Partråden

[TinaW]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Heldigvis synes jeg at der går længere og længere i mellem at de ting, der nu måtte være, kommer til udtryk i en diskussion.
Vi skændes ikke, for min mand er umulig at skændes med. Så man føler sig lidt dum, når man er helt oppe i det røde felt og han så bare forbliver rolig
Men vi har da også haft perioder, hvor det har fyldt meget og hvor det har virket rimeligt svært at komme ud af spiralen. Ofte så har det hele løst sig i løbet af hans udeperioder, hvor savnet har oversteget irritationen.

[TakeAChanceOnMe]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Jeg kender det godt. Vi har 1-2 problemer som bliver ved med at være der, men ikke er store nok til at det ikke er værd at blive sammen. Oftest er det hans computer der er involveret

Jeg sendte ham en besked og fortalte at min praktikansvarlige gerne vil beholde mig resten af sæsonen - hvilket ville betyde at jeg har 6 måneders erfaring fra professionel fodbold når jeg afslutter min bachelor. Fik en besked tilbage om jeg ikke lige kunne hente hans pakke hos naboen ...

[Hunkat]

Jeg er inde i en periode hvor jeg synes det er mega svært at være kærester

Jeg føler mig seriøst som damaged goods og ikke bare på den der "alle har noget med i rygsækken" måde. Det hele sejler. Kroppen, hovedet, det hele er sgu lidt noget lort. En god partner er godt nok også et ubarmhjertigt spejl at spejle sig i når det ikke går skide godt indeni en selv.
Og det er svært at være rigtig langt nede for jeg har nogle rigtig uheldige reaktioner på pressede situationer. Jeg har brug for virkelig meget omsorg og der levner slet ikke plads i mit hoved til at han bliver ked af det, jeg bliver frustreret over (igen!) at skulle tage ansvaret for det fælles ved at trøste ham når jeg i virkeligheden var den (i min egen optik) der havde brug for trøst og omsorg.

Og det er en langstrakt proces at få noget hjælp. Jeg håber seriøst på noget medicinering snart, noget som kan tage toppen af angsten forhåbentlig. Og så er det lige alt det andet.... noget af det kan måske slet ikke fikses... jeg skal igang med en ny behandling som efter lægens udsagn er "ikke særlig sjov men har ca. 50% succesrate". Og det er ret gode odds i min situation. Ej men jeg prøver ikke at tænke på det, jeg kan simpelthen næsten ikke overskue sådan en omgang med smerte og ynk og ingen til at tage sig af mig.

[Patience]

Min kæreste og jeg har ingen tilbagevendende skænderier - eller skænderier ikke det hele taget faktisk.
Vi har kun haft en stor udfordring i de 9 år vi har kendt hinanden - den var til gengæld alvorlig og kunne have betydet slutningen på vores forhold inden det næsten var begyndt.
Min kæreste er af natur polyamourøs og polygam. Jeg er af natur monogam. Det er jo selvfølgelig ikke så nemt foreneligt og det gav virkelig nogle kriser i starten og mange tunge og dybe snakke. Men fordi vores kærlighed er meget stærk og fordi vi altid har villet hinanden det bedste så er vi nået frem til nogle rammer for vores forhold som vi begge kan trives med.
Det har krævet at vi begge har gået på kompromis og jeg er slet ikke i tvivl om at rigtig mange ville have rådet os til at gå hvert til sit, hvis vi havde bedt om råd der i starten.
Men vi har fået det til at virke.
Jeg ville ikke kunne leve i et forhold med mange skænderier - jeg hader hader hader det. Jeg er vokset óp med forældre der elskede hinanden højt men som skændes altid. Jeg hadede det da jeg var barn. Og jeg besluttede dengang at jeg aldrig skulle være i sådan et forhold.

[Æble]

Vores tilbagevendende skænderier er fordi min mand bliver hurtigt gal og ind imellem synes jeg han hidser sig op og skaber sig unødigt. Han bliver altid god igen hurtigt, men hvis jeg også er blevet gal så er jeg gal i længere tid. Så det handler sjældent om det som vi var uenige om, men ofte om formen.

Vi er faktisk ret dårlige til at kommunikere sammen. Han reagerer på sine følelser og skifter hurtigt humør, jeg er reflekterende og kølig, men også stædig/stejl når jeg bliver gal. Det er utroligt vi stadig er sammen

[Lurende Peber]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

I gennemsnit nok et par gange om ugen. Hvilket jeg synes er for meget, og hun ikke regner for noget. Så det er vi heller ikke enige om

[Neenah]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Dem har vi nærmest aldrig. Altså, virkelig sjældent. Vi har været sammen i 2,5 år, og har haft et par enkelte diskussioner, og de har som regel handlet om manglende kommunikation om at være blevet irriteret eller ked af det over den måde, den anden har reageret. Men det har været forsvindende få gange. Vi har aldrig skændtes.

Jeg tror vores største styrke er at vi er gode til at vende det blinde øje til. Vi er begge to nogle rodehoveder, men med forskellige ting, så vi ignorerer hinandens rod eller rydder det bare op uden at påtale det. Det hjælper rigtig meget. Hvis jeg var gift med en mand, som var meget pertentlig, eller som hele tiden påtalte mit roderi, så ville vi helt klart have en tilbagevendende diskussion om det, for jeg bliver aldrig god til at huske at rydde op.

[FruKuk]

Vi er for dovne til at diskutere 2 gange i vores knap 15 årige samliv har vi talt vredt til hinanden. Den ene gang fik han sagt, at jeg sgu mindede om min mor , og den anden gang kom jeg til at indikere, at jeg var enig med KL (min mand er lærer ). Hvis vi er trætte af hinanden går vi en tur ud og giver hønsene mad eller foreslår, at vi drikker en øl. Der er nemlig ikke noget i et ægteskab, der bliver ringere af lige at drikke en øl.

[Ladysparrow]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Dem har vi nærmest aldrig. Altså, virkelig sjældent. Vi har været sammen i 2,5 år, og har haft et par enkelte diskussioner, og de har som regel handlet om manglende kommunikation om at være blevet irriteret eller ked af det over den måde, den anden har reageret. Men det har været forsvindende få gange. Vi har aldrig skændtes.

Jeg tror vores største styrke er at vi er gode til at vende det blinde øje til. Vi er begge to nogle rodehoveder, men med forskellige ting, så vi ignorerer hinandens rod eller rydder det bare op uden at påtale det. Det hjælper rigtig meget. Hvis jeg var gift med en mand, som var meget pertentlig, eller som hele tiden påtalte mit roderi, så ville vi helt klart have en tilbagevendende diskussion om det, for jeg bliver aldrig god til at huske at rydde op.

X2 det her ville jeg have skrevet. Min kæreste og jeg har været sammen siden juni 2016 og boet sammen i lidt over et år. Jeg nyder at vi giver hinanden plads og ikke lader os irritere over hvad der for mig er bagateller. Med min ex var det noget helt andet, der var altid noget galt og små diskussioner jævnligt. Det er jeg glad for at have sluppet for nu.

[Stitch]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Vi har samme problem som jer. Der er 1-2 ting, der er tilbagevendende. Det er så trættende. Det er desværre ikke småting som rod eller dårlige vaner, men noget lidt større. Vi har dog endelig fået snakket rigtig godt om det i denne uge og nået frem til en løsning, vi begge kan lide og leve med.

Er det mon muligt hos jer?

[Stitch]

Altså småting (som for mig er vasketøj, madlavning, opvask, indkøb, rod etc) dem lader vi fare. Det er for os ikke værd at hidse sig op over. Vi har hver vores vaner og uvaner, så der er fin balance . Det går nok.

[lillebjoern]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Det kender jeg godt. I starten af vores forhold var alt som på en lyserød sky, men hurtigt nåede vi faktisk de der smådiskussioner, fordi vi grundlæggende har en ret forskellig tilgang til livet og jeg lige kom fra et andet fast forhold, hvor vi havde boet sammen. Så jeg var vant til nogle andre samlivsstrukturer end ham, og det skabte nogle problemer dengang. Dog vil jeg i dag mene at vi diskuterer ca. 10% i forhold til dengang, fordi vi hele tiden bliver bedre til bare at sige, hvad vi føler, og hvorfor vi føler det, i stedet for at blive irriterede eller vrede på hinanden. Det er han rigtig god til, og det er dér, jeg skal forsøge at udvikle mig lidt mere. Vi har også flere gange sagt "Så står vi her igen...", netop fordi det er den samme problematik, det ofte drejer sig om. Men det bliver altså bedre. Det har min kæreste fået overbevist mig om. Han vil snakke alt ihjel, og det var jeg skidetræt af i starten, men jeg kan godt se, hvordan det i dag har hjulpet os til at blive bedre til bare at "nå ind til kernen" meget hurtigere.

[TinaW]

Min mand kommer hjem i eftermiddag, efter 4 uger ude. Det glæder jeg mig til
Også fordi jeg så slipper for, at lufte hunde 3 gange om dagen de næste knap 4 uger

[bluetof1]

Vi har ikke nogen af de der irriterende diskussioner, men det er temmelig sikkert fordi vi ikke bor sammen. Jeg er ret sikker på at han har et par vaner, der ville gå mig på i vildskab hvis det var hver dag. F.eks. når han vasker op. Han tørrer ikke af og sætter på plads. Det står bare indtil det er tørt og så kommer det på plads dagen efter og så hans vane med at overfylde skraldespanden. Som det er nu så passerer det bare fordi det ikke er hverdag.
Jeg har helt sikkert også ting, der ville pisse ham af.
En tilbagevendende ting, der virkelig plager mig, er dog hans vane med ikke at respektere sine egne grænser for fysisk formåen. Det er irriterende og bekymrende og bare træls. Det taler vi en del om, men indtil videre er det bare noget vi taler om for han hører mig når jeg lufter mine bekymringer så det har ikke været nødvendigt at tale med store bogstaver endnu.

[girl_beat]

De dér issues, som de fleste par har, og som ofte kan være tilbagevendende diskussioner/situationer/udfordringer - hvor ofte oplever I det hos jer?

Jeg synes, vi er inde i en dårlig periode, hvor vi diskuterer det samme emne (eller varianter heraf) temmelig ofte Det er møgirriterende og drænende, og jeg får nogle gange tanken, om vi nogensinde slipper ud af den spiral. Det bliver selvfølgelig bedre som tiden går, og som man bliver bedre til at tale ind til kernen af tingene, men hold k*** hvor er jeg alligevel træt af det. Er jeg den eneste, som trækkes med den følelse fra tid til anden?

Vi har samme problem som jer. Der er 1-2 ting, der er tilbagevendende. Det er så trættende. Det er desværre ikke småting som rod eller dårlige vaner, men noget lidt større. Vi har dog endelig fået snakket rigtig godt om det i denne uge og nået frem til en løsning, vi begge kan lide og leve med.

Er det mon muligt hos jer?

Det er lidt det samme her, altså ikke praktiske småting, men adfærdsmønstre som trigger en reaktion og gør det til en diskussion om værdier, opførsel osv. Vi er blevet meget bedre til at snakke om tingene, men fordi det handler om adfærd i situationer, der opstår fra tid til anden, er det svært at afslutte med en bestemt løsning