Jeg har måttet sætte TMI-manden på blokering. Han og Numsedamen var åbenbart begyndt at snakke om, om de skulle satse på hinanden som par, og alligevel insisterede han på at "beholde mig" som sådan en slags "sex-skriveveninde" ved siden af
Det gad jeg selvfølgelig ikke, men han blev ved og ved, så til sidst cuttede jeg det altså.
Så lige nu skriver jeg fast med to forskellige MEGET søde og MEGET pæne fyre, men også meget unge. Jeg overvejer om det kan blive mere end skriftlig kontakt og det ved de begge godt. (Bare så der ikke skal herske tvivl om at jeg ikke kun bruger siden til at finde mænd jeg kan gøre grin med
)
En ny mand meldte sig på banen i går. Han bestormede mig med kommentarer som "WOOUW" og "Hold op hvor er du smuk" osv til mine billeder. Hans eget udseende var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Han var ret lav og lignede Finn Nørbygård. Men aldersmæssigt og bopæl passede glimrende til mig, så jeg tænkte hey han skal da have en chance, fordi han umiddelbart virkede meget positiv og hjertelig.
Jeg skrev tilbage, noget i retningen af at han også så sød ud, og et eller andet spørgsmål for at åbne en snak. Men han var desværre en af de typer som vender 180 grader når de får positiv respons. Pludselig skulle mine fotos igennem noget der lignede en større løgnedetektortest. Var jeg ikke lidt kraftig på billede nr 4? (Øh jo, jeg har også sat min kropstype som kraftig), Hvorfor så jeg mere kraftig ud på billede 1 end billede 3? (Måske fordi billede 1 kun er mit ansigt?) Pludselig var stort set alt galt med de fotos og den krop
Til sidst måtte jeg skære igennem og sige at hvis det var en slank kvinde han ledte efter så fair nok, men så var det ikke mig han skulle satse på. For jeg lignede mig selv som jeg så ud på billede 3 (Fuld figur med stram top og leggins som nådesløst viser enhver bule og delle).
Ja det kunne han da umuligt vurdere ud fra dét billede, skrev han tilbage
og nu ville han i seng, godnat
Virkelig mærkværdig opførsel