Small talk/falde i snak og samtale

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3780

Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Æble » 9. feb 2018, 07:23

Er i gode til at falde i snak? Til at small talk? Til at snakke om lidt tungere emner?

Jeg er virkelig dårlig til det. Selv med veninder og gode kolleger ved jeg ikke altid hvad jeg skal sige for at holde en samtale kørende. Hvis vi snakker arbejde eller sådan noget så er jeg i mit es, men mere personlige emner er jeg kejtet og stille. Elsker lange dybe samtaler, men det sker kun hvis jeg får hjælp af min modpart. Jeg magter ikke selv at styre en samtale i den retning.

Hvordan bliver man bedre til at smalltalker? Og hvordan bliver man bedre til at løfte small talk til lidt dybere emner?

Er i gode til smalltalk og samtale?
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3780

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Æble » 9. feb 2018, 07:25

Kom også i tanke om at jeg er vildt dårlig til at holde øjenkontakt når jeg taler. Fik det som feedback for nogle år siden på er kursus og blev der opmærksom på det. Har øvet mig siden, men det er svært. Det er meget intimt for mig åbenbart at kigge folk i øjnene når jeg taler :rulle:
1
bluetof1
Indlæg: 992
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 570
Likede indlæg: 3765

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf bluetof1 » 9. feb 2018, 08:47

Jeg sucker til at tale med andre mennesker :lol:
Det er lige meget hvad emnet er. Jeg kan ikke. Enten taler jeg alt for meget eller alt for lidt. Jeg ender som regel med at sidde i mit eget hjørne og undgå enhver interaktion fordi jeg hellere vil være hende den sære og sure umulius, der aldrig deltager end jeg vil være hende, der altid skal henlede al opmærksomhed på sig selv og som altid larmer og fylder alt for meget. Det første efterlader mig ikke med den følelse af... skam er for stærkt et ord, men noget i den stil, som det sidste gør.
Der er ikke rigtig nogen mellemvej for mig. Jeg er enten for meget eller for lidt. Så jeg undgår helst at tale med andre med mindre det er i et meget begrænset tidsrum, så jeg ikke kan nå at dumme mig utilgiveligt eller det er nogen, jeg kender og som er okay med at jeg sommetider overtager samtalen og sommetider stort set ikke deltager.
1
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2361
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 225
Likede indlæg: 2628

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf girl_beat » 9. feb 2018, 08:59

Jeg elsker at small talke og prøver at inddrage folk omkring mig ved at stille spørgsmål. Det kan være helt overfladisk at spørge til deres weekend/tøj/arbejde/hobby whatever, og så fornemmer man ret hurtigt, hvem der har lyst til at snakke, og hvem der hellere vil svare med enstavelsesord og sive væk fra samtalen. Generelt kunne vi virkelig godt lære lidt af amerikanerne og deres åbenhed.

Jeg synes i bund og grund også, at det er super interessant at lære noget om andre mennesker, så min nysgerrighed er medfødt og ikke noget påtaget, jeg tænker videre over :)
4
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 13397
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 1808
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 17925

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Daine » 9. feb 2018, 09:01

bluetof1 skrev:Jeg sucker til at tale med andre mennesker :lol:
Det er lige meget hvad emnet er. Jeg kan ikke. Enten taler jeg alt for meget eller alt for lidt. Jeg ender som regel med at sidde i mit eget hjørne og undgå enhver interaktion fordi jeg hellere vil være hende den sære og sure umulius, der aldrig deltager end jeg vil være hende, der altid skal henlede al opmærksomhed på sig selv og som altid larmer og fylder alt for meget. Det første efterlader mig ikke med den følelse af... skam er for stærkt et ord, men noget i den stil, som det sidste gør.
Der er ikke rigtig nogen mellemvej for mig. Jeg er enten for meget eller for lidt. Så jeg undgår helst at tale med andre med mindre det er i et meget begrænset tidsrum, så jeg ikke kan nå at dumme mig utilgiveligt eller det er nogen, jeg kender og som er okay med at jeg sommetider overtager samtalen og sommetider stort set ikke deltager.

Øhm, du skulle vel aldrig være mig vel? :genert:

Jeg kunne have skrevet præcist det samme :D Og som Æble, er jeg også dårlig til at holde øjenkontakten. Jeg prøver, når jeg er ude, at komme ud af min comfortzone, men ikke for meget, for så er jeg over det hele (præcis som du, bluetof1). Men jeg har som oftest brug for en ‘referenceramme’ når jeg er sammen med folk, noget der binder os sammen og som kan være udgangspunkt for en samtale.
Job/branchesnak er nemt, bøger er som oftest okay, men kan være tricky (Hun: Jeg har lige læst en bog af Marcel Proust, den var fantastisk! Mig: Oookay ... jeg har lige læst Harry Potter. Igen. :genert: ). Alt derudover er bare svært og kræver en god samtalepartner :lol: Jeg kan godt åbne op og snakke, hvis modparten er god til det ... men sidder jeg sammen med en der er lige så genert som jeg, bliver det en lang aften :blush:
2
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland
bluetof1
Indlæg: 992
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 570
Likede indlæg: 3765

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf bluetof1 » 9. feb 2018, 09:05

Daine skrev:
bluetof1 skrev:Jeg sucker til at tale med andre mennesker :lol:
Det er lige meget hvad emnet er. Jeg kan ikke. Enten taler jeg alt for meget eller alt for lidt. Jeg ender som regel med at sidde i mit eget hjørne og undgå enhver interaktion fordi jeg hellere vil være hende den sære og sure umulius, der aldrig deltager end jeg vil være hende, der altid skal henlede al opmærksomhed på sig selv og som altid larmer og fylder alt for meget. Det første efterlader mig ikke med den følelse af... skam er for stærkt et ord, men noget i den stil, som det sidste gør.
Der er ikke rigtig nogen mellemvej for mig. Jeg er enten for meget eller for lidt. Så jeg undgår helst at tale med andre med mindre det er i et meget begrænset tidsrum, så jeg ikke kan nå at dumme mig utilgiveligt eller det er nogen, jeg kender og som er okay med at jeg sommetider overtager samtalen og sommetider stort set ikke deltager.

Øhm, du skulle vel aldrig være mig vel? :genert:

Jeg kunne have skrevet præcist det samme :D Og som Æble, er jeg også dårlig til at holde øjenkontakten. Jeg prøver, når jeg er ude, at komme ud af min comfortzone, men ikke for meget, for så er jeg over det hele (præcis som du, bluetof1). Men jeg har som oftest brug for en ‘referenceramme’ når jeg er sammen med folk, noget der binder os sammen og som kan være udgangspunkt for en samtale.
Job/branchesnak er nemt, bøger er som oftest okay, men kan være tricky (Hun: Jeg har lige læst en bog af Marcel Proust, den var fantastisk! Mig: Oookay ... jeg har lige læst Harry Potter. Igen. :genert: ). Alt derudover er bare svært og kræver en god samtalepartner :lol: Jeg kan godt åbne op og snakke, hvis modparten er god til det ... men sidder jeg sammen med en der er lige så genert som jeg, bliver det en lang aften :blush:


For mig er det lige meget hvem jeg taler med. Jeg er enten for lidt eller for meget og af de to muligheder er jeg helt klart på 'less is more'-holdet.
Der er vist en instruktionsbog jeg ikke fik læst ordentligt, tror jeg :D
1
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 13397
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 1808
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 17925

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Daine » 9. feb 2018, 09:14

bluetof1 skrev:
Daine skrev:
bluetof1 skrev:Jeg sucker til at tale med andre mennesker :lol:
Det er lige meget hvad emnet er. Jeg kan ikke. Enten taler jeg alt for meget eller alt for lidt. Jeg ender som regel med at sidde i mit eget hjørne og undgå enhver interaktion fordi jeg hellere vil være hende den sære og sure umulius, der aldrig deltager end jeg vil være hende, der altid skal henlede al opmærksomhed på sig selv og som altid larmer og fylder alt for meget. Det første efterlader mig ikke med den følelse af... skam er for stærkt et ord, men noget i den stil, som det sidste gør.
Der er ikke rigtig nogen mellemvej for mig. Jeg er enten for meget eller for lidt. Så jeg undgår helst at tale med andre med mindre det er i et meget begrænset tidsrum, så jeg ikke kan nå at dumme mig utilgiveligt eller det er nogen, jeg kender og som er okay med at jeg sommetider overtager samtalen og sommetider stort set ikke deltager.

Øhm, du skulle vel aldrig være mig vel? :genert:

Jeg kunne have skrevet præcist det samme :D Og som Æble, er jeg også dårlig til at holde øjenkontakten. Jeg prøver, når jeg er ude, at komme ud af min comfortzone, men ikke for meget, for så er jeg over det hele (præcis som du, bluetof1). Men jeg har som oftest brug for en ‘referenceramme’ når jeg er sammen med folk, noget der binder os sammen og som kan være udgangspunkt for en samtale.
Job/branchesnak er nemt, bøger er som oftest okay, men kan være tricky (Hun: Jeg har lige læst en bog af Marcel Proust, den var fantastisk! Mig: Oookay ... jeg har lige læst Harry Potter. Igen. :genert: ). Alt derudover er bare svært og kræver en god samtalepartner :lol: Jeg kan godt åbne op og snakke, hvis modparten er god til det ... men sidder jeg sammen med en der er lige så genert som jeg, bliver det en lang aften :blush:


For mig er det lige meget hvem jeg taler med. Jeg er enten for lidt eller for meget og af de to muligheder er jeg helt klart på 'less is more'-holdet.
Der er vist en instruktionsbog jeg ikke fik læst ordentligt, tror jeg :D

Min instruktionsbog var på angoraamerikansk, der var google ikke særlig behjælpelig :rulle: Så jeg øver mig på egen hånd og hu hej hvor der går godt ... eller noget :D
0
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland
cola
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 16. aug 2015, 11:25
Kort karma: 50
Likede indlæg: 1033

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf cola » 9. feb 2018, 09:24

Jeg elsker at snakke og det ved dem der kender mig irl. Jeg kan snakke om alt og intet og en samtale der bare skulle have været et "jeg kommer kl 16" kan sagtens tage længere tid, for så kommer vi ind på andre emner også. Til gengæld er jeg også god til at stoppe en samtale, når jeg føler at nu er alt snakket igennem, så plejer jeg at sige "nu fik jeg sagt det... har du noget som vi ikke fik ordnet? ok farvel" Det gælder både pr tlf og irl snak.
Jeg kan sagtens starte en samtale omkring tunge emner, for så at spørge ind til hvorfor, hvordan osv, så jeg til sidst mener at forstå selve emnet. Hvilket jeg også tit prøver herinde, det er dog lidt mere besværligt på skrift, da folk hurtigt føler sig forfulgt og alt jeg vil er at vide mere, så jeg forstår hvad de mener, for både irl og på skrift er jeg "MEGET" langsom til at fatte noget som helst, så skal gerne have det ind flere gange før den der skide pære tænder, jeg tror det er et lysstofrør med defekt blinker, der er min opfattelses evne, jeg skal nok få den til sidst, derfor kan jeg snakke meget.

Endnu er der ingen der har brokket sig hverken over jeg snakker meget eller at jeg lige skal have forklaret det et par gange for at forstå hvad der menes. Kan fx nævne reklamen med manden der sidder bag rattet og konen sidder og fortæller at manden sidder i sin egen boble... jeg forstår stadig ikke den reklame, selvom jeg nu har fået den forklaret 3 gange. (kør bil når du køre bil reklamen)
0
Ficus
Indlæg: 2102
Tilmeldt: 17. jul 2016, 06:49
Kort karma: 185
Likede indlæg: 2769

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Ficus » 9. feb 2018, 09:39

Jeg er bare akavet. Jeg er pissedårlig til small talk, virkelig dårlig. Og hvis jeg prøver, så bliver det som regel mere akavet, end hvis jeg ikke gjorde.

Første møder er bare ikke behagelige for mig og jeg kommer oftest til at sige noget der lyder “hårdere” end det er ment, fordi jeg bruger sarkasme eller an Fx i efteråret hvor vi havde været møgsyge herhjemme, men baby bare var helt frisk, så fik jeg til babyrytmik sagt noget ala “Når man selv er syg, så ønsker man lidt frisk baby langt væk”, så var der pludselig 4 meget forargede damer der kiggede på mig. Men altså, har sgu da aldrig sådan rigtig ønsket at min baby ikke fandtes :stoned: for mig er det en selvfølge, men lidt akavet, når det åbenbart ikke er det for alle. I stedet for at det bliver pinligt akavet, så foretrækker jeg ikke at sige noget eller meget lidt.

Med mine tætteste veninder kan jeg godt have dybe samtaler, men vil hellere bare lytte. Til gengæld er jeg meget engageret, gestikulerer og bander gerne med. Og jeg holder altid med mine veninder, selvom jeg reflekterer over det de fortæller. En gang i mellem så tænker jeg dog så meget, at folk kan få fornemmelsen af at jeg ikke lytter, men det gør jeg. Er ret god til at leve mere inde i mit hovede, hvis det giver nogen mening, så vender det de fortæller mig samtidig.

Med kollegaer kan jeg sagtens snakke om løst og fast hele dage. Men med dem jeg ikke kender så godt... der prøver jeg nok bare ikke at være i sådan tale-nærhed af dem det meste af dagen :genert: de synes nok jeg er underlig, fordi dem jeg jo så snakker meget med, ved alt muligt og når man så bliver nævnt i en samtale med de andre, så kan de slet ikke forstå man er den samme person. Det har jeg i hvert fald hørt en gang eller 2.
Det samme i min familie, har 2 tanter, hvor den ene er en jeg snakker/sms’er jævnligt med, hun er cool og den anden ser jeg hver/hveranden jul til en julefrokost og kan ikke udstå hende. Det er bare så pisse akavet, for jeg prøver alt hvad jeg kan at sidde så langt fra nr 2 jeg overhovedet kan og når hun snakker til mig, så ved jeg aldrig hvad jeg skal svare og det ender med at blive noget mærkeligt. Når jeg så snakker med de andre, så er det med mine fagter, historier og masser af grin. Kan bare mærke hendes borende blik fra den anden ende af bordet.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 10467
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1163
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 18683

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf LadyFox » 9. feb 2018, 09:44

Det afhænger af mit humør og situationen.
Jeg er lige begyndt på uddannelse og der synes jeg at det har været lidt svært, men det er fordi der er så mange fremmede mennesker på engang der skal smalltalkes til - og det bliver uoverskueligt for mig at huske hvad omkring 60 mennesker fortæller mig.

Men normalt synes jeg at jeg er okay, hverken sindssygt god eller sindssygt dårlig. Jeg har lidt den tilgang at jeg har et eller andet tilfælles med alle mennesker.
Jeg kan også godt få følelsen af at jeg er for meget, men rationelt så tror jeg mest det er mig der bemærker det.
Men jeg elsker for det meste at snakke med folk, både dem jeg kender og fremmede.
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Marott
Indlæg: 974
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 181
Likede indlæg: 1126

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Marott » 9. feb 2018, 09:45

Når jeg er på job, så kører small talk helt naturligt. Privat er jeg noget mere akavet, fordi jeg egentlig er ret genert.
0
Selma156
Indlæg: 420
Tilmeldt: 27. maj 2016, 16:41
Kort karma: 76
Likede indlæg: 963

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Selma156 » 9. feb 2018, 09:46

Jeg er egentlig okay god til at smalltalke/inkludere de mere generte i samtalen. Selv om jeg selv er lidt til den introverte side. Jeg kan sagtens holde øjenkontakt og taler klart og tydeligt, og jeg er rimelig god til at aflæse andre personer - også dem, der ikke rigtig vil tale.

En anden ting er, at jeg ikke er særlig vild med small-talk, det keder mig hurtigt. Men det er nødvendigt, når man møder nye mennesker og skal have en samtale i gang. Jeg er nok lidt arbejdsskadet (journalist), men jeg kan bedre lide at spørge ind til folk end at give noget af mig selv. Jeg er ret privat og lukket i starten.

Jeg ved ikke. Jeg synes det kan være svært, det er ikke bare fordi jeg kan holde en samtale kørende flere timer med en, jeg lige har mødt. Men jeg har så heller ikke noget imod lidt stilhed. Så har jeg også rejst meget alene, og det er en god øvelse i at falde i snak med hvem som helst.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 10467
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1163
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 18683

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf LadyFox » 9. feb 2018, 09:53

Noget af det jeg til gengæld synes er svært ved at small talke med fremmede er at jeg ikke rigtig har noget jeg synes er privat, og jeg derfor mangler lidt et naturligt filter, for jeg ved jo godt at fremmede mennesker måske ikke gider at høre om sex, sygdomme, hård barndom eller hvad det nu kunne være. Så nogengange kan det godt kræve lidt lige at skulle være bevidst om hvad jeg deler med fremmede mennesker, og det sker da også at jeg får sagt et eller andet min samtalepartner tænker er helt off.
2
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3780

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Æble » 9. feb 2018, 09:54

Jeg vil så gerne være nysgerrig og spørge ind, men i situationen kan jeg aldrig finde på noget. Og så ender jeg med at sidde og gruble over hvad jeg skal spørge om. Ender altid med at spørge hvordan det går på arbejdet eller sådan noget. I virkeligheden vil jeg gerne vide hvad folks største hemmelige drøm er, hvad de hader og elsker ved deres krop, hvad den mest interessante tanke de har haft den seneste uge er, hvad de har skændtes med deres mand om, hvor tit de har sex osv osv men jeg kan aldrig få drejet en samtale hen på de emner for jeg formår ikke engang at smalltalke.
3
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 9813
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 739
Likede indlæg: 13971

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Juki » 9. feb 2018, 10:15

Det er meget forskelligt. Generelt er jeg dårlig til det, men det bliver ikke bedre af at det er påtvunget, kunstigt og opstillet. Hvis der ikke er kemi, vi ikke har noget til fælles eller jeg ikke er i humør så gavner det heller ikke noget.

Hvis det er frivilligt og i en uforpligtende/afslappende situation går det bedre.

Der er ikke noget værre end at blive påduttet at underholde et fremmed menneske, fx en ven der lige synes man skal lære en vens ven at kende fordi man kunne blive et godt par.
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:

Tilbage til "Livets forhold"