Hvornår siger du "grow up" til dig selv?

[Ado]

Jeg havde lige en alvorssnak med mig selv i aftes. Over min barnlige reaktion på at blive kylet ud af singlegruppen. "Grow up, for fanden. Du var der jo kun for underholdningens skyld og få at booste dit eget selvværd. Kom så videre og accepteér, at du ikke lige passede ind der".

Så det gjorde jeg. Og det var tiltrængt og rart.


Her til morgen måtte jeg sålige have endnu en snak. Det gik dårligt for mig i DR's pakkeleg. Jeg slog sjældent seksere og alle stjal fra mig. Og så kom jeg til at skælde de andre ved spilbordet ud. Også selv om jeg godt ved, at de bare er fiktive tegneseriefigurer. "Røvhul" - "Møgtøs" - "Snotunge" - "Melorm" og "Lede negertøs" - udtalt på jysk - Og det er sgu ikke en 40 årig kvinde værdig at være sådan.

[Lurende Peber]

Formentlig i morgen.
Julefrokost med lige præcis de venner gennem mere end 25år, hvor vi med 95% sikkerhed ender med at drikke som for 25år siden.

[bluetof1]

Jeg tænker "grow the fuck up!" når jeg løber gennem mit hus om natten fordi jeg er mørkeræd og bange for at nogen er efter mig

Jeg tænker også at jeg er infantil på den nederen måde når jeg kilder mit sovende barn fordi det ser så hysterisk morsomt ud når hele hans ansigt krøller sammen...

[Animi]

Det gør jeg når jeg på mine fridage ender med at sove til kl 13, stå op og så bruge resten af dagen på at se tv-serier og kun indtage chips og sodavand. Så tænker jeg at jeg nok snart burde "grow up" og rent faktisk være lidt produktiv, så jeg ikke sidder og panikker over en opgave der snart skal afleveres, når jeg har haft over en måned til at skrive den

[Joe]

Ah, på den måde "Grow Up!"

Så må min skræk for eddekoppe jo nok nok nævnes hvis vi er mere over i det nederen. Det er jo ikke farlige, reaktionen er jo abre som om det var en tiger der sad på væggen og kiggede

Jeg har simpelthen også så mange åndssvage ting, jeg er bange for, som burde være gået væk med alderen. Blandt andet balloner og meget store statuer. Og spøgelser... Seriøst, jeg er 26 og bange for spøgelser. Jeg er ikke engang sikker på, jeg tror på spøgelser, men jeg er stadig bange for at se et.

Til gengæld er jeg ikke bange for edderkopper, men jeg føler med dig, og håber for din skyld på, at du ikke bor på landet eller andre steder, med mange edderkopper.

Heldigvis er Århus ikke så langt ude på bølandet, men de store fede nogle kommer stadig hvert efterår.
Jeg er dog blevet så voksne at efter jeg er fløjet igennem rummet i panik så kan jeg godt dræbe bæstet. Men jeg når altid lige panik stadiet først.

Den med ikek at tro på spøgelser men stadig være bange for dem kender jeg godt lidt til . Hvilket er åndssvagt siden jeg elsker spøgelses doku og haunted serier, men jeg får altid svært ved at sove selvom jeg ikke tror en skid på det. Og jeg bliver 30 til feb

Balloner.. Nu er jeg måske flabet at spøger men hvad er det med balloner? Er det knaldet de giver når de sprænges eller følelsen af dem eller noget helt 3?

Det er både knaldet, men især følelsen af at røre ved en. Synes de føles så klamme, og jeg kan virkelig være nervøs over at komme til at røre en, når jeg er i nærheden. Og ballondans er seriøst bare det værste, og jeg er enormt glad for at det trods alt er mere end fem år siden, hvor jeg sidst blev udsat for den leg (og takkede nej. )
Gruer for den tid hvor vi får børn, for hvordan forklarer man lige den imaginære unge, at mor ikke vil have balloner i hjemme eller at de ikke må få en ballon når de er i byen, eller hvad ved jeg?

[Sophaya]

Jeres barnligheder er godt nok nuttede og harmløse...

Der er en fra mit ene undervisningshold, som jeg simpelthen ikke kan holde ud. Hun er en rigtig brown-nose, teacher's pet-agtig type (bare uden noget at have det i), og hun er SÅ irriterende, afbryder konstant, og er bare dum og grim og en rigtig prut. Det er hun selvfølgelig ikke, men fordi jeg ikke kan lide hende, er hun det i mit hoved.

Når hun bliver sat på plads af nogen, fryder jeg mig godt og grundigt over det. Ren lykke. Det føles som om jeg får serveret en friskbagt brownie og tilbud om fodmassage når jeg ser hende med det der betuttede ansigt, hun får, når nogen irettesætter hende. Ammenamme!

Der burde jeg fandeme være mere voksen, men det er jeg altså bare ikke.

Sådan en har jeg altså også med nogle personer. En dreng fra mit studie hængte hele skylden for en episode, der kunne få en anden smidt ud, over på mig - på trods af at jeg intet havde med det at gøre. På nogen måde! Det var så random og tarveligt, og hver gang han åbner munden nu får jeg lyst til at vælte borde og kaste stole efter ham. Når han siger noget forkert får jeg lyst til at grine højt. Føj, hvor jeg fryder mig. Og for fanden, hvor jeg håber han træder på en legoklods. Hver dag. Resten af sit liv.

[2SHY]

Jeg er ret glad for at jeg ikke er den eneste der er bange for spøgelser og zombier Jeg har en ret livlig fantasi og kan fuldstændig psyke mig selv så det er helt grotesk. Jeg kan endda præstere at sidde i min seng med fødderne oppe i sengen (for der kunne være noget under sengen jo!) og holde mig til min blære er tæt på at briste fordi jeg er bange for at gå ud og tisse Selvom jeg tænder lyset i gangen og på badeværelset så skal jeg ikke nyde noget af at se i spejle eller bruge god tid på at gå turen for sæt der skete noget ubehageligt!

Det er komplet tåbeligt selvom jeg rent faktisk tror på ånder og spøgelser men altså... Hvorfor skulle det være mere sikkert i min seng end i resten af huset?

[GoGetter]

Til julefrokost i går "lånte" jeg min kontorroomies rensdyr fra det meget koordinerede og stilfulde juletableau af rensdyr i skov med lys, som hun har lavet på vores kontor. Modificerede den sammen med de andre ved bordet, så man nu virkelig kan se at det er en han, og satte den tilbage i opstillingen da jeg hentede min taske på vej hjem. Nu går jeg og gnækker over, hvornår hun opdager det - totalt barnligt.

I den mere alvorlige ende, jeg skal se at få søgt mig et nyt job, holde op med at ryge og finde en mand at få unger med. Blive voksen for alvor.

[Fru Sunshine]

Når jeg får en ubeskrivelig trang til at skrive grimme ting til folk på FB.
For eksempel da sminkelederen ved årets vinterspil, som jeg ikke fik lov at være med i, efterlyste sort tandlak, og jeg flere gange var meget tæt på at poste svar som:"Godt nok ærgerligt for dig, at jeg ikke er med, for jeg har tandlak og nej, I må ikke få det.", selv om jeg ikke har noget at bruge det til.
Jeg blev nemlig også afvist, da jeg tilbød at være med i sminken, og så blev jeg for alvor tøsefornærmet.

[Fru Sunshine]

Kan ikke slette indlæg, så jeg nøjes med at redigere.

[DetSorteCirkus]

Det gør jeg fx. lige nu.
I Normal havde de en gaveæske med bodyshampoo og deodorant, og jeg ville så gerne købe det til min mor i adventsgave, men så kom jeg i tanke om, at hun helst ikke bruger andre typer bodyshampoo, end den hun altid selv køber. Derfor købte jeg i stedet en "løs" deodorant og en anden lille ting til hende, som jeg ved, at hun vil blive glad for og få brugt.

Men jeg kan ikke få den &%&¤%! gaveæske ud af hovedet og sidder nu og er rigtig muggen over, at jeg ikke købte den, selvom mit overjeg godt ved, at min mor bliver meget gladere for denne her løsning.

[Daphne]

Det gør jeg meget for tiden. Jeg synes det er SÅ uretfærdigt, at jeg skal bruge det meste af tiden op til Jul på at skrive opgave! Jeg har ikke tid til at se alle de dejlige juleprogrammer/film i tv, gå på julemarkeder og i butikker osv. Det er så uretfærdigt!

[HappyPaww]

Da jeg til en fest for nogle uger siden ørlede og derefter faldt i søvn på det eneste toilet i lejligheden. Da jeg kom ud, var festen slut, og folk var gået hjem

Efter en meget lang taxatur med overhængende fare for at ørle igen (det var selvfølgelig chaufførens skyld fordi han kørte så irriterende, at man blev køresyg ), ville jeg også lige lægge mig to minutter på vores dejligt varme badeværelsesgulv - det blev ifølge min kæreste 1½ times lur (hvor jeg brugte sønnikes skammel som hovedpude)

Og ja, jeg er 33 år og nogens mor

[Akehurst2]

Ej, når jeg ikke kan styre min brandert er virkelig også det tidspunkt, hvor jeg virkelig synes jeg skulle tage at blive voksen.

Det er fandme pinligt at brække sig af fuldskab eller falde i søvn på sofaen og ikke kunne komme i seng pga. fuldskab når man er 36 år.

[Flora]

^
Jeg var til en familiefest for noget tid siden hvor nogle af de "ældre" (60-70 årige) sad og fortalte om en komsammen de havde haft nogle måneder siden. Der blev så fortalt om folk der var styrtet på trapper grundet fuldskab og andre der var faldet i søvn på toiletter og den slags. Der fik jeg virkelig lyst til at skrige GROW UP til dem. Bør man ikke være ovre den slags når man har rundet de 60??

Og jo, det sker også ind imellem for mig selv og jeg er 38 og synes det er PINLIGT. Heldigvis er det efterhånden ret sjældent .