Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf CassiusClay » 11. jul 2018, 21:43

Jeg tror, at var påvirket lidt for meget af depression og overmedicinering(?) sidst jeg skrev i denne tråd, men jeg vil prøve igen.
Sagen er den, at jeg blev udredt og fik medicin mod ADD, som jeg tålte ok i starten, men efterhånden rev det mig ind i en negativ spiral.
Jeg fornemmede selv, at den var "helt gal", men uheldigvis valgte min tidligere psykiater at fortsætte mig i medicinen og så skred det hele så at sige, og jeg måtte indlægges.
Jeg kom ind i en tankegang, hvor de selvdestruktive handlinger tager over og hvor den eneste måde jeg kan føle ro på, er at opføre mig dumt = folk kan ikke lide mig (det fodrer selvhadet), gøre frygtelige ting ved mig selv af selvskadende karakter (så tænker alle straks borderline og det ved jeg stadig ikke om det er, egentligt gør diagnosen ingen forskel) og i det hele taget at bruge al min energi på at være hård ved mig selv.
Som det er nu er jeg begyndt at skjule min selvskade igen, da jeg er så flov over den og jeg kan ikke udholde tanken om at komme tilbage på afdelingen igen, da andre patienters udtalelser let kan påvirke mig negativt. Sidst jeg var indlagt blev jeg mobbet af en medpatient uden at personalet kunne gøre ret meget ved det."Klog af skade" som jeg er, laver jeg heller ikke alvorlige ting og ingen, selv ikke mine allernærmeste, har opdaget noget.
Jeg ved ikke hvor mange personer jeg har talt med, men som det er nu, tænker jeg ikke at terapi eller medicin virker. Spørgsmålet er bare.. min stædighed i det her....jeg kommer jo aldrig videre, eller gør jeg??
Senest rettet af CassiusClay 19. jul 2018, 22:13, rettet i alt 5 gange.
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår må en læge smide en patient ud af sin praksis?

Indlægaf kidkomb » 11. jul 2018, 21:47

Jeg er ked af hvis jeg overser noget, men jeg forstår ikke helt sammenhængen mellem overskriften og indlægget.
Ville du gerne have haft at psykiateren smed dig ud?
Og måske på den måde undgået at det eskalerede?
Eller?
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Re: Skyldfølelselse og selvhad kvæler mig.. hjælp

Indlægaf CassiusClay » 11. jul 2018, 21:53

Har rettet.
1
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Skyldfølelselse og selvhad kvæler mig.. hjælp

Indlægaf kidkomb » 11. jul 2018, 21:56

Så vil jeg i stedet spørge hvad du vil klage over?
Burde psykiateren have handlet anderledes? Og i så fald hvordan?
-Jeg spørger fordi jeg ikke helt forstår hvad du mener stadig :blush:
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Re: Skyldfølelselse og selvhad kvæler mig.. hjælp

Indlægaf CassiusClay » 11. jul 2018, 22:00

Jeg vil ikke klage... orker det ikke. Denne her tråd bliver nok bare endnu et bevis på hvor lam i hovedet jeg er. Undskyld....
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Skyldfølelselse og selvhad kvæler mig.. hjælp

Indlægaf kidkomb » 11. jul 2018, 22:02

CassiusClay skrev:Jeg vil ikke klage... orker det ikke. Denne her tråd bliver nok bare endnu et bevis på hvor lam i hovedet jeg er. Undskyld....

Kære Cassius, du er IKKE lam i hovedet :ae:
Brug os herinde. Skriv det ud så godt du kan. Slet det igen hvis du fortryder. Det er helt ok.
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Zorglup
Indlæg: 491
Tilmeldt: 17. sep 2015, 11:53
Kort karma: 25
Geografisk sted: Djursland
Likede indlæg: 582

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Zorglup » 25. jul 2018, 00:02

Hvor gammel er du ?
0
:ninja: >>Kung-fu'tze si'r : Ispind i mund, er bedre end ispind i øje !<< :ninja:
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9017
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Purple Haze » 25. jul 2018, 04:57

Jeg tænker du skal tale md din læge om at se en ANDEN psykiater og/eller en psykolog.
Du har jo dårlige erfaringer med den psykiater hvor du blev fejlmedicinering, derfor tænker jeg det vil være godt at tale med en anden.
Det kan også være en psykiater og medicinering slet ikke er en løsning for dig, tænker det kan være du i stedet skal tale med en psykolog. Hvis der ikke er noget galt med dig fysisk, som hormonelle ubalancer, gal kemi i hjernen osv. Så skal du jo ikke bare medicineres (selvom jeg lidt har fornemmelsen at nogle læger nogen gange ser det som en nem løsning).

Hos en psykolog kan du finde ud af hvorfor du tænker som du gør, og ikke mindst hvordan du kan stoppe med det så du kan få det bedre.

Du skal jo ikke gå rundt og have det så dårligt.
Så afsted til lægen og bede om en henvisning til en psykolog.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf CassiusClay » 29. jul 2018, 10:45

Jeg er nu stoppet hos min psykiater og der er stadig nogle uger inden jeg skal til ambulant samtale efter indlæggelsen. Jeg har nok en vis behandlerlede lige nu, så jeg krydser godt nok fingre for, at der er bedre kemi. Jeg kan se, at der er udeladt oplysninger i min psykiaters journal og jeg har været til samtaler hos en plejer, der har sagt at hun ikke kunne hjælpe(?) Alt imens kører tankerne rundt og jeg har det ikke så godt.
Der blev spurgt om alder... jeg fylder snart 39, og nej jeg er sgu ikke specielt stolt over min øhm.. modenhed.
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9017
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Purple Haze » 1. aug 2018, 04:35

Hvordan har du det?
Er du OK med at “gå for dig selv” indtil du skal til samtale?
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf CassiusClay » 7. aug 2018, 17:58

Purple Haze skrev:Hvordan har du det?
Er du OK med at “gå for dig selv” indtil du skal til samtale?

Jeg har det elendigt og min egen læge vil ikke gøre mere, ej heller i forhold til min medicinering. Jeg har dog formået at klage til patienterstatningen, og selv om jeg ikke forventer at få erstatning, da der jo er udeladt detaljer i min journal, så har jeg da prøvet.
Ironisk nok havde min tidligere behandler suicidologi som interesseområde... hvis det at stirre olmt på sin patient, der lige er kommet hjem fra en åben afdeling og så bare udbryde, at ADHD og borderline minder meget om hinanden, hvorefter han så afslutter mig, så vil jeg da også mene, at han selv gør et godt arbejde i at skabe flere kandidater til hans interesse.
Jeg har så megen vrede indeni og selv om jeg har købt boksehandsker og tæsker løs på en sandsæk så ofte jeg kan, så kan jeg stadig ikke styre mine syge tendenser. Jeg ser efterhånden ikke så pæn ud med ar osv. Jeg håber dog, at jeg kan få det bedre og slippe vreden. Måske....
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9017
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Purple Haze » 7. aug 2018, 21:06

CassiusClay skrev:
Purple Haze skrev:Hvordan har du det?
Er du OK med at “gå for dig selv” indtil du skal til samtale?

Jeg har det elendigt og min egen læge vil ikke gøre mere, ej heller i forhold til min medicinering. Jeg har dog formået at klage til patienterstatningen, og selv om jeg ikke forventer at få erstatning, da der jo er udeladt detaljer i min journal, så har jeg da prøvet.
Ironisk nok havde min tidligere behandler suicidologi som interesseområde... hvis det at stirre olmt på sin patient, der lige er kommet hjem fra en åben afdeling og så bare udbryde, at ADHD og borderline minder meget om hinanden, hvorefter han så afslutter mig, så vil jeg da også mene, at han selv gør et godt arbejde i at skabe flere kandidater til hans interesse.
Jeg har så megen vrede indeni og selv om jeg har købt boksehandsker og tæsker løs på en sandsæk så ofte jeg kan, så kan jeg stadig ikke styre mine syge tendenser. Jeg ser efterhånden ikke så pæn ud med ar osv. Jeg håber dog, at jeg kan få det bedre og slippe vreden. Måske....


Æv :(

Håber det går godt til din samtale, det må efterhånden være snart?
Ellers må du "gå til" din læge igen, selvom det ikke er nemt.
Evt skifte læge hvis den du har nu er helt håbløs.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Viskelæder » 7. aug 2018, 21:10

Hvad vil du med denne tråd?
0
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23138

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf Aragorn » 8. aug 2018, 02:38

Viskelæder skrev:Hvad vil du med denne tråd?


Spørgsmålet er måske mere: HVORFOR hader du dig selv? Jeg mener - ingen tvivl om at TS tanker og følelser stikker i mange retninger og kan virke om ikke usammenhængende så i det mindste kaotiske.

Men jeg tænker bare, at formålet med tråden må være at finde ro med sig selv, og holde op med at tæske sig selv med sine egne fejl. Ikke alle ønsker at få det bedre, men man kan ikke sige det er urimeligt at antage at formålet med tråden er at slippe for den pinefulde tilstand, omend det står svagt formuleret, det medgiver jeg.

Jeg tænker at selvhad opstår fordi man har et ideelt billede af sig selv i sine tanker, som man ikke lever op til. Dette billede af den ideelle udgave af sit jeg, bliver konstant hevet frem af ens samvittighed eller underbevidsthed, hvad det så end er. Det er i hvert fald en form for bevidsthed inde i os selv, der tænker selvstændigt uafhængigt af vores bevidsthed. Vi kender alle den nagende stemme i hovedet, som vi ikke selv har kontrol over, der siger: Du burde gøre dit, du burde ikke gøre dat, og vi ignorer alle den stemme fra tid til anden.

Når vi ignorerer stemmen der forsøger at rette vores adfærd mod det ideelle, så straffer den os, ved at tage det billede af vores ideelle jeg, og holde det klart og tydeligt op for os for vores indre blik, og sige: Du kunne være dette. Men i stedet er du dette her kaos. Så vokser selvhadet frem, fordi vi inderst inde ved, at vi har forsømt noget vi burde have gjort, eller fordi vi har gjort noget vi ikke burde gøre.

Vi har et billede af det bedste vi kan være, og vi piner os selv med det, dag ud og dag ind.

Der kan naturligvis ligge sindslidelser til grund, der gør en bedring meget vanskelig, men uanset hvad, kan jeg ikke se andre løsninger på dette problem, end at få klart defineret hvad det er, TS gør eller ikke gør, der starter den negative spiral, og samtidigt også lige så klart få defineret hvilket ideal for sig selv TS bærer rundt på, og hvad der er nødvendigt at rette i sin adfærd for at nærme sig sit eget ideal.

Og til sidst må man også anerkende og acceptere, at idealer netop er idealer. At de er en fantasi, en metafysik ting, og der hvor kompasnålen peger hen, eller i det mindste bør gøre det, men at vi alle fejler i livet på visse punkter, samt at man ikke kan være sit ideal 100% nogensinde, fordi forestillinger kun kan eksistere i en fantasi.

Derfor må mit råd ganske enkelt være: Lad være med at gøre ting du hader. Forsøg som absolut minimum at undlade at aktivt gøre ting der forværrer situation. Find ud af, hvad du mangler for at komme tættere på dit ideal for dig selv. Læg en plan for hvordan du bevæger dig i den retning.

Vi kæmper alle den kamp, men sindslidelser kan gøre den markant sværere, det ved jeg godt. Men hvor eksempelvis psykose (jeg understreger at det er et eksempel og at jeg ingen viden har om TS helbred) kan behandles effektivt med medicin, så findes der ingen piller der kan få ens sind og selvopfattelse kalibreret korrekt. Man kan højest bedøve smerten ved ikke at være den, man ønsker at være, akkurat som alkohol ikke får én til at glemme sine problemer, men blot gør at man er ligeglad med dem.

Dét er en opgave for samtaleterapi og adfærdsterapi hos en dygtig paykolog, og ganske sikkert meget af det. Man skal bortkaste en god del af sig selv og den man er, hvilket er smertefuldt fordi man ødelægger sit billede af sig selv, hvilket kan betragtes som en metafysik død, og der tager lang tid at bygge nyt op også.

Det er også grunden til at Fugl Føniks brænder op og genopstår fra asken. Det er en oldgammel historie. Man må gennemgå en smertefuld nedbrydning for at bygge nyt og bedre op, og uden nedbrydning kan der ikke komme nyt og bedre, og derfor er smerte nødvendig, eller måske blot uundgåeligt i dén proces.

TS, jeg synes du skal prøve at finde en professionel du kan tale med, godt og længe, og en person du føler forstår dig. Vedkommende kan hjælpe med i detaljeret grad at identificere hvad det egentlig er, du vil have ændret, for det virker som om du har svært ved at sige præcist hvad det er - det virker nærmere som om dit svar på det spørgsmål er 'alt', og så kan jeg godt forstå du ikke aner hvad du skal starte med.

Det er også åbentlyst at den tilstand fører til depression, stress og angst og stor frustration, for hvis man ikke føler nogen kontrol med sit eget liv og sig selv, så er man i stor fare, fordi man er værgeløs mod verdens fortrædeligheder. Hvis alt er en trussel er angst og depression og stress den eneste rigtige reaktion fra det neurologiske system strengt taget, da alle de forskellige centre i hjernen konstaterer at man er tæt på at blive slået ihjel af verden.

Det er ikke nogen hån hvad jeg skriver, det er vigtigt du forstår det. Jeg ved godt, at man kan være i en situation hvor hver evig eneste ting man kan tænke på er et problem. Derfor er det også vigtigt med den terapeutiske hjælp, for vi kan ikke holde til at være bekymret om alt, hele tiden. Det udløser en stress der ødelægger os totalt. Hjernen bades i kortison og insulinbalancen påvirkes eksempelvis også, så det er bestemt ikke kun en psykisk reaktion man har på disse tilstande.

En professionel kan også lægge en detaljeret plan for hvordan der skal ske ændringer i den retning du ønsker, med de enkelte dele af planen hakket op i så små stykker at de er til at overskue for dig.

Som udgangspunkt er du nødt til at konkretisere hvad der resulterer i selvhad, hvad der gør dit liv værre, og hvad du egentlig gerne vil have. Hvad du ønsker for dig selv, der ville gøre dit liv bedre.

Et skridt ad gangen.
3

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
CassiusClay
Indlæg: 28
Tilmeldt: 21. jun 2018, 21:17
Kort karma: 6
Likede indlæg: 55

Re: Jeg kan ikke tøjle mit selvhad... what to do?

Indlægaf CassiusClay » 8. aug 2018, 13:24

Viskelæder skrev:Hvad vil du med denne tråd?

Det startede oprindeligt med, at jeg ville have råd om jeg skulle klage over en behandler eller ej, og det har jeg så gjort nu.
Ellers var det vist bare mest for at dele...og blive lyttet til. Jeg har mødt en masse mennesker i systemet, men ingen har helt formået at lytte og status er, at min deroute bare bliver værre og værre. Jeg er intet for min familie, det er som om at jeg bare går i stå derhjemme. Uden for hjemmet går det lidt bedre, men jeg har konstant dårlig samvittighed. Der er søgt om en bostøtte, men jeg kender mig selv godt nok til, at vedkommende kun ser min facade.

Med hensyn til at stoppe selvhadet, og til Aragorns fine indlæg. Jeg ved det ikke. Jeg har haft det sådan i rigtig mange år, og jeg har det med at have fokus på alt det jeg ikke kan ændre. Jeg KAN bare ikke lade være med at ruminere over alt muligt fra fortiden, og det gør jo også at jeg har svært ved at komme videre. "Løsningen" har så også været, utallige gange, at jeg har tanker om, at den eneste måde, jeg kan få fred for mig selv på er ved..ja, at afslutte det hele.
0

Tilbage til "Helbred"