Overskud?

[Sorenspige]

Hvor meget overskud har du til personlige interesser, kreativ madlavning, venner og sport i hverdagen og weekenderne?

Jeg spørger, fordi både min tid, men nok især mit overskud ikke rækker til andet end at gå på arbejde, være sammen med min søn, smække noget meget nemt mad sammen og flade ud på sofaen, når min dreng sover om aftenen. På de gode hverdage bliver der måske vasket lidt tøj.

Jeg er sammen med barnets far og står langt fra med alting selv. Alligevel forstår jeg ikke, hvor folk får energi og tiden fra til at lave fx kreativt arbejde/frivilligt arbejde/dyrke sport/se venner osv.

[kidkomb]

Jeg har aldrig forstået hvor folk får tiden og overskuddet til de ting heller.
Jeg arbejder 15 timer og ugen og jeg føler at jeg har tid til de ting jeg skal (rengøring, tøjvask, indkøb osv) og de ting jeg vil (spontan kaffedate, spilaften med venner, frivilligt arbejde) men ikke meget mere. Så 15-20 timer fungerer her. Mere ville ikke, slet ikke.
At nogen kan få noget som helst til at hænge sammen med et fuldtidsarbejde er fuldkommen uforståeligt for mig.
Man har en tendens til, at tro at andre har det nemmere og bedre og klarer hverdagen bedre end een selv og man kan hurtigt komme til at slå sig selv i hovedet med det.

Så i mig har du i hvert fald en "med-undrer"

[Sorenspige]

A_F, det er egentlig også sådan noget, jeg gerne vil høre. At man gør det, fordi man netop får overskud af det.

Jeg ville ønske det samme gjorde sig gældende for mig. Men jeg har desværre aldrig fået rigtig fået energi og overskud af at lave meget.

[Sorenspige]

Kidkomb, jeg er på lidt nedsat tid, men arbejder 36 timer plus 5 timers transport. En helt normal arbejdsuge for mange, men for mig/os hænger det alligevel ikke sammen.

Vores rengøringsniveau er så lavt, at det er pinligt, og det samme gælder madlavning. Men jeg ved ikke, hvornår vi skulle gøre det, hvis vi også vil se lidt til familie og venner i weekenden.

Kan du klare dig økonomisk med ikke at arbejde mere?

[Fru Sunshine]

Da jeg var småbørnsmor, havde jeg bestemt ikke mere overskud, end du lader til at have - og jeg var faktisk ledig mens mine unger var små.
Jeg tænkte tit på, hvordan mødre med arbejde fik det hele til at hænge sammen, for jeg syntes, det var svært nok at finde tid til alting.

Da jeg kom i arbejde igen, var mine poder i skolealderen, og det gik ret smertefrit.

[girl_beat]

Jeg er ekstrovert og får energi af socialt samvær, så jeg/vi prioriterer minimum en hverdagsaften om ugen, hvor vi ser venner ved at mødes privat, gå ud og spise sammen osv. Så er det ikke kun weekender, der går til at være sammen med venner og familie

Nu skal det så også siges, at vi kun har weekendbørn - til gengæld arbejder vi begge en del mere end 37 timer om ugen...

[Pjeps]

Jeg synes egentlig ikke jeg betragter hverken tidskrævende madlavning, hobbyer, socialt liv ellerfrivilligt arbejde er noget som jeg betragter som ekstra overskud, men ting der beriger mit liv med glæde og indhold. Jeg arbejder skiftende vagter og tager en ego dag ind i mellem, hvor jeg kun fokuserer på at slappe af og opbygge energi, og det er vel den måde jeg sørger for at have lyst til at lave alle mulige andre ting også.

Hvis man ser andre der synes at have sit liv fyldt med alle mulige ting og aktiviteter, skal man nok lige have i baghovedet, at man ikke ser dem 24-7 , og ikke lægger mærke til at de også har pyjamasdage med uvasket hår og en rugbrødsmad til aftensmad.

[Sorenspige]

Pjeps, jeg ville gerne alle de ting, du nævner, men jeg har ganske enkelt ikke energien/overskuddet og dermed heller ikke tiden.

Måske fordi jeg også har brug for at lave ingenting og bare være mig selv. Hvis jeg skal for mange ting, bliver jeg helt "stresset" over, hvornår jeg så kan slappe af. Min mand forstår det ikke, da han ligesom andre herinde også får energi ved at lave noget.

[Pjeps]

Pjeps, jeg ville gerne alle de ting, du nævner, men jeg har ganske enkelt ikke energien/overskuddet og dermed heller ikke tiden.

Måske fordi jeg også har brug for at lave ingenting og bare være mig selv. Hvis jeg skal for mange ting, bliver jeg helt "stresset" over, hvornår jeg så kan slappe af. Min mand forstår det ikke, da han ligesom andre herinde også får energi ved at lave noget.

Nu har jeg hverken mand eller børn, så jeg kan prioritere min tid lige præcis som det passer mig, og mine arbejdstider. Men jeg kan faktisk godt sætte mig lidt ind i de ting du siger, for jeg meldte mig faktisk ind i et træningscenter men måtte opgive, trods stor lyst og behov, men det at jeg absolut skulle afsted til noget, gjorde mig irritabel og gav mig dårlig samvittighed. og jeg følte ikke jeg fik tid nok til de andre ting jeg havde behov for. Så jeg måtte erkende at det magtede jeg ikke at få plads til i mit liv lige nu. Mon ikke du på et tidspunkt når barn/ børn er lidt større at det bliver mere overskud til dig-tid. Mit forslag er at du finder noget du kan lide at lave derhjemme og så afsætter 1 time om ugen til det. Så du føler at du får lavet andet end de ting du gør nu, som jeg ser som hverdags ting skal-ting.

Jeg kan sagtens finde på at udsætte skal-ting for at lave lyst-til-ting. Om opvasken bliver taget i dag eller i morgen, det betyder ikke det store, den løber ingen steder

[kidkomb]

Kidkomb, jeg er på lidt nedsat tid, men arbejder 36 timer plus 5 timers transport. En helt normal arbejdsuge for mange, men for mig/os hænger det alligevel ikke sammen.

Vores rengøringsniveau er så lavt, at det er pinligt, og det samme gælder madlavning. Men jeg ved ikke, hvornår vi skulle gøre det, hvis vi også vil se lidt til familie og venner i weekenden.

Kan du klare dig økonomisk med ikke at arbejde mere?

Ja, jeg kan klare mig, men jeg har ingen børn og kun et meget begrænset forbrug af tøj og lign.
Jeg kører i en gammel spand, men har næsten 80km på arbejde og får derfor et rigtig pænt fradrag.
Og så får jeg altså også en meget fin timeløn synes jeg.
Og vi bor billigt i Udkantsdanmark.
Gemalen tjener fint og betaler en smule mere af fællesudgifterne end jeg.

[Sophaya]

Nu har jeg ikke børn eller er færdiguddannet, men jeg har et krævende fuldtidsstudie, 2 jobs og et frivilligt arbejde. Mange af mine dage i det her studieår hedder 8-17/18/19, nogle gange 20/21. Når man tager afsted så tidligt og kommer hjem så sent er der ikke meget overskud tilbage. Lige nu har jeg så en enkelt læsedag om ugen på studiet, altså hvor jeg ikke har undervisning, så der enten arbejder jeg en halv dag og læser resten eller læser en halv dag og ordner vasketøj osv resten af dagen. Mange dage får jeg også lige vasket en hurtig vask om morgenen inden jeg tager afsted eller om aftenen når jeg kommer hjem, så jeg har rent tøj. Jeg synes det var sindssygt hårdt i starten, men jeg synes at det bliver mere og mere en vane for mig at være igang længe. Det giver lidt mere følelse af overskud. Mine weekender bliver brugt meget på læsning og familie/vennebesøg, men jeg prøver at lægge nogle enkelte weekender sådan at jeg kan læse igennem hele lørdagen og så holde "mig-dag" hele søndagen, eller omvendt. Jeg er udpræget introvert, så jeg lader bedst op helt alene hjemme i min seng med en god bog - og den slags alenetid er der bare ikke så meget af når jeg har så travle perioder som nu, så de hele weekenddage jeg får engang imellem er guld værd. Resten af tiden bider jeg tænderne sammen og glæder mig til næste sommerferie. Heldigvis elsker jeg både mit studie og mit arbejde helhjertet - hvis ikke jeg brændte sådan for mit fag, så var jeg gået helt ned af den her livsstil.

Nå, det blev en længere smøre, men det jeg egentlig ville frem til er at for mig handler det mest af alt om vanen med at have gang i mange ting, men også både om perspektiv - bliver jeg gladest af at rende til fritidsaktiviteter eller af at slappe af? - og så om, at jeg lever og ånder mit fag og at jeg derfor ikke synes jeg mangler en masse aktiviteter ved siden af. Mange af mine venner er på studiet hvor vi selvsagt tilbringer meget tid sammen, og dem der ikke er fra mit studie ser jeg i weekender når det kan lade sig gøre. Jeg vil tusind gange hellere nørde igennem med en arbejdsopgave eller slappe af efter en hård dag en tirsdag aften end jeg vil til yoga, så derfor bliver det ikke problematisk for mig.

Forresten, så begyndte jeg for snart to måneder siden at tage vitamintilskud af b12, magnesium og d-vitamin fordi jeg lider af migræne og ikke syntes at jeg havde energi nok til min livsstil. Jeg kan virkelig mærke det - om det er placebo effekt eller reelt vitaminerne, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes virkelig jeg har fået mere energi siden, og som ekstra bonus vokser mit hår sig længere end nogensinde før.

[Sorenspige]

Jeg har ingen ambitioner om hverken motionscenter eller frivilligt arbejde, hvilket jeg heller ikke mener at have skrevet nogen steder.

Det var mere eksempler på, hvad andre mennesker bruger deres tid/energi på udover arbejde.

Jeg synes egentlig, at mit ambitionsniveau er ret lavt incl rengøring. Jeg er ikke kronisk syg og er generelt sund og rask.

Jeg kan simpelthen bare ikke finde ud af, hvor meget energi man/jeg kan forvente at have.

Jeg er nok ude ud med veninder 1-2 gange om måneden, så jeg kommer ud.

Mit arbejde fylder rigtig meget for tiden, og jeg har i en periode været lidt træt af det. Det dræner jo også. Især fordi jeg ikke ved, hvad jeg så skal lave.

[SonataA]

Jeg forsøger at gøre ting så lette for mig selv som muligt.
Vi har rengøringsdame, jeg er med i kreamors køkkens madklub, jeg handler på nettet og har også en vinduespudser.
Tit har jeg oplevelsen af, at det ikke er selve tjansen, men det psykiske 'pres' ved at skulle overskue og udføre opgaverne der dræner mig. Måske fordi mit arbejde er så psykisk drænende oveni.

Derudover sørger jeg for at gøre ting der gør mig glad, i det omfang jeg kan overskue. Jeg laver utroligt meget kreativt, hækler, strikker etc, men aldrig på bestilling da det så bliver en pligt.

[kidkomb]

Jeg har ingen ambitioner om hverken motionscenter eller frivilligt arbejde, hvilket jeg heller ikke mener at have skrevet nogen steder.

Det var mere eksempler på, hvad andre mennesker bruger deres tid/energi på udover arbejde.

Jeg synes egentlig, at mit ambitionsniveau er ret lavt incl rengøring. Jeg er ikke kronisk syg og er generelt sund og rask.

Jeg kan simpelthen bare ikke finde ud af, hvor meget energi man/jeg kan forvente at have.

Jeg er nok ude ud med veninder 1-2 gange om måneden, så jeg kommer ud.

Mit arbejde fylder rigtig meget for tiden, og jeg har i en periode været lidt træt af det. Det dræner jo også. Især fordi jeg ikke ved, hvad jeg så skal lave.

Jeg synes ikke du bør skele så meget til andres overskud og energiniveau. Medmindre det er så grelt, at du skal til lægen.
Der er ingen opskrift på, hvor meget overskud man skal have eller hvor mange ting man laver i sin fritid.
Hvis du generelt er sund og rask og får gjort de ting du har lyst til også, så er det sg* lige meget om rengøringen halter og du nyder at ligge på sofaen.

[Sophaya]

Jeg har ingen ambitioner om hverken motionscenter eller frivilligt arbejde, hvilket jeg heller ikke mener at have skrevet nogen steder.

Måske er jeg træt, men jeg forstår ikke det her - det er der vel heller ingen der forventer? Du spurgte jo til vores oplevelser, så vi fortæller udfra vores virkelighed.

Jeg kan godt forstå du ikke har det store overskud, men jeg tror ikke at den "normale mængde" ifht energi du søger svar på findes. Jeg tror det er virkelig individuelt og samtidig også påvirket af hvor meget aktivitet man er vant til