FormerlyKnownAs skrev:Tilly skrev:FormerlyKnownAs skrev:Torn skrev:Kan man gode lade en cheesecake (den ubagte slags) stå på køl i 24 timer uden at kiksebunden bliver våd og træls?
Har du en god opskrift? Skal lave en til på søndag nemlig.
Den her opskrift er fantastisk
http://frkcurting.blogspot.dk/2012/01/c ... FrkCurting)
Jeg laver den dog altid med et gelelåg, og ikke med siruppen.
Jeg vil også have gelelåg. Jeg har kun prøvet det een gang og det fejlede. Hvordan gør du?
Uh, jamen jeg har haft succes med mange foskellige geléer. Jordbær, blandet bær, citron og rabarber. Jeg har erfaret at ca 2 dl saft, giver et rigtig fint låg, til en form på 20cm, som også er det som bliver anbefalet i opskriften.
Først lader jeg cheesecaken stå på køl 2-3 timer inden jeg hælder geléen på. Dernæst skal du starte med at opbløde 2 ark husblas i koldt vand.
Citrongele er nemmest, der skal du bare have presset 2 dl saft, og varme det op i en lille gryde sammen med 1-1,5 dl sukker (rør lidt rundt hele tiden). Jeg plejer at bruge rørsukker, men almindeligt sukker er også fint. Ift hvor meget sukker du skal bruge, så handler det om smag og behag, så der skal du bare selv smage til. Når sukkeret er opløst, så tager du gryden af varmen og tilsætter det opblødte husblas (vrid for vand først), og rør det ud i saften. Derefter skal du lade det køle af til det er håndvarmt, inden du hælder det på. Det må også godt være lidt varmere end håndvarmt, det sker der ikke noget ved.
Når jeg laver bærgele, så starter jeg med at koge ca 300 g bær (jeg plejer at bruge frosne bær), sammen med en lille smule vand. Når det har kogt et stykke tid, så sier jeg bærene i en fin si (over et målebæger), og måler af så jeg får 2 dl saft, og så hælder jeg saften tilbage i gryden, og så er det ellers samme fremgangsmåde som med citron. Tilsæt sukker og rør indtil det er opløst, tag det af varmen, og tilsæt det opblødte husblas. Og så skal det køle af indtil håndvarm, inden du hælder det på.
Rabarbergele, har jeg lige prøvet at lave sidste weekend. Der kogte jeg ca 300g skiveskårne rabarber sammen med ca 150g sukker under låg ca 10 minutter. Derefter skal det sies så du får 2 dl saft og så tilsætter du den opblødte husblas. Og igen, lad det køle, inden du hælder det på cheesecaken.
Hvis der ikke bliver nok saft, så kan du altid bare tilsætte lidt vand. Men lidt mindre end 2 dl, kan også fint gå.
I øvrigt så kan cheesecaken nemt varieres lidt. Jeg bruger af og til lime i stedet for citron, det smager også rigtig godt. Og det smager også rigtig godt, hvis man tilsætter hakket mørk chokolade til ostemassen.