173.000 unge under 30år laver ikke noget!

[Wizzze]

173.000 unge har hverken job eller er i gang med en uddannelse, populært sagt ligger de på sofaen. Endnu mere skræmmende er det at 107.000 af dem har haft det sådan i mere end et ½ år!
I 2008 var det tilsvarende tal 142.000, så på 7 år er tallet vokset med 31.000 og det er i en periode hvor skiftende regeringer har lavet diverse unge-tiltag og pakker. Flere unge er kommet i uddannelse, og det er fint, men flere unge laver altså også ingenting.
Forskellen fra i "gamle dage" er at de ufaglærte job er forsvundet, dem hvor de skoletrætte eller dem der ikke kunne klare en uddannelse, fandt noget beskæftigelse. Men idag kræver næsten alting en uddannelse, der er ikke mange job tilbage hvor man "bare" har brug for hænder eller muskler, den slags er blevet automatiseret eller flyttet til udlandet hvor hænder er billigere.

Men hvad gør man så med over 100.000 unge, som ikke kan eller vil uddanne sig?
VIl tvang virke? Er det grundskolens problem at de ikke er dygtige nok til at aflevere uddannelsesparate unge, er det forældrene der ikke giver unge en realistisk opdragelse af hvad verden kræver/forventer? Er det de unge selv der bare skal tage sig sammen? Er det den grimme sociale arv der endnu engang viser sig, eller lidt af det hele ?

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE83 ... t+%C3%A5r/

http://www.ae.dk/analyser/hver-10-ung-e ... uddannelse

[Neenah]

Jeg er nysgerrig efter om dem under 30 det har en uddannelse også er en del af den statistik? Jeg kender immervæk en del i samme situation som mig, det har gennemført en uddannelse, men som ikke har kunnet finde et job efterfølgende.

Og så vil jeg bestemt ikke betegne det som "bare at ligge på sofaen"

[Hunkat]

Min umiddelbare tanke er at det ikke kommer som en overraskelse når man parkerer unge som har brug for hjælp til f.eks. sygdom på kontanthjælp og så regner med at de 'ligger på sofaen'.

Nu står der ikke noget om præcis KH men jeg tænker at uden job eller SU så må det jo være forsørgelse (med mindre forældrene betaler).
Jeg tror ikke en skid på at små 200.000 unge ikke gider arbejde eller studerer. Jeg tror på at rigtig mange unge er fanget i en situation hvor omstændighederne ikke levner meget mulighed for at rykke sig. Uanset om det er sygdom, social arv eller manglende evne.

[DetSorteCirkus]

Jeg gider ikke deltage i en diskussion, hvor præmissen er, at 173.000 unge ikke laver noget (!!! )
Så er middelklasse-forargelsen ligesom allerede sat i scene.

[Madam Pomfrey]

De tal tror jeg ikke kan bruges til en hylende fis.

Inden for samme periode har man strammet gevaldigt op omkring offentlige ydelser, herunder tilkendelse af førtidspension, jeg tror der gemmer sig mange af disse unge mennesker i de 31.000, mennesker der reelt er uden evne og ressoucer til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, endda et job med særlige skånevilkår.
En stor gruppe af disse unge, er efter min overbevisning, uhensigtsmæssigt placeret på kontanthjælp, de hører ikke til i denne gruppe, for de kommer aldrig til at være selvforsørgende.

Jeg har set det på min egen arbejdsplads, at unge mennesker - der uden tvivl hører til på en førtidspension, er placeret på kontanthjælp, og med hvad dertilhører. Det skriger jo til himlen, at man bekoster 60.000 kr/mdr på at et menneske har et sted at bo, med døgnpleje, fordi dette menneske aldrig nogensinde ville kunne passe på sig selv, et menneske med et udviklingsniveau der ligger på 1-2 år, et menneske uden talesprog, et menneske der ikke engang kan finde ud af at gå på toilettet egenhændigt.

Der er unge mennesker der har gået i specialskoler hele deres liv, som har gået på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og som derefter ender på kontanthjælpen, fordi de ikke kan og formår at tage en uddannelse, - dét er ret svært når ens evner måske matcher en elev i 1-2 klasse! Som ikke kan bestride et rigtig arbejde 30-37 timer om ugen, måske 10-15 timer, med støtte og vejledning, - og så bliver det på skånevilkår, for et arbejdsplads vil aldrig betale en fuld løn for den indsats vs. hvad det kræver af dem.

Der er unge mennesker der kæmper med psykiske diagnoser, som har så stor indflydelse på deres hverdag, at de dårligt evner egenomsorg, at hver eneste dag er en kamp der skal kæmpes. Samtidig med at de må mobilisere alle kræfter og forsvare at de ikke har evnerne og kræfterne til at gøre og være lige som alle andre.

[DetSorteCirkus]

De tal tror jeg ikke kan bruges til en hylende fis.

Inden for samme periode har man strammet gevaldigt op omkring offentlige ydelser, herunder tilkendelse af førtidspension, jeg tror der gemmer sig mange af disse unge mennesker i de 31.000, mennesker der reelt er uden evne og ressoucer til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, endda et job med særlige skånevilkår.
En stor gruppe af disse unge, er efter min overbevisning, uhensigtsmæssigt placeret på kontanthjælp, de hører ikke til i denne gruppe, for de kommer aldrig til at være selvforsørgende.

Jeg har set det på min egen arbejdsplads, at unge mennesker - der uden tvivl hører til på en førtidspension, er placeret på kontanthjælp, og med hvad dertilhører. Det skriger jo til himlen, at man bekoster 60.000 kr/mdr på at et menneske har et sted at bo, med døgnpleje, fordi dette menneske aldrig nogensinde ville kunne passe på sig selv, et menneske med et udviklingsniveau der ligger på 1-2 år, et menneske uden talesprog, et menneske der ikke engang kan finde ud af at gå på toilettet egenhændigt.

Der er unge mennesker der har gået i specialskoler hele deres liv, som har gået på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og som derefter ender på kontanthjælpen, fordi de ikke kan og formår at tage en uddannelse, - dét er ret svært når ens evner måske matcher en elev i 1-2 klasse! Som ikke kan bestride et rigtig arbejde 30-37 timer om ugen, måske 10-15 timer, med støtte og vejledning, - og så bliver det på skånevilkår, for et arbejdsplads vil aldrig betale en fuld løn for den indsats vs. hvad det kræver af dem.

Der er unge mennesker der kæmper med psykiske diagnoser, som har så stor indflydelse på deres hverdag, at de dårligt evner egenomsorg, at hver eneste dag er en kamp der skal kæmpes. Samtidig med at de må mobilisere alle kræfter og forsvare at de ikke har evnerne og kræfterne til at gøre og være lige som alle andre.

Thatchers England revisited.

[Kattefjæs]

Jeg gider ikke deltage i en diskussion, hvor præmissen er, at 173.000 unge ikke laver noget (!!! )
Så er middelklasse-forargelsen ligesom allerede sat i scene.

Det er klam retorik og totalt under lavmålet. Jeg troede at standarden herinde var højere.

[DetSorteCirkus]

Og hvis vi nu endelig skal tale om ikke at lave noget, synes jeg da også, at jeg lige vil nævne de unge mennesker på mit uddannelsessted (jeg følger i et af mine fag et ordinært hold), der ikke kommer til undervisning (der er jo ikke mødepligt) og skriver opgaver med venstre hånd for at kunne hæve SU.
Det er bestemt ikke alle, nej, men sådan kan unuancer altså også se ud.

[Wizzze]

De tal tror jeg ikke kan bruges til en hylende fis.

Inden for samme periode har man strammet gevaldigt op omkring offentlige ydelser, herunder tilkendelse af førtidspension, jeg tror der gemmer sig mange af disse unge mennesker i de 31.000, mennesker der reelt er uden evne og ressoucer til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, endda et job med særlige skånevilkår.
En stor gruppe af disse unge, er efter min overbevisning, uhensigtsmæssigt placeret på kontanthjælp, de hører ikke til i denne gruppe, for de kommer aldrig til at være selvforsørgende.

Jeg har set det på min egen arbejdsplads, at unge mennesker - der uden tvivl hører til på en førtidspension, er placeret på kontanthjælp, og med hvad dertilhører. Det skriger jo til himlen, at man bekoster 60.000 kr/mdr på at et menneske har et sted at bo, med døgnpleje, fordi dette menneske aldrig nogensinde ville kunne passe på sig selv, et menneske med et udviklingsniveau der ligger på 1-2 år, et menneske uden talesprog, et menneske der ikke engang kan finde ud af at gå på toilettet egenhændigt.

Der er unge mennesker der har gået i specialskoler hele deres liv, som har gået på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og som derefter ender på kontanthjælpen, fordi de ikke kan og formår at tage en uddannelse, - dét er ret svært når ens evner måske matcher en elev i 1-2 klasse! Som ikke kan bestride et rigtig arbejde 30-37 timer om ugen, måske 10-15 timer, med støtte og vejledning, - og så bliver det på skånevilkår, for et arbejdsplads vil aldrig betale en fuld løn for den indsats vs. hvad det kræver af dem.

Der er unge mennesker der kæmper med psykiske diagnoser, som har så stor indflydelse på deres hverdag, at de dårligt evner egenomsorg, at hver eneste dag er en kamp der skal kæmpes. Samtidig med at de må mobilisere alle kræfter og forsvare at de ikke har evnerne og kræfterne til at gøre og være lige som alle andre.

Men det er jo ikke hver 10. unge under 30, der er svært udviklingshæmmede, det er stadig en minoritet. Ifølge Socialstyrelsen er der ca. 50.000 udviklingshæmmede i alle aldre i DK. Selv hvis alle udviklingshæmmede var under 30, ville det kun forklare mindre end en trediedel af alle de unge der pt. ikke er igang med noget.
Det store problem er vel at samfundet/verden har ændret sig, uden at vores systemer/tilgang til verden har ændret sig. Så alle dem der i tidligere generationer gik til hånde, var medhjælpere i landbrug, industri eller håndværk, de kan ikke finde lignende pladser/jobs, fordi arbejdsmarkedet/verden har ændret sig, og vi har ikke i tide gjort noget.

Spørgsmålet er så om man kunne/kan gøre noget? Vi må vel bare erkende at der er en gruppe, som aldrig bliver dem som går uddannelsesvejen, og som bare ikke vil være så eftertragtede på arbejdsmarkedet som dem der er uddannet

Skal vi så gå imod fagbevægelsen og tvinge job igennem med lavere løn, som gør de uuddannede mere interessante, eller vil det bare ødelægge jobmarkedet for dem med uddannelser ??

[Hunkat]

De tal tror jeg ikke kan bruges til en hylende fis.

Inden for samme periode har man strammet gevaldigt op omkring offentlige ydelser, herunder tilkendelse af førtidspension, jeg tror der gemmer sig mange af disse unge mennesker i de 31.000, mennesker der reelt er uden evne og ressoucer til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, endda et job med særlige skånevilkår.
En stor gruppe af disse unge, er efter min overbevisning, uhensigtsmæssigt placeret på kontanthjælp, de hører ikke til i denne gruppe, for de kommer aldrig til at være selvforsørgende.

Jeg har set det på min egen arbejdsplads, at unge mennesker - der uden tvivl hører til på en førtidspension, er placeret på kontanthjælp, og med hvad dertilhører. Det skriger jo til himlen, at man bekoster 60.000 kr/mdr på at et menneske har et sted at bo, med døgnpleje, fordi dette menneske aldrig nogensinde ville kunne passe på sig selv, et menneske med et udviklingsniveau der ligger på 1-2 år, et menneske uden talesprog, et menneske der ikke engang kan finde ud af at gå på toilettet egenhændigt.

Der er unge mennesker der har gået i specialskoler hele deres liv, som har gået på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og som derefter ender på kontanthjælpen, fordi de ikke kan og formår at tage en uddannelse, - dét er ret svært når ens evner måske matcher en elev i 1-2 klasse! Som ikke kan bestride et rigtig arbejde 30-37 timer om ugen, måske 10-15 timer, med støtte og vejledning, - og så bliver det på skånevilkår, for et arbejdsplads vil aldrig betale en fuld løn for den indsats vs. hvad det kræver af dem.

Der er unge mennesker der kæmper med psykiske diagnoser, som har så stor indflydelse på deres hverdag, at de dårligt evner egenomsorg, at hver eneste dag er en kamp der skal kæmpes. Samtidig med at de må mobilisere alle kræfter og forsvare at de ikke har evnerne og kræfterne til at gøre og være lige som alle andre.

Men det er jo ikke hver 10. unge under 30, der er svært udviklingshæmmede, det er stadig en minoritet. Ifølge Socialstyrelsen er der ca. 50.000 udviklingshæmmede i alle aldre i DK. Selv hvis alle udviklingshæmmede var under 30, ville det kun forklare mindre end en trediedel af alle de unge der pt. ikke er igang med noget.
Det store problem er vel at samfundet/verden har ændret sig, uden at vores systemer/tilgang til verden har ændret sig. Så alle dem der i tidligere generationer gik til hånde, var medhjælpere i landbrug, industri eller håndværk, de kan ikke finde lignende pladser/jobs, fordi arbejdsmarkedet/verden har ændret sig, og vi har ikke i tide gjort noget.

Spørgsmålet er så om man kunne/kan gøre noget? Vi må vel bare erkende at der er en gruppe, som aldrig bliver dem som går uddannelsesvejen, og som bare ikke vil være så eftertragtede på arbejdsmarkedet som dem der er uddannet

Skal vi så gå imod fagbevægelsen og tvinge job igennem med lavere løn, som gør de uuddannede mere interessante, eller vil det bare ødelægge jobmarkedet for dem med uddannelser ??

Men man behøver vel heller ikke kun være udviklingshæmmet for at have problemer som ikke bliver løst af at give folk færre penge?
Misbrug, psykisk og fysisk sygdom kan heller ikke 'piskes' væk og dem er der trods alt MANGE flere af.

Indtil man får noget sammenhæng på KH, altså hjælp til ikke at blive hjemløs/at blive clean/at gå til psykiater istedet for bare at straffe folk mere og mere så tror jeg ikke en disse på at lavtlønsjob gør en forskel. Bortset fra for os andre som vil blive presset ned i løn også.

[DetSorteCirkus]

Uanset hvad det tal dækker over, kan vi ikke finde nogen som helst løsning, endsige have en ordentlig debat om emnet, før der er klarhed over de forskellige problematikker, som ligger bag.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor folk skal skæres over én kam, blot fordi de har ledighed tilfælles. De er da stadig alt muligt andet også, og det er dette "andet", som skal klarlægges og bruges som udgangspunkt for en løsning/konklusion gruppe for gruppe.

Dertil kommer, at det, der ligner en stigning trods forskellige sociale pakker, også først må gås efter i sømmene, så der fx. tages højde for, hvad strammere lovgivning har gjort ved tallene.

[DetSorteCirkus]

Halvdelen af stigningen skyldes at der er blevet flere unge. Andelen af unge under uddannelse er steget fra 50% til 57%. Så det er jo fint nok. Der hvor det går galt, er ved at der er 10% færre der har et lønmodtagerjob, og det er vel fordi det går ringere end det gjorde dengang, eller er 2008 "gamle dage"?

2008 var første kriseår og derfor svært sammenligneligt.
Det var jo ikke sådan, at diverse arbejdspladser og jobs lukkede ned det øjeblik, Lehman Brothers krakkede i USA.

[DetSorteCirkus]

^
Det der er et tragisk eksempel på, når hverken familien selv eller fagpersonerne omkring dem inderst inde mener, at de duer til noget. At det er muligt selv at ændre på situationen.

Man må endelig ikke tro, at unge mennesker med sådanne problematikker kun findes i udsatte miljøer; andre steder vil der bare typisk være andre mekanismer, som går i gang, bl.a. fordi forældrene der typisk har et større økonomisk råderum og mindre tålmodighed med evt. inkompetente lærere og pædagoger.

[Tux]

Jeg gider ikke deltage i en diskussion, hvor præmissen er, at 173.000 unge ikke laver noget (!!! )
Så er middelklasse-forargelsen ligesom allerede sat i scene.

Enig, kan ikke se man på nogen måde kan få en berigende debat på baggrund af den påstand..

[Wizzze]

Dækker det tal kun unge, der er på kontanthjælp, eller er de unge med, der holder sabbatår og rejser eller bare ikke kan finde arbejde og ikke ansøger om kontanthjælp. Min søn gik ledig uden kontanthjælp i en periode. Han kunne ikke finde noget arbejde, og han vidste ikke helt, hvad han ville. Så han tærede på sin opsparing (han havde haft fritidsjob fra han var 13 til slutningen af gymnasietiden.) Nu er han på 2. år af læreruddannelse, han var lige et smut på et semester omkring økonomiuddannelsen, som han fandt spændende men ikke forenelig med det liv, han vil leve.

Lige nu har min kærestes 18 årige datter ikke haft noget arbejde eller nogen indtægt siden august. Hun har en sølle folkeskoleeksamen gjort færdig på en produktionsskole. Hun skulle egentlig starte som fitnessinstruktør, men hun skiftede mening, og nu skal hun starte på vagtuddannelsen til januar. Uddannelserne er bygget op på samme måde, der er ikke skolepraktik, så hvis eleverne ikke finder praktikplads, skal de styres i en anden retning efter skoleforløbet. Uddannelsen tager to år.

Pigen har aldrig gået til fitness eller nogen form for kampsport (dans da hun var 7-8 er eneste fritidsbeskæftigelse) Hun har ikke kørekort, og hun får næppe nogensinde råd til det. Hun er omkring 160. Og jeg fatter ikke de mennesker, der har vejledt hende i forhold til uddannelse. Hun talte på et tidspunkt om militæret, men kun hvis hun kunne blive udsendt i krig, og så kom hun i tanke om, at man kunne få psykiske men, så det gik hun bort fra. Og så vil hun ikke ind til militæret, selvom vi har fortalt hende, at det bla kunne være en måde at få et kørekort på.
Egentlig vil hun være fængselsbetjent, men det er hun for ung til.

Grunden til, at hun ikke er i aktivering, er, at hun ikke vil gå 37 timer om ugen og samle skrald for så få penge. Så hun har ingen indtægt, og mor (som har en ekstrem dårlig økonomi), skal nu slæbe pengene hjem til begges cigaretter og alt.

Hun er et levende eksempel på, at fagpersoner ikke kan/vil skære igennem, og at man vælger den letteste løsning. Hun kom på efterskole pga psykiske problemer (ocd) der begyndte hun at ryge, og gik ned i karakterer, og skolens løsning på fravær var at sende en sms til forældrene.
Så kom hun på produktionsskole, hvor lærere ikke overholdt aftaler om testresultater, og der ikke var faste rammer nok.
Samtidig er der nemlig en mor, der altid kan bortforklare børnenes problemer; det er andres skyld.

Og nu sidder hun så der. Låner penge af venner. Får lidt af sin far. Og så må vi se om hun kommer igang til januar, - jeg ville ikke have en pige på 160, uden livserfaring og gå på mod, uden kampsport eller træning og kondition, og uden kørekort i praktik, hvis jeg havde et vagtfirma.

Når man så også ved, at hun har haft perioder, hvor hun ikke turde kigge sig i spejlet, og derfor måtte børste tænder ved køkkenvasken, at film har skræmt hende, og at hun stadig kæmper med ocd symptomer, så er det uden for min fatteevne, at hendes mor og hendes sagsbehandlere/uddannelsesvejledere ikke guider hende en anden vej.

Hendes søster på 15, er skoletræt, så hun er kommet på et 10.klassescenter, hvor de også har 8. som hun går i. Hun er i skole 2 dage om ugen, og i praktik i en vuggestue de andre dage. Hvordan hun skal få sin folkeskoleeksamen, er mig en gåde. Og hun har oven i købet ikke tænkt sig, at hun skal arbejde med børn, for hun vil være manuskriptforfatter!

Undskyld det blev så langt! Men det er jo et forfærdeligt spild af mennesker og ressourcer. Alle de ansatte, der ikke træder i karakter og siger noget til både mor og barn. (eller det ved jeg selvfølgelig heller ikke)

Det er det hele, alle der ikke er i job eller uddannelse er med i de 173.000, så det dækker også over dem der er ude at rejse, eller som venter på at komme ind på uddannelse osv. Men det "farlige" tal er de over 100.000 som har været udenfor i mere end 6mdr. Der vil altid være en gruppe som er i en midlertidig mellem situation, men dem som ikke kommer i gang med uddannelse eller job har en større risiko for at "gro fast" i deres situation.