Fattigdomstråden.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
fisken80
Indlæg: 22067
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52045

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf fisken80 » 14. dec 2015, 15:10

Det er svært.

Jeg er barn af 80'erne og min mor gik arbejdsløs på dagpenge en stor del af min barndom og pengene VAR små. Men vi gik aldrig sultne i seng, mine forældre ejede deres hus og vi havde bil (godt nok en virkelig grim og billig model, men en bil var det dog). Vi fik altid fødselsdags- og julegaver og der var råd til at holde børnefødselsdag.

Set i det lys var vi bestemt ikke fattige. Men vi kom aldrig på ferie i udlandet og jeg var 14 før der blev råd til, at vi tog til København i fem dage, hvor vi boede på vandrehjem. Inden da bestod ferierne af en-dags-ture og besøg hos min mormor og morfar. Men jeg husker nu alligevel ferierne som gode og nærværende.

Der var heller ikke råd til dyrt tøj. Min mor syede en del selv og så overtog især jeg virkelig meget tøj fra ældre piger. Jeg kan huske, at jeg var glad for det tøj, men at jeg i dén grad savnede at eje et par levis eller en lacoste-bluse. Det sjove er dog, at jeg som voksen er aldeles ligeglad med mærker og faktisk køber en hel del af mit tøj i genbrugsbutikker.

Så fattige var vi ikke, men pengene var ikke til de helt store udskejelser.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf Zombie » 14. dec 2015, 22:30

Jeg havde en periode af mit liv, hvor jeg var flyttet fra et dårligt forhold, havde en kæmpe gæld efter sygdom, og VILLE gøre min studentereksamen færdig efter 5 års forsinkelse grundet førnævnte sygdom.

Der var jeg i en periode nødt til at sælge ud af mine ting (DVD'er, bøger o.lign. - det var det eneste, jeg reelt havde af værdi), for at få råd til mad. Og jeg oplevede også, at få smadret min mave fuldstændig, fordi jeg levede af suppe lavet på bouillonterninger og havregrød i perioder.

Det var meget vigtigt for mig, at jeg kom igennem den periode selv uden hjælp fra min familie. Samtidig tror jeg også, der var en del læring i det, som jeg havde brug for. Og jeg endte jo også med at blive gældfri. :)


Jeg har senere haft smadret min økonomi af helt andre årsager - selvom jeg forsvor, at det skulle ske igen. Min elskede hund og bedste ven blev meget syg. Så jeg brugte hele opsparingen og lånte penge af min familie, for at betale hans behandling. Jeg var helt væk i sorg, da jeg mistede ham, men heldigvis fik jeg meget støtte af familien, som sørgede for at jeg fik penge fra hans sygeforsikring og livsforsikring, hvilket dækkede regningerne samt hans kremering/urne. Jeg havde lånt pengene i banken til en obduktion, for at få vished. Resten af den sommer knoklede jeg fra morgen til aften, bare for at kunne holde livet ud, og derfor gik der kun 1-2 måneder før min økonomi var på fode igen.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf kidkomb » 14. dec 2015, 23:35

Du har så mange gode pointer, Dikus!
Jeg har masser af inputs egentlig, men jeg tror ikke at de ville være super relevante, idet jeg husker det som om, det overhovedet ikke var spor slemt. Overhovedet, overhovedet ikke og derfor har jeg en tendens til, at være enddog meget kold og hård i spørgsmålet om "fattigdom" er synd for børn.
Og jeg har opfattelsen af, at kun fåtallet har det som jeg.
Så jeg nyder bare, at læse dine, og jeres, indlæg og reflektere over dem :gogo:
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59510

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf DetSorteCirkus » 14. dec 2015, 23:49

For mig er fattigdom noget med ikke at have andet at falde tilbage på end det offentlige, dvs. hverken et selvskabt sikkerhedsnet eller et netværk af familie og venner, der vil kunne træde til, hvis det hele vælter.
Derfor kan jeg også konkludere, at jeg intet kender til fattigdom fra mit eget liv, til trods for perioder med fx. lav og ujævn indkomst.
Dette er samtidig den personlige side af, hvorfor jeg mener, at fattigdom først og fremmest er et socialt problem, og baggrunden for, at jeg er meget striks med ikke at bruge mine egne privilegier og forudsætninger som målestok for, hvad andre nødvendigvis skal kunne magte og klare og lykkes med.
2
fisken80
Indlæg: 22067
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52045

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf fisken80 » 15. dec 2015, 06:42

Dikus skrev:Jeg er vokset op med en enlig mor med lav indkomst - før tilskudsdanmark tog fart. Hun prioriterede privatskole og fritidsinteresser til os børn. Og så var der bogstaveligt talt ikke rigtigt til så meget mere.

Hun modtog ofte kritik for at prioritere netop privatskole og fritidsinteresser til os, når vi ofte fik stuvede kartofler til aftensmad - og det billige humpelrugbrød med billig leverpostej til frokosten, der fulgte ovenpå havregrøden.

Men jeg er også vokset op i et socialt belastet område. Havde jeg ikke gået op i min fritidsinteresse havde jeg sikkert hængt ud med mine barndomsvenner. Hvor størstedelen har været forbi ungdomssanktioner, institutioner... og de få heldige har fået en kort erhvervsuddannelse.

Jeg var den eneste, der kunne læse op af biblen, da jeg blev konfirmeret. Den slags svære ting kunne man ikke forventes at lære i "min" folkeskole.

Jeg tænker tit at fattigdom er mange ting. Og at jeg blandt mange andre barndomstraumer skylder min mor stor tak for at prioritere sin økonomi så dumt, når vi nu kunne have fået bedre mad. Eller... Jeg mener jo faktisk, hun gjorde det rigtige - og har siden hen altid fokuseret på at sikre fremtiden frem for at få lidt hygge her og nu.

Jeg er så også en af de få, der kan mønstre forståelse for en mor, der lader en pige beholde sin hest. Jeg har en svag mistanke om, at den hest kan fastholde pigen i noget, der er anderledes end alternativet. Og at det med stor sandsynlighed er langt mere givtigt end en traditionel jul med almindeligt gaveniveau.

Omvendt har jeg også siddet igen og igen som det barn, der ikke havde noget at fortælle efter jul og sommer - og som skjulte sin fødselsdag. Det er ikke rart - og det ønsker jeg ikke for nogen børn. Heller ikke selvom jeg som voksen tænker "Ej, men så er det heller ikke værre".

Som voksen har det været ualmindeligt stramt med penge som følge af sygdom. Fattig har jeg dog aldrig været, da jeg netop altid har sikret mig i hoved og bagdel, så jeg har til det basale - og er benhård til at prioritere.

I dag har jeg set fremad så længe, så jeg nu har placeret mig med et solidt indtægtsgrundlag og forsikringer, så jeg ikke bekymrer mig om fattigdom mere. I hvert fald ikke min egen. Men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig om børn, der ligner dem, jeg er vokset op med. For de fik jo fine gaver til jul helt uden julehjælp og andet spas. Men så var de fattige på noget andet. Som er langt værre.



Jeg er meget enig omkring det med hesten. Mange ville jo nok også mene, at din mor prioriterede forkert, fordi hun valgte privatskole og fritidsinteresser, men det var jo i sidste ende den rette prioritering. Og jeg tror det er det samme med den hest.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf hotlips » 15. dec 2015, 08:00

jeg har ikke manglet noget,mine forældre tjener pænt,3 af mine bedsteforældre kom fra ok kår,min min farmor var meget fattig.hendes far forlod moren,min oldemor,efter at have smittet hende med syfilis,hun var resten af sit liv syg i lange perioder og med 4 børn kunne hun ikke klare sig og børnene kom på børnehjem om vinteren for de fik ingen mad hjemme.

det præger hende stadig,hun smider først mad ud når det nærmest kan kravle og hun køber de særeste ting hvis bare det er meget billigt.hun samler på kongeligt porcelæn,jeg er sikker på det sådan er hendes "jeg har klaret mig"-ting,hun har vel 5-6 stel ,nogen af dem til 24 personer.hun er nu ellers ikke hvad man vil kalde voldsomt stræberagtig,de har boet i et rækkehus i Brøndbyvester i 60 år,og det er de glade for,jeg tror hendes have også er noget hun betragter som luksus.

hun er gavmildheden selv,men bruger ikke ret meget på sig selv,og jeg bliver ikke overrasket hvis hun bliver dement og bliver en af dem der gemmer mad sære steder fordi hun er bange for at hun ikke får i morgen,dem ser man af og til.
0
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 3908
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 782
Likede indlæg: 9159

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf Kommodedyret » 15. dec 2015, 11:21

Jeg er vokset op med en hvis grad af økonomisk kaos.
Der var ikke altid mad nok, og Faren spiste altid først. Der var ikke statussymboler og ferier, med der var til gengæld kriminalitet.

Værre blev det da forældrene gik fra hinanden, for min mor kunne ikke styre sine finanser, og derfor inddrog hun altid de penge som jeg selv havde tjent. Mine konfirmationspenge forsvandt også på mystisk vis, og hun påstår stadig at hun intet kender til dette. Jeg kunne ikke invitere folk hjem, for sæt nu at en veninde kom til at spise et stykke toastbrød, det ville jo måske betyde at der ikke var noget til mine små søskende næste dag.

Da jeg flyttede hjemmefra og kom på SU var jeg også altid back-up planen sidst på måneden. Det var ikke let for mig at få det til at løbe rundt, men ansvaret for mine yngre søskende hang ved, jeg kunne ikke lade dem i stikken.

Opvæksten har præget mig, og det har været svært at navigere i samfundet. Hele min familie er på overførselsindkomst og uden uddannelse. Jeg prøver så godt jeg kan, men for pokker det er svært med den bagage.
Senest rettet af Kommodedyret 27. dec 2015, 01:23, rettet i alt 1 gang.
0
Closure, closure, closure closure closure
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 2169
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 239
Likede indlæg: 3535

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf dykkersild » 15. dec 2015, 13:06

Jeg er fra slut-tresserne - og vi var ikke fattige i den forstand at vi altid fik mad m.m. men vi var arbejderklasse. Det var størstedelen af familierne der hvor vi boede - så det var normen.
Jeg har været på en udenlandsrejse i min barndom, resten fra ferie hos familie eller koloniferie, hvor man søge kommune om en plads. Jeg kan stadigvæk huske de blå papirer der skulle udfyldes og så ventetiden indtil man fik af vide, om man havde fået en plads.
Tøjet var det billige og praktiske samt arvet tøj fra kusinen - det smarte måtte man selv skaffe penge til. Sjovt nok var der råd til smøger til begge forældre og hund - og mine forældre tog på ferie med den mindste - vi store skulle blive hjemme - først med en ældre fra familien og senere alene. Jeg har aldrig haft en børnefødselsdag - mine brødre har holdt en enkelt fælles. Lillesøster som var fællesbarnet i familien - var noget heldigere da der var næsten 10 år ned til hende, fik hun en del mere end os andre.Dengang satte jeg ikke spørgsmålstegn ved den priotering - det gør jeg i allerhøjeste grad nu - og det præger mit forhold til mig far, at det har været sådan.

Jeg læste engang en artikel om hvorfor man ser reality-shows og en af tingene var, at man så lige kunne klappe sig selv lidt på skulderen - sådan være lidt selvfed. Og jeg må med skam indrømme - at jeg sidder trofast hver tirsdag og ser Luksusfælden: ud med hunden, sluk smøgerne, tag jer sammen... og jeg kan jo sagtens se hvorfor. Det er faktisk lidt flovt at indrømme.

Jeg traf et meget bevidst valg i en ung alder - hvis man vil have, må man arbejde og det har jeg så gjort lige siden jeg var 14 år. Jeg har aldrig fået overførelsesindkomst, altid klaret mig selv - men nok på et niveau som ikke er helt "normalt". Både privat og arbejdsmæssigt, har jeg en tendens til at sætte barren på max. højde og den skal man så arbejde efter - og det giver altså nogle selvmål. Heldigvis er jeg ret bevidst om den fejl - og modarbejder mig selv så det ikke tager overhånd. Jeg har en virkelig solid opsparing på flere hundrede tusinde. Lejlighed, sommerhus og bil betalt - og jeg skylder intet. Den der angst for at skulle skylde/låne ligger dybt i mig og det er altså unødvendigt men sådan er det blevet. Jeg husker stadigvæk at stå i indhakket ved brændeovnen og gemme mig fra kongens foged - mens vores hund sprang glad rundt ved mine fødder. Det vil jeg altså bare aldrig prøve igen.
0
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 1509
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 304
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3345

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf Code71 » 15. dec 2015, 18:36

Mine forældre blev skilt da jeg var 7 år gammel. Mine søskende var 5 & 2 år.

Min far cleanede hele huset en dag derefter hvor vi var i skole og min mor stod derfor uden nogen former for indbo - og uden bolig som elev på kommunen med tre små børn

Hun var elev i de første 4 år og der var bare INGEN midler hjemme hos os. Mine bedsteforældre betalte for min sport og de betalte for vores skoleture osv. Min mor havde minus 2000 kr hver måned når de faste udgifter var betalt. Så mine bedsteforældre (ironiske nok på min fars side) betalte så vi fik mad på bordet

Det vil jeg til enhver tid kalde fattig
1
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf Hunkat » 15. dec 2015, 19:14

Jeg synes det er rigtig et rigtig svært emne. Mit eget input er lidt anderledes end jer andres men here goes:

Jeg er ikke vokset op fattigt. Det er mine bedsteforældre og selvom de fik opbygget et ganske pænt liv (tjenestemand og pædagog), så det lå dem meget på sinde at deres børn skulle klare sig bedre. Min forældre hører til generationen hvor man med lidt held og snilde kunne gå ud af skolen med en 9. klasseseksamen og så arbejde sig frem til en ekspertise og erfaring som giver en rigtig god løn.
Jeg har ikke manglet noget som barn, faktisk er jeg ret sikker på at jeg er det man vil kalde priviligeret, uden at vi snakker overdrevet. Vi kom på ferier og fik de barbier vi gerne ville have. Ingen af os fik en Ferrari smidt i nakken som 18-årige men der har ikke manglet noget.

Og her indtræder mit dilemma så; jeg føler mig nogle gange fattig. Jeg er ikke fattig, jeg kan selv betale min regning, mit internet, min licens og forsikringer. Jeg kan også købe pizza nu og da hvis jeg tænker mig om og det tog et par måneder at spare op til en brugt PS4. Men jeg kommer aldrig op i samme klasse som mine forældre var/er i og på den måde kan det godt føles 'fattigt' at det som jeg er vant til som normalt aldrig bliver normalt for mig. Det er en trist realisation at man bliver det første led som knækker kurven men sådan er det altså. Jeg har været på SU i mange år og manglede hjemmefra en fornemmelse for penge så jeg har stået i situationer som hurtigt kunne være blevet til en livstidsgæld. Det har jeg undgået men det betyder stadig at jeg ikke har f.eks. en opsparing fra jeg var 14 og frem. Og at det er en kamp ikke bare at bruge penge. Og det kan føles forfærdeligt selvom jeg prøver at huske mig selv på hvor heldig jeg er bare at have tag over hovedet og mad på bordet.

Og jeg tror mange af dem man ser i luksusfælden er af samme type som mig, jeg har bare indset at jeg ikke får den levestandard og handler på det.
4
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
GoGetter
Indlæg: 93
Tilmeldt: 19. sep 2015, 12:32
Kort karma: 25
Likede indlæg: 171

Re: Fattigdomstråden.

Indlægaf GoGetter » 17. dec 2015, 11:21

Min historie er faktisk det modsatte af en fattigdomshistorie.

Mine forældre sad stramt i det, da jeg var helt lille i starten af 80'erne. Min mor var nyuddannet, min far læste, de havde købt et håndværkertilbud på landet og en gammel bil. Men jeg manglede hverken tøj eller mad og der var ikke en følelse af fattigdom, det er først senere, at jeg har fået fortalt, at nye vinterstøvler til mig betød flere dage end normalt med risengrød til aften.
Efter nogle år blev økonomien bedre, og i dag er mine forældre typisk friværdisramt middelklasse på grænsen til pension. Det er ikke fordi, de vælter sig i penge, men de har nok og de prioriterer i dem.

Så nej, jeg har aldrig oplevet fattigdom og ser heller ikke en ret stor risiko for, at jeg skulle komme til det. Når en økonomisk tryg opvækst og forældre, der knokler, er det, der er normalt for én, er det relativt nemt at følge samme bane til uddannelse, en godt job og økonomisk overskud til pensionsordning, sygdomsforsikringer, A-kasse og lønsikring.

Min pointe med hele denne smøre er, at det man mere eller mindre ubevidst lærer som barn, og det, man er vant til, betyder meget. Det er helt sikkert meget sværere at gå fra en oplevelse af og forventning om fattigdom/ikke at have nok til at føle overskud, end det er at gå fra en opvækst, hvor der var nok, til et voksenliv, hvor man også har nok.
0

Tilbage til "Livets forhold"