Tanker om et skrantende forhold....

[Venus222]

Jeg overvejer at gå fra min kæreste....

Årsagen er at jeg er træt... Træt af at føle mig forkert .Træt af at føle at der ikke rigtig er plads til mig i vores forhold. Træt af at jeg skal gå på æggeskaller og konstant være obs på hans humør.Træt af at han igen og igen ikke overholder de aftaler vi laver, fordi han ikke lige har overskud. Og åbenbart heller ikke har overskud til at aflyse, så jeg selv skal finde ud af at han ikke har tænkt sig at dukke op/gøre de ting vi har aftalt.
Jeg er træt af ikke at have lyst til sex med ham. Jeg har lyst, bare ikke til ham..Og jeg er træt af at han ikke forstår at brok over manglende sex ikke just hjælper på lysten...

Jeg er sågar begyndt at undersøge priser på andelslejligheder, og andet praktisk i forhold til køb af en sådan....

Jeg går nok ikke fra ham imorgen eller dagen efter for de sidste 4-5 måneder har været hårde for os begge. Og vi har trods alt været samme i 9 år, så jeg giver lige vores forhold en chance mere, og forhåbentlig bliver tingene bedre efter vi flytter ind i vores nye (leje)bolig 1. januar.
Det er ikke fordi jeg tror at en ny bolig kan løse vores problemer, men vi har ikke haft vores eget hjem siden 1.september så det har været noget rigtig rod,og det har bestemt ikke gjort noget godt for vores forhold....

Tråden er mest lavet fordi at det hjælper lidt på min sindstilstand at få min tanker ned på skrift, men input er velkommen.

[Fru Sunshine]

Jeg har ikke noget fornuftigt at byde ind med, for da jeg fik de tanker i mine sidste forhold, var det for sent at gøre noget ved det.
Men det med at gå på æggeskaller og lodde hans humør, var især det, der gjorde udslaget med min sidste eks. Det var for hårdt.

Så kram og tanker.

[icelady]

Alene det faktum, du allerede kigger på andelslejlighed (og ikke kun kigger, men rent faktisk undersøger hvordan du skal gøre praktisk) vidner for mig om, at du er ude af det forhold.

Jeg kan dog sagtens forstå, du venter. Om ventetiden vil virke er jo svært at sige; for jeg tror det kræver en del fra jer begge. Ærlige snakke om hvad der er gået galt, hvad der skal rettes. Og om I begge kan tilgive og glemme det trælse, der er sket såsom brudte løfter osv.



Tanker til dig, for det er ikke en nem situation, du står i.

[vibbsen]

Jeg har faktisk ikke nogen kloge ord....Men jeg tror at alle forhold går op og ned....Jeg ved ihvertfald at mit gør. Og jeg ved at mine veninders gør. Og at mine kollegaers gør. Og vi snakker ikke bare sådan noget "Han er dum" vi snakker sådan helt nede i maven.....

Det er naturligvis en ringe trøst. Men jeg har faktisk fundet ud af at nogen gange så hjælper det faktisk at sige det højt. At sige "Mit forhold stinker. Og jeg overvejer faktisk at skride fra det hele. For jeg gider ikke mere" BUM. Så har man sagt det højt. Og bare alene det gør at det faktisk kommer til at fylde mindre.......Som en af mine veninder sagde "Min mand ændre sig jo ikke af at jeg sidder her og hælder vand ud af ørene. Han er stadig en idiot. Men jeg får luft og det gør at jeg bedre kan tackle at han er en idiot."

[Rapfisk]

Det går ikke, det der. Alene den første linje. Man må IKKE føle sig forkert i sit forhold. Nogensinde. Derudover er det ikke sundt at skulle passe på sin kærestes humør. Det ødelægger én, og det kan tage lang tid at komme sig over.

Enten får I en rigtig god samtale om det her, og så begynder I at arbejde sammen om at få det bedre, eller også kan du lige så godt gå i dag eller i morgen.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Det gør mig ondt, at du skal slås med den slags

[Firebird]

Nogengange er vi mænd lidt for resultatorienterede, når vi kigger på vores kærster og tænker, at hun da er lidt for gennemtygget, lidt for kendt. Desværre kommer vi så...eller jeg gjorde ihvertfald, så til at tage jer lidt for givet. Vi glemmer alle de gode ting der lå forud, og at det er vigtigt at arbejde for forholdet. Jeg har også været det store møgsvin, der gav min kvinde et fur for ingenting, bare fordi hun irriterede mig i situationen. Derfor har jeg heller ikke de vises sten, jeg ville bare give dig en mands perspektiv.

Ps. Vi endte med at gå fra hinanden, hvilket var rigtig godt for os. I dag er vi gode venner, og skal til og med fejre jul sammen.

[avdotja]

Jeg synes det lyder uholdbart. Selvfølgelig skal der være plads til at forholdet ikke er optimalt i en periode, men der er absolut ingen lov der siger at man ligefrem skal have det dårligt med det.

Har enten dig eller din kæreste råd til at sidde i lejligheden selv? Ellers bør I måske tjekke om det er muligt at komme ud af lejeaftalen. Det er muligt det vil koste jeg en måneds husleje eller to, men 3 flytninger oven i hinanden er heller ikke billigt. Hvis han selv kan sidde i den (nu hvor du skriver at du kigger efter andelsbolig, går jeg ud fra at du ikke er interesseret?) kunne du også overveje selv at lade ham flytte ind, mens du tager en timeout. Enten i den nuværende midlertidige bolig eller hvor du finder noget permanent selv. Hvis I alligevel ender med at få det bedre sammen, kan I jo altid vælge at flytte sammen til den tid.

Personligt er jeg i hvert fald noget skeptisk over for "det bliver sikkert bedre når vi får egen bolig/vi får et barn/det bliver mindre stresset på arbejdet"-argumentet.

[Venus222]

Hej igen. Jeg vil bare sige at jeg læser alle jeres svar, jeg tager dem til efterretning, og så kommer jeg med et rigtig svar senere. Har lige noget fødselsdags tamtam der skal overstås. (Nice timing iøvrigt....)

[DetSorteCirkus]

Hvis jeg husker rigtig, og det var dig, der for nogle måneder siden beskrev nogle helt horrible arbejds-, bolig og samlivsrammer herinde, så må jeg sige, at det spiller ind, når jeg læser dit indlæg.

Selvfølgelig skal man ikke have det i sit forhold, som du lige nu har det, men jeg er i tvivl, om den primære grund til det hele måske i virkeligheden er, at I begge er ved at være opbrugt efter en urimeligt presset periode, og at det faktisk i jeres konkrete tilfælde KAN være værd at se, om det ikke bliver bedre, når I lige om lidt får et ordentlig fælles hjem igen.

For at nå derhen tror jeg dog samtidig, at du bliver nødt til at fortælle din kæreste, hvordan du har det. Roligt, men utvetydigt.
Måske er der ikke så meget at gøre ved det hele lige nu, fordi I ikke har kræfterne til det, men så kan I i stedet prøve at finde nogle helt lavpraktiske strategier til at gå hinanden mindst muligt på nerverne, indtil rammerne ændrer sig.

[Tanten]

It ain't over, 'til it's over. Man går, når man selv er klar til det, ikke før.

Jeg fortryder dog, at jeg ikke havde nosser til at gøre det forbi med min eks de to gange, jeg rent faktisk forsøgte - fordi det endte med, at jeg var sammen med min bedste ven, som jeg er kærester med i dag. Dét er jeg ikke ked af, men jeg havde foretrukket, at tingene var foregået i en anden rækkefølge, så jeg ikke havde overskredet min egen grænse for, hvordan man opfører sig, når man er i et forhold, jeg havde fået sørget færdig over det forhold, der ikke holdt trods stor kærlighed, og jeg ikke skulle starte mit nye forhold med dårlig samvittighed.

Når jeg ser tilbage, så var det slut i meget lang tid. Jeg levede på et spinkelt håb om, at tingene kunne blive, som de var - og det håb blussede op, hver gang min eks viste mig en lille flig af den gode mand, han var og er, når hans misbrug ikke har taget over.

Det var ikke fair overfor ham at blive i det, fordi jeg ikke elskede ham som en ligebyrdig partner længere. Jeg elsker ham stadig og vil altid gøre det, men på en anden måde.

Jeg synes, værdighed, selvrespekt og gensidig respekt betyder meget i forhold - også når man skal afslutte det.

Pointen med alt det her er nok, at jeg ikke synes, du skal gøre som jeg - du er på vej væk, og jeg synes, du skal gøre det, dit hjerte fortæller dig, er det rigtige, før der kommer noget ind fra sidelinien, der gør det sværere af få en respektfuld afslutning.

[Venus222]

Som "Detsortecirkus" siger er vi inde i en periode med "helt horrible arbejds-, bolig og samlivsrammer" Og ja, det er nok også det der spiller ind, for man skal virkelig ikke undervurder hvor blæst man kan blive af ikke at have en fast base....
Derfor går jeg ikke fra min kæreste før vi er flyttet ind i det nye og har fået en normal hverdag og at køre. Vi har i øvrigt begge råd til at bo i det nye alene, hvis det ender der. Så rent praktisk/økonomisk er der råderum.

Her er tråden "Detsortecirkus" tænker på, hvis nogen skulle have interesse i at læse den.
viewtopic.php?f=39&t=1016

[Rapfisk]

Jeg vil lige sige, at jeg ikke synes, du skal gå fra ham, hvis der er håb for fremtiden, men jeg vil sige, at det kræver, at I snarest muligt får taget den snak og begynder at arbejde sammen med hinanden. Igen, der er svære perioder i alle forhold og i alle liv, men det er i en helt anden liga at føle sig forkert.

[Zombie]

Jeg synes ikke som de andre, at det er slut, bare fordi du kigger bolig. Jeg har en veninde med kolik-baby, og hun kigger afbudsrejser. Jeg VED at hun ikke stikker af, og vi er mange som støtter hende også med pasning, mad, rengøring osv. Men de små dagdrømme om en fri tilværelse holder hende kørende. Det er kun mig som ved det, for hun frygter at dele det med andre, fordi mange tror det værste. Jeg udfolder drømmen med hende - jeg er selv presset for tiden - og det ender altid i noget fjol med rige, unge mænd, cabana boys og diamanter.

Hvis det at kigge på bolig m.v. er de dagdrømme, som holder dig kørende lidt endnu - så fred være med det. Så længe du skjuler dine spor, da det kunne skabe vild usikkerhed hos din kæreste.

Men. Og dette her er vigtigt. Når I er flyttet og altid har fået noget ro på, så tager du en beslutning. Enten dagdrømmer du videre med henblik på at realisere det asap... eller også gemmer du dem væk og erstatter dem med drømme, som inkluderer din kæreste. Og i så fald smøger du ærmerne op og trækker det pisse tunge læs, det er at hale forholdet på skinnerne igen.
Vælger du det sidste, så drop alle planer, der ellers kan presse dig. Simpelthen sikre, at du ikke har flere områder, der kan trykke dig samtidig - og det er også helt fint at snakke lidt sammen, men vente med det store træk indtil I er restitueret i nyt hjem.

Uanset hvad... Det er synd bare at sige 'fuck it' og kaste alt i vinden, når I er tæt på et 'break'/et afbræk. 9 år er ikke bare noget, som 'lige' sker, så når det har holdt så længe, må noget være godt..? Og måske værd at give endnu mere for.

[Zombie]

Og så vil jeg også ymte, at hvis han altid har været som du beskriver i første i indlæg. Så ER han måske ikke rigtig for dig. Men hvis det er opstået inden for er halvt års tid, så er han nok lige så påvirket af jeres rodløse tilværelse som dig - eller mere. Siden han er udadreagerende.

[Venus222]

Min kæreste har altid haft de tendenser, men de er blevet kraftigt forstærket gennem de sidste måneder, også fordi han er stresset på jobbet. Men han tager fri fra d.14 og en måned eller 1,5 frem (han er selvstændig, så han kan hive 1,5 måned ud af kalenderen) Så jeg har et klart håb om at det bliver bedre.

Der ud over så talte vi sammen i går aftes, og jeg tror min kæreste har forstået hvad jeg har sagt. Og jo, vores forhold er også godt. Ellers havde det jo ikke varet i 9 år.

Jeg har i øvrigt slettet alle spor efter min andelssøgning, for nej det skal han ikke opdage.