Overskud?

[Delfin]

Dengang jeg var ung, sprød og enlig mor med fuldtidsjob, var der ikke overskud til meget andet end de ting, der skulle gøres og derudover blev den smule overskud,der var, fortrinsvis brugt til aktiviteter sammen med barnet. En tur i skoven eller på museum mv. Når jeg var barnefri, hver anden weekend gik en del af den med praktiske ting, men af og til blev det plads til at gøre lidt for mig selv også. De weekender var guld værd.
Kunne I give hinanden en kalenderlagt fri-weekend en gang hver 2-3 uge, så I ved, hvornår der er mig-tid?
Nu hvor jeg er grå i toppen og barnet flyttet hjemmefra, har jeg stadig intet overskud ud over mit arbejde, men det skyldes nok for en stor del mine kroniske sygdomme.

[DetSorteCirkus]

Er dit spørgsmål i virkeligheden mere møntet på helbred end på livsstil?
I så fald vil jeg, selv med forbehold for forskellighed, mene, at man generelt bør have kræfter til andet end arbejde og basis-husholdning, hvis man er sund og rask og ikke har særlige byrder (fx. er alene med sine børn, har lang transporttid, er presset på arbejdet, er i konflikt med nogen, osv.). Det er ikke ment sådan, at du skal tage dig sammen, slet ikke; det er alene et skøn på, hvornår man evt. skal være opmærksom på faresignaler.
Medmindre det kun er, når du har ekstra meget at se til på dit arbejde, at du er nødt til at bruge langt det meste af din fritid på afslapning, synes jeg faktisk, at der er grobund for at se på, hvorfor det forholder sig sådan.

[Sorenspige]

Jeg har ingen ambitioner om hverken motionscenter eller frivilligt arbejde, hvilket jeg heller ikke mener at have skrevet nogen steder.

Måske er jeg træt, men jeg forstår ikke det her - det er der vel heller ingen der forventer? Du spurgte jo til vores oplevelser, så vi fortæller udfra vores virkelighed.

Jeg kan godt forstå du ikke har det store overskud, men jeg tror ikke at den "normale mængde" ifht energi du søger svar på findes. Jeg tror det er virkelig individuelt og samtidig også påvirket af hvor meget aktivitet man er vant til

Mit svar skyldes, at der var en, som skrev, at jeg kunne vente med frivilligt arbejde, til børnene var store, samt dyrke andet motion end motioncenter.

[Sorenspige]

Mit spørgsmål var nok ment som at få en ide om, om det er "normalt" at have det sådan, eller om det måske er noget, jeg skal gå til læge med (fx har en nævn vitaminmangel i et grønt kort).

Jeg gør mig også mange tanker om at arbejde mindre og måske i et andet erhverv, men hvis det er helbredsmæssigt, så flytter Nissen måske med.

Mit efterår har dog været anderledes end normalt pga operation, medicin og nu en ny situation.

Pludselig føltes det bare, som om jeg har haft det sådan i årevis, og som om tingene er ved at vokse mig over hovedet.

Jeg beklager, hvis det ikke giver så meget mening.

[DetSorteCirkus]

Det giver rigtig meget mening.
Man er sjældent klar over, hvad der evt. er galt, når man befinder sig midt i det.
Det er mere bare en fornemmelse, man har.

[Sorenspige]

Jeg har tænkt meget over jeres indlæg, og egentlig har jeg nok også villet høre, om andre har en fornemmelse af, at tiden stikker af.

Fx trænger vi til at få gjort rent, men da vi har skullet flere forskellige ting i weekenden, har tiden bare ikke været der til det.

Jeg overvejer, om vi i den kommende tid skal springe over, hvor gærdet er lavest og simpelthen betale os fra rengøring, indkøb og bestille "madkasser", så jeg ikke skal tænke på de ting.

Til gengæld har jeg brugt en par timer på at spise morgenmad med en veninde uden mand og barn, og det har været dejligt.

[StripesAddict]

Jeg har tænkt meget over jeres indlæg, og egentlig har jeg nok også villet høre, om andre har en fornemmelse af, at tiden stikker af.

Fx trænger vi til at få gjort rent, men da vi har skullet flere forskellige ting i weekenden, har tiden bare ikke været der til det.

Jeg overvejer, om vi i den kommende tid skal springe over, hvor gærdet er lavest og simpelthen betale os fra rengøring, indkøb og bestille "madkasser", så jeg ikke skal tænke på de ting.

Til gengæld har jeg brugt en par timer på at spise morgenmad med en veninde uden mand og barn, og det har været dejligt.

Ork. Hele tiden.

Jeg har travlt på arbejde og studie, og er derudover ikke særlig glad pt., så jeg oplever, at når jeg har fri kan jeg slet ikke overskue at lave noget der gør mig glad, fordi jeg er så drænet. Og fordi jeg er drænet pga. førnævnte kan jeg slet ikke overskue at skulle gøre rent, rydde op og andre praktiske ting. Og det dræner mig så også, fordi rod stresser mig.

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har noget gyldent svar. Jeg vil bare sige at jeg også har det sådan - i perioder. Og ind i mellem kan det hjælpe at springe over hvor gærdet er lavest med praktiske ting, og i stedet prioritere noget, der gør mig glad.

[avdotja]

...
Jeg kan sagtens finde på at udsætte skal-ting for at lave lyst-til-ting. Om opvasken bliver taget i dag eller i morgen, det betyder ikke det store, den løber ingen steder

Nej desværre - og det gælder tilsyneladende uanset hvor mange dage man giver den

[avdotja]

Jeg bor alene uden børn, har et normalt 40 timers job og kan sagtens genkende billedet med at døgnet har alt få timer i sig. Det skyldes til dels at jeg har brug for tid alene/hjemme for at lade op, men nok først og fremmest at jeg (som SonataA også nævnte) er slem til at lade de praktiske opgaver fylde alt for meget rent psykisk.

I perioder har jeg sat lørdag formiddag af til alle praktiske opgaver (rengøring, vask, indkøb, betale regninger m.m.), hvilket fungerede rigtig godt. Stødte jeg på noget i løbet af ugen, røg det på listen så jeg ikke behøvede at spekulere mere på det og lørdag kl 13, havde jeg så helt fri. Når jeg vidste at der ikke lå noget og ventede på at blive ordnet, var det også langt lettere for mig at komme ud og træne eller lave ting med vennerne. Så det må jeg hellere få gjort til den del af rutinen igen

[Evapeva]

Vi har heller ikke overskud til det store i hverdagen. Jeg går kun til noget strikkeaften hver anden mandag, mens min mand på en uge både arbejder over (1-2 x) og tager til crossfit (2 x). Derudover sidder han i en forældrebestyrelse, som han mødes med en gang om ugen. Også lige i prime time, dvs. indtil kl. 19.15.

Jeg kan godt blive lidt irriteret på ham, fordi vi har to børn på 1 og 3 år, som jeg så ofte står alene med indtil måske kl. 19. Men det er osse svært at sige "hey, styr dig lige og drop det dér crossfit, for hælved".

[hotlips]

Absolut intet.
Jeg ligger i min seng imens min dreng er i børneehave og resten af tiden er jeg nogenlunde så underskudsramt mor som alle andre,det sker jeg har ok dage men alt i alt er jeg noget under hvad de fleste forventer at have af krudt til socialt liv og interesser.
Vi går jævnligt på museum eller andre steder jeg mener min dreng kan have noget ud af eller som han gerne vil se nærmere på.

Jeg tror jeg har set mine venner 4 gange siden jeg blev mor og jeg har ikke været længere væk uden ham end den lokale Netto alene,han bliver 5 i næste uge.

Det er fint nok,jeg vidste hvad jeg gik ind til men hvis det havde været på vilkår som andre fra start havde jeg nok syntes det var surt.