Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1349
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 277
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 2979

Re: Singletråden

Indlægaf Tricolette » 20. maj 2018, 07:54

Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:Jeg har meldt mig ind i et par singlegrupper på FB, hvor der arrangeres forskellige ting fra fester/byture i Aalborg, gåture, kageborde, banko mv.


Er de her grupper noget der virker? Skriver folk til hinanden? Eller er det bare fællesarrangementer?


For mig er det fællesarrangementerne, der trækker, men ved da at mange har mødt hinanden derigennem.

Selv er jeg meget anonym, idet jeg ikke poster noget i grupperne, så mange nok ikke opdager mig, andet til de arrangementer jeg deltager i.

Der er nogle stykker som har skrevet til mig via messenger - jeg opdager det så som regel først bare mange dage senere....
0
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 752
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1315

Re: Singletråden

Indlægaf Precaseptica » 20. maj 2018, 07:56

Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:Jeg har meldt mig ind i et par singlegrupper på FB, hvor der arrangeres forskellige ting fra fester/byture i Aalborg, gåture, kageborde, banko mv.


Er de her grupper noget der virker? Skriver folk til hinanden? Eller er det bare fællesarrangementer?


For mig er det fællesarrangementerne, der trækker, men ved da at mange har mødt hinanden derigennem.

Selv er jeg meget anonym, idet jeg ikke poster noget i grupperne, så mange nok ikke opdager mig, andet til de arrangementer jeg deltager i.

Der er nogle stykker som har skrevet til mig via messenger - jeg opdager det så som regel først bare mange dage senere....


Okay. Jeg var blot lidt nysgerrig. Jeg ærgrer mig lidt over de nye trends i dating. Jeg synes ikke Tinder er særligt interessant, så jeg kan godt se det interessante ved noget lidt mere personligt.
2
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1349
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 277
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 2979

Re: Singletråden

Indlægaf Tricolette » 20. maj 2018, 08:11

Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:Jeg har meldt mig ind i et par singlegrupper på FB, hvor der arrangeres forskellige ting fra fester/byture i Aalborg, gåture, kageborde, banko mv.


Er de her grupper noget der virker? Skriver folk til hinanden? Eller er det bare fællesarrangementer?


For mig er det fællesarrangementerne, der trækker, men ved da at mange har mødt hinanden derigennem.

Selv er jeg meget anonym, idet jeg ikke poster noget i grupperne, så mange nok ikke opdager mig, andet til de arrangementer jeg deltager i.

Der er nogle stykker som har skrevet til mig via messenger - jeg opdager det så som regel først bare mange dage senere....


Okay. Jeg var blot lidt nysgerrig. Jeg ærgrer mig lidt over de nye trends i dating. Jeg synes ikke Tinder er særligt interessant, så jeg kan godt se det interessante ved noget lidt mere personligt.


Det med de grupper, jeg er med i på FB, der hedder det sig at det ikke er en datingside men en netværksgruppe. At mange så alligevel forsøger sig med datingopslag, kan nok ikke undgåes.
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 3034
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 805
Likede indlæg: 4762

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 20. maj 2018, 09:16

Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:Jeg har meldt mig ind i et par singlegrupper på FB, hvor der arrangeres forskellige ting fra fester/byture i Aalborg, gåture, kageborde, banko mv.


Er de her grupper noget der virker? Skriver folk til hinanden? Eller er det bare fællesarrangementer?


For mig er det fællesarrangementerne, der trækker, men ved da at mange har mødt hinanden derigennem.

Selv er jeg meget anonym, idet jeg ikke poster noget i grupperne, så mange nok ikke opdager mig, andet til de arrangementer jeg deltager i.

Der er nogle stykker som har skrevet til mig via messenger - jeg opdager det så som regel først bare mange dage senere....


Okay. Jeg var blot lidt nysgerrig. Jeg ærgrer mig lidt over de nye trends i dating. Jeg synes ikke Tinder er særligt interessant, så jeg kan godt se det interessante ved noget lidt mere personligt.


Det med de grupper, jeg er med i på FB, der hedder det sig at det ikke er en datingside men en netværksgruppe. At mange så alligevel forsøger sig med datingopslag, kan nok ikke undgåes.

Det tror jeg, du har ret i. Altså at nogle forsøger sig. Men det er jo heller ikke så underligt :) jeg har selv overvejet at melde mig ind i en af dem i Aalborg, men som jeg har forstået det, er medlemmerne lidt ældre end mig. Ikke at det er noget skidt - jeg har venner i mange aldre :)
0
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1349
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 277
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 2979

Re: Singletråden

Indlægaf Tricolette » 20. maj 2018, 09:38

Planten skrev:
Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:
Precaseptica skrev:
Tricolette skrev:Jeg har meldt mig ind i et par singlegrupper på FB, hvor der arrangeres forskellige ting fra fester/byture i Aalborg, gåture, kageborde, banko mv.


Er de her grupper noget der virker? Skriver folk til hinanden? Eller er det bare fællesarrangementer?


For mig er det fællesarrangementerne, der trækker, men ved da at mange har mødt hinanden derigennem.

Selv er jeg meget anonym, idet jeg ikke poster noget i grupperne, så mange nok ikke opdager mig, andet til de arrangementer jeg deltager i.

Der er nogle stykker som har skrevet til mig via messenger - jeg opdager det så som regel først bare mange dage senere....


Okay. Jeg var blot lidt nysgerrig. Jeg ærgrer mig lidt over de nye trends i dating. Jeg synes ikke Tinder er særligt interessant, så jeg kan godt se det interessante ved noget lidt mere personligt.


Det med de grupper, jeg er med i på FB, der hedder det sig at det ikke er en datingside men en netværksgruppe. At mange så alligevel forsøger sig med datingopslag, kan nok ikke undgåes.

Det tror jeg, du har ret i. Altså at nogle forsøger sig. Men det er jo heller ikke så underligt :) jeg har selv overvejet at melde mig ind i en af dem i Aalborg, men som jeg har forstået det, er medlemmerne lidt ældre end mig. Ikke at det er noget skidt - jeg har venner i mange aldre :)


Dem jeg er medlem af hedder begge noget med 40+. Og jeg tror ikke, man kommer ind, hvis ikke man har rundet de der 40 år.
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 3034
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 805
Likede indlæg: 4762

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 20. maj 2018, 10:15

Tricolette skrev:Dem jeg er medlem af hedder begge noget med 40+. Og jeg tror ikke, man kommer ind, hvis ikke man har rundet de der 40 år.

Og der har jeg så lige godt et år at løbe på endnu :D
2
Wunder8
Indlæg: 417
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 95
Likede indlæg: 1079

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 20. maj 2018, 16:42

LadyFox skrev:Jeg er virkelig bange for at få en kæreste på et tidspunkt, ikke at det er aktuelt eller noget, det er bare tanker.
De sidste par år af mit sidste forhold var jeg virkelig endt med at blive en person (i forholdet, ikke ellers) som jeg ikke kunne lide. Jeg var endt med at blive hende den sure, der altid skulle brokke sig, skælde ud og også på mange måder temmelig kontrollerende og den der type der altid troede at han ville træde forkert lige i næste sekund, og nærmest bare ventede på det. Det var meget sjældent jeg var den der cool, glade og sjove kæreste. Selvfølgelig er der alt mulig forhistorie til hvordan det var endt der, og jeg forstår godt hvorfor jeg var endt med at blive "hende den sure" - hvilket min eks også godt forstår. Men det skulle jo aldrig være nået der til, en af os skulle jo være gået inden det var nået så vidt. Uanset hvor stor en klaphat min eks var i relationen, og det VAR han helt bestemt, så var jeg ikke særlig sød, og det har kostet så meget energi og dårligdom for os begge. Og ja. Vi endte begge med at være kørt fuldstændigt ned af det.

Men.. Problemet er at det stod på så længe at jeg er begyndt at se det menneske, som den kæreste jeg er, som jeg ikke ønsker at være, for jeg kan ikke lide hende. Og jeg frygter virkelig at.. Ja, at hun vil følge mig, fordi det er hende jeg efterhånden identificere mig med når jeg tænker på mig selv i et forhold.
Det er ikke fordi jeg altid har været sådan, jeg har altid været en der godt kunne skændes, og jeg har altid godt kunne blive gal, og komme ud med det - og haft temperament. Men aldrig sådan at det på nogen måde har overskygget alle de der andre ret cool sider jeg har. Jeg har ellers altid først og fremmest været den gode, rummelige, lidt spøjse kæreste. Den kæreste kan jeg bare knap nok huske, og det skræmmer mig.


Håber det er ok, jeg svarer, selvom jeg ikke hører hjemme her i tråden :) Men jeg kan virkeligt genkende det dér fra tidligere forhold - da jeg var sammen med min eks, som jeg i øvrigt havde et på mange måder godt og sundt forhold med, forvandlede jeg mig også til en uptight og nederen kæreste i den sidste periode af vores forhold. Typen, der naggede og påtog sig en mor-rolle, fordi jeg dybest set ikke havde tiltro til, at han kunne finde ud af ting på egen hånd. Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg blive helt "kæft, hvor var du træls" over det, fordi det er så langt fra hvordan jeg ser mig selv.

Men... jeg tror, det er vigtigt ikke at være for hård ved sig selv, for den slags adfærd kommer jo ud af en fælles dynamik, hvor begge parter i forholdet bærer ansvaret for det. Fx er jeg i mit nuværende forhold meget tættere på dén person, jeg gerne vil være: rummelig, afslappet og på ingen måde mor-agtig. Og det er jo bl.a. fordi min nuværende kæreste ikke indgyder den adfærd i mig, fordi han er mere voksen og handlekraftig end min eks, og vi overordnet bare er et bedre match. Så lad være med at slå dig oven i hovedet over, at du engang har været en træls type, for det har vi sgu allesammen været. Det handler om at finde én, der får de gode sider frem i én, ikke omvendt (og nej, det er ikke nemt, det er bare vigtigt ikke at føle skyld og skam over, at man ikke er perfekt).
7
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 20. maj 2018, 17:27

Wunder8 skrev:
LadyFox skrev:Jeg er virkelig bange for at få en kæreste på et tidspunkt, ikke at det er aktuelt eller noget, det er bare tanker.
De sidste par år af mit sidste forhold var jeg virkelig endt med at blive en person (i forholdet, ikke ellers) som jeg ikke kunne lide. Jeg var endt med at blive hende den sure, der altid skulle brokke sig, skælde ud og også på mange måder temmelig kontrollerende og den der type der altid troede at han ville træde forkert lige i næste sekund, og nærmest bare ventede på det. Det var meget sjældent jeg var den der cool, glade og sjove kæreste. Selvfølgelig er der alt mulig forhistorie til hvordan det var endt der, og jeg forstår godt hvorfor jeg var endt med at blive "hende den sure" - hvilket min eks også godt forstår. Men det skulle jo aldrig være nået der til, en af os skulle jo være gået inden det var nået så vidt. Uanset hvor stor en klaphat min eks var i relationen, og det VAR han helt bestemt, så var jeg ikke særlig sød, og det har kostet så meget energi og dårligdom for os begge. Og ja. Vi endte begge med at være kørt fuldstændigt ned af det.

Men.. Problemet er at det stod på så længe at jeg er begyndt at se det menneske, som den kæreste jeg er, som jeg ikke ønsker at være, for jeg kan ikke lide hende. Og jeg frygter virkelig at.. Ja, at hun vil følge mig, fordi det er hende jeg efterhånden identificere mig med når jeg tænker på mig selv i et forhold.
Det er ikke fordi jeg altid har været sådan, jeg har altid været en der godt kunne skændes, og jeg har altid godt kunne blive gal, og komme ud med det - og haft temperament. Men aldrig sådan at det på nogen måde har overskygget alle de der andre ret cool sider jeg har. Jeg har ellers altid først og fremmest været den gode, rummelige, lidt spøjse kæreste. Den kæreste kan jeg bare knap nok huske, og det skræmmer mig.


Håber det er ok, jeg svarer, selvom jeg ikke hører hjemme her i tråden :) Men jeg kan virkeligt genkende det dér fra tidligere forhold - da jeg var sammen med min eks, som jeg i øvrigt havde et på mange måder godt og sundt forhold med, forvandlede jeg mig også til en uptight og nederen kæreste i den sidste periode af vores forhold. Typen, der naggede og påtog sig en mor-rolle, fordi jeg dybest set ikke havde tiltro til, at han kunne finde ud af ting på egen hånd. Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg blive helt "kæft, hvor var du træls" over det, fordi det er så langt fra hvordan jeg ser mig selv.

Men... jeg tror, det er vigtigt ikke at være for hård ved sig selv, for den slags adfærd kommer jo ud af en fælles dynamik, hvor begge parter i forholdet bærer ansvaret for det. Fx er jeg i mit nuværende forhold meget tættere på dén person, jeg gerne vil være: rummelig, afslappet og på ingen måde mor-agtig. Og det er jo bl.a. fordi min nuværende kæreste ikke indgyder den adfærd i mig, fordi han er mere voksen og handlekraftig end min eks, og vi overordnet bare er et bedre match. Så lad være med at slå dig oven i hovedet over, at du engang har været en træls type, for det har vi sgu allesammen været. Det handler om at finde én, der får de gode sider frem i én, ikke omvendt (og nej, det er ikke nemt, det er bare vigtigt ikke at føle skyld og skam over, at man ikke er perfekt).


Hos mig er jeg fuldt bevidst om hvorfor jeg blev sådan, og selvom man selvfølgelig selv har ansvar for hvordan man opfører sig, så giver jeg alligevel min eks en meget stor del af at jeg blev sådan.
Hvis jeg ikke blev gal så ville jeg finde mig i for meget, noget som jeg heller ikke ville kunne leve med, selvom jeg også fandt mig i for meget når jeg blev vred, hvis jeg ikke var kontrollerende så ville tingene slet ikke hænge sammen.

Min eks var alkoholiker, og var ikke særlig god til ikke at drikke selvom han havde lovet mig det, og derudover så var han en type der konstant skulle redde hele verden, og i den kø stod jeg åbenbart bagerst. Når tingene omkring ham var sjove blev han bare væk, og når tingene i hjemmet blev svære så gerne det samme - gerne uden at give besked. Altså, en tur ned i kiosken efter mælk kunne nemt tage 4-5 timer selvom jeg stod med mad over hvor mælken skulle bruges. Altså, det hele var meget umuligt, og jeg har brug for at føle der er en form styr på tingene, og det var der bare aldrig, og slet ikke hvis jeg ikke hele tiden mindede ham om at jeg også var der, og at man ikke kan køre 100 solo hvis man bor med andre så sejlede alt helt.
Så jeg ved godt at det er derfor, og at efter en del år så havde jeg givet op, og droppet at prøve at løse tingene, og valgte i stedet for bare at blive sur og gal hver gang jeg blev såret, i stedet for at gå ind i det. Sådan bliver mit næste forhold forhåbentlig ikke, men det er skræmmende bare at blive og lade det slide en helt op, og affinde sig med situationen på trods af at det tydeligvis er sindssygt usundt.
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2713
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 653
Likede indlæg: 8725

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 20. maj 2018, 22:03

LadyFox skrev:Hvis jeg ikke blev gal så ville jeg finde mig i for meget, noget som jeg heller ikke ville kunne leve med, selvom jeg også fandt mig i for meget når jeg blev vred, hvis jeg ikke var kontrollerende så ville tingene slet ikke hænge sammen.



Jeg ved godt, jeg sakser gevaldigt i dit indlæg, men jeg bed mærke i det her.

Da jeg for nogle år siden var i et usundt forhold, hvor jeg igen og igen følte mig svigtet og røvrendt, delte jeg mine frustrationer på debatten. Jeg kan ikke huske, om det var den nye eller gamle, whatever.

Pointen er, at på et tidspunkt skrev en debattør til mig i retningen af: Jamen Zombie, du FINDER dig jo i den opførsel. Det kan godt være du bliver sur, siger fra, I snakker om det... men det fortsætter jo bare. Han gør det igen og igen. Du siger jo ikke fra, du brokker dig bare.

Det var faktisk de sætninger, der fik mig til at afslutte forholdet, for vedkommende havde jo ret. Når man bliver sur og gal, markerer man grænser og man viser, hvad den andens opførsel gør ved én. Men når vedkommende får lov til at gøre det igen og igen uden reelle konsekvenser, uden at det ændrer noget, så finder man sig jo i den opførsel. Sådan set.

Efter denne eks datede/var jeg kæreste med en fyr et års tid, som jeg måtte droppe, fordi han var nederen over for min hund. Jeg havde inden da haft forskellige udfordringer, hvor jeg var blevet vred på ham, men jeg var blevet i forholdet, så jeg havde jo fundet mig i det for så vidt. Det med hunden fandt jeg mig IKKE i, så jeg skred. Det forhold var slut på den halve time, det tog mig at pakke mine ting og skride hjem.


Nu er jeg så i mit mest seriøse forhold, siden dengang jeg boede sammen med Rolig-gnu. Og selvom jeg har været totalt kaos og haft svært ved nogle ting, så er det en kæmpe frihed for mig at vide, at jeg ikke længere er et sted i mit liv, hvor jeg finder mig i shit. Jeg vil ikke blive hængende alt for længe, hvis min kæreste begynder at være en nar.
Selvfølgelig skal vi snakke om tingene og selvfølgelig vil han gøre mig sur. Men jeg stoler på mig selv, at jeg er i stand til at afslutte det inden for en fornuftig tidsramme, så det ikke trækker i langdrag.

Med andre ord er forhold ikke længere potentielle årelange fængselsstraffe, hvor man er låst fast. Og min pointe er, måske er det dér, skoen trykker for dig. Måske stoler du ikke på, at du kan passe på dig selv i et forhold.
I så fald kan jeg anbefale terapi, det hjalp rigtig meget hos mig og at give mig tilliden til mig selv tilbage. :)
8
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 20. maj 2018, 22:26

Zombie skrev:
LadyFox skrev:Hvis jeg ikke blev gal så ville jeg finde mig i for meget, noget som jeg heller ikke ville kunne leve med, selvom jeg også fandt mig i for meget når jeg blev vred, hvis jeg ikke var kontrollerende så ville tingene slet ikke hænge sammen.



Jeg ved godt, jeg sakser gevaldigt i dit indlæg, men jeg bed mærke i det her.

Da jeg for nogle år siden var i et usundt forhold, hvor jeg igen og igen følte mig svigtet og røvrendt, delte jeg mine frustrationer på debatten. Jeg kan ikke huske, om det var den nye eller gamle, whatever.

Pointen er, at på et tidspunkt skrev en debattør til mig i retningen af: Jamen Zombie, du FINDER dig jo i den opførsel. Det kan godt være du bliver sur, siger fra, I snakker om det... men det fortsætter jo bare. Han gør det igen og igen. Du siger jo ikke fra, du brokker dig bare.

Det var faktisk de sætninger, der fik mig til at afslutte forholdet, for vedkommende havde jo ret. Når man bliver sur og gal, markerer man grænser og man viser, hvad den andens opførsel gør ved én. Men når vedkommende får lov til at gøre det igen og igen uden reelle konsekvenser, uden at det ændrer noget, så finder man sig jo i den opførsel. Sådan set.

Efter denne eks datede/var jeg kæreste med en fyr et års tid, som jeg måtte droppe, fordi han var nederen over for min hund. Jeg havde inden da haft forskellige udfordringer, hvor jeg var blevet vred på ham, men jeg var blevet i forholdet, så jeg havde jo fundet mig i det for så vidt. Det med hunden fandt jeg mig IKKE i, så jeg skred. Det forhold var slut på den halve time, det tog mig at pakke mine ting og skride hjem.


Nu er jeg så i mit mest seriøse forhold, siden dengang jeg boede sammen med Rolig-gnu. Og selvom jeg har været totalt kaos og haft svært ved nogle ting, så er det en kæmpe frihed for mig at vide, at jeg ikke længere er et sted i mit liv, hvor jeg finder mig i shit. Jeg vil ikke blive hængende alt for længe, hvis min kæreste begynder at være en nar.
Selvfølgelig skal vi snakke om tingene og selvfølgelig vil han gøre mig sur. Men jeg stoler på mig selv, at jeg er i stand til at afslutte det inden for en fornuftig tidsramme, så det ikke trækker i langdrag.

Med andre ord er forhold ikke længere potentielle årelange fængselsstraffe, hvor man er låst fast. Og min pointe er, måske er det dér, skoen trykker for dig. Måske stoler du ikke på, at du kan passe på dig selv i et forhold.
I så fald kan jeg anbefale terapi, det hjalp rigtig meget hos mig og at give mig tilliden til mig selv tilbage. :)


Det nemlig lige der skolen trykker.
Jeg fandt mig i det, på trods af hverken han eller jeg trives. Jeg vidste godt at jeg burde gå, af en eller anden grund var det bare lettere at blive, på trods af det gjorde os begge ulykkelige, og jeg desuden forvandlede mig til det her skælde-ud-menneske. Jeg accepterede, og jeg gav mig selv lov til at blive et menneske jeg heller ikke kunne lide da det stod på. Det er temmelig langt at være villig til at gå, for noget der ikke fungerede, og som jeg egentlig godt vidste ikke ville komme til det.

Jeg gav op på ham, men jeg gav også bare op på mig selv, og min tillid tog det ene slag efter det andet af os begge og gik konstant rundt i højeste beredskab og ventede på næste gang, imens jeg satte mig selv i en martyrrolle.

Så, jeg stoler ikke på mig selv, for jeg kunne finde på at give mig selv lov til at finde mig i for meget, og jeg gav mig selv lov til at blive et rigtig nederen menneske.

Terapi vil jeg dog ikke, jeg er endelig kommet ud af psykiatrien, og det er jeg rigtig glad for, og det letter en hel del på en masse andre ting at jeg kun har sagsbehandler og hjemmevejleder at skulle snakke om mig med. Så jeg er ikke så indstillet på at finde en ny og åbne op for :) Men ellers var idéen god :)
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2713
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 653
Likede indlæg: 8725

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 20. maj 2018, 22:37

LadyFox skrev:
Zombie skrev:
LadyFox skrev:Hvis jeg ikke blev gal så ville jeg finde mig i for meget, noget som jeg heller ikke ville kunne leve med, selvom jeg også fandt mig i for meget når jeg blev vred, hvis jeg ikke var kontrollerende så ville tingene slet ikke hænge sammen.



Jeg ved godt, jeg sakser gevaldigt i dit indlæg, men jeg bed mærke i det her.

Da jeg for nogle år siden var i et usundt forhold, hvor jeg igen og igen følte mig svigtet og røvrendt, delte jeg mine frustrationer på debatten. Jeg kan ikke huske, om det var den nye eller gamle, whatever.

Pointen er, at på et tidspunkt skrev en debattør til mig i retningen af: Jamen Zombie, du FINDER dig jo i den opførsel. Det kan godt være du bliver sur, siger fra, I snakker om det... men det fortsætter jo bare. Han gør det igen og igen. Du siger jo ikke fra, du brokker dig bare.

Det var faktisk de sætninger, der fik mig til at afslutte forholdet, for vedkommende havde jo ret. Når man bliver sur og gal, markerer man grænser og man viser, hvad den andens opførsel gør ved én. Men når vedkommende får lov til at gøre det igen og igen uden reelle konsekvenser, uden at det ændrer noget, så finder man sig jo i den opførsel. Sådan set.

Efter denne eks datede/var jeg kæreste med en fyr et års tid, som jeg måtte droppe, fordi han var nederen over for min hund. Jeg havde inden da haft forskellige udfordringer, hvor jeg var blevet vred på ham, men jeg var blevet i forholdet, så jeg havde jo fundet mig i det for så vidt. Det med hunden fandt jeg mig IKKE i, så jeg skred. Det forhold var slut på den halve time, det tog mig at pakke mine ting og skride hjem.


Nu er jeg så i mit mest seriøse forhold, siden dengang jeg boede sammen med Rolig-gnu. Og selvom jeg har været totalt kaos og haft svært ved nogle ting, så er det en kæmpe frihed for mig at vide, at jeg ikke længere er et sted i mit liv, hvor jeg finder mig i shit. Jeg vil ikke blive hængende alt for længe, hvis min kæreste begynder at være en nar.
Selvfølgelig skal vi snakke om tingene og selvfølgelig vil han gøre mig sur. Men jeg stoler på mig selv, at jeg er i stand til at afslutte det inden for en fornuftig tidsramme, så det ikke trækker i langdrag.

Med andre ord er forhold ikke længere potentielle årelange fængselsstraffe, hvor man er låst fast. Og min pointe er, måske er det dér, skoen trykker for dig. Måske stoler du ikke på, at du kan passe på dig selv i et forhold.
I så fald kan jeg anbefale terapi, det hjalp rigtig meget hos mig og at give mig tilliden til mig selv tilbage. :)


Det nemlig lige der skolen trykker.
Jeg fandt mig i det, på trods af hverken han eller jeg trives. Jeg vidste godt at jeg burde gå, af en eller anden grund var det bare lettere at blive, på trods af det gjorde os begge ulykkelige, og jeg desuden forvandlede mig til det her skælde-ud-menneske. Jeg accepterede, og jeg gav mig selv lov til at blive et menneske jeg heller ikke kunne lide da det stod på. Det er temmelig langt at være villig til at gå, for noget der ikke fungerede, og som jeg egentlig godt vidste ikke ville komme til det.

Jeg gav op på ham, men jeg gav også bare op på mig selv, og min tillid tog det ene slag efter det andet af os begge og gik konstant rundt i højeste beredskab og ventede på næste gang, imens jeg satte mig selv i en martyrrolle.

Så, jeg stoler ikke på mig selv, for jeg kunne finde på at give mig selv lov til at finde mig i for meget, og jeg gav mig selv lov til at blive et rigtig nederen menneske.

Terapi vil jeg dog ikke, jeg er endelig kommet ud af psykiatrien, og det er jeg rigtig glad for, og det letter en hel del på en masse andre ting at jeg kun har sagsbehandler og hjemmevejleder at skulle snakke om mig med. Så jeg er ikke så indstillet på at finde en ny og åbne op for :) Men ellers var idéen god :)


Det kan jeg totalt godt forstå.
Min psykolog er strengt adskilt fra alt det psykiatriske, jeg også bakser med, for jeg magter ikke, at tingene bliver rodet sammen. Det er de selvfølgelig engang imellem, men jeg ER altså også bare en ung kvinde med en mega bøvlet opvækst ift. romantiske rollemodeller og en række lorteforhold, samt et godt, i bagagen. Så det er dét, jeg snakker med hende om. Men jeg forstår godt det der med at snakke med for mange mennesker. Er der lidt lige nu, med særlig vejledning på universitetet osv. Puh :/
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: Singletråden

Indlægaf LadyFox » 20. maj 2018, 22:56

Zombie skrev:
LadyFox skrev:
Zombie skrev:
LadyFox skrev:Hvis jeg ikke blev gal så ville jeg finde mig i for meget, noget som jeg heller ikke ville kunne leve med, selvom jeg også fandt mig i for meget når jeg blev vred, hvis jeg ikke var kontrollerende så ville tingene slet ikke hænge sammen.



Jeg ved godt, jeg sakser gevaldigt i dit indlæg, men jeg bed mærke i det her.

Da jeg for nogle år siden var i et usundt forhold, hvor jeg igen og igen følte mig svigtet og røvrendt, delte jeg mine frustrationer på debatten. Jeg kan ikke huske, om det var den nye eller gamle, whatever.

Pointen er, at på et tidspunkt skrev en debattør til mig i retningen af: Jamen Zombie, du FINDER dig jo i den opførsel. Det kan godt være du bliver sur, siger fra, I snakker om det... men det fortsætter jo bare. Han gør det igen og igen. Du siger jo ikke fra, du brokker dig bare.

Det var faktisk de sætninger, der fik mig til at afslutte forholdet, for vedkommende havde jo ret. Når man bliver sur og gal, markerer man grænser og man viser, hvad den andens opførsel gør ved én. Men når vedkommende får lov til at gøre det igen og igen uden reelle konsekvenser, uden at det ændrer noget, så finder man sig jo i den opførsel. Sådan set.

Efter denne eks datede/var jeg kæreste med en fyr et års tid, som jeg måtte droppe, fordi han var nederen over for min hund. Jeg havde inden da haft forskellige udfordringer, hvor jeg var blevet vred på ham, men jeg var blevet i forholdet, så jeg havde jo fundet mig i det for så vidt. Det med hunden fandt jeg mig IKKE i, så jeg skred. Det forhold var slut på den halve time, det tog mig at pakke mine ting og skride hjem.


Nu er jeg så i mit mest seriøse forhold, siden dengang jeg boede sammen med Rolig-gnu. Og selvom jeg har været totalt kaos og haft svært ved nogle ting, så er det en kæmpe frihed for mig at vide, at jeg ikke længere er et sted i mit liv, hvor jeg finder mig i shit. Jeg vil ikke blive hængende alt for længe, hvis min kæreste begynder at være en nar.
Selvfølgelig skal vi snakke om tingene og selvfølgelig vil han gøre mig sur. Men jeg stoler på mig selv, at jeg er i stand til at afslutte det inden for en fornuftig tidsramme, så det ikke trækker i langdrag.

Med andre ord er forhold ikke længere potentielle årelange fængselsstraffe, hvor man er låst fast. Og min pointe er, måske er det dér, skoen trykker for dig. Måske stoler du ikke på, at du kan passe på dig selv i et forhold.
I så fald kan jeg anbefale terapi, det hjalp rigtig meget hos mig og at give mig tilliden til mig selv tilbage. :)


Det nemlig lige der skolen trykker.
Jeg fandt mig i det, på trods af hverken han eller jeg trives. Jeg vidste godt at jeg burde gå, af en eller anden grund var det bare lettere at blive, på trods af det gjorde os begge ulykkelige, og jeg desuden forvandlede mig til det her skælde-ud-menneske. Jeg accepterede, og jeg gav mig selv lov til at blive et menneske jeg heller ikke kunne lide da det stod på. Det er temmelig langt at være villig til at gå, for noget der ikke fungerede, og som jeg egentlig godt vidste ikke ville komme til det.

Jeg gav op på ham, men jeg gav også bare op på mig selv, og min tillid tog det ene slag efter det andet af os begge og gik konstant rundt i højeste beredskab og ventede på næste gang, imens jeg satte mig selv i en martyrrolle.

Så, jeg stoler ikke på mig selv, for jeg kunne finde på at give mig selv lov til at finde mig i for meget, og jeg gav mig selv lov til at blive et rigtig nederen menneske.

Terapi vil jeg dog ikke, jeg er endelig kommet ud af psykiatrien, og det er jeg rigtig glad for, og det letter en hel del på en masse andre ting at jeg kun har sagsbehandler og hjemmevejleder at skulle snakke om mig med. Så jeg er ikke så indstillet på at finde en ny og åbne op for :) Men ellers var idéen god :)


Det kan jeg totalt godt forstå.
Min psykolog er strengt adskilt fra alt det psykiatriske, jeg også bakser med, for jeg magter ikke, at tingene bliver rodet sammen. Det er de selvfølgelig engang imellem, men jeg ER altså også bare en ung kvinde med en mega bøvlet opvækst ift. romantiske rollemodeller og en række lorteforhold, samt et godt, i bagagen. Så det er dét, jeg snakker med hende om. Men jeg forstår godt det der med at snakke med for mange mennesker. Er der lidt lige nu, med særlig vejledning på universitetet osv. Puh :/

Det kan også være enormt stressende. Selvom det selvfølgelig er godt at snakke med nogen, og det hjælper på nogle ting, så er det jo som oftest ting der ikke er så lette at snakke om, og som påvirker en at snakke om.

Jeg tror bestemt jeg ville kunne finde på at få professionel hjælp, hvis jeg finder en kæreste og tager den sure rolle med, eller hvis jeg igen tilsidesætter mit velvære totalt for at blive i relationen, for så bliver jeg nødt til at gøre noget ved det, jeg vil ikke være "tvunget" til at være hverken alene eller ulykkelig resten af mit liv, på grund af den slags. Men lige nu ved jeg jo i bund og grund ikke om det virkelig er et issue i fremtiden, og lige nu har jeg ret mange andre bolde i luften, som er vigtigere, som kræver energi og som er sindssygt gode for mig, så der ligger jeg alle mine kræfter. Så må det andet vente.

Men jeg prøver at være sød ved mig selv, og behandle mig selv som om jeg er værdifuld og værd at passe på (for det er jeg jo, selvom jeg nogen gange ikke er så flink ved mig) og vende mit selvbillede på den måde, for jeg tror bestemt at det har en effekt hvordan man taler til sig selv, både hvad angår selvbillede, men også hvor meget man vil lade andre trampe. :)
1
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1349
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 277
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 2979

Re: Singletråden

Indlægaf Tricolette » 21. maj 2018, 15:19

Det er lige gået op for mig, at jeg ikke har snakket med nogle siden fredag aften. :gisp:

Jeg har sms'et med et par stykker.

Men de eneste personer, jeg har snakket med, var ved bageren og i Billigblomst.

Godt jeg har katten at snakke med, så stemmen ikke helt forsvinder ;)
3
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3085
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1547
Likede indlæg: 11343

Re: Singletråden

Indlægaf Krølle » 21. maj 2018, 15:50

Jeg er holdt op med at ryge!

Wawawoom :pompom:

Det lyder måske ikke så singlerelevant, men jeg tænker, det egen god indsats ift den dag, jeg for alvor synes, at en kæreste/date kunne være nice :-D
14
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 3034
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 805
Likede indlæg: 4762

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 21. maj 2018, 15:52

Krølle skrev:Jeg er holdt op med at ryge!

Wawawoom :pompom:

Det lyder måske ikke så singlerelevant, men jeg tænker, det egen god indsats ift den dag, jeg for alvor synes, at en kæreste/date kunne være nice :-D

Du er simpelthen for sej! :banan:
1

Tilbage til "Forhold og sex"