Indlægaf Zombie » 13. dec 2015, 09:42
Jeg er skilsmisse"barn", og skifter derfor mellem jul hos hhv. mor og far.
Når jeg holder jul med min mor, så holder min far jul med sin kæreste og dennes unge, voksne søn. Jeg tror ikke, at han skænker det en tanke, at han holder jul med et barn, der ikke er hans - eller at min søster og jeg skulle blive "snydt" af den grund. Det hører med til historien, at vi ikke ser vores far alt for ofte, da han har et meget travlt job og vi bor et stykke fra ham, og har travlt med vores liv også.
Vi holder så bare en rigtig god "for-jul" med god mad og gaver dér, hvor vi jo så har fået masser af god tid med vores far.
Når jeg holder jul med min far, så er min mor alene - som i HELT alene. Min moster og kusine er vi ikke på talefod med længere, mine morforældre er døde... Og så slutter familien ligesom dér.
Det er da ikke rart at vide, at min mor er HELT alene - og holdt hun jul med nogen andre, hvor der også var større "børn" iblandt, ville jeg da bare være lykkelig for, at hun ikke var ensom og alene, mens jeg hygger mig med min fars kæmpe familie.
Min mor har løst det ved, at hun tager på dejlige julerejser med det samme rejseselskab hvert år. Sidste år var hun i Tyskland og i går skal hun til Prag. Der er masser at se på, og på hotellet holder de dansk jul (det er et dansk selskab), og de fleste er der jo ligesom "selv" uden familie - par og enlige som min mor - så det er helt fint.
Snyder du dine børn ved, at holde jul med et andet barn hvert år, og dem kun hvert andet? Nej. Fordi, du skal huske på: De holder jul med en forælder HVERT år, og det samme gør din kærestes barn. Du tæller jo ikke som forælder for det barn, kan jeg forstå, og derfor er det jo ikke sådan, at dine børn snydes mens dette barn får en ekstra forældre-gode.
Og så vil jeg i øvrigt mene, at HVIS dine børn begyndte at stejle over ovenstående scenarie, så skulle du overveje at tage en snak med dem om, at de qua deres to forældre som elsker dem, er super priviligerede og derfor på ingen måde skal stille miner an over for et barn, der kun har 1 forælder (for whatever reason).
Da jeg var barn, fik min kusine på min mors side også gaver fra min farmor og farfar, selvom hun knapt kendte dem og ikke var beslægtet med dem på nogen måde. Min farmor og farfar syntes det var synd, at min søster og jeg sad med bunker af gaver fra min fars store familie, og min kusine med langt mindre, da hendes fars familie var sparsom.
Det satte vi KUN pris på og glædede os over - og jeg er ret sikker på, at vi havde fået en reprimande af min mor, hvis vi ikke havde været i stand til det, for hun havde ikke accepteret misundelige børn der ikke kan glæde sig på andres vegne. Det er et opdragelsesspørgsmål.
4
aka Forbies