differentdaydifferentperson skrev:Ja okay, det kan jeg godt se.. Har du nogle forslag?Lige nu gør jeg sådan at jeg altid spørger folk i god tid inden jeg kommer på besøg, om de har hund, hvis ja, spørger jeg ind til hvordan den er; Hopper den op? Gør den hysterisk af folk den ikke kender? Snapper den ud efter en umotiveret? Hvis ja, forklarer jeg alvorligt at jeg er meget angst for hunde med den adfærd, at jeg kan gå i panik osv. Derefter plejer hundeejeren og jeg at finde en løsning fællesskab, men når vi kommer frem til hjemmet/dagen kommer hvor jeg skal besøge dem, opstår der alligevel komplikationer. Hvis der er går noget tid fra jeg fortæller om min angst og selve besøget, minder jeg selvfølgelig min ven/hundeejeren om min angst igen kort tid inden besøget, så der ikke er fare for at h*n har glemt det.
Jeg synes du gør det rigtige. Når man har angst kan man ikke bare ignorere det, selvom det man er angst for er ulogisk i andres øjne(det er det jo også tit i ens egne øjne) men i det mindste tager du ansvar for den og prøver at takle din angst ved at snakke med de hundeejere du skal besøge.
Når det handler om noget så kompleks som angst synes jeg generelt folk kan have svært ved at forstå alvoren af det og hvorfor man ikke bare kan lade være med at bekymre sig eller at være bange, som om det er et aktivt valg man tager om hvad og hvornår man vil være bange..
Måske det vil hjælpe hvis du sammenligner din frygt med noget der er mere håndgribeligt for folk uden angst at forstå? Fx er der jo vældig mange der er bange for edderkopper, selvom de angiveligt heller ikke gør noget.
Jeg synes egentlig ikke at andre har krav på at vide at det skyldes frygt og angst. Du bryder dig ikke om hunde fordi du har oplevet de ikke er til at stole på. Længere er den egentlig ikke. Som jeg forstår det er det ikke hundene i sig selv du har et problem med(deres tilstedeværelse, at de fælder osv.) men uvisheden om om de utilregnelig?
Du virker som sagt til at tage ansvar ved være imødekommende overfor ejerne og finde en løsning. Er du interesseret i at kunne blive mere tryg omkring hunde? Det vil jo klart gøre nogle ting lettere, men det er også okay ikke at bryde sig om hunde. Sådan generelt vil jeg sige at der er mange måde at omgås hunde på, selvom man ikke bryder sig om dem. Mange hunde reagerer på folks utryghed, fx ved at opsøge kontakt, eller blive vilde hvis menneskerne omkring dem selv er vilde med deres bevægelser, kropssprog, toneleje osv., selvom man overhovedet ikke er interesseret i kontakt med dem.
Kort fortalt, hvis du er interesseret i at kunne omgås hunde og være tryg ved det så findes der muligheder. Afhængig af hvor slem din angst er og hvad du har mod på vil jeg anbefale dig at alliere dig med en god hundetræner. Vedkommende er ekspert i hundes adfærd og kan måske hjælpe dig med at overvinde din frygt i dit tempo, bl.a ved at lære dig noget om hundes signaler og opførsel, hvorfor de gør sådan og sådan i bestemte situationer osv. Hvis du lærer det er det måske også lettere at kaste dig ud i nogle ting, men stadig med hundetræneren og en hund under dennes kontrol.
At sætte sig selv i en situation hvor man er "fastlåst" med det man er utryg ved er sjældent et optimalt udgangspunkt når man skal starte med at mindske sin angst, uanset hvad man er angst omkring
Det kræver overskud, ro og tålmodighed at kunne forholde sig til sin angst.Når du er tryg ved at udfordre din angst synes jeg du skal lave nogle aftaler med de hundeejere du besøger. De kender deres hund bedst og ved om det er realistisk at undgå bestemte ting eller ved hvordan I i stedet kan lave et kompromis der fungerer for jer alle, men jeg vil helt klart råde dig til ikke at udfordre din angst for hunde før du er blevet rustet til det
