Hunkat skrev:Tak for gode bude alle sammen.
Jeg har faktisk lige kigget på den du nævner her, de har en test og jeg fik 7/17 rigtige
Først og fremmest
for at ville kunne det!
Det er meget rarere at læse noget med god tegnsætning end hvis der enten er en endeløs strøm af ord uden tegn, eller der er sat kommaer der slet ikke giver mening rundt omkring. Begge dele gør at man tit skal gå tilbage og læse en gang til pga. tvivl om man har forstået det rigtigt.
Jeg er selv opdraget (indtæsket) med grammatisk komma eller "kryds og bolle". Det der "uden startkomma" har jeg først opdaget for ret nylig, men begge dele bygger på kryds og bolle - eller sagt mindre skoleagtigt: enheder hvor "nogen/noget gør noget".
Fx i din sætning: "Jeg har faktisk lige kigget på den du nævner her, de har en test og jeg fik 7/17 rigtige" er der fire af den slags enheder:
Jeg har kigget
du nævner
de har
jeg fik
Det betyder ikke noget at der flere ord fyldt på.
Det vil gammeldags grammatisk sige tre kommaer:
"Jeg har faktisk lige kigget på den, du nævner her, de har en test, og jeg fik 7/17 rigtige".
Det er helt fint og stadig lovligt at bruge den metode.
Så er der spørgsmålet om "startkommaer" - abcd lyder til at have godt styr på det og må endelig rette mig hvis jeg bilder dig noget ind - men altså med "start" menes starten på en ledsætning/bisætning (en, der ikke kan stå alene). Så det er i starten af den slags man kan droppe kommaet hvis man vil være moderne.
"du nævner her" er en sådan ledsætning - den giver ingen mening alene. Kommaet før den er derfor et af de "startkommaer" og kan droppes.
De andre tre kunne godt stå alene: "Jeg har faktisk lige kigget på den" - "de har en test" - "og jeg fik 7/17 rigtige".
Så efter "uden startkomma"-metoden må sætningen være:
"Jeg har faktisk lige kigget på den du nævner her, de har en test, og jeg fik 7/17 rigtige".
Jeg overvejer selv at gå over til "uden startkomma", men der skal jeg tvinge mig selv. Jeg sætter automatisk efter det gamle system. Men nogle gange kan det faktisk se meget godt ud det system frem for det gamle.
Grammatisk: Det, jeg mener, er, at kommaer er smukke. (Ser jo rædderligt ud.)
Uden startkomma: Det jeg mener, er at kommaer er smukke. (Går lidt bedre.)