Skal jeg blive solomor?
-
- Indlæg: 16
- Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
- Kort karma: 10
- Likede indlæg: 49
Skal jeg blive solomor?
En slags opdatering på side 10: viewtopic.php?f=39&t=11792&start=135
Min 40 års fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, og jeg overvejer meget, om jeg skal få en henvisning til insemination. Egentlig ville jeg gerne have en kernefamilie, men det er ved at være lidt sent, og jeg har ikke haft en fast kæreste i snart ti år.
En tidligere kollega, som er et par år ældre end mig, har lige fået en baby alene, og det har fået mig til at tænke. Jeg har lige fået nyt job, og jeg har alle mulige planer for det næste år, som uden tvivl vil være umulige at gennemføre, hvis jeg bliver gravid.
Jeg ved godt, at I ikke kan tage en beslutning for mig, men jeg håber lidt, at der er nogen, der kan komme med nogle kloge ord, som får mig til at tænke.
Ja, det er en dobbeltprofil.
Min 40 års fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, og jeg overvejer meget, om jeg skal få en henvisning til insemination. Egentlig ville jeg gerne have en kernefamilie, men det er ved at være lidt sent, og jeg har ikke haft en fast kæreste i snart ti år.
En tidligere kollega, som er et par år ældre end mig, har lige fået en baby alene, og det har fået mig til at tænke. Jeg har lige fået nyt job, og jeg har alle mulige planer for det næste år, som uden tvivl vil være umulige at gennemføre, hvis jeg bliver gravid.
Jeg ved godt, at I ikke kan tage en beslutning for mig, men jeg håber lidt, at der er nogen, der kan komme med nogle kloge ord, som får mig til at tænke.
Ja, det er en dobbeltprofil.
Senest rettet af Duplonumerouno 27. sep 2018, 11:57, rettet i alt 1 gang.
0
-
- Indlæg: 16
- Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
- Kort karma: 10
- Likede indlæg: 49
Re: Skal jeg blive solomor?
Ift. netværk, så har jeg en mor, som vil være komplet ubrugelig i forhold til hjælp. Min far bor langt væk. Og så er der min bror og hans kone. Min bror ser ikke sin egen søn, så jeg ved sgu ikke rigtigt om jeg tør føle, at de kan være netværk for mit eventuelle barn.
0
Re: Skal jeg blive solomor?
Hvordan vil du have det om 10 år, hvis du ikke forsøger at få et barn selv? Der er jo ingen garanti for graviditet, men hvis du end ikke forsøger, skal du helst ikke fortryde om 10 år.
1
- Anlewi
- Indlæg: 2593
- Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
- Kort karma: 178
- Geografisk sted: Storkøbenhavn
- Likede indlæg: 3874
Re: Skal jeg blive solomor?
I bund og grund handler det vel om hvor stort dit ønske om barn er.
3
selvom man er tyk kan man godt have tynd mave
-
- Indlæg: 16
- Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
- Kort karma: 10
- Likede indlæg: 49
Re: Skal jeg blive solomor?
Det er kun de sidste 2-3 år, at jeg overhovedet har overvejet det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis jeg ikke får et barn nu, så vil jeg være tante Elisabeth resten af mit liv. Der vil ikke være noget, jeg har sat mit præg på. Når jeg går på pension, vil jeg kunne bruge min tid med min bror og hans kone, indtil vi alle tre kreperer.
Jeg er ikke sikker på, at det er nok grund til at få et barn. Bør der ikke være en eller anden brændende følelse af et eller andet? Jeg var ude at handle med min veninde i dag, og hun ville kigge på babytøj. Hun er 4 måneder henne. Og da jeg opdagede det (at hun ville kigge på babytøj), tænkte jeg - nu går jeg. Det gider jeg sgu ikke. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men det er måske ikke ligefrem den store skruk-følelse, der præger mig.
Jeg er ikke sikker på, at det er nok grund til at få et barn. Bør der ikke være en eller anden brændende følelse af et eller andet? Jeg var ude at handle med min veninde i dag, og hun ville kigge på babytøj. Hun er 4 måneder henne. Og da jeg opdagede det (at hun ville kigge på babytøj), tænkte jeg - nu går jeg. Det gider jeg sgu ikke. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men det er måske ikke ligefrem den store skruk-følelse, der præger mig.
Senest rettet af Duplonumerouno 4. jul 2018, 19:04, rettet i alt 1 gang.
0
- Kattefjæs
- Indlæg: 2540
- Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
- Kort karma: 360
- Geografisk sted: London
- Likede indlæg: 6387
Re: Skal jeg blive solomor?
Jeg er for, hvis det er det du vil og du har ressourcerne til at gøre det på egen hånd.
Jeg ønsker mig ikke selv børn, men har alligevel en ret god fornemmelse af at man sjældent fortryder de børn man HAR fået, men let kan fortryde dem man ikke fik.
Det kan være at du prøver og det ikke lykkes. Men hvis det er det du vil, så er det bedre i det mindste at have prøvet.
Det lyder som om dit netværk er begrænset. Men hvad vejer tungest hos dig?
Jeg ønsker mig ikke selv børn, men har alligevel en ret god fornemmelse af at man sjældent fortryder de børn man HAR fået, men let kan fortryde dem man ikke fik.
Det kan være at du prøver og det ikke lykkes. Men hvis det er det du vil, så er det bedre i det mindste at have prøvet.
Det lyder som om dit netværk er begrænset. Men hvad vejer tungest hos dig?
4
Re: Skal jeg blive solomor?
Det kan ingen jo reelt svare dig på.
Jeg tænker, at du måske kan gave gavn af at tale med kvinder i samme situation eller solomødre. FB har sikkert potentiale.
Mht din alder. Få henvisningen. Der kan være ventetid og springe fra kan du sagtens også efter evt infomøder på en klinik.
Jeg tænker, at du måske kan gave gavn af at tale med kvinder i samme situation eller solomødre. FB har sikkert potentiale.
Mht din alder. Få henvisningen. Der kan være ventetid og springe fra kan du sagtens også efter evt infomøder på en klinik.
1
-
- Indlæg: 16
- Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
- Kort karma: 10
- Likede indlæg: 49
Re: Skal jeg blive solomor?
Er det et reelt ønske om at blive mor du har eller er det mere fordi at det er ved at være sidste udkald og andres forventninger der gør dig i tvivl? Hvordan ville du have det hvis ikke du havde muligheden for at blive insemineret? Vil det være lettere at acceptere at du ikke har fået børn?
Jeg synes helt sikkert du skal undersøge alt hvad du kan og hvad det indebærer at gennemgå sådan et forløb og en graviditet alene. Ikke bare alle de skavanker der kan opstå med kvalme, hormorner der fucker med dine følelser, bækkenløsning osv. der kan ændre din hverdag ret drastisk. Det kan man trods alt forberede sig på til en vis grænse med hjælp og støtte fra venner og familie.
Følelserne omkring forløbet er måske straks værre at sætte sig ind i på forhånd. Hvad hvis du gentagne gange bliver insemineret uden det ender med en graviditet? Det er måske sådan noget der er smart at være afklaret med på forhånd, hvor langt man skal gå for at få et barn.
I samme ombæring vil det første træk måske også være at tage kontakt til en gynækolog eller egen læge for at blive sendt til yderligere undersøgelse(hvis det altid kræver en henvisning, det ved jeg ikke om det gør?) Hvis du bliver undersøgt på en fertilitetsklinik er det måske lettere at tage en beslutning bagefter?
Jeg synes helt sikkert du skal undersøge alt hvad du kan og hvad det indebærer at gennemgå sådan et forløb og en graviditet alene. Ikke bare alle de skavanker der kan opstå med kvalme, hormorner der fucker med dine følelser, bækkenløsning osv. der kan ændre din hverdag ret drastisk. Det kan man trods alt forberede sig på til en vis grænse med hjælp og støtte fra venner og familie.
Følelserne omkring forløbet er måske straks værre at sætte sig ind i på forhånd. Hvad hvis du gentagne gange bliver insemineret uden det ender med en graviditet? Det er måske sådan noget der er smart at være afklaret med på forhånd, hvor langt man skal gå for at få et barn.
I samme ombæring vil det første træk måske også være at tage kontakt til en gynækolog eller egen læge for at blive sendt til yderligere undersøgelse(hvis det altid kræver en henvisning, det ved jeg ikke om det gør?) Hvis du bliver undersøgt på en fertilitetsklinik er det måske lettere at tage en beslutning bagefter?
4
Forarget kan man altid blive
En bruger du ikke kan nå
-
- Indlæg: 16
- Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
- Kort karma: 10
- Likede indlæg: 49
Re: Skal jeg blive solomor?
Nåmen, til en start har jeg bestilt tid hos min læge, og så kan hun og jeg snakke om det.
Jeg ved sgu ikke, jeg har altid følt, at jeg ikke skulle have børn, fordi det lukkede så mange døre. Men hvor mange af de døre betyder egentlig noget for mig?
Og hvis jeg nu får et barn alene, betyder det så, at mit kærlighedsliv fortsætter med at være "valley of death"? Og når jeg tænker sådan, så er det selvfølgelig fordi jeg faktisk gerne vil møde en mand...på et tidspunkt.
Jeg ved sgu ikke, jeg har altid følt, at jeg ikke skulle have børn, fordi det lukkede så mange døre. Men hvor mange af de døre betyder egentlig noget for mig?
Og hvis jeg nu får et barn alene, betyder det så, at mit kærlighedsliv fortsætter med at være "valley of death"? Og når jeg tænker sådan, så er det selvfølgelig fordi jeg faktisk gerne vil møde en mand...på et tidspunkt.
0
Re: Skal jeg blive solomor?
Duplonumerouno skrev:Det er kun de sidste 2-3 år, at jeg overhovedet har overvejet det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis jeg ikke får et barn nu, så vil jeg være tante Elisabeth resten af mit liv. Der vil ikke være noget, jeg har sat mit præg på. Når jeg går på pension, vil jeg kunne bruge min tid med min bror og hans kone, indtil vi alle tre kreperer.
Jeg er ikke sikker på, at det er nok grund til at få et barn. Bør der ikke være en eller anden brændende følelse af et eller andet? Jeg var ude at handle med min veninde i dag, og hun ville kigge på babytøj. Hun er 4 måneder henne. Og da jeg opdagede det (at hun ville kigge på babytøj), tænkte jeg - nu går jeg. Det gider jeg sgu ikke. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men det er måske ikke ligefrem den store skruk-følelse, der præger mig.
Ikke nødvendigvis.
Jeg har dog ikke selv været gravid eller prøvet på at blive det, men jeg har indtryk af at mange først får de der moderlige følelser med beskyttertrang osv. når de står med en positiv graviditetstest, selvom graviditeten ikke var planlagt.
0
Forarget kan man altid blive
En bruger du ikke kan nå
Re: Skal jeg blive solomor?
Duplonumerouno skrev:Nåmen, til en start har jeg bestilt tid hos min læge, og så kan hun og jeg snakke om det.
Jeg ved sgu ikke, jeg har altid følt, at jeg ikke skulle have børn, fordi det lukkede så mange døre. Men hvor mange af de døre betyder egentlig noget for mig?
Og hvis jeg nu får et barn alene, betyder det så, at mit kærlighedsliv fortsætter med at være "valley of death"? Og når jeg tænker sådan, så er det selvfølgelig fordi jeg faktisk gerne vil møde en mand...på et tidspunkt.
Jeg er lidt yngre end dig, men har en tid til behandling senere på året. Vær opmærksom på reglerne for henvisning til det offentlige har en aldersgrænse på 40 år (og visse steder er der lang ventetid - herunder i hovedstaden).
Jeg vil også helst have kernefamilien, men jeg vil ikke leve uden børn (hvis jeg kan forhindre det), så nu kaster jeg mig ud i forældreprojektet og så må der komme en kæreste til senere. Jeg har længe følt det som om jeg skulle vælge mellem en mand og et barn, fordi jeg har den her biologiske deadline. Men jeg har efterhånden vænnet mig til tanken, at jeg nok skal få begge dele, men måske i utraditionel rækkefølge.
7
Re: Skal jeg blive solomor?
Duplonumerouno skrev:Nåmen, til en start har jeg bestilt tid hos min læge, og så kan hun og jeg snakke om det.
Jeg ved sgu ikke, jeg har altid følt, at jeg ikke skulle have børn, fordi det lukkede så mange døre. Men hvor mange af de døre betyder egentlig noget for mig?
Og hvis jeg nu får et barn alene, betyder det så, at mit kærlighedsliv fortsætter med at være "valley of death"? Og når jeg tænker sådan, så er det selvfølgelig fordi jeg faktisk gerne vil møde en mand...på et tidspunkt.
Det med at finde en mand synes jeg ikke du skal lade dig afskrække af. Du skrev selv at du ikke har været i et forhold de sidste 10 år. Sådan groft sat op, er der udsigt til at det vil ændre sig?
Det er bestemt ikke umuligt at finde en mand der gerne vil være din kæreste og skabe en familie med dig, selvom du har et barn, men det kan sagtens være at det er nogle andre mænd/typer end hvad du hidtil har kunne tiltrække og er blevet tiltrukket af.
Når man får børn er der selvfølgelig nogle vaner og interesser man må ændre, men det er jo ikke lig med at du ikke vil "vokse fra dem" på et tidspunkt alligevel eller at du ikke kan få nye vaner og interesser der kan gøre det samme for dig.
1
Forarget kan man altid blive
En bruger du ikke kan nå
- Madam Pomfrey
- Indlæg: 8895
- Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
- Kort karma: 1514
- Likede indlæg: 25488
Re: Skal jeg blive solomor?
Duplonumerouno skrev:Ift. netværk, så har jeg en mor, som vil være komplet ubrugelig i forhold til hjælp. Min far bor langt væk. Og så er der min bror og hans kone. Min bror ser ikke sin egen søn, så jeg ved sgu ikke rigtigt om jeg tør føle, at de kan være netværk for mit eventuelle barn.
Hvad med at spørge ham, om han tænker han kan og vil være en solid, stabil, synlig onkel, om du kan regne med ham, om dit eventuelle fremtidige barn kan regne med ham. Om han kan og vil være din aflastning, når du har brug for et pusterum, eller skal ting for dig selv.
Eller har du gode veninder eller venner der kan og vil være noget for et barn, og for dig?
Jeg ved ikke om det bliver lidt livrem og seler agtigt, men dit netværk taget i betragtning, så ville det for mig være alfa omega, at der var nogen til at aflaste ved behov, og nogen der var klar til at påtage sig forældrerollen for mit barn, såfrem jeg selv af den ene eller anden årsag ikke kunne dette selv, periodisk såvel som resten af livet.
Netværkstingen ville måske, hvis jeg stod i dit sted, få mig til at overveje modellen med regnbue-familie. Så der er nogen at være forældre sammen med, som ønsker og vil et barn på lige vilkår med dig.
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Re: Skal jeg blive solomor?
Har du overvejet en regnbue familie? Så ville barnet automatisk have flere personer tilknyttet, men det skal jo også være noget, du selv kan være i
4
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
M ♡ okt 2018