billiebean skrev:Godt beskrevet, Scrooge! Eller jeg kan i hvert fald identificere mig 100% med det, du beskriver, fra tidligere stillinger. Og ja, i sidste ende er det et valg, man skal træffe - duer man til den type stilling eller ej?
For mig gav nogle ting mere mening, da jeg så, hvilken personprofil jeg havde kontra en god del af mine kolleger. Ikke at test på den måde er lig den evige sandhed, men de kan godt give et prej om i hvilken del af spekret, man ligger, og dermed hvilken type stilling og arbejdsmiljø, man trives i.
Jeg kan genkende meget af det beskrevne fra mit eget arbejde. Jeg er ansat i en virksomhed som er vokset til det tredobbelte i løbet af de 2 sidste år (og som vandt en Gazellepris - det skal man ikke nødvendigvis forstå som et bevis for soliditet), og hvis selvforståelse halter bagefter udviklingen, så at sige. Det er en entreprenørvirksomhed præget af entreprenante mennesker, der er vant til at kunne få ideer og give sig i kast med dem uden at planlægge yderligere eller overveje, hvordan det kommer til at påvirke resten af organisationen, og som ikke fungerer godt med strukturer, procedurer og styrede processer, - alt, hvad der kan føles (eller er) bureaukratisk. Den selvforståelse og mentalitet har gode vilkår i mindre virksomheder hvor man arbejder tæt, også fysisk, og kan handle hurtigt, men får det sværere i større organisationer med større afstand og et større behov for planlægning og ressourcestyring. Ind kommer jeg, med en anden baggrund end de fleste, og med erfaringer fra virksomheder, som er knækket sammen under deres egen vækst, fordi skelettet ikke fulgte med. Jeg kan se behovet for struktur og styring og jeg kan se konflikten, der opstår, når de her iværksættertyper pludselig skal leve med at beslutninger fx skal igennem flere lag, eller når de skal stå i kø for at få assistance fra en bestemt medarbejdergruppe. Man har ambitioner om at styrke skelettet, men forstår ikke hvad det kræver - og at det blandt andet kræver afgivelse af kontrol til andre, som kan tage styringen på de dele af organiseringen, som kræver planlægning og processtyring. Sjovt nok ønsker de at topstyre, samtidig med, at de hader rigiditet, og ville få meget mere ud af at afgive styring nedad. De kan gå på vandet, tror de, men det er kun fordi de ikke er tunet ind på konsekvenserne det har for virksomheden.
Jeg befinder mig i mit eget beskrevne stormvejr og har heldigvis en chef, som er bevidst om at ønsket om vækst skaber behov for anderledes organisering og stiller andre krav til ledelse, men som stadig bliver enormt frustreret og irriteret over at skulle bruge tid på administration, og som slår sig i tøjret over at skulle sætte farten ned. Jeg oplever det samme som Wonder beskriver, mere eller mindre hver dag: "Scrooge, gør det her!" dagen efter: "Scrooge, prioritér det her!" og det er sindssygt vigtigt, at jeg klart kommunikerer til ham hvad det betyder at andre opgaver skubbes i baggrunden. Samtidig har jeg ikke helt en position endnu, hvor mine ord har vægt, så når jeg insisterer på at man skal holde fast i beslutninger der er truffet
fordi de styrker skelettet, også selvom det er irriterende, så møder jeg en vis skepsis. Jeg har forstand på at arbejde med kultur i virksomheder og at skabe ændringer med solid forankring i medarbejderne, men jeg har slet ikke en position, hvor jeg kan få lov til det.
Det er frustrerende for mig, og jeg er bevidst om, at jeg sagtens kan fejle på den måde, at det ikke bliver mig, der ender med at være den drivende kraft bag de organisatoriske og strukturelle ændringer. Men jeg forstår samtidig at vilkårene for det er svære og at virksomheden muligvis skal opleve et knæk før direktørerne tager det alvorligt, og derfor kan jeg ikke tage det som en personlig fiasko. Jeg er ikke ene om at bestemme, om mit virke skal ende som en succes eller blot en spændende erfaring på vej mod noget andet. Flere meget dygtige folk er allerede skredet på den konto (og det tager direktørerne - selvfølgelig, og meget typisk- ikke til efterretning
).
Så jeg kender det og erkender, at jeg selv bevæger mig på en knivsæg - at det kræver koncentration og fokus og evnen til at sige pyt, til at sige fra, modet til at minde min chef om hvad en beslutning betyder og tvinge ham til at tage stilling til, at han skal tage stilling, hvis jeg skal "overleve" og være med til at bære virksomheden frem mod et sted, hvor den kan bære sin egen vægt.