Minitrolden skrev:milisa skrev:én-to-fire skrev:milisa skrev:én-to-fire skrev:milisa skrev:https://ekstrabladet.dk/112/lisbeth-bortfoerte-sine-boern-nu-er-hun-anholdt-i-brasilien/7087320
ENDELIG!!!
Har du personlig insiderviden omkring den sag og ved med sikkerhed, i modsætning til os andre udenforstående, at Lisbeth ikke har en god grund til at være flygtet med sine børn? Ellers forstår jeg simpelthen ikke din jubel. For mig, som bare har min viden om sagen fra medierne, synes jeg ikke det er lige til at konkludere, at hun er 'skurken' og at det skulle være en lykkelig omstændighed, at hun er blevet anholdt og formentlig står til at miste sine børn nu.
Jeg accepterer ikke selvtægt. Jeg accepterer ikke, at en muslimsk mand kan bortføre sine børn til hjemlandet og afskære dem al kontakt fra deres mor. På samme måde accepterer jeg ikke, at en dansk kvinde fratager sine børn muligheden for kontakt med deres far. Der må og skal ikke være forskel.
Årsag er irrelevant. Selvtægt er ikke vejen frem.
Som udgangspunkt støtter jeg heller ikke selvtægt. Men at årsagen skulle være irrelevant, bliver alt for unuanceret for mig. Jeg synes det vigtigste er børnenes perspektiv. Hvis Lisbeth har taget børnene med til Brasilien for at beskytte dem mod en voldelig far, er det på ingen måde en lykkelig omstændighed for dem, at hun nu bliver anholdt, børnene fjernet fra hende og sendt retur til ham. Derfor er jeg uforstående overfor jublen, hvis ikke man har nærmere kendskab til sagen end den vi præsenteres for i medierne.
Lad mig lige slå fast, at jeg ikke jubler. Ligesom med hende Angelina Madsen (????? Kan ikke huske hendes navn!) er der jo ingen vindere her - "til gengæld" er der et par gigant tabere ifa børnene, som er blevet rykket op med rode flere gange og nu måske risikere hverken at være hos far eller mor.
Hvor meget jeg end kan forstå hendes handlinger, hvis manden er voldelig, kan jeg ikke godtage hendes handling. For så skal jeg også godtage, at mænd, som af et oprigtigt hjerte mener, at den danske mor skader og ødelægger deres barn qua hendes kultur, normer og værdier, bortfører børn til faderens oprindelige hjemland.
Jeg kan ikke forestille mig noget mere skrækkeligt end at konstatere, at mit barn er taget fra mig. At vide, at det lever et sted i den tro, at jeg ikke er der. Så selvom jeg med mit moderinstinkt sagtens kan sætte mig i Lisbeths sted, kan jeg dælme også sætte mig i faderens.
Hvis vi skal have et velfungerende retssamfund, så nytter det ikke noget, at vi nogen gange acceptere selvtægt. At det nogen gange er ok at dømme uden domstol. At folk nogen gange pr definition er skyldige - selvom det ikke er bevist. Der må ikke være en gråzone. Man kan forstå og sympatisere, men vi må ikke acceptere. Og vi må da slet ikke gøre det, bare fordi det er en dansk kvinde, der er bortføreren og ikke en mellemøstlig mand. Så mit "endelig" udbrud går på, at der nu (måske) er en stopper for selvtægten. Måske kan der nu findes en løsning gennem rette instanser.
Hvis manden vitterligt er voldelig, så ved jeg ikke, hvad Lisbeth skulle have gjort. Det må være forfærdeligt at sende sine børn hen til en mand, man ikke stoler på og måske endda er bange for på egne og børnenes vegne. Men det ændrer bare ikke ved at selvtægt aldrig må accepteres som løsningen.
Ligesom ham der danskeren, der bortførte sin søn fra sin mor i Østrig.... og stadig ikke har givet hende barnet tilbage. For den danske stat holder hånden over ham. For han er en mand, og dansk. Så er det pludselig i orden med selvtægt ifølge vores system.
FN har forresten dømt at barnet skal udleveres til mor, men det taler vi ikke om i DK.
Ja, præcis som den sag. Selvtægt må ikke accepteres.
FN har forresten ikke dømt noget som helst i den sag, men det er korrekt, at der er en rapport, der kommer med henstillinger og anbefalinger ift lovgivningen og domstolene.