LadyFox skrev:Naeh...
Folk med dårligt selvværd har det jo ikke fordi damerne i blandende er tynde og smukke. Det er jo ikke sådan det fungere. Og den dårlige selvværd forsvinder ikke fordi modellerne pludselig vejer 5 kilo mere og har en bums på hagen. Folk der har det skidt med sig selv sammenligner jo altså ikke kun sig selv med de over-retoucherede damer i blandende, men også helt almindelige mennesker de møder på deres vej.
Jeg tror simpelthen ikke at det vil rykke noget som helt. Og hvis man skal helt derud, skal vi så ikke også fjerne alle de smukke mennesker i film? Hvad med alle de her mennesker der har fået lavet alle mulige skønhedsoperationer i fjernsynet? Diverse Youtube gør da også meget for at fremstå mere perfekte end hvis man mødte dem tilfældigt på gaden osv.
Det er svært at fjerne alt der bekræfter folk i de ikke er gode nok, for de vil bare finde nogle andre at sammenligne sig med.
Derudover mener jeg ikke at det er H&M, L'oreal eller Cocios ansvar.
Jeg tror man skal et skridt (eller flere) længere tilbage i årsagskæden, og stille spørgsmålet;
hvorfor har så mange unge kvinder dårligt/lavt selvværd? Det er ikke noget nogle er født med.
Hvis man skal skære identitetsudviklingen (og dermed også kønsidentiteten og dennes karakteristika og faser) ned i Pixibogs-format, så foregår det bl.a ved en spejlingsproces. Og med dét menes der, at mennesker ikke kan se sig selv udefra. De eneste pejlemærker der er, er andres reaktion på vores udseende. Det er ud fra andres reaktion på os, at vi danner et selvbillede.
Vi kigger også på andre - ser hvordan de ser ud og sammenligner det med deres succes i det sociale liv. Herefter tilstræber vi at efterligne eller ligne dem (for det giver jo succes)
Hvis helt unge mennesker, måske især piger, konstant igennem hele deres formative alder bombarderes med urealistiske/uopnåelige kropsidealer, via reklamer alle steder (Magasiner, busskure, S-togsreklamer osv) og de samtidigt kan se ( i spejlet), at de aldrig vil kunne leve op til disse idealer, så skabes der et lavt selvværd.
Der er også andre ting i spil, men ovennævnte er ét af dem.
Det er ikke uden grund, at antallet af selvmord blandt 15-29-årige, er steget eksplosivt igennem de seneste årtier.
I 2006 var der 4026 registrerede skadestuebesøg efter selvmordsforsøg (Kilde: landspatient-registret)
Ud af dem var 60 procent kvinder, og 40 procent mænd (Kilde: landspatient-registret)
I Fyns Amt er der fra 1990 til 2011 registreret en stigning på næsten 22 procent i antallet af selvmordsforsøg blandt de 15-19 årige (Kilde: Center for selvmordforskning)
Man kan derfor ikke konkludere som du gør, på den baggrund du gør det. Der er langt flere faktorer i spil. Kan man mindske, i det mindste, én af disse faktorers indflydelse ved at fjerne retoucherede/manipulerede billeder af kvindekroppe i de reklamer, der er målrettet og skal påvirke unge, er man nået et stykke af vejen. (Men ikke hele vejen.)