Jeg bidrager lige til den dårlige stemning
Min mand skriver jo speciale - de skal aflevere i næste uge, og de er lidt pressede (som man ofte er i slutspurten på en større opgave).
Jeg synes selv, jeg har været ret large og har accepteret, at jeg siden nytår mere eller mindre har været aleneforælder.
Men - det er faktisk nemmere, når han er sent hjemme, så jeg kan køre 110% solo, end når han står her lige til maden kommer på bordet, og er træt, træt. For så skal han jo ind og arbejde videre, og har brug for at hvile sig, inden han gør det. Så han er her, uden at være til rådighed.
Det er faktisk mega frustrerende! I dag gik jeg og var ved at klippe hæk, luge og feje, inden maden skulle laves, og så stod han her lige pludselig - og jeg blev bare tudefærdig af træthed og glædede mig til at få en lille hånd.
Bevares, han grillede da fire hakkedrenge til burgere, men jeg dækkede bord, ryddede op, arbejdede videre i haven og har puttet vores knægt.
Og jeg skriver også eksamensopgave, så det kan jeg så få lov at hygge mig lidt med.... samtidig med at jeg er bagud på job pga. fravær til uddannelsen.
Så ja, jeg blev nok temmelig hormonella-mopset, hvilket han jo kommenterede på. Og det er virkelig ikke for at være en strigle, men det ER nemmere at være alene, i stedet for at have ham her, og alligevel ende med at lave det hele.
Jeg er heldigvis ikke fysisk generet af graviditeten, men jeg bliver hurtigt træt, sådan to the bone...