Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[dgd2007]

Ahhaha, det er seriøst det bedste trick i verden; undgå at barbere ben.
Det virker jo!

I er sgu da lidt tovlige, ikk'

[Kommodedyret]

Jeg kan godt lide at høre Taylor Swift og Lorde på youtube. Helst hver for sig.

[Dragonfly]

Jeg bryder mig ikke om uempatiske bedrevidende mennesker. Især ikke de der er så godt ved muffen, de ikke engang vil fatte andre har svært ved, at få enderne til at nå sammen. Der er pokker til forskel på om man ikke kan fatte eller ikke vil fatte. Men ok den tube mennesker har slet ikke fattet, at social nød er en fantastisk god måde at skabe radikale aktivister på.

[Kommodedyret]

Jeg gad godt høre fra et par mænd om det ville betyde noget med stubbene og det gamle undertøj i sådan en situation?

Jeg synes godt lige I kunne gøre jer dén ulejlighed.

Vi gør jo også hvad vi kan, for ikke at møde op med bomulds-navle og Underberg-ånde.

Nu skrev jeg jo "i sådan en situation". Dvs uden foregående forventninger om og garanteret Underberg-ånde

Hvis vi snakker en date, så er det noget andet...

Bevares, så lad gå.

Men jeg sætter grænsen ved hård hud på hælene. Så er det sgu ikke bare en "svipser" længere.

Hvilken kategori af klamhed hører man hjemme i hvis man render rundt med hård hud på hælene?

[Kommodedyret]

Jeg gad godt høre fra et par mænd om det ville betyde noget med stubbene og det gamle undertøj i sådan en situation?

Jeg synes godt lige I kunne gøre jer dén ulejlighed.

Vi gør jo også hvad vi kan, for ikke at møde op med bomulds-navle og Underberg-ånde.

Nu skrev jeg jo "i sådan en situation". Dvs uden foregående forventninger om og garanteret Underberg-ånde

Hvis vi snakker en date, så er det noget andet...

Bevares, så lad gå.

Men jeg sætter grænsen ved hård hud på hælene. Så er det sgu ikke bare en "svipser" længere.

Hvilken kategori af klamhed hører man hjemme i hvis man render rundt med hård hud på hælene?

Camilla Plum-kategorien?

Er det højt på klamhedsskalaen?

[kidkomb]

Camilla Plum-kategorien?

[dgd2007]

Det er spøjst, fordi trådens titel "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!" peger, som jeg ser det, ikke entydigt i retning af, at alle udsagn skal have lov til at stå uimodsagt og at det er et slags "helle" for politisk ukorrekte holdninger. I så fald skulle den måske have heddet "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel, og ingen må sætte spørgsmålstegn ved mine udsagn!".

Titlen siger sådan set bare, at her er en tråd, hvor man kan vove pelsen, selvom man godt ved, at ens udtalelser kan opfattes som odiøse. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfra folk får alt det dér med, at andre ikke må kommentere/argumentere imod/etc. indlæg, som de bliver berørt af.

Nja, det er jo lidt af en balancegang. Selvfølgelig er synspunktet, at en eller anden mening er tåbelig, lige så god som uforgribelig mening som den oprindelige - så det er fint nok at kommentere.

Dog kan det også være irriterende, hvis der opstår 3-siders diskussioner om, hvorvidt en bestemt mening er rigtig eller ej. Så bliver der lidt langt mellem snapsene (altså de skud fra hoften, som tråden egentlig er til).

Så en gylden middelvej må anbefales

[Kommodedyret]

Jeg gad godt høre fra et par mænd om det ville betyde noget med stubbene og det gamle undertøj i sådan en situation?

Jeg synes godt lige I kunne gøre jer dén ulejlighed.

Vi gør jo også hvad vi kan, for ikke at møde op med bomulds-navle og Underberg-ånde.

Nu skrev jeg jo "i sådan en situation". Dvs uden foregående forventninger om og garanteret Underberg-ånde

Hvis vi snakker en date, så er det noget andet...

Bevares, så lad gå.

Men jeg sætter grænsen ved hård hud på hælene. Så er det sgu ikke bare en "svipser" længere.

Hvilken kategori af klamhed hører man hjemme i hvis man render rundt med hård hud på hælene?

Camilla Plum-kategorien?

Er det højt på klamhedsskalaen?

Det er tæt på at ramme loftet på min.

Hvor står du selv i alt det her, Kommode?

Lad os bare sige at det siger klik klik klik når jeg kommer gående, og det er ikke på grund af stilletter, jeg går nemlig uden sko på. Så prøver bare at få styr på hvor meget jeg skal skrue op for mine mindreværdskomplekser, førhen havde jeg det ganske fint med mine to centimeter hård hud, men nu er jeg åbenbart klam. Og det samme er Camilla. Stakkels Camilla.

[dgd2007]

Jeg synes, kvnder bliver mindre tiltrækkende af at sidde med barberskraber og fodfil.
Og de bliver decideret frastødende, hvis de omtaler disse aktiviteter offentligt.
Det værste eksempel var en gravid kollega, der nævnte, at maven gjorde det besværligt at barbere ben!

[Karkluden]

Det er spøjst, fordi trådens titel "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!" peger, som jeg ser det, ikke entydigt i retning af, at alle udsagn skal have lov til at stå uimodsagt og at det er et slags "helle" for politisk ukorrekte holdninger. I så fald skulle den måske have heddet "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel, og ingen må sætte spørgsmålstegn ved mine udsagn!".

Titlen siger sådan set bare, at her er en tråd, hvor man kan vove pelsen, selvom man godt ved, at ens udtalelser kan opfattes som odiøse. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfra folk får alt det dér med, at andre ikke må kommentere/argumentere imod/etc. indlæg, som de bliver berørt af.

Det generer mig ikke, at folk siger mig imod, men det generer mig sgu lidt, at folk sætter mig i bås med racister og homofober, fordi jeg siger, at ikke bryder mig om børn jeg ikke kender - og endda sætte årsager op, der også ville gælde voksne der opførte sig sådan. Jeg bryder mig heller ikke om voksne, der kan kun tale om egne interesser fx. Jeg oplever det som om, at det bliver taget meget sort/hvidt - enten elsker man børn eller også går man, og hakker hovedet af dem.
For mig er det sådan, at børn jeg kender, dem interagerer jeg med, og nyder det. Børn jeg ikke kender, forholder jeg mig til om nødvendigt, og ellers har vi bare ingen interaktion med hinanden.
Jeg bryder mig fx heller ikke om mennesker, der tydeligvis er meget påvirket af alkohol eller stoffer ude på gaden, fordi de gør mig utrygge. Men der bruger jeg da samme strategi - behandler dem venligt og ordentligt, og afslutter det hurtigt, hvis vi SKAL interagere, og ellers undlader jeg bare at interagere med dem.
Det kan jeg ikke se, er så slemt. Jeg har HELT bevidst valgt ikke at arbejde med børn, fordi jeg ved, at jeg ikke ville kunne have det kærlige forhold til børn som gruppe - men udmærket kan have det til børn, jeg er tæt på, og holder af. Ligesom jeg fx fravælger at blive gadesygeplejerske (medmindre jeg får min utryghed under kontrol), fordi det vil spænde ben for mig.

Og jeg synes i øvrigt heller ikke, der er noget galt i ikke at bryde sig om at være i nærheden af udviklingshæmmede (som en gav som eksempel i tråden) eller demente fx. Jeg kan sagtens se, hvorfor nogen finder det ubehageligt eller utrygt, og så længe de behandler personen med respekt, hvis de bliver nødsaget til at være i kontakt med personen, så kan jeg ikke se problemet i, at man ikke opsøger handicappede, børn, demente, påvirkede personer eller hvad det nu er for en gruppe, man ikke føler det rart at være sammen med.

EDIT: Jeg bryder mig i øvrigt heller ikke om hunde, jeg ikke kender RIGTIG godt. Fælles for både hunde, mindre børn og påvirkede mennesker er, at deres adfærd er svær at regne ud, medmindre man kender dem godt, og det bliver jeg utryg af, og derfor har jeg det bedste med hunde og børn, jeg kender godt, og andre hunde og børn undlader jeg bare at komme i kontakt med, og hvis det er nødvendigt, behandler jeg dem pænt og ordentligt. Misbrugere støder jeg sjældent ind i i mit privatliv, så der har jeg kun "gadeerfaringen". Og arbejdserfaringen. Men det er intet problem for mig at behandle og interagere med misbrugere eller børn der er pårørende i mit arbejde.
Det er som privatperson, jeg er utryg ved at skulle være sammen med ukendte hunde, børn eller misbrugere, og derfor undgår jeg det.

[icelady]

Jeg er træt af Kasper Fuhr.

(lokal politiker).

[Garfield]

Jeg synes, kvnder bliver mindre tiltrækkende af at sidde med barberskraber og fodfil.
Og de bliver decideret frastødende, hvis de omtaler disse aktiviteter offentligt.
Det værste eksempel var en gravid kollega, der nævnte, at maven gjorde det besværligt at barbere ben!

Er det kun aktiviteten eller også resultatet? Altså, er det okay og måske lækkert at benene er barberede, bare du ikke skal høre om det eller se det? Eller ville du foretrække at det slet ikke blev gjort? Og hvordan med at læse om det på skrift?

[2SHY]

Må jeg opfordre til at trimme lidt i citaterne?

[Karkluden]

Det er spøjst, fordi trådens titel "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!" peger, som jeg ser det, ikke entydigt i retning af, at alle udsagn skal have lov til at stå uimodsagt og at det er et slags "helle" for politisk ukorrekte holdninger. I så fald skulle den måske have heddet "det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel, og ingen må sætte spørgsmålstegn ved mine udsagn!".

Titlen siger sådan set bare, at her er en tråd, hvor man kan vove pelsen, selvom man godt ved, at ens udtalelser kan opfattes som odiøse. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfra folk får alt det dér med, at andre ikke må kommentere/argumentere imod/etc. indlæg, som de bliver berørt af.

Det generer mig ikke, at folk siger mig imod, men det generer mig sgu lidt, at folk sætter mig i bås med racister og homofober, fordi jeg siger, at ikke bryder mig om børn jeg ikke kender - og endda sætte årsager op, der også ville gælde voksne der opførte sig sådan. Jeg bryder mig heller ikke om voksne, der kan kun tale om egne interesser fx. Jeg oplever det som om, at det bliver taget meget sort/hvidt - enten elsker man børn eller også går man, og hakker hovedet af dem.
For mig er det sådan, at børn jeg kender, dem interagerer jeg med, og nyder det. Børn jeg ikke kender, forholder jeg mig til om nødvendigt, og ellers har vi bare ingen interaktion med hinanden.
Jeg bryder mig fx heller ikke om mennesker, der tydeligvis er meget påvirket af alkohol eller stoffer ude på gaden, fordi de gør mig utrygge. Men der bruger jeg da samme strategi - behandler dem venligt og ordentligt, og afslutter det hurtigt, hvis vi SKAL interagere, og ellers undlader jeg bare at interagere med dem.
Det kan jeg ikke se, er så slemt. Jeg har HELT bevidst valgt ikke at arbejde med børn, fordi jeg ved, at jeg ikke ville kunne have det kærlige forhold til børn som gruppe - men udmærket kan have det til børn, jeg er tæt på, og holder af. Ligesom jeg fx fravælger at blive gadesygeplejerske (medmindre jeg får min utryghed under kontrol), fordi det vil spænde ben for mig.

Og jeg synes i øvrigt heller ikke, der er noget galt i ikke at bryde sig om at være i nærheden af udviklingshæmmede (som en gav som eksempel i tråden) eller demente fx. Jeg kan sagtens se, hvorfor nogen finder det ubehageligt eller utrygt, og så længe de behandler personen med respekt, hvis de bliver nødsaget til at være i kontakt med personen, så kan jeg ikke se problemet i, at man ikke opsøger handicappede, børn, demente, påvirkede personer eller hvad det nu er for en gruppe, man ikke føler det rart at være sammen med.

EDIT: Jeg bryder mig i øvrigt heller ikke om hunde, jeg ikke kender RIGTIG godt. Fælles for både hunde, mindre børn og påvirkede mennesker er, at deres adfærd er svær at regne ud, medmindre man kender dem godt, og det bliver jeg utryg af, og derfor har jeg det bedste med hunde og børn, jeg kender godt, og andre hunde og børn undlader jeg bare at komme i kontakt med, og hvis det er nødvendigt, behandler jeg dem pænt og ordentligt. Misbrugere støder jeg sjældent ind i i mit privatliv, så der har jeg kun "gadeerfaringen". Og arbejdserfaringen. Men det er intet problem for mig at behandle og interagere med misbrugere eller børn der er pårørende i mit arbejde.
Det er som privatperson, jeg er utryg ved at skulle være sammen med ukendte hunde, børn eller misbrugere, og derfor undgår jeg det.

Jeg skulle måske have skrevet, at min kommentar er en generel betragtning ift. tråden og dens formål. Jeg har hverken tid eller lyst til at gå ind i diskussionen angående børn.

Det er også fair nok, jeg tænkte bare, det var ok at kommentere på, når du nu lagde op til, at man jo gerne måtte kommentere på hinandens udsagn Men jeg forstår fuldt ud, når folk ikke har tid eller lyst diskussionerne i det, så fint fint - god weekend

[Karkluden]

En anden ting jeg opdagede i går, man ikke må sige:
Jeg synes, at offentlige frierier (både de helt store, men også bare dem på en restaurant eller til en fest) er MEGAkiksede. Det måtte man åbenbart ikke sige. Det troede jeg ellers, der var ret stor konsensus om, var virkelig kikset. But no.