Indlægaf Allmost_Famous » 16. jul 2018, 20:02
Småkage, jeg tror ikke, du mener noget ondt med din kluntede kommentar. Og du må godt synes, det er noget lidt mystisk noget, det er helt fint med mig.
Har du læst hele tråden? Eller kedede du dig bare lige lidt og læste en side eller to, inden du kommenterede?
Folk reagerer fordi det faktisk er en lidt stor ting, det her. Jeg har i mange måneder været for træt til at lave ordentlig aftensmad til mit barn. Jeg har været ved fantastiske læger, og bundrådne læger. Min daglige rutine har inkluderet en nødvendig lur efter arbejde for at kunne hænge sammen nogle timer mere. Jeg har sagt nej til stort set alle aftaler i månedsvis fordi jeg har været for træt til andet end spontane småting når jeg endelig har fået et hvil. Jeg har fået kørselsforbud i perioder fordi mit blodtab har nedsat min reaktionsevne, og jeg har været i risiko for at besvime. Jeg har mødt flere læger, som ikke kunne forstå, at det ikke allerede var sket. Jeg har fået en blodtransfusion, fordi sygehuset ikke længere kunne forsvare at lade mig slippe, med lovning på at jeg så til gengæld fik hjem og lå i sengen. Læger har hørt en mislyd på mit hjerte, fordi der er så lidt blod, at det kan høres på hjertet. Jeg har netop fået passer mit barn i halvanden uge, fordi jeg har rendt frem og tilbage mellem læger og sygehus, og ellers er beordret hvile. Jeg har været på én tur med mit barn siden han gik på sommerferie, og den kunne jeg kun holde energi til fordi resten af tiden går med at sove og hvile. Jeg har fået en masse hundedyre piller for at mindske blodet, jernkur i 50 dage uden effekt, og nu en 10-dages hormonkur, der skal snyde min krop til at holde blodet i min livmoder, hvorefter jeg skal bløde det hele ud.
Og jeg ved stadig ikke hvorfor, jeg overhovedet bløder så meget.
Men jeg beklager da, at det er grænseoverskridende for dig....
38
I've said it before and I'll say it again...