kidkomb skrev:Jeg forstår ikke, hvorfor julen er mærkesag nr 1. Det gør jeg virkelig ikke. Jul kan man holde for få penge og gaver, ja det kan man også gøre for små midler. Min søster har feks i løbet af efteråret købt brugt LEGO på den blå avis, som så er blevet til adventsgaver og julegaver.
Jeg synes det er noget fis faktisk.
Fødselsdage ville jeg nok prioritere højere.
Men sådan er vi så forskellige.
Man er fattig i Danmark, når man kun lige kan få det til at køre rundt. Der findes ikke mennesker i Danmark, som ikke, med rådgivning og evt udefra styring af økonomien, kunne få det til at køre rundt med omprioritering af udgifter, bolig, tøj osv.
Der findes psykisk syge mennesker, i højere eller mindre grad, som af den årsag ikke er i stand til, at varetage økonomi. Og der findes selvmedlidende klaphatte, der græder snot over ikke at have råd til en iPhone. Der findes også alle dem imellem de to yderpunkter.
Men fattige i Danmark, sådan i ordets egentlige forstand i forhold til verdenen, det synes jeg ikke der er. At de så fungerer som fattige er en anden side af sagen. Og det er her man bør sætte ind.
Man kan gøre alt muligt og bør også gøre det, hvis man ellers er voksen og ikke fejler noget nævneværdigt, men som barn kan man ikke gøre det store, der er man prisgivet den familie, man vokser op i. Vi kan hurtigt blive enige om, at julen er blevet for kommerciel og burde kunne klares for et beskedent beløb, men det ændrer ikke ved, hvordan mange børn føler, hvis der aldrig er råd til noget i stil med det, de kan se, at de fleste andre børn har mulighed for, og der spiller julen bare en kæmpe rolle i diverse børnefællesskaber.