i at forholde dig til en virkelighed, som måske ligger meget langt fra dine egne normer, uden at denne virkelighed rummer nogle af de ting, du knytter til det. Fx "Der må ligge noget i det", eller "Hun Er En Svag Person, Som Ikke Anerkender, At De Ikke Er Sammen Mere" (<- den tankerække støder mig på hendes vegne; jeg synes den er nedladende, streng og tarvelig)

Hvis dommen "Det gør man da ikke" dukker op, blokerer den måske for, at du mere smidigt kan forholde dig til, at det faktisk er noget de gør, men uden at det rummer noget som helst, der er en direkte trussel mod dit forhold til ham. Eller hvor man kan sige, at truslen opstår, fordi du får de tanker og de gør deres virkelighed uforenelig med din.

Prøv måske at spørge dig selv, hvordan du ville have det, hvis du gav slip på de tanker. Hvis du i stedet tænkte, "Nåja, det kan man da måske godt, uden at det betyder, at der er noget eller mere i det?"

Jeg har læst alt hvad du har skrevet om emnet, men det strækker sig jo over en del indlæg og jeg har læst maaaange ind imellem, så jeg husker nok ikke alt helt præcist. Men det første jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, var: Der findes ikke en regelbog hvori der står Skilte Folk Overnatter Ikke Hos Hinanden. Reglerne er ikke hugget i sten. Jeg kan sagtens forholde mig til, at det ville være meget nemmere for dig, hvis der ikke var en ekskone i horisonten, men det at der er det, behøver ikke være et problem overhovedet. For mig ville de afgørende faktorer centrere sig om følgende:
Har han tid til mig? (eller aflyser han aftaler pga noget, knyttet til hende; eller skal han alt muligt med hende, som tager tid fra at vi kan mødes, også uden for hans uger med børnene - i dén dur)
Er han nærværende, når vi er sammen? (eller sniger hun sig ind og kræver hans opmærksomhed OG giver han hende den?)
Er han nærværende og opsøgende når vi ikke er sammen?
Hvis jeg lod som om hun ikke var der, ville den adfærd, han viste overfor mig, så være uadskillelig fra den han viser mig nu [med hende i billedet]?" bemærk: overfor dig. Det han siger og gør i forhold til dig, ikke hvad han gør derudover.

Er det dine tanker om det, der skaber problemerne, eller er det fordi han ikke virker interesseret nok i dig?

[Planten]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

[IrmaPigen]

Vil gerne lige høre jeres tanker igen om ekskone-situationen.

I dag skriver han, at han er hjemme ved hende for at hjælpe med børnene, fordi hun er syg, og han skal køre dem i skole i morgen (det er hendes uge). Jeg går ud fra, det er hans åndssvage måde at skrive, at han sover hos hende, på? Jeg spørger så om det, og så skriver han: "ja, hun er syg, så jeg er nødt til at sove her."

Det er han da ikke? de er skilt?
Er det bare mig?
ARGHHHH

Hvad fejler hun, ved du det?

Det synes jeg faktisk efterhånden er lidt vigtigt at vide ifht en vurdering af om der kan være noget manipulation i det (hun var jo også syg i december) .

Jeg forstår ganske udmærket din skepsis.

[catesta]

Jeg tænker det er helt naturligt, at hun netop kontakter børnenes far, når hun er for syg til at være der fuldt for børnene. I den situation ville jeg synes det ville være mærkeligt at trække på andre. Om det så giver mening, at han skal sove der i stedet for at tage børnene med hjem, synes jeg er en anden sag. Det lyder ikke til, at der er noget at bekymre sig om, men hvis Viske ikke bryder sig om det, så lyder det som om, det er noget, der vil kunne ændres på med tiden. Lige nu er de i en fase, hvor de skal finde ud af, hvad der fungerer for dem som skilsmissefamilie. Og det lyder ikke som om det er ham magtpålæggende at gøre det hverken på den ene eller anden måde. Der er stadig rum for forhandling og tilpasninger.

[Buller]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

[Lys]

Måske er det bare mig, der er lidt sart her fra morgenstunden, men synes godt nok tonen bliver lidt skarp/hånlig her i de sidste par indlæg. Det er der vel ingen grund til for at få et budskab frem?

[Planten]

Måske er det bare mig, der er lidt sart her fra morgenstunden, men synes godt nok tonen bliver lidt skarp/hånlig her i de sidste par indlæg. Det er der vel ingen grund til for at få et budskab frem?

I så fald er jeg også sart. Jeg troede denne tråd var til for at vi singler havde et frirum, når nu der er ca. 17 parforholdstråde. Det er så fint at folk i forhold også kommer med deres mening og syn på ting, men at "vores" følelser skal nedvurderes, synes jeg er irriterende. I hvert fald holder jeg mig selv tilbage for at skrive noget herinde af den grund.

[Planten]

Jeg ser det ikke som at viske tænker i den retning. Hvis jeg var hende, ville jeg føle, det var underligt, at han sprang til hver gang hun var ked af det, syg eller lignende. Det mener jeg også, viske har skrevet?

Altså, er jeg syg (hvilket jeg virkelig sjældent er), så kontakter jeg ikke en eks. Men jeg har selvfølgelig heller ikke børn med nogen. Bah... ved det ikke

Det kan da også sige en masse godt om ham at han ikke bare skærer folk ud at sit liv fordi han ikke får fisse der længere.

Desuden, så har de børn sammen, ikke barn. Dvs de har flere års historie, det smider han åbenbart ikke bare ud, og det er da dejligt at høre at nogen ikke kun dyrker omgang med folk de knalder. Han kan godt finde ud af at hjælpe sine børns mor, selv om de ikke er sammen længere. Det er da dejligt for børnene og dermed et fint tegn om hans personlighed.

Viske derimod har hvad, et par ugers historie med ham. Så jeg tror ikke hun skal forvente at have det store at skulle have sagt mht. at dømme ham forkert og forvente at han ændrer sit liv for så kort en relation.

Men måske skulle man prøve at se på hvorfor viske mener at han er forkert på den og hun har ret. Og hvad hun gerne vil opnå ved at have ret....

Jeg synes ikke det virker som om, det er et spørgsmål ret eller forkert. Det handler om følelser, og så er der intet rigtigt eller forkert.