Julekalenderføljeton 2015

Er du faret vild i planlægningen af din fest, eller er du bare vild med påske? Så skal du kigge herinde.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf DetSorteCirkus » 17. dec 2015, 14:42

Bastian skyndte sig at gemme bogen under sin trøje, for den ville han ikke give slip på, uanset hvad der måtte ske, når de andre om lidt ville vælte ind af døren, fordi de havde hørt braget fra biblioteksstigen, der var klappet sammen under ham. Det undrede ham ikke, at den havde fået lov til at stå og blive mør, for ingen heromkring virkede synderlig intellektuelle. Biblioteket var da også befængt med spindelvæv, og i sin søgen efter bogen med de to slanger udenpå, var han ikke stødt på et eneste bind, der var skrevet med almindelige bogstaver. Det var gotisk skrift over det hele.
Præcis som han havde bestemt det dengang som barn.

Gumpistan skuffede i det hele taget ikke. Her var som planlagt eller i hvert fald, som han huskede det, nu hvor han havde genkendt det hele som sin barndoms fantasiverden, nedskrevet i et gammelt hæfte og gemt på skolens loft, fordi det havde rekorden som den hidtil længste stil, nogen elev havde afleveret. Det havde været den bedste stund i hele hans skoletid, den dansktime i 4. klasse, hvor læreren havde ryddet dagens program og i stedet ladet Bastian læse højt fra hæftet. Til de andres store begejstring. For en periode havde hans fantasi givet ham en vis plads i klassens hierarki, men den holdt kun, til de andre begyndte at få mere kødelige interesser, og han atter blev stemplet som nørd. Derfor varmede det ham jo egentlig også at erfare, at hans optræden dengang alligevel ikke havde været helt glemt - men derfor var det stadig ikke i orden at stjæle.

Døren gik som forventet op og Kong Fædur trådte ind sammen med Svend og Instruktøren.
- Bastian! Er du kommet noget til? Kongen og slog ud med armene i retning af bunken af nedfaldne bøger.
- Nej, tværtimod. Bastian forsøgte at smile, men kunne godt mærke, hvordan hans øjne blev smalle. - Jeg har faktisk fået det meget bedre. Det er, som om nogle ting er faldet på plads, haha. Indeni mit hoved.
Han rejste sig og trådte diskret et par skridt over mod den gamle rustning, der stod i hjørnet.
- Svend?
- Ja? Tumpen smilede imødekommende og havde tydeligvis ikke fattet mistanke, men der var nok heller ikke så meget omløb oveni knolden på en forfatter, der ikke alene var nødt til at stjæle andres ideer, men minsandten også var afhængig af, at offeret selv kom anstigende og serverede det færdige manus for ham på et sølvfad.
Bastian svarede ikke, men lod i stedet sit blik glide videre til Instruktøren.
- Og Anna?
Hans gamle skole"kammerat", den tidligere prinsesse af 9.A på Sølvmølleskolen årgang 94/95, for sammen, da hun hørte sit navn.
Det var tegnet. Nu vidste de, hvad der foregik. Bastian greb bagud efter rustningens hellebard og svingede den op foran sig.
- Ja, jeg ved godt, at det kommer som et chok for dig, at jeg ikke bruger dit kunstnernavn, og her ville jeg, hvis ellers mine hænder var ledige til det, havde sat ordet "kunstner" i gåseøjne, men det gider jeg ikke, Anna, for selvom du føler dig for fin til at instruere en sølle julekalender, så er det DIG, som i sidste ende har været så uduelig, at du ligesom Svend har været nødt til at gribe tilbage til en historie, du engang hørte i 4. klasse! Læst op af en 10-årig! Sig mig engang, hvad har du egentlig foretaget dig på instruktørskolen, dit talentløse fjols?! Eller du, Svend, på Manuskriptlinien?!
Kun Kong Fædur var endnu en smule mobil i landskabet. De to andre stod som naglet til stedet med rædslen malet i ansigterne.
- Læg nu den der fra dig, sagde kongen og greb ud efter hellebarden: - Vi risikerer, at nogen kommer til ska...
- Nu holder du din kæft, brølede Bastian og hamrede det tunge våben i gulvet to centimeter fra Fædurs fod: - Du er min skabning, så du skal i hvert fald slet ikke modsige mig. Eller afbryde, når jeg endnu har vigtige ting at fortælle tykhovederne der.
Svend og Anna havde benyttet intermezzoet med kongen til at begynde at liste sig baglæns ud af døren, men inden de nåede trappen, blokerede Hapsiflab vejen med sit hoved, der pludselig var kommet til syne i vinduet.
- Hør her, I to, sagde dragen og prøvede at gøre sin stemme venlig: - Når man tænker på, hvordan I behandlede Bastian i ti år på nær den dansktime, hvor han læste højt, er det mindste, I kan gøre altså at høre på ham nu.
- Jeg burde måske være taknemmelig, fortsatte Bastian og lagde hovedet på skrå: - Over at sådan et par succesrige flødeboller overhovedet gider værdige deres barndoms nørds historie lidt opmærksomhed. Men ved I hvad? Det er jeg ikke, for det er ikke, hvad I har gjort! I har skamredet et uskyldigt barns fantasi! Smudset en original og smuk historie til med fallerede realitystjerner, rådne mælkekartoner og landets mest kommercielle tvstation, bare fordi I selv dengang lod jer inficere af voksenlivets gryende vulgaritet og betalte med jeres fantasi. Det gør man ikke ustraffet!
Bastian hævede hellebarden og gjorde sig klar til at lade et helt livs ydmygelse komme ud, da en rolig stemme kaldte ham tilbage til virkeligheden: - Det der er altså ikke i orden. Det var ikke det, vi aftalte.
Habsiflab stak hovedet helt hen til Bastian: - Læg nu den der dims fra dig og stig op. Julestemningen sidder der allerede, altså på den del af mig, som er udenfor slottet, og han har pakket rent tøj og madpakker til os alle tre. Der er ingen tid at spilde, Bastian. Vi har allerede ventet 27 år.
Bastian nikkede og smilede til sin gamle og eneste ven, fantasidragen Hapsiflab, hvis virkeliggørelse ubevidst havde været hans eneste grund til at træde ind i begivenhederne, slap hellebarden og kravlede op på den tykke dragehals.
- Jeg fandt bogen, Hapsi!
- Er det så mine forældre på forsiden? Fra dragens næsebor flød en tåge af glædesrøg.
- Lige præcis. Og nu ved jeg, hvor vi kan finde dem. Det burde kun være et par dagsrejser fra Ushgubut. Og bagefter -
Bastian så ned på Kong Fædur og især på Svend og Anna.
- Bagefter går turen til TV10 og deres juridiske afdeling. P-L-A-G-I-A-T, wink-wink-nudge-nudge.
Hapsiflab trak hovedet ud af slottet, sikrede sig, at de to passagerer havde taget seler på og lettede i retning mod de uendelige Butushgu-skove i det nordlige Gumpistan.
3
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Madam Pomfrey » 18. dec 2015, 21:19

"Jule flop, eller kult og flot"


Aldrig har holdninger været meget mere splittet når det handler om en julekalender!
Jul i Gumpistan har virkeligt delt vandene, men der er ingen tvivl om at der er en stor fanskare derude.
Dagligt diskuteres der livligt i flere facebook grupper, hvad dagens næste afsnit mon vil bringe, og en ting er sikkert, mere uforudsigelig julekalender findes ikke.
De mere kritiske røster påpeger blandet andet at der er tale om virekligt elendigt skuepsil, men man er også i tvivl, er det meningen? for meget har ændret sig de sidste par afsnit.


Det var begyndelse på en længere anmeldelse i BT
Svend og Instruktøren gloede på hiananden, at de havde ramt så bredt og vidt med deres julekalender det var utopi, de havde satset på 50.000 seere, blandt "stjernenes" normale fanskarer, det var det, målet var at lave en julekalender, og egentligt bare få bakset nogle reklamekroner i kassen samtidig, for guderne skulle vide at kanal10 i den grad havde behov for klejner i kassen.

Men hvad fanden skulle de gøre nu?
Den mystiske Bastian var forsvundet ridende på ryggen af Hapsiflab, og i favnen på ham havde det underlige lille barn siddet.
Og i det samme sekund de var uden for synsvidde, var de forsvundet ud af fantasiverdenen og tilbage i studiets kulisser, der lod meget tilbage at ønske. Instruktøren nægtede at komme med flere indspark til manus, og det var nu hans opgave at sprede genistreger ud over de kommende 6 afsnit, og det tilsyneladende uden Hapsiflab. Han måtte genopfinde julestemningen....
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf sigge » 19. dec 2015, 13:38

Instruktøren – Stella Nova, som hun nu kaldte sig, for Anna Hansen var ligesom for almindeligt til Hollywood - var langt fra tilfreds med resultatet af dagens afsnit af Jul i Gumpistan. Alle havde mistet gejsten efter Hapsiflabs exit og den bratte returnering til TV10s kolde, ramponerede studier. Men hun var nødt til at få det i kassen hurtigt, for hun skulle skynde sig hjem til den årlige julehyggedag med sine ungdomsveninder. I år skulle de være hos hende, og hun havde stort set ikke været i sin lejlighed i hele december, hvor hun havde opholdt sig i Gumpistan-settet.
Da hun hastede gennem gaderne for at nå i Rema og købe lidt guf, studsede hun lidt over, at der ikke var de sædvanlige lys og guirlander over det hele, men måske var det bare noget øko-spare-halløj, de kørte i år? Hun havde ikke fulgt med i lokalsladderen. I Rema var de helt udgået for det sædvanlige juleguf, ikke så meget som en æbleskive, pebernød, chokolakrids eller gløgg-karton var i syne. Hun skyndte sig i Irma, for de plejede da at være lidt mere tjekkede, men også her var hylderne fuldstændig ryddet for julemad. Hun havde ikke tid til at gå i flere butikker, så hun måtte nøjes med økologisk figenkonfekt, clementiner og rødvin. Så måtte de altså drikke rødvin ved stuetemperatur i stedet for gløgg i år, og hvis hun hældte den over i Rosendahl karaflerne, ville de andre nok ikke opdage, at hun havde købt den allerbilligste. Uden for butikken stod en livstræt mand og rørte opgivende rundt i en gryde med brændte mandler, så hun købte en pose af dem, så var det da lidt julet. Appelsiner og nelliker havde hun også, så de kunne hygge med det. For selvom både hun og veninderne forsøgte at holde en ironisk distance til alt julet, som man nu gjorde, hvis man ville være cool, kunne de alligevel inderst inde godt lide det. Og deres årlige julehyggedage endte som regel også med – efterhånden som gløggen blev spædet op med snaps og diverse, at de sad og fandt ”Julebal i nisseland”, ”Søren Banjomus” osv. på youtube og skrålede med af fuld hals.

Hjemme i sin lejlighed nåede hun lige at rydde det værste rod ind under sofaen og spraye lidt Ajax ud i luften, så der duftede rent, inden veninderne ringede på døren. Stella havde glædet sig til at se dem, for i år havde hun endelig en moderat succes at tale om, når de andre fortalte om deres perfekte mænd og perfekte børn. ”Jul i Gumpistan” var da i hvert fald den mest omtalte julekalender i flere år, og måske kunne den endelig booste hendes karriere, så hun kunne komme væk fra TV10 og lave mere lødige programmer. Veninderne ankom og efter de obligatoriske luftkys og velkomsthilsener, sad de bænket om bordet med rødvin og det sørgelige udvalg af ”guf”. Veninderne skulle dog ikke rigtigt have noget, de plejede ellers at tilsidesætte deres LCHF, palæo, 5:2 osv. på denne ene dag, men i år virkede de ligeglade med julehygge. En af veninderne fortalte om sin nye kålsuppekur, som blev kaldt Hapsiflab-kuren. Officielt fordi suppen var grøn som en drage, men i virkeligheden (fortalte hun hviskende), fordi man slog nogle enorme prutter, som var en drage værdige. Det undrede Stella, at veninderne omtalte hendes julekalender, som en ”dramaserie”, men hun skrev sig bag øret at bruge det udtryk på sit CV.

Alt for hurtigt brød veninderne op igen, og Stella sad alene tilbage med det sørgelige udvalg og overvejede, om hun selv skulle drikke sig en pind i øret og synge julesange. Men jo mere hun tænkte over det, des mere gik det op for hende, at her i den virkelige verden var der en udpræget mangel på julestemning. Ikke bare hos hendes veninder, men også i butikker og på gader. Det begyndte at gå op for hende, at på en eller anden måde var julestemningen i Danmark (og måske i hele verden) afhængig af, at der blev julestemning i Gumpistan.
Hun måtte tilbage! Man kunne ikke forvente, at den lille nørd til Bastian selv formåede at bringe orden i sagerne. Men hun havde jo ikke nogen eliksir! Hun bundede den sidste rødvin i karaflen og skyndte sig tilbage til TV10s studier, hvor Schweinmikkel nu blev holdt fanget i det rum, der skulle forestille tårnværelset, hvor han selv havde holdt Julestemningen fanget. Med smiger, kvindelist og kavalergang fik hun lokket ud af ham, hvor han havde mere eliksir. Han mumlede dog noget om, at det ikke var nok ”det drejede sig også om at bære viljen i hjertet”. På Schweinmikkels lille pedelkontor fandt hun en balsamicoflaske på den bagerste hylde. Hun tog en ordentlig sluk og forsøgte at huske den remse, Bastian havde brugt, da han transporterede dem til Gumpistan. Hvordan var det nu? Nå jo: ”Så sandt mit navn er Ste… øh Anna, skal det blive jul i Gumpistan”. Det havde ikke helt samme schwung med Anna som med Bastian, men hun blev ved med at gentage ordene i et messende tonefald og med større og større desperation, og pludselig blev hun løftet op og hvirvlet rundt og rundt.

I Gumpistans nordlige skove lige i nærheden af Ushgubut var Hapsi endelig nået frem med sin dyrebare last bestående af Julestemningen og Bastian. Den var lige landet meget forsigtigt og strakte vingerne efter den lange flyvetur, da der lød et brag i nærheden og et eller andet tumlede ned mellem grenene på de store graner.
4
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 20. dec 2015, 15:35

"Hvad i alverden var det?"
Bastian kiggede forskrækket frem bag Hapsis store bagben, hvor han havde gemt sig, da braget lød.
"Jeg ved det ikke.", svarede den store drage,"Men jeg tror, det kommer der." Han pegede med en klo i den retning lyden var kommet fra.
Der lød en værre prusten og stønnen mellem træerne, og der var tydelige trampende trin, der kom i deres retning.
Pludsellig blev grenene flået fra hinanden, og foran dem stod.... øh.... ingenting?

I Stella Novas lejlighed sad Stella Nova selv, og spekulerede på, hvad pokker der var galt med folk. Bare på grund af en tåbelig julekalender, var folk bare overhovedet ikke i julestemning, og trods det, hun selv havde set og hørt, så begreb hun ganske enkelt ikke, at den der lillebitte rød- og grønklædte mand, som hun selv havde overværet komme drønende ud med en drages afføring, kunne have en altafgørende betydning for om det overhovedet blev jul. Det var bare FOR underligt - og hvorfor var det, at Hapsi var så vigtig for at finde julestemingen? Det kunne hun da slet ikke gennemskue.
Det hele var bare så trist og underligt - og det værste var næsten, at hun var nødt til at indse, at hun nu var mere eller mindre afhængig af nørden Bastian og hans humør. Det havde jo tydeligvis ikke være skidegodt, da hun så ham sidst.

I Gumpistan var der gråt, trist og kedeligt. Folket hang med hovederne, Kong Fædur hang med skægget og Sensulla hang over det hele.
Kun kokkepigen var i vældigt humør, mens hun kokkerede i slottets store køkken, men det kunne godt tænkes at skyldes de udefinerbare dampe, der kom fra hendes gryder.
"Neeeeeeiiiiij,", udbrød hun,"Hvadufforen? Og hvalaverdunedigryyyyyyden". Gunhild stirrede fnisende på det lille rød/grønne væsen, hun kunne se nede i sin store gryde, og registrede nærmest ikke, at væsnet kiggede bønfaldende på hende og mimede ordet "HJÆLP".

Ude i skoven sad Bastian, Hapsi og julestemningen og kiggede på åbningen, der pludselig var opstået.
"Hva fa'en glor I på?", peb en lille stemme fra skovbunden ved åbningen.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Hunkat » 21. dec 2015, 20:51

"Hva... er du en julestemning?" Bastian kiggede på det lille væsen som stod i skovbunden med krydsede arme.
"Ja det kan du bide dig selv i næsen på, den er da stor nok i hvert fald" svarede julestemning nr. 2 på den mest uhøflige facon, hvilket tog pippet lidt fra både Bastian og Hapsiflap.
"Øh.. ja, okay. Vi har en julestemning med hjem..." mumblede han afvæbende og pegede på julestemningen fra Gumpistan som sad på ryggen af dragen. "Vi er kommet for at-"

"Jeg vil blæse på hvad I er kommet for. I kan bare smutte hjem igen. Det kan jeg godt sige jer, vi har holdt godt øje med jer og det der, kidnapninger, uautoriseret omgang med drager.. det er bare IKKE okay. Så nu kan I rende og hoppe alle sammen. Julestemningernes fagforening strejker"
Bastian blinkede et par gange, han var slet ikke klar over at der fandtes en julestemningsfagforening. "Øh-bøh... hvad mener du?"

Den lille skikkelse slog ud med armene med et stort suk og krydsede dem så demonstrativt.
"Der bliver ingen jul i år. Punktum."


I et anfald af desperation og en god rødvinsbrandert besluttede instruktøren sig for at forsøge sig med det mest åbenlyse først; Google.

"Hvor finder man julestemningen" forslog google burde være "Hvor finder man julemanden" og svaret var alt fra Grønland til Lapland og fantasiland. Det virkede alt sammen liiidt uden for rækkevide på en gennemsnitligt dansk indkomst og med en lejlighed i et ikke alt for skidt kvarter i København så hun ændrede det tilbage til julestemningen men resultatet blev ikke ret meget bedre. Abstrakte tanker over om julestemningen i virkeligheden er et forbrugsopfundet koncept til at dække over den glødende materialisme, på en obskur blog et sted i cyberspace formåede mest at sprede det fuldstændig modsatte af julestemning.

"Ej men for fanden! Det kan sguda ikke være så svært at finde et åndssvagt kalenderlys og lidt gran?!" sagde hun opgivende og slog ud med armene. Hun gloede olmt på balsamicoflasken som hun af en eller anden grund havde taget med sig hjem efter det mislykkede forsøg på at komme til Gumpistan. Det havde ellers været tæt på, et øjeblik havde hun faktisk troet på det men hun var endt på sin flade bagdel på studiets gulv til sidst. Hun tog endnu en stor slurk rødvin og tænkte så det knagede. Måske var det fordi hun ikke var trænet, måske skulle hun bruge remedier for at få det til at virke? Hun havde i hvert fald stearinlys så hun fandt dem frem og tændte fire styks, det var da sådan lidt julet-adventsagtigt. Og hun kunne hurtigt klippe en næsten hjerteform i papir, sådan lidt julehjertet, ik? Hun lagde papirstykket imellem de fire lys og tog flasken igen med en grimasse.
"Så sandt som mit navn er Anna skal det blive jul i Gumpistan" Hun tog en ny slurk og følte sig åndsvag ud over alle grænser. "Så sandt som mit navn er Anna skal det blive jul i Gumpistan" Hov... var det en lille smule grøn røg fra det ene lys?
"Så sandt som mit navn er Anna skal det blive jul i Gumpistan!"

Julestemningen på skovbunden var lige ved at bede dem om at skruppe af for anden gang da der stod en lille sky af grøn røg op fra hans arm.
"Hvad fa'nd er nu det?"
4
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 1023
Likede indlæg: 8154

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fillie » 22. dec 2015, 00:02

Der havde efterhånden indfundet sig en større flok arbejdere i lokalerne hos Julestemningens Fagforening; de var faktisk nu så mange, at adskillige måtte tage ophold ude på gårdspladsen. Alle var i ualmindeligt dårligt humør, hvilket ellers ikke lignede de normalt så muntre julestemningsspredere, men de seneste dage havde en skygge af modløshed og tristesse lagt sig over hele branchen, eftersom menneskene fra det ene øjeblik til det andet var stoppet med at forberede julens komme. Desuden gik der rygter om, at en kriminel bande bestående af en kikset ung mand og en ildelugtende drage, som fyldte sig med tvivlsomme kemikalier, var rejst fra Gumpistan og nu bevægede sig mod det lille, trygge samfund. Man talte ophidset i munden på hinanden, mens mange travede hvileløst rundt på deres små, skæve ben og kradsede sig i det viltre hår. Hvad var det dog, der skete?

Endelig gik døren til direktionsgangen op, og ud trådte Den Store Stemning, som direktøren blev kaldt. Hans lille, grønne ansigt var bag de lidt for store briller stivnet i en grimasse, som med lidt god vilje kunne tolkes som et forsøg på at smile imødekommende, men det virkede ikke troværdigt. Nervøst rettede han på sit slips og børstede et par usynlige fnug fra skjortekraven, og efter et par tilløb fik han overdøvet den højrøstede forsamling ved at rømme sig så kraftigt, at han brød ud i et hosteanfald, der fik alle til at tie og rette deres opmærksomhed mod ham.

"Kære kollegaer, kære venner. Vi har alle været i vildrede over, hvad der er sket af uhyrligheder den sidste tid. Men jeg tror, vi har fundet svaret: En af vores kollegaer blev ved et uheld slugt af en drage, og som I ved, kan vi ikke sprede julestemning, når en af os mangler. Derfor mangler julestemningen hos alle levende væsner. Men til alt held er vores kollega, Nummer 42, blevet reddet, og bliver i dette øjeblik eskorteret til os af et menneske ved navn Bastian og hans følgesvend, dragen Hapsiflap."

Arbejderne brød ud i protester, men direktøren løftede afværgende armene og sagde:

"Det var et uheld! Dragen mente intet ondt, og Nummer 42 er efter sigende ikke mærket af sin tid i dens bug. Det var den gode nyhed..."

Direktøren vidste næsten ikke, hvordan han skulle få de næste ord frem, da han sænkede stemmen og sagde:

"Men der er noget, vi ikke forstår. Efter Nummer 42s redning burde julestemningen være vendt tilbage, men det er den ikke. Vi tror desværre, vi er afhængige af hjælp fra et menneske, som ønsker - virkelig ønsker, at det skal blive jul. Og når verden i øjeblikket ser ud, som den gør, skal der et sandt mirakel til."

Direktøren så opgivende udover sine kollegaer, som alle var blevet helt stille og stirrede forstenet ud i luften. Var det virkelig sådan, det hele skulle ende? Gråt og trist, ingen julegaver, intet lys, ingen juleglæde?

Pludselig begyndte alle julestemningssprederenes kroppe samtidig at sitre rytmisk, og en mystisk, grøn røg steg op fra først deres hænder og siden armene, som de automatisk løftede mod loftet. Mens røgen bølgede fra dem alle og blev tykkere og tykkere efterhånden, som den steg til vejrs, gik døren til hovedindgangen op, og ind trådte Bastian og de to julestemningsspredere, der som i trance forlod Bastian og indfandt sig blandt deres kollegaer med armene løftet. Herefter formede alle de små væsner en cirkel, hvori den grønne røg blev mere og mere tyk og intens, og hele rummet dirrede af energi. Men lige så hurtigt, som røgen var blevet skabt, lettede den, og i midten af cirklen stod en kvinde, som forvirret kiggede sig omkring.

Det var Anna.
3
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 22. dec 2015, 23:57

"Hvad i alverden laver jeg her?"
Anna aka Stella Nova snurrede rundt om sig selv. Hun fattede simpelthen ikke, hvad der lige var sket, men hun kunne dog tænke sig til, at hendes messen over julestadsen havde gjort et eller andet.
Overalt omkring hende vrimlede det med små røde og grønne væsner, der grangiveligt lignede den julestemning, som Hapsi havde skidt ud.
Det summede af små stemmer, der steg og steg til en fælles stemme, der til slut nærmest råbte:"HJÆLP OS, ANNA!"

Midt i det hele stod Bastian og skulede ondt til hende, mens Hapsi holdt ham i kraven med sin store pegeklo.
"Nå!", hvæsede Bastian. "Du kunne bare ikke holde snotten for dig selv, vel? Du måtte bare se, om du kunne ødelægge mere af mit liv ved at stikke næsen i mine sager."
"Ne..ne...nej." Anna var så skræmt af hans vrede, at hun kom til at stamme. Han lignede en, der ville gå til angreb ved den først givne mulighed - og det var nok heller ikke helt galt. Han var virkelig vred.

"NOK!". Brølet var enormt, og det kom fra den ellers så godmodige Hapsiflab. Hans øjne lynede, og der kom røg fra hans næsebor.
"Bastian! Nu falder du til ro! Hvis vi skal have den mindste mulighed for at redde julen i Gumpistan og dermed i resten af verden, er du nødt til at hidse dig ned, og i det mindste forsøge at arbejde sammen med Anna. I er vores sidste håb.
Der er noget helt galt her, for når alle julestemingerne er her, burde det altså løse sig selv, men det har det ikke gjort. Og det var heller ikke nok, at der her står en, der virkelig ønsker sig julestemingen tilbage.
Der må være en falsk julestemning blandt os!"

Der gik et sus gennem flokken af de små julestemninger. En svindler blandt dem? Det burde jo ikke kunne lade sig gøre. Sådan noget ville de da kunne mærke - eller ville de?


Tilbage på slottet var der stadig en trykket stemning. Og hvad var nu det? Langs voldgraven sneg en kappeklædt skikkelse sig afsted. Bag han bredte sig en fæl stank af underlige hengemte væsker og noget duftevand af ubestemmelig herkomst.
Fra kappens hætte lød en gnækken. Åh, de tåber...som om de kunne få skovlen under den store troldmand Schweinmikkel.
Han følte sig ret heldig med, at Gunhilds køkken var så ringe, at det slet ikke havde undret nogen, at hendes gryder pludselig emmede af euforiserende dampe, og at ingen i deres tristesse havde opdaget, at han havde fået lirket knuderne op, så han kunne snige sig ud.
Hvis han nu var rigtig heldig, ville det også først blive opdaget alt for sent, at han havde placeret et julestemningsplagiat mellem alle de ægte - og selv om han ikke var det, ville det nærmest blive umuligt for dem, at afsløre den falske OG finde den rigtige, som han for længst havde fortryllet.

I skoven var alle julestemningerne linet op i nummerorden.
Bastian (om end temmelig modvilligt) og Anna gik langsomt frem og studerede hver enkelt nøje, men kunne ikke se noget usædvanligt - bortset fra det faktum, at de befandt sig, hvor de gjorde og omgivet af små underlige væsner, men det hjalp jo ingen af dem.

Anna vendte sig eftertænksomt mod Bastian:"Altså... Hapsi siger jo, at der er en falsk julestemning, og han plejer vel at have ret. Men hvor ved han det fra? Du må have en idé om, hvorfor han er så sikker i sin sag. Og hvorfor han er så vigtig for julens redning.
Der er noget, vi ikke ser."
Bastian rynkede panden. Langsomt drejede han sig mod sin ven. Han kiggede grundigt på ham. Der var noget ved Hapsi, der mindede ham om noget. Var det ikke som om, hans grønne skæl var blandet med noget rødt? Og mon det egentlig var normalt for en riddernumsespisende drage at lugte af risengrød?

Pludselige spærrede han øjnene op.
Ordene var en hvisken:"Jeg ved, hvem den rigtige julestemning er!"
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Madam Pomfrey » 23. dec 2015, 23:11

Bastian og Anna vågnede op efter nogle få timers nødvendig søvn.
Aftenen forinden havde de, forgæves, forsøgt at lokalisere den falske stemning.
Hapsi var gået til bekendelse, han var essensen af julestemning, han var julestemningens eksistensgrundlag.

I de tidlige nattetimer havde han fortalt dem hvordan han i årevis havde sovet trygt og godt i en lun hule, i sikker forvisning om at julestemningerne levede i bedste velgående. I al den tid havde jobbet for de søde små julestemninger været "a piece of brunkage" - for julestemingen var så velintegreret i menneskene, at det kom helt af sig selv. Ikke mere skulle de jukse med radiokanalernes musiklister, trylle julevarer frem i butikkerne medio oktober, sende nisserne ud på juks og ballade. Julestemningen var endda vokset år for år...

Men så var det at Anna var kommet i tanke om Bastians historie. Hvorfra eller hvorfor Bastian kendte til Hapsiflab og Gumpistan, det lå forsat som et uopklaret mysterie. Dengang havde man løst det ved at de små julestemninger, i samarbejde med nisserne, havde manipuleret lidt med hukommelser og havde gemt Bastians historie væk på loftet, i de mørkeste afkroge.
Men Anna var åbenbart ikke blevet hukommelsesmodereret, og da hun havde skitseret grundhistorien op for Svend, med de væsentlige karakterer, ja så var det hele vakt til live igen. Hapsi var vågnet i sin hule, ved at Schweinmikkel var der for at kidnappe ham. Heldigvis havde Hapsi kunne forvandle sig til et sølle udtryk af en drage, lavet at brædder og pap og billig akrylmaling.
Desværre vidste SchweinMikkel hvordan man vakte ham til live igen, og ydermere havde han fanget en af julestemningerne.

Anna klynkede, "men Bastian, VI må løse det, det er juleaftensdag i dag, jeg kan simpelthen ikke bære hvis JEG har ødelagt julen, DU må hjælpe mig, du er den eneste der kan, du har nøglen, du kender historien"
Bastian brummede frustreret, havde den skide kælling ikke stjålet hans historie, og nu stod hun der og plagede ham om at rede trådene ud.
Samtidig var det også hans svage punkt, han havde ikke glemt hvordan han havde været lun på hende nærmest hele skoletiden igennem, og han havde netop dengang håbet at kunne imponere netop hende med sin julehistorie.

Bastian kiggede Anna dybt i øjnene, og sagde "OKAY - vi redder julen, du og jeg, det skal nok blive jul igen, men det kræver at vi finder ægte kærlighed"
Hapsi kiggede på Bastian med et lunt glimt i øjet, han var sgu ikke helt dum den dreng! Han vidste at julestemningen var i trygge hænder på Bastian, at den nu voksne men stadig drengende og fantasifyldte Bastian forstod essensen af julen, kærlighed, og at det var det der skulle til. I hvilken form var sådan set ligegyldig, men man måtte nu unde Bastian at han skruede lidt på knapperne når de nu var ham til rådighed.

Anna kiggede fortvivlet på Bastian, kærlighed, - hvordan skulle de nogensinde finde ægte kærlighed her? Var den overhoved at finde i Gumpistan?
Hun huskede, og havde for alvor genopdaget, et meget ømt punkt for Bastian, men det var jo så tydeligt at han foragtede hende, var vred, og hun måtte med skam erkende at hun dengang, i skolen, havde ladet sig undertrykke af flertallet, der alle syntes han var nørdet og lidt tumpet.
Egentligt havde hun altid fundet ham charmerende og fascinerende, hans sind og hans fantasiser havde i den grad appeleret til hende, og var utvivlsomt kraftigt medvirkende til at hun var blevet instuktør, HAN havde åbnet den verden for hende.
Og hun havde egentligt håbet at det ville gøre ham stolt, at hun havde brugt hans historie, til kanal10's julekalender, at hun huskede den.

Bastian kiggede på Anna der sad i egne tanker, rømmede sig "Hvad Anna, skulle vi redde den jul eller ej?"
Anna, kiggede på Bastian, rødmende og skamfuld, "tak Bastian, jo det skal vi, men jeg ved ikke hvor vi skal ende eller begynde, har du nogle ideer"
Bastian, der havde fået et kærligt puf i ryggen af Hapsi, smilede til Anna og sagde "jo, jeg tror jeg har en ide" Han rakte hånden ned mod Anna, for at trække hende op.
"du Bastian, inden vi går igang, så vil jeg gerne sige undskyld. Jeg ved at det var forkert af mig at stjæle din historie, og give den til Svend. Jeg har husket den i alle disse år, og ja, jeg ved det var dumt, men jeg håbede vist mest bare at du ville blive glad, og stolt, og tjaaa"
Anna så ned i gulvet, imens hun stod lidt uroligt og afventende

Bastian måtte indrømme at han var vred, men Annas ord var i den grad formildende, og jo han var jo nok lidt glad og stolt, over at HANS historie var kommet ud til det ganske land. Han havde også en mistanke om at Scweinmikkel havde en stor del af "æren" for det opståede kaos, den karaktere havde været helt sin egen, havde skrevet sig selv, og lod sig ej moderere eller manipulere.
Bastian , der stadig havde Annas hænder i sine, gav de et klem og sagde, "ja jeg har været vred, men det er okay, jeg tilgiver dig"

I samme øjeblik han sagde dette begyndte de ellers så blegnede, grå, matte og lettere gennemsigtige julestemninger igen at få lidt liv og farve.
Anna kiggede Bastian i øjnene, lukkede sin egne, tænkte "til pokker med det, nu prøver jeg" hvorefter hun rejste sig let på tå, og placerede sine læber mod hans, og til sin egen lettelse mærkede hans læber være varme bløde og imødekommende... "måske virker det" tænkte de begge, i samme øjeblik som Scweinmikkel trådte ind af døren. Scweinmikkel så Bastian og Anna kysse, "neeeej, neeeej, neeeej" skreg han, "neeeeeeeeeeej"

Julestemningerne var nu på benene igen, de snakkede og gestikulerede ivrigt, de havde fået farve i huden igen, og den grønne røg var forsvundet - kunne det passe? Havde Anna og Bastian reddet julestemningen?
Hapsi så til, med tårer trillende ned af hans kinder. Han mærkede det så inderligt, kærligheden, essensen af julestemningen pustede sig op og fyldte igen hans indre. Hvordan og hvorfor Bastian kendte til ham, og til Gumpistan vidste han fortsat ikke, men en ting var sikkert Bastian havde reddet julen. Bastian og Anna havde reddet julen...
Og samtidig med det havde de måske også fundet det de selv havde ledt og længtes efter.
5
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."

Tilbage til "Fest og bryllup"