Singletråden

[Ally]

Piv. Jeg vågnede med hoved- og halspine, men det er desværre ikke gået væk i løbet af dagen. Jeg bliver altid lidt ekstra ynkelig, når der er optakt til og under sygdom, men heldigvis skriver Sød Mand søde beskeder til mig

[Zombie]

Jeg kan blive så imponeret over jer, i situationer hvor jeg havde trukket sværd og guns og statueret eksempler over bred kam, er I pissed cool, stærke og værdige.

[DenBlødeJyde]

Jeg tænker det her er en passende lejlighed til at trække en passende debat-titel op af hatten til sidst skud på stammen af eks-kærester: Spassernar!

Til gengæld har tråden her fået nogle bad ass medlemmer!

[Krølle]

Jeg har været på udflugt! Til den anden ende af landet. Sådan helt spontant og uden andet end det kluns jeg stod i, men det har været fan-fucking-tastic og endte med en uplanlagt overnatning.

Vi har sladret, grinet, badet, shoppet genbrugsdims, grinet mere, talt seriøst og haft pretty awesome sex.

Ej men han er jo hot med hot på. Hej hej teenagemode med sex på hjernen

Havde benægtet at det ville ske men damn. Der er både hjerne, latterlige mængder kemi, humor, plads til at tænke og tale stort, lækkerhed samt spontanitet OG ansvarlighed i en og samme pakke. Indtil videre lader det til at være et ret awesome match.

[Lys]

Jeg har været på udflugt! Til den anden ende af landet. Sådan helt spontant og uden andet end det kluns jeg stod i, men det har været fan-fucking-tastic og endte med en uplanlagt overnatning.

Vi har sladret, grinet, badet, shoppet genbrugsdims, grinet mere, talt seriøst og haft pretty awesome sex.

Ej men han er jo hot med hot på. Hej hej teenagemode med sex på hjernen

Havde benægtet at det ville ske men damn. Der er både hjerne, latterlige mængder kemi, humor, plads til at tænke og tale stort, lækkerhed samt spontanitet OG ansvarlighed i en og samme pakke. Indtil videre lader det til at være et ret awesome match.

Hvor dejligt! Vil du afsløre, hvordan du er rendt på så lækkert et eksemplar?

[Krølle]

Jeg har været på udflugt! Til den anden ende af landet. Sådan helt spontant og uden andet end det kluns jeg stod i, men det har været fan-fucking-tastic og endte med en uplanlagt overnatning.

Vi har sladret, grinet, badet, shoppet genbrugsdims, grinet mere, talt seriøst og haft pretty awesome sex.

Ej men han er jo hot med hot på. Hej hej teenagemode med sex på hjernen

Havde benægtet at det ville ske men damn. Der er både hjerne, latterlige mængder kemi, humor, plads til at tænke og tale stort, lækkerhed samt spontanitet OG ansvarlighed i en og samme pakke. Indtil videre lader det til at være et ret awesome match.

Hvor dejligt! Vil du afsløre, hvordan du er rendt på så lækkert et eksemplar?

Ved et tilfælde ude i den virkelige verden. Du ved - den slags tilfælde, som jeg egentlig ikke troede fandtes længe efter at alle tilsyneladende er på Tinder

[Lys]

Jeg har været på udflugt! Til den anden ende af landet. Sådan helt spontant og uden andet end det kluns jeg stod i, men det har været fan-fucking-tastic og endte med en uplanlagt overnatning.

Vi har sladret, grinet, badet, shoppet genbrugsdims, grinet mere, talt seriøst og haft pretty awesome sex.

Ej men han er jo hot med hot på. Hej hej teenagemode med sex på hjernen

Havde benægtet at det ville ske men damn. Der er både hjerne, latterlige mængder kemi, humor, plads til at tænke og tale stort, lækkerhed samt spontanitet OG ansvarlighed i en og samme pakke. Indtil videre lader det til at være et ret awesome match.

Hvor dejligt! Vil du afsløre, hvordan du er rendt på så lækkert et eksemplar?

Ved et tilfælde ude i den virkelige verden. Du ved - den slags tilfælde, som jeg egentlig ikke troede fandtes længe efter at alle tilsyneladende er på Tinder

Sejt! Jeg har selv haft absolut størst succes ude i den virkelige verden (omend ikke permanent succes endnu).

[LaMariposa]

Hvornår havde I denne samtale?

Håber du hans hjerneblødning fader ud, og han vender tilbage? Han lyder til at være i en slags krise, og han ikke rigtig har overblikket over nuet og fremtiden. Og han slet ikke kan overskue konsekvenserne af det han siger - ud fra det du har fortalt, at han har sagt

Han slog op i fredags.

Jeg ved ikke, hvad jeg håber på. Uanset hvad bliver intet som det var før. Jeg ved ikke, hvordan vi bare skulle kunne fortsætte. Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skulle kunne stole på ham igen. Hvis han kan opføre sig så hjernedødt én gang, kan han vel gøre det igen. Det her gør virkelig ondt, og hvis han udsætter mig for det, fordi han "ikke lige tænker sig om" udviser han så stor ligegyldighed omkring mine følelser, at han faktisk slet ikke er den mand, jeg troede han var.. Og så kan en ny chance være lidt lige meget.

Hvis han ikke virkelig mener det her brud, har han virkelig fucket tingene op for sig selv.

Jeg tror også, du har fat i noget væsentligt her. Man slår altså ikke op, hvis man går i panik, man snakker om tingene. Han har brudt din tillid ved at gå på den måde, og jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke tør stole på ham igen, selvom han måske gerne vil tilbage til dig senere.

Du er totalt sej, og jeg er sikker på, at du klarer den selv, også selvom det gør nas lige nu.

[DenBlødeJyde]

Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen.

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..

[Krølle]

Hvis der er noget, jeg er færdig med, er det lunkne mænd. Det ændrer sig ikke, og kan han ikke engang i starten svinge sig op til vokalt eller via handlinger at udtrykke begejstring, er det ikke noget for mig.

De sidste par dage har jeg oplevet mere betænksomhed og ligeud “jeg vil dig virkelig gerne” end de sidste ti år. Det er dæleme en syret oplevelse.

[Krølle]

Min eks var ikke nogen stjerne på det område, og det er gået op for mig, hvor meget det egentlig betyder for mig at kunne mærke, at en mand vil mig.

Bevares; det kræver først og fremmest, at jeg selv er på, men den crazy synergieffekt, der kommer af at begge parter vil det og viser det, er for vild. Aldrig om jeg vil undvære den igen - så har jeg det markant bedre alene.

[LaScrooge]

Jeg synes også umiddelbart, det virker ugennemtænkt og meget impulsivt. Han taler også om at skifte branche og måske blive maler i stedet nu. Han overvejer også at tage bilen og bare køre ud i verden - se hvad der sker, for der er jo ikke længere noget job til at stoppe ham.

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Helt reelt og bogstaveligt lyder det skørt, synes jeg.

Oven i det siger han så også, at han ikke kan spå om fremtiden, men lige nu kan han ikke være i et forhold i hvert fald.. Og det gør mig bekymret for, om han virkelig ikke overvejer, at han ikke får en ny chance. At han ødelægger os permanent.

Jeg ved ikke, om jeg skal håbe, at han er en dør til at slå op og derfor siger en masse sårende og sære ting, eller om jeg skal håbe, at han slår op, fordi han er blevet vanvittig - men så i det mindste har haft de følelser han hidtil har sagt at han havde

Det er fand*** et sært brud det her

Smiling, jeg forstår dig godt. Det her er forfærdeligt, chokerende og meningsløst. Ud af det blå er det hele blevet vendt på hovedet, du har mistet den mand du elsker uden overhovedet at kunne finde hoved og hale i det. Jeg tror at det afspejler meget præcist at der reelt ER noget der er gået galt inde i ham. At han ikke er sig selv. Mennesker gør ikke bare pludselig ting der er totalt ukarakteristiske for dem og de ødelægger ikke bare ting, der er vigtige for dem, hvis alt er, som det skal være. Hvis du reelt ikke kan genkende ham i det, efter at have været så tæt på ham i så lang tid, tror jeg at det er fordi han reelt ikke er sig selv.

Hvis du skal tænke meget grundigt over det, har der så været de mindste tegn på, at det kunne ligge i hans karakter? Impulsivitet, sort-hvid-tænkning, dybtliggende manglende selvværd, tendens til ultimative tanker og handlinger? Et destruktivt aspekt, rettet mod ham selv?

Hvis ja, så kan du frygte, at det skulle ske igen hvis I fandt sammen igen. Hvis nej, så tænker jeg at det minder om en slags midlertidig psykose, eller det en anden beskrev som en "hjerneblødning", som er lidt det samme - intet af det skal forstås helt konkret, og selvom hende, der beskrev hjerneblødningen (undskyld jeg omtaler dig i tredje person på denne måde, kan ikke huske dit nick) beskriver det som et mønster i sig selv, så tror jeg heller ikke det skal forstås som et fast eller blivende element i personligheden.
Det kan være et formildende aspekt.
Mennesker er komplicerede skabninger. Vi kan træde ved siden af og gøre ting, som sårer og skader menneskene omkring os, fordi vi inderst inde ikke selv føler os værdige.
Det er en frygtelig ting, mest af alt for os selv. Som "pårørende", en, der bliver ramt, kan man enten smække døren i og lukke for al fremtidig kontakt, fordi vi ikke vil risikere at blive ramt igen. Hvilket er fair, for vi har alle mest af alt ansvar for os selv. Eller vi kan prøve at rumme og møde den lidelse, det udspringer af, med omsorg og et budskab om, at vi ikke dømmer hele deres person på én fejl, selvom vi i udgangspunktet er nødt til at trække os, indtil de får styr på dét, der har besat dem.

Mit budskab her er, at hvis dette reelt er ukarakteristisk for ham, ville jeg turde det sidste. Jeg ville skrive ham et brev, hvor budskabet var: "Jeg forstår ikke det, du gør, og jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på, at det er det du vil. Jeg elsker dig og du må gerne prøve at komme tilbage, når du har fundet ud af hvad fanden, der foregår, og derfor kan garantere, at det ikke sker igen."

Jeg ville turde give ham åbningen. Men jeg ville ikke vente på ham. Med denne tilgang ville du skulle tage hans ord for gode varer på overfladen, men åbne for, at der et eller andet sted i hans menneske-dybde er en stemme der skriger "NEJ!", som hjælpeløst betragter sig selv ødelægge det hele.

Giver det mening for dig?

[Krølle]

Min eks er for øvrigt et af de sejeste mennesker, jeg kender. Min udflugt var mildest talt spontan, og selvom han kender til eksistensen af relationen har der ikke ligefrem været tegn på, at jeg spontant ville stikke af på udflugt - og da slet ikke med overnatning.

Han hentede mig ved toget i går og pointerede af sig selv, at der ikke var nogen jalousi over at jeg var sammen med en anden mand. Han var bare glad på mine vegne. Jeg har ikke direkte sagt noget - der har heller ikke rigtig været noget at sige før - og kunne blot sige, at jeg endnu ikke aner, hvad det er, men at jeg er virkelig glad for måden, han håndterer det på.

Jeg tror og håber, jeg ville have det på samme måde, men det må da alligevel være lidt mærkeligt. At han håndterer det på den måde, synes jeg siger meget om ham som person og bekræfter, at han fortsat er familie.

[Krølle]

Altså - det er jo ikke fordi, det er kommet ud af det blå, og eks kender som sagt til relationen og har gjort siden starten. Faktisk så meget at han har pointerer at “det der lyder som noget scoreagtigt”

Det endte han jo sådan set med at få ret i, men det at der er gået noget tid, inden der reelt skete noget, har også forberedt ham på, at situationen kunne opstå. På samme måde har jeg hørt om en enkelt situation i hans liv, der lød som om, den kunne have potentiale til at være noget - der var jeg også den første til at foreslå, at de da skulle ses ifm det musikarrangement, de havde talt om.

Det lyder måske mærkeligt for andre, men jeg er virkelig glad for, at vi hver især kan rumme den slags uden følelser af jalousi og svigt. Det indikerer dels, at vi har gjort det helt rigtige ved at stoppe og dels at der er håb for en fremtidig relation, hvis kommende partnere bare er nogenlunde i stand til at forstå konceptet i, at der er tale om eks-der-nu-“bare”-er-familie.

Egentlig tror jeg, det her setup vil være sværere at forstå for resten af verden end for os

[TinaW]

Jeg overvejer, at komme retur her til.

Jeg dater stadig landmanden, men er lidt i syv sind i forhold til om det er langtidsholdbart, men er samtidig hunderæd for at afslutte det

Vores livssyn er ret forskellige, og jeg kan have svært ved at se, at hans liv kan give plads til mig og mit.

Når jeg sidder og funderer over det, i forhold til at få det ned i et indlæg her, så kan jeg godt se at det nok ikke kommer til at gå op i en højere enhed.

En af mine store issues er, at jeg slet ikke kan mærke om han er glad for mig, eller "bare" er glad for selskabet. Han har ikke fortalt NOGEN, at han dater en og vi har set hinanden siden starten af maj.
Han giver aldrig udtryk for, at jeg er dejlig, sød, rar. Han har skrevet, at "jeg er interessant og der er potentiale"... Men det er sq lidt for vagt for mig.

Da jeg igår spurgte, hvordan han havde det med mig, var hans svar, at han tager en dag af gangen.

Jeg har hjulpet ham lidt med at rydde op, et par gange. Men da jeg kom igår lignede det en slagmark, med madrester og opvask over hele køkkenet. Og der skete der bare et eller andet i mig, jeg blev ked, sur og træt uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

Et andet af mine store hurdler er hans holdning til dyr, især katte som jeg har to af. Han bryder sig virkelig ikke om katte - og tror han går lidt med tanken om, når mine katte dør så skal jeg ikke have flere. Hvilket på ingen måde er tilfældet..

Årh, jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre, men som skrevet først, så er jeg også en smule "bange" for at slutte det..

Det der lyder i hvert fald ikke ret holdbart.
I starten af min og min mands relation, kom han direkte fra kursus i Finland og over til mig/os, fordi han ikke ville spilde tid på, at tage hjem forbi først. Han kom altid direkte hjem til mig, når han endte sin turnus og selv om han af og til kan være en knudemand på følelsesområdet, så var jeg ikke i tvivl om, at han var glad for mig.
Mht. ikke at bryde sig om specifikke dyr, så er det jo en ærlig sag, men jeg er noget forbeholden over for mænd (mennesker i det hele taget) der ikke kan lide dyr eller i det mindste så da være okay med, at jeg gør.
Jeg havde en hund og to marsvin (min søns) da jeg lærte min mand at kende, i dag har vi tre hunde, to katte, to marsvin og en hest