Tatoveringer og job i sundhedssektoren

[vibbsen]

Jeg vil godt lige specificere at jeg ikke synes man uopfordret skal komme med sin mening om folks tatoveringer - med mindre man vil rose dem. Det kunne jeg da ikke finde på - men jeg tænker ofte mit, men det generer jo ikke nogen..

Præcis. Jeg har ikke behov for for at fortælle folk hvad jeg synes om deres synlige tatoveringer. Hvis man ikke har noget pænt at sige, så bør man egentlig holde sin mund. Især hvis man ikke bliver spurgt. Det gælder iøvrigt generelt omkring det der med at kommenterer andres udseende uopfordret.

Hold fast hvor den kjole fremhæver din flotte skkkelse = OK

Er du klar over at den kjole får dig til at ligne en dårligt snørre rullepølse = Not OK

Wauvv, en fed tatovering = OK

Hold da kæft hvor en grim tatovering du har på armen = Not OK

[LadyFox]

Hvad er sammenhængen mellem synlige tatoveringer og dårlig dømmekraft, for dem af jer der nævner det?

Jeg synes at det er dårlig dømmekraft at få lavet tatoveringer på steder, som man ved eller forventer vil være synlige i sit (fremtidige) erhverv. Jeg synes ærligt talt det er lidt prolle på den ærgerlige måde, og det skriger ikke lige "faglighed", men snarere "reality-show-deltager". Når det er på synlige steder, pådutter man andre folk det. Når vi taler sundhedsfaglige personer, vil der ofte være situationer, hvor patienten ikke har mulighed for at undslippe situationen eller skifte til en anden, selvom patienten eventuelt måtte ønske det. Det er ikke særligt professionelt at sætte folk i den situation.

Desuden synes jeg det er dårlig dømmekraft, når en sundhedsfaglig person skyder blæk/farvestoffer ind i huden. Man bør ikke gøre den slags mod kroppen af forfængelige årsager. På samme måde som jeg synes det er dårlig dømmekraft, hvis de går og ryger hvor det er synligt for deres patienter. Jeg synes de burde gå forrest og forsøge at være rollemodellen på det punkt.

Jeg ville dømme dem mentalt og tænke mit, men jeg ville nok ikke sige noget. Så hvis jeg har mødt en sundhedsfaglig person med synlige tatoveringer, ville de nok antage at jeg ikke har haft noget problem med det.

Jeg er med på den der med den dårlige dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde, når det gælder tatovering på synlige steder. Jeg synes vitterligt ikke at det er pænt. Og jeg skal være villig til at indrømme at når jeg møder folk med synlige tatoes så trækker det ret meget ned i min bog. Jeg ville aldrig blive kæreste med en der har en synlig tatoo. Og jeg ville heller aldrig ansætte en som havde det hvis jeg havde mit eget firma.
Det ved jeg godt at man ikke må sige for tatoveringer er kropsudsmykning, kunst og hvad ved jeg. Men det vil jeg ærlig talt skide på. Jeg synes ikke det er særlig pænt.

Det være sagt, så ville jeg aldrig nogensinde lade mig mærke med dette hvis jeg blev betjent af nogen som har synlige tatoveringer. Det er næsten ligeså dårlig dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde....Men tanker er som bekendt toldfri.

Men når det ikke gælder en fremtidig partner er det så ikke ligegyldigt om du finder dem pæne?
Altså, jeg vil gerne være tiltrukket af en partner, men om det gælder venner, familie, eller folk der på en eller anden måde skal betjene mig der er det om jeg synes de er pæne den mindst væsentlige faktor der spiller ind i når jeg skal bedømme dem. De fleste uniformer i sundhedsvæsnet er pænt grimme, synes jeg. Så det ville være pænt op af bakke hvis det skulle være et vægtigt plus at jeg synes folk var pæne.

Jeg synes at synlige tatoveringer er grimt og prolle agtigt....Nok især det sidste Og det trækker altså ned hos mig. Hvad det gør for andre, det er jo i den sammenhæng ligegyldigt. Iøvrigt så har jeg vist heller ikke skrevet at det er FOLK med synlige tatoos som er grimme. Blot at jeg synes at deres tatoos som er det. Jeg har en rigtig smuk kollega som har adskillige tatovering på arme og hænder. Jeg synes disse er grimme. Og at det får hende til at virkelig lidt prolle agtig i mine øjne. Men sådan på et overordnet plan er hun da stadig en smuk pige.

Jo, det er jeg med på. Jeg forstår nok bare ikke hvorfor det er relevant om man synes det er pænt, for mig virker det så ligegyldigt om man synes at alt ved sygeplejersken er pænt. Fordi. Man skal jo ikke have sex med vedkomne.
Jeg forstår heller ikke problemet i at virke prollet.

Men det er nok fordi jeg et anderledes ligeglad den slags end dig. Jeg forstår bare ikke at det er et problem for andre hvad de synes om folks almindelige udseende.

[vibbsen]

Hvad er sammenhængen mellem synlige tatoveringer og dårlig dømmekraft, for dem af jer der nævner det?

Jeg synes at det er dårlig dømmekraft at få lavet tatoveringer på steder, som man ved eller forventer vil være synlige i sit (fremtidige) erhverv. Jeg synes ærligt talt det er lidt prolle på den ærgerlige måde, og det skriger ikke lige "faglighed", men snarere "reality-show-deltager". Når det er på synlige steder, pådutter man andre folk det. Når vi taler sundhedsfaglige personer, vil der ofte være situationer, hvor patienten ikke har mulighed for at undslippe situationen eller skifte til en anden, selvom patienten eventuelt måtte ønske det. Det er ikke særligt professionelt at sætte folk i den situation.

Desuden synes jeg det er dårlig dømmekraft, når en sundhedsfaglig person skyder blæk/farvestoffer ind i huden. Man bør ikke gøre den slags mod kroppen af forfængelige årsager. På samme måde som jeg synes det er dårlig dømmekraft, hvis de går og ryger hvor det er synligt for deres patienter. Jeg synes de burde gå forrest og forsøge at være rollemodellen på det punkt.

Jeg ville dømme dem mentalt og tænke mit, men jeg ville nok ikke sige noget. Så hvis jeg har mødt en sundhedsfaglig person med synlige tatoveringer, ville de nok antage at jeg ikke har haft noget problem med det.

Jeg er med på den der med den dårlige dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde, når det gælder tatovering på synlige steder. Jeg synes vitterligt ikke at det er pænt. Og jeg skal være villig til at indrømme at når jeg møder folk med synlige tatoes så trækker det ret meget ned i min bog. Jeg ville aldrig blive kæreste med en der har en synlig tatoo. Og jeg ville heller aldrig ansætte en som havde det hvis jeg havde mit eget firma.
Det ved jeg godt at man ikke må sige for tatoveringer er kropsudsmykning, kunst og hvad ved jeg. Men det vil jeg ærlig talt skide på. Jeg synes ikke det er særlig pænt.

Det være sagt, så ville jeg aldrig nogensinde lade mig mærke med dette hvis jeg blev betjent af nogen som har synlige tatoveringer. Det er næsten ligeså dårlig dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde....Men tanker er som bekendt toldfri.

Men når det ikke gælder en fremtidig partner er det så ikke ligegyldigt om du finder dem pæne?
Altså, jeg vil gerne være tiltrukket af en partner, men om det gælder venner, familie, eller folk der på en eller anden måde skal betjene mig der er det om jeg synes de er pæne den mindst væsentlige faktor der spiller ind i når jeg skal bedømme dem. De fleste uniformer i sundhedsvæsnet er pænt grimme, synes jeg. Så det ville være pænt op af bakke hvis det skulle være et vægtigt plus at jeg synes folk var pæne.

Jeg synes at synlige tatoveringer er grimt og prolle agtigt....Nok især det sidste Og det trækker altså ned hos mig. Hvad det gør for andre, det er jo i den sammenhæng ligegyldigt. Iøvrigt så har jeg vist heller ikke skrevet at det er FOLK med synlige tatoos som er grimme. Blot at jeg synes at deres tatoos som er det. Jeg har en rigtig smuk kollega som har adskillige tatovering på arme og hænder. Jeg synes disse er grimme. Og at det får hende til at virkelig lidt prolle agtig i mine øjne. Men sådan på et overordnet plan er hun da stadig en smuk pige.

Jo, det er jeg med på. Jeg forstår nok bare ikke hvorfor det er relevant om man synes det er pænt, for mig virker det så ligegyldigt om man synes at alt ved sygeplejersken er pænt. Fordi. Man skal jo ikke have sex med vedkomne.
Jeg forstår heller ikke problemet i at virke prollet.

Men det er nok fordi jeg et anderledes ligeglad den slags end dig. Jeg forstår bare ikke at det er et problem for andre hvad de synes om folks almindelige udseende.

Jeg har heller intet problem med hvad andre synes om folks almindelige udseende. Det må de da i bund og grund fuldstændig selvom. Jeg har heller ikke noget problem med, hvad andre mener om hvad JEG synes om andre menneskers almindelige udseende. I det hele taget så har jeg meget få problemer med, hvad andre mener om, andres meninger.

[LadyFox]

Hvad er sammenhængen mellem synlige tatoveringer og dårlig dømmekraft, for dem af jer der nævner det?

Jeg synes at det er dårlig dømmekraft at få lavet tatoveringer på steder, som man ved eller forventer vil være synlige i sit (fremtidige) erhverv. Jeg synes ærligt talt det er lidt prolle på den ærgerlige måde, og det skriger ikke lige "faglighed", men snarere "reality-show-deltager". Når det er på synlige steder, pådutter man andre folk det. Når vi taler sundhedsfaglige personer, vil der ofte være situationer, hvor patienten ikke har mulighed for at undslippe situationen eller skifte til en anden, selvom patienten eventuelt måtte ønske det. Det er ikke særligt professionelt at sætte folk i den situation.

Desuden synes jeg det er dårlig dømmekraft, når en sundhedsfaglig person skyder blæk/farvestoffer ind i huden. Man bør ikke gøre den slags mod kroppen af forfængelige årsager. På samme måde som jeg synes det er dårlig dømmekraft, hvis de går og ryger hvor det er synligt for deres patienter. Jeg synes de burde gå forrest og forsøge at være rollemodellen på det punkt.

Jeg ville dømme dem mentalt og tænke mit, men jeg ville nok ikke sige noget. Så hvis jeg har mødt en sundhedsfaglig person med synlige tatoveringer, ville de nok antage at jeg ikke har haft noget problem med det.

Jeg er med på den der med den dårlige dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde, når det gælder tatovering på synlige steder. Jeg synes vitterligt ikke at det er pænt. Og jeg skal være villig til at indrømme at når jeg møder folk med synlige tatoes så trækker det ret meget ned i min bog. Jeg ville aldrig blive kæreste med en der har en synlig tatoo. Og jeg ville heller aldrig ansætte en som havde det hvis jeg havde mit eget firma.
Det ved jeg godt at man ikke må sige for tatoveringer er kropsudsmykning, kunst og hvad ved jeg. Men det vil jeg ærlig talt skide på. Jeg synes ikke det er særlig pænt.

Det være sagt, så ville jeg aldrig nogensinde lade mig mærke med dette hvis jeg blev betjent af nogen som har synlige tatoveringer. Det er næsten ligeså dårlig dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde....Men tanker er som bekendt toldfri.

Men når det ikke gælder en fremtidig partner er det så ikke ligegyldigt om du finder dem pæne?
Altså, jeg vil gerne være tiltrukket af en partner, men om det gælder venner, familie, eller folk der på en eller anden måde skal betjene mig der er det om jeg synes de er pæne den mindst væsentlige faktor der spiller ind i når jeg skal bedømme dem. De fleste uniformer i sundhedsvæsnet er pænt grimme, synes jeg. Så det ville være pænt op af bakke hvis det skulle være et vægtigt plus at jeg synes folk var pæne.

Jeg synes at synlige tatoveringer er grimt og prolle agtigt....Nok især det sidste Og det trækker altså ned hos mig. Hvad det gør for andre, det er jo i den sammenhæng ligegyldigt. Iøvrigt så har jeg vist heller ikke skrevet at det er FOLK med synlige tatoos som er grimme. Blot at jeg synes at deres tatoos som er det. Jeg har en rigtig smuk kollega som har adskillige tatovering på arme og hænder. Jeg synes disse er grimme. Og at det får hende til at virkelig lidt prolle agtig i mine øjne. Men sådan på et overordnet plan er hun da stadig en smuk pige.

Jo, det er jeg med på. Jeg forstår nok bare ikke hvorfor det er relevant om man synes det er pænt, for mig virker det så ligegyldigt om man synes at alt ved sygeplejersken er pænt. Fordi. Man skal jo ikke have sex med vedkomne.
Jeg forstår heller ikke problemet i at virke prollet.

Men det er nok fordi jeg et anderledes ligeglad den slags end dig. Jeg forstår bare ikke at det er et problem for andre hvad de synes om folks almindelige udseende.

Jeg har heller intet problem med hvad andre synes om folks almindelige udseende. Det må de da i bund og grund fuldstændig selvom. Jeg har heller ikke noget problem med, hvad andre mener om hvad JEG synes om andre menneskers almindelige udseende. I det hele taget så har jeg meget få problemer med, hvad andre mener om, andres meninger.

Men debatten går jo ikke på hvad man personligt synes om tatoveringer, men om hvad man synes om sundhedsfagligt personale med tatoveringer, og derfor gik jeg ud fra at det synes du at folk i sundhedssektoren ikke burde have fordi at nogle synes det er grimt og prollet - men det et måske noget jeg har misforstået eller?

[Lathyrus]

Når jeg skriver “dårlig dømmekraft” betyder det for mig en blanding af at:

Store, synlige og evt også farverige tatoveringer ikke udstråler faglighed i mine øjne, men derimod noget prollet (som andre også skriver)

Man som sundhedsperson har udsat sig selv for en potentiel sundhedsrisiko, som virker meget modsatrettet ens job. Altså at man burde vide bedre. Det samme tænker jeg om sundhedspersoner som ryger.

Tatoveringer er noget varigt, som man potentielt fortryder og som ikke er sådan lige at fjerne. Og det er tilmed utrolig modepræget, hvorfor man man om mange år kan stå med røvgevir, tribal, kinesiske skriftegn eller cupcakes på kroppen, som bare skriger 90’erne, 00’erne osv. Det synes jeg også er dårlig dømmekraft at gøre.

Man jeg kunne aldrig drømme om at fortælle min mening uopfordret. Jeg ville tænke mit og holde min mund.

[LadyFox]

Når jeg skriver “dårlig dømmekraft” betyder det for mig en blanding af at:

Store, synlige og evt også farverige tatoveringer ikke udstråler faglighed i mine øjne, men derimod noget prollet (som andre også skriver)

Man som sundhedsperson har udsat sig selv for en potentiel sundhedsrisiko, som virker meget modsatrettet ens job. Altså at man burde vide bedre. Det samme tænker jeg om sundhedspersoner som ryger.

Tatoveringer er noget varigt, som man potentielt fortryder og som ikke er sådan lige at fjerne. Og det er tilmed utrolig modepræget, hvorfor man man om mange år kan stå med røvgevir, tribal, kinesiske skriftegn eller cupcakes på kroppen, som bare skriger 90’erne, 00’erne osv. Det synes jeg også er dårlig dømmekraft at gøre.

Man jeg kunne aldrig drømme om at fortælle min mening uopfordret. Jeg ville tænke mit og holde min mund.

Sundhedsfagligt er der rigtig mange ting man ikke burde - dog er livet jo mere end fysisk sundhed. Hvis man som sundhedsfagligt personale skulle leve i forhold til alt hvad man lære på uddannelserne som det gode valg vil livet i min optik være røvsygt. Man kan kalde det dårlig dømmekraft ikke at leve efter alle anbefalinger, og ind i mellem gøre ting der har en lille risiko. Det kan man kalde dårlig dømmekraft, man kan dog også anerkende at sundhedspersonale er helt almindelige mennesker der af forskellige grunde en gang i mellem vælger at leve en smule på kanten og få en tatovering, ind i mellem drikker mere end 7 genstande på en uge, ind i mellem synes at en stor bøf er lækker, ikke altid sover 7-9 timer om natten, tager på festival på trods af viden om alkohol og mikroorganismer, fordi at livet handler om mere end at prøve at forebygge enhver risiko for at få en livsstilssygdom. Livsstilssygdomme er i bund og grund ligegyldige hvis man ikke har livskvalitet, en ting man lærer mindst lige så meget om vigtigheden af på diverse sundhedsfaglige uddannelser.

Btw. Har jeg røvgevir som jeg endnu ikke har fortrudt på trods af det er håbløst i umoderne, så jeg tvivler på Jeg fortryder den om yderlige 10 år. Så nu hvor jeg lever fint med den en del år efter den er kommet til, er den så virkelig dårlig dømmekraft?

[Lathyrus]

Når jeg skriver “dårlig dømmekraft” betyder det for mig en blanding af at:

Store, synlige og evt også farverige tatoveringer ikke udstråler faglighed i mine øjne, men derimod noget prollet (som andre også skriver)

Man som sundhedsperson har udsat sig selv for en potentiel sundhedsrisiko, som virker meget modsatrettet ens job. Altså at man burde vide bedre. Det samme tænker jeg om sundhedspersoner som ryger.

Tatoveringer er noget varigt, som man potentielt fortryder og som ikke er sådan lige at fjerne. Og det er tilmed utrolig modepræget, hvorfor man man om mange år kan stå med røvgevir, tribal, kinesiske skriftegn eller cupcakes på kroppen, som bare skriger 90’erne, 00’erne osv. Det synes jeg også er dårlig dømmekraft at gøre.

Man jeg kunne aldrig drømme om at fortælle min mening uopfordret. Jeg ville tænke mit og holde min mund.

Sundhedsfagligt er der rigtig mange ting man ikke burde - dog er livet jo mere end fysisk sundhed. Hvis man som sundhedsfagligt personale skulle leve i forhold til alt hvad man lære på uddannelserne som det gode valg vil livet i min optik være røvsygt. Man kan kalde det dårlig dømmekraft ikke at leve efter alle anbefalinger, og ind i mellem gøre ting der har en lille risiko. Det kan man kalde dårlig dømmekraft, man kan dog også anerkende at sundhedspersonale er helt almindelige mennesker der af forskellige grunde en gang i mellem vælger at leve en smule på kanten og få en tatovering, ind i mellem drikker mere end 7 genstande på en uge, ind i mellem synes at en stor bøf er lækker, ikke altid sover 7-9 timer om natten, tager på festival på trods af viden om alkohol og mikroorganismer, fordi at livet handler om mere end at prøve at forebygge enhver risiko for at få en livsstilssygdom. Livsstilssygdomme er i bund og grund ligegyldige hvis man ikke har livskvalitet, en ting man lærer mindst lige så meget om vigtigheden af på diverse sundhedsfaglige uddannelser.

Btw. Har jeg røvgevir som jeg endnu ikke har fortrudt på trods af det er håbløst i umoderne, så jeg tvivler på Jeg fortryder den om yderlige 10 år. Så nu hvor jeg lever fint med den en del år efter den er kommet til, er den så virkelig dårlig dømmekraft?

Ja, det synes jeg det er. Du må gerne mene noget andet.

Jeg har selv læst en del af en sygeplejeuddannelsen (skiftede dog studie undervejs) og jeg blev undervist i at være neutral i jobbet. Og gjorde en dyd ud af at blive set som en fagperson og ikke som “hende med tatoveringer”, “hende der stinker af parfume” eller “hende med lilla hår”
Om man drikker sig fuld i weekenden, spiser store bøffer eller hvordan man klæder sig i fritiden, er ikke noget som patienter ser.
Det gør man med synlige tattoos, lilla hår osv. og det udstråler ikke faglighed i mine øjne.

Det er vel at sidestille med diskussionen om shorts på jobbet og om hvorvidt man mister troværdighed/seriøsitet i shorts eller ej. Nogen føler det påvirker billedet af fagpersoner at de er klædt i shorts, for andre er det ligegyldig.
For mig er tatoveringer noget som har en negativ påvirkning af mit billede af en person.

[vibbsen]

Hvad er sammenhængen mellem synlige tatoveringer og dårlig dømmekraft, for dem af jer der nævner det?

Jeg synes at det er dårlig dømmekraft at få lavet tatoveringer på steder, som man ved eller forventer vil være synlige i sit (fremtidige) erhverv. Jeg synes ærligt talt det er lidt prolle på den ærgerlige måde, og det skriger ikke lige "faglighed", men snarere "reality-show-deltager". Når det er på synlige steder, pådutter man andre folk det. Når vi taler sundhedsfaglige personer, vil der ofte være situationer, hvor patienten ikke har mulighed for at undslippe situationen eller skifte til en anden, selvom patienten eventuelt måtte ønske det. Det er ikke særligt professionelt at sætte folk i den situation.

Desuden synes jeg det er dårlig dømmekraft, når en sundhedsfaglig person skyder blæk/farvestoffer ind i huden. Man bør ikke gøre den slags mod kroppen af forfængelige årsager. På samme måde som jeg synes det er dårlig dømmekraft, hvis de går og ryger hvor det er synligt for deres patienter. Jeg synes de burde gå forrest og forsøge at være rollemodellen på det punkt.

Jeg ville dømme dem mentalt og tænke mit, men jeg ville nok ikke sige noget. Så hvis jeg har mødt en sundhedsfaglig person med synlige tatoveringer, ville de nok antage at jeg ikke har haft noget problem med det.

Jeg er med på den der med den dårlige dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde, når det gælder tatovering på synlige steder. Jeg synes vitterligt ikke at det er pænt. Og jeg skal være villig til at indrømme at når jeg møder folk med synlige tatoes så trækker det ret meget ned i min bog. Jeg ville aldrig blive kæreste med en der har en synlig tatoo. Og jeg ville heller aldrig ansætte en som havde det hvis jeg havde mit eget firma.
Det ved jeg godt at man ikke må sige for tatoveringer er kropsudsmykning, kunst og hvad ved jeg. Men det vil jeg ærlig talt skide på. Jeg synes ikke det er særlig pænt.

Det være sagt, så ville jeg aldrig nogensinde lade mig mærke med dette hvis jeg blev betjent af nogen som har synlige tatoveringer. Det er næsten ligeså dårlig dømmekraft og prolle på den ærgerlige måde....Men tanker er som bekendt toldfri.

Men når det ikke gælder en fremtidig partner er det så ikke ligegyldigt om du finder dem pæne?
Altså, jeg vil gerne være tiltrukket af en partner, men om det gælder venner, familie, eller folk der på en eller anden måde skal betjene mig der er det om jeg synes de er pæne den mindst væsentlige faktor der spiller ind i når jeg skal bedømme dem. De fleste uniformer i sundhedsvæsnet er pænt grimme, synes jeg. Så det ville være pænt op af bakke hvis det skulle være et vægtigt plus at jeg synes folk var pæne.

Jeg synes at synlige tatoveringer er grimt og prolle agtigt....Nok især det sidste Og det trækker altså ned hos mig. Hvad det gør for andre, det er jo i den sammenhæng ligegyldigt. Iøvrigt så har jeg vist heller ikke skrevet at det er FOLK med synlige tatoos som er grimme. Blot at jeg synes at deres tatoos som er det. Jeg har en rigtig smuk kollega som har adskillige tatovering på arme og hænder. Jeg synes disse er grimme. Og at det får hende til at virkelig lidt prolle agtig i mine øjne. Men sådan på et overordnet plan er hun da stadig en smuk pige.

Jo, det er jeg med på. Jeg forstår nok bare ikke hvorfor det er relevant om man synes det er pænt, for mig virker det så ligegyldigt om man synes at alt ved sygeplejersken er pænt. Fordi. Man skal jo ikke have sex med vedkomne.
Jeg forstår heller ikke problemet i at virke prollet.

Men det er nok fordi jeg et anderledes ligeglad den slags end dig. Jeg forstår bare ikke at det er et problem for andre hvad de synes om folks almindelige udseende.

Jeg har heller intet problem med hvad andre synes om folks almindelige udseende. Det må de da i bund og grund fuldstændig selvom. Jeg har heller ikke noget problem med, hvad andre mener om hvad JEG synes om andre menneskers almindelige udseende. I det hele taget så har jeg meget få problemer med, hvad andre mener om, andres meninger.

Men debatten går jo ikke på hvad man personligt synes om tatoveringer, men om hvad man synes om sundhedsfagligt personale med tatoveringer, og derfor gik jeg ud fra at det synes du at folk i sundhedssektoren ikke burde have fordi at nogle synes det er grimt og prollet - men det et måske noget jeg har misforstået eller?

Jeg synes at tatovering er grimt og prollet og udstråler dårlig dømmekraft.....Det er min mening. Og det gælder også personale i sundhedssektoren. Men når det er sagt, så har jeg ingen trang til at ytre denne holdning. Som jeg skriver så er tanker som bekendt toldfri. Og det vil i mine øjne være prollet og et udtryk for ekstrem dårlig dømmekraft hvis man gav udtryk for disse holdninger overfor personale i sundhedssektoren....

Men hvis man man ønsker at undgå at nogen synes at ens tatoveringer er grimme, at de er prollede og at signalerer dårlig dømmekraft, så skal man generelt undgå helt at få dem. For det er der altså nogen der synes. Hvad enten man forstår det eller ej....

[vibbsen]

Iøvrigt så er jeg selv ansat i en branche hvor synlige tatoveringer og kunder er totalt no-go. Man er velkommen til at tatoverer sig ligeså tosset man vil. Men det forventes at disse er helt skjult når man er face-to-face med kunderne. Jeg har rigtig mange - især yngre - kollegaer på kontoret som har tatoveringer som vil være svære at skjule, og her tænker jeg at de måske ikke lige har fået tænkt sig så godt om, hvis de på sigt gerne vil have et job hvor de skal møde kunderne.

[Buller]

Ja, det synes jeg det er. Du må gerne mene noget andet.

Jeg har selv læst en del af en sygeplejeuddannelsen (skiftede dog studie undervejs) og jeg blev undervist i at være neutral i jobbet. Og gjorde en dyd ud af at blive set som en fagperson og ikke som “hende med tatoveringer”, “hende der stinker af parfume” eller “hende med lilla hår”
Om man drikker sig fuld i weekenden, spiser store bøffer eller hvordan man klæder sig i fritiden, er ikke noget som patienter ser.
Det gør man med synlige tattoos, lilla hår osv. og det udstråler ikke faglighed i mine øjne.

Det er vel at sidestille med diskussionen om shorts på jobbet og om hvorvidt man mister troværdighed/seriøsitet i shorts eller ej. Nogen føler det påvirker billedet af fagpersoner at de er klædt i shorts, for andre er det ligegyldig.
For mig er tatoveringer noget som har en negativ påvirkning af mit billede af en person.

Hvis du var kommet længere i uddannelsen havde du erfaret at det kan være en kæmpe fordel at ikke alle sygeplejersker er renskurede og neutrale. For det et vores patienter nemlig ikke og mange af dem relaterer meget bedre til os der også er lidt skæve og ikke alt for perfekte.

Så bliver det pludselig tilladt for dem at være mennesker også.

Så variation iblandt sundhedsprofessionelle gavner efter min mening patienterne.

[Mistermor]

Jeg har endnu ikke set en tatovering, jeg syntes var pæn. Nogensinde.

Mine børn (voksne) har prøvet at forklare mig, at det at være tatoveret ikke længere er et tegn på at tilhøre en lav socialklasse, og det må jeg så tage til efterretning, men jeg kan simpelthen ikke se det som en udsmykning af kroppen - for jeg synes det skæmmer.

Hver eneste gang jeg ser en ung kvinde i en pæn sommerkjole, og hun er tatoveret, tænker jeg, at hun ville være så meget smukkere uden tatoveringer.

Min søn talte meget om at få en tatovering i forbindelse med sit ophold i Asien, heldigvis blev det ikke til noget. Jeg er dog slet ikke sluppet for risikoen, for hans kæreste er tatoveret..... Han skal selvfølgelig gøre, som han vil; han er en voksen mand. Men jeg vil stadig krydse fingre for, at han har noget bedre at bruge sine penge på.

Min kæreste har også en tatovering. Den sidder heldigvis på skulderen, så den ikke kan ses, når han går med korte ærmer. Den er forfærdelig grim - ikke mindst i farverne. Det er ikke noget, der har indflydelse på mine følelser for ham, men da han snakkede om at få flere, fordi hans kollega havde fået en, lagde jeg ikke skjul på min holdning. Jeg må indrømme, at jeg oveni synes, at det er patetisk, når mennesker over 50 bliver tatoveret.

Lige netop i sundhedsvæsenet, synes jeg som andre i tråden, at synlige tatoveringer viser tegn på, at man ikke tager den viden ind, man skulle/burde have tilegnet sig, og jeg ville nok være lidt minde tilbøjelig til umiddelbart at stole på vedkommende.

[Mistermor]

Hvis du var kommet længere i uddannelsen havde du erfaret at det kan være en kæmpe fordel at ikke alle sygeplejersker er renskurede og neutrale. For det et vores patienter nemlig ikke og mange af dem relaterer meget bedre til os der også er lidt skæve og ikke alt for perfekte.

Så bliver det pludselig tilladt for dem at være mennesker også.

Så variation iblandt sundhedsprofessionelle gavner efter min mening patienterne.

Hvilken teori bygger det på? Jeg går ud fra, at det er en teori, siden du henfører det til en del af uddannelsen.

Jeg synes, det lyder lidt som dem, der mener, at tidligere kriminelle er bedre til at støtte unge i vanskeligheder, end pædagoger er. Men det er jo lommefilosofi og kan ikke understøttes af undersøgelser.

Kan overvægtige patienter så også bedre relatere til de overvægtige sygeplejersker?

[Ellin]

Jeg har fået mine tatoveringer, fordi jeg synes det er pænt. Fordi noget af kulturen omkring tatoveringer tiltaler mig. Samt mange andre tanker, som jeg ikke har behov for at dele her.

Det komiske er, at jeg oplever, at mennesker uden tatoveringer, nærmest tillægger mine tatoveringer mere værdi end jeg selv gør.

[Buller]

En stor del af vores uddannelse består af klinik. Du ved, den virkelige verden som man alligevel ikke kan læse sig til. Der møder man patienter i stedet for at læse om hvad nogle folk har stillet teorier op for.

Teori er jo bare et fancy ord for den persons mening. Ikke sandhed eller fakta. Så man skal aldrig se det som andet end et supplement til ens egen selvstændige tankegang.

Ud og mød mennesker, snak med dem og være dig selv. Så vil de også lettere være dog selv.

[Lathyrus]

En stor del af vores uddannelse består af klinik. Du ved, den virkelige verden som man alligevel ikke kan læse sig til. Der møder man patienter i stedet for at læse om hvad nogle folk har stillet teorier op for.

Teori er jo bare et fancy ord for den persons mening. Ikke sandhed eller fakta. Så man skal aldrig se det som andet end et supplement til ens egen selvstændige tankegang.

Ud og mød mennesker, snak med dem og være dig selv. Så vil de også lettere være dog selv.

Jeg har skam været i klinik...sammen med en medstuderende der havde pink hår. Det blev i hvertfald ikke positivt modtaget af alle patienter og var kilde til en masse kommentarer. Det pink hår blev set før hun blev set som en fagperson.
Så at være “skæv” og “uperfekt” behøver ikke være positivt.
Omvendt forventer jeg ikke at alt sundhedspersonale skal være gudesmukke og perfekte. Men at vælge synlige tattoos er (for mig) at sidestille med pink hår i forhold til at skille sig ud på en måde der fremhæver alt andet end faglighed.