GnueN skrev:Kære Du,
Jeg tror at jeg ved, hvordan du har det. Fordi selv om jeg render rundt her og leger, at alting bare kører derudaf og der er helt styr på det hele, så slæber jeg mig selv hjem kl. lort hver aften til en kold og tom lejlighed, mens jeg lader som om, at der rent faktisk er andet i mit liv end borgerkrige, kidnapninger og flere munde at mætte end det er menneskeligt muligt at gøre noget som helst ved - og da slet ikke i en verden, som synes helt og aldeles opsat på at skrue sig selv direkte ned i helvede.
Men hør engang... This too shall pass! Det var i hvert fald, hvad bamsen bad mig sige til dig, da jeg besøgte ham tidligere i dag. For du er god og vis, og stærk... og hvis han virkelig ER en idiot ham dér - og det tror jeg altså ikke han er (højst bare meget bekymret og rædselsslagen for de samme ting som dig) - men HVIS han er, så brænd dét lort af! Brænd det ned til grunden, og byg noget stærkere og bedre op. Noget som er dit og som ingen kan tage fra dig. For verden som den er i dag, er jeg ked af at måtte fortælle dig, kræver stærke vægge for at holde både kulden og alle ulvene for døren.
Du har gjort det før, og du kan gøre det igen - og igen og igen, om nødvendigt. Så prøv nu at fikse det, du allerede har - med ønsket om et langt og lykkeligt liv med ham, men med visheden om, at det ene ikke nødvendigvis afhænger af det andet. Du skal hverken være vred eller bange. Du skal nok hitte ud af'ed! Det siger bamsen selv!
Kære Gnu,
jeg er så glad for dine ord. Jeg besøger også Bamsen når jeg er i KBH, men det er tit sådan noget i forbifarten, hvor jeg stikker forbi og siger hej. Når jeg passer hans bror, sker det at jeg ligger på grænsen mellem vågen og sovende tilstand, og tillader mig selv at halvdrømme at det er Bammis og ikke hundebroren, som ligger i min seng. Det giver mig en smule trøst, selvom jeg jo godt ved, det ikke er sådan. Og heldigvis bliver jeg ikke ked af det senere.
Jeg savner Bamsen, han gjorde mig så stærk, for jeg vidste at jeg aldrig rigtig var alene eller kunne blive alene, jeg havde jo ham. Det gjorde det så nemt at skodde ham eks'en (ikke dig), fordi hvem har brug for sådan nogen typer, når man har en dejlig Bamse til selskab? Ikke mig!
Min kæreste er en god dreng - men en dreng. Og jeg tror godt, at det kan gå alligevel, men jeg må jo også acceptere, at uanset hvor modne andre mennesker er, så kan de ikke have mere erfaring end de år, der står på deres seneste fødselsdagskort.
Og jeg tænker på os to, hvor der var endnu flere år og tænker - mon du havde det sådan her nogle gange (det ved jeg nu nok, at du havde, haha
), hvor man tænker ai ai ai - jeg ved ikke om jeg orker, hvis den jeg elsker skal ud og begå de dumheder JEG allerede har begået tusind gange og egentlig ikke orker, at blive tærsket igennem igen.
Samtidig med, at man jo vil give plads til at den anden skaber sig sine egne erfaringer.
Det vil nok altid ærgre mig, at vi vil forskellige ting med vores liv og at kærligheden blev lidt vanskelig som følge deraf. Men en ting jeg altid vil tage med mig, det er alle dine ord om, hvad man skal og især ikke skal finde sig i fra andre.
Det er ikke som sådan fordi jeg måler min kæreste op imod dig - det giver ikke mening, når I er så forskellige. Men du skabte en ny standard med en højere barre for, hvad jeg forventer mig i et forhold.
Og dage som den dag, hvor jeg skrev det indlæg. Så runder jeg lige nedturen, inden jeg kommer i tanke om at hov - jeg er ikke noget offer. Jeg ved hvad jeg vil med mit liv, hvad jeg kan og hvad jeg fortjener, og du lærte mig at det ikke er en umulig opgave at finde en mand, som kan efterkomme dette. Det troede jeg tidligere, men det ved jeg nu ikke er sandt.
Jeg ved godt, at nogle af mine venner synes det er lidt upassende når jeg holder på, at min eks (dig) er det bedste menneske jeg nogensinde har kendt. Men det er du, og dermed ikke sagt du er perfekt eller noget. Men mit liv blev 700 gange bedre af at møde dig, både gennem den læring du gav mig og dit syn på livet og livets betingelser i særdeleshed - gennem vores Bammis - og de frø du plantede i mig, som fortsatte med at vokse selv efter vi gik fra hinanden og hele vejen ind i de efterfølgende relationer til mænd jeg har haft.
Det vil jeg altid være taknemmelig for og derfor holder jeg også på, at selvom hverdagen er så hektisk for os begge, at vi desværre ikke får set hinanden IRL - så er du altså stadigvæk en del af min familie, ligesom min familie stadig taler og tænker meget varmt og kærligt om dig.
Og det skal du altså vide - hvis du står helt alene og alt er sort, alt er lort, så har du altså noget familie i mig/os du kan trække på, og vi bliver sgu nok bare bedre mennesker af at få lov til at hjælpe dig, så det i virkeligheden er os der får mest ud af det.
Min mor bad om at få en print af tegningen af Bammis, så den er hos en professionel printermester - derefter ryger den i en ramme og lander på Nørrebro inden jul, alt efter hvad vi kan finde ud af. Et lille minde om vores begge tos dejlige hundemissekat.